Tom Rob Smith

Tom Rob Smith er søn af et svensk-britisk par og er født og opvokset i London, hvor han også bor og arbejder i dag. Efter gymnasiet læste han på Saint John’s college i Cambridge, hvorefter han som 22-årig studerede creative writing på det italienske universitet Parvin. Siden begyndte han at arbejde med tv-manuskripter, bl.a. som assisterende redaktør på engelske Channel 5’s soap-serie ”Family Affairs”, og senere, gennem et arbejde på BBC, udarbejdede han storyline til Cambodjas første soap-serie.

29 år gammel debuterede Smith som forfatter med romanen ”Barn nr. 44”, der blev en international salgssucces. I dag er den oversat til 36 sprog og er den første thriller, der nogensinde er blevet indstillet til den prestigetunge amerikanske litteraturpris Man Booker. I 2009 udkom opfølgeren ”Den hemmelige tale” og i 2011 ”Agent 6” – alle tre romaner har den sovjetiske agent Leo i hovedrollen. Rettighederne til ”Barn nr. 44” blev opkøbt af Scott Free Productions, og i 2014 kom filmen, der fik en relativt negativ modtagelse. Ikke desto mindre står det tydeligt, at der hele vejen i Smiths karriere har løbet en tæt forbindelse mellem romanarbejdet og arbejdet med film og tv, hvilket også kan spores i hans prosa. Efter Leo-trilogien har han udgivet romanen ”The Farm” samt skrevet manuskript til tv-serien ”London Spy” på BBC.

I interviews lægger Smith vægt på ofte at have følt sig lidt som en outsider, men forklarer, at han kan bruge det som et redskab i sit forfatterskab. Til avisen The Telegraph fortæller han, at han i høj grad opfatter menneskers personligheder som situationsafhængige og foranderlige, hvilket han tilskriver oplevelsen af, at folk gennem hans opvækst behandlede ham forskelligt alt afhængig af, om de kendte til hans homoseksualitet eller ej – et tema, der i øvrigt også har fundet vej ind i ”Barn nr. 44”. Han uddyber med at sige, at han oplever virkeligheden som kaotisk og usystematisk, men at han via skrivningen ”kan trække sig tilbage fra det rod, som alt andet udgør.” (Jake Kerridge: Tom Rob Smith: ‘In writing you retreat from the muddle’. The Telegraph, 2014-02-17. Egen oversættelse). 

Privat danner Smith par med den BBC-ansatte Ben Stephensson.

Tom Rob Smith baserer sin debutroman ”Child 44” fra 2008 (”Barn nr. 44”, 2008) på en historisk virkelig seriemorder, der i 1970'erne og 80'ernes Sovjetunionen slog over 50 børn og kvinder ihjel. Men Smith forskyder virkelighedens begivenheder 30 år i tid til 1950'ernes stalinistiske styre for i endnu højere grad at kunne udstille Sovjetregimets blinde punkter. I den forstand kan man kalde værket for en kontrafaktisk historiefremstilling, hvor forfatteren giver sig i kast med tankeeksperimentet: Hvordan ville denne opklaringssag have taget sig ud, hvis den havde udspillet sig i Stalintiden?

27390528

I romanen følger vi Leo Demidov, bosat i Moskva, der til en start blindt og tillidsfuldt repræsenterer styret; han arbejder for det hemmelige politi, hvor de gennem lidet ærværdige afhøringsmetoder opsnapper og dræber ’politiske modstandere’, og først da Leos egen kone Raisa pludselig figurerer på listen over statslige modstandere, der skal skygges og dernæst afstraffes, blegner hans tiltro til det system, han i årevis har kæmpet og slået ihjel for. Gennem hans virke bliver læseren introduceret for det komplekse politiske klima, sovjetborgere må færdes i, og frygten for at blive angivet for at bedrive antistatslig virksomhed griber langt ind i karakterernes tankevirksomhed og privatliv.

Plottet centrerer sig om en række klodset udførte barnemord, der i lang tid forbliver uopklarede, idet en af Sovjetstyrets grundpiller er, at der i det perfekte, kommunistiske samfund ikke kan forekomme kriminalitet, med mindre den er udført af ’afvigere’, såsom homoseksuelle eller mentalt handicappede. En vigtig pointe i romanen er, at frygten for at blive forfulgt, og dermed frygten for at tale frit og tage selvstændig stilling, har store konsekvenser for en stats borgere og langsomt kan udslette deres (med)menneskelighed. Men selvom ”Barn nr. 44” tager afsæt i et endog meget korrupt fremstillet Sovjet, afsluttes romanen alligevel i en form for optimistisk tone; Ikke alene er den tidligere hjernevaskede Leo blevet systemkritisk og optaget af at lade retfærdighed ske fyldest, han er også, qua at stille sig uden for Sovjetunionens ideologiske favntag, for første gang i stand til at indgå i et ærligt forhold med sin kone.