Kim Thúy er født i 1968 i Saigon i Sydvietnam. Hun kom til verden i en velhavende familie, der ud over mor, far og to brødre også talte adskillige tanter og onkler, som alle boede under samme tag i en kæmpe villa. Familien oplevede krigen og Nordvietnams magtovertagelse, der først betød, at de skulle dele deres hus med soldater, senere at de måtte flytte og overlade deres ting til magthaverne. Forfatterens forældre følte ikke, at deres børn havde en fremtid i kommunistregimets Vietnam og besluttede sig for at flygte. De forlod Vietnam som bådflygtninge, da Kim Thúy var ti år gammel. En beslutning Thúy forestiller sig må have været svær. Hun siger: ”For mine forældre må det have været svært. Tænk at skulle beslutte at tage hele familien med på en båd, når de vidste, at det ikke engang var halvdelen, der overlevede flugten, for to tredjedele af bådene sank. De vidste, at de måske havde 30 procents chance for at klare sig, men de gjorde det alligevel.” (Lars Hedebo Olsen: Jeg skal hurtigt kunne komme videre. Politiken, 2013-07-28).
Heldigvis klarede hele familien flugten, som endte i Montreal i Canada efter fire måneder i en beskidt og overfyldt flygtningelejr i Malaysia. I Canada lærte Kim Thúy både et nyt sprog og en ny kultur, og hun har siden ankomsten både gjort karriere og stiftet familie i det nye land. Hun er uddannet jurist og lingvist og har både arbejdet som jurist på et stort anerkendt advokatkontor og som oversætter, samt ejet og drevet en restaurant i fem år, før hun begyndte at skrive.
Spørger man hende, hvad der fik hende til at kaste sig over skriveriet, svarer hun: ”Jeg begyndte faktisk at skrive som en straf. Min mand sagde til mig, at nu skulle jeg sætte mig ned i en måned og tænke over, hvad jeg egentlig havde lyst til at lave. Han var træt af, at jeg skiftede job og karriere hvert femte år. Du ved, som indvandrer tænker man aldrig rigtig over, hvad man egentlig har lyst til at lave. Man tænker kun på, hvad man kan gøre for at få et job. Så det var et svært spørgsmål, han stillede mig. Jeg havde ikke noget svar på det, derfor snød jeg og begyndte at skrive i stedet for.” (Carin Ståhlberg: Ett offer för ödet. Dagens Nyheter, 2011-04-04).
Det blev til debutromanen ”Ru”, der er oversat til mere end 15 sprog og har vundet adskillige priser. I marts 2010 modtog Kim Thuy Grand Prix RTL-Lire, der blev fulgt op af den prestigefyldte pris Governor General’s Literary Award i november 2010. Siden har hun udgivet yderligere to romaner, som indtil videre kun er udkommet på fransk, men som er solgt til oversættelse. ”Á toi” er en samtalebog, der udkom i 2011, og som hun har skrevet sammen med forfatteren Pascal Janojvak, der er halv fransk og bor i Ramallah med sin familie. Hendes tredje roman kom i 2013. Den hedder ”Mãn”, og den handler om et forældreløst, vietnamesisk barn. Selv siger hun om bogen: ”Den handler om at lære at leve.” (Carin Ståhlberg: Ett offer för ödet. Dagens Nyheter, 2011-04-04).
I dag bor forfatteren i Montreal med sin mand og deres to sønner.
