Hjørdis Varmer

Erik Boas Pedersen. 1995.
Main image
Varmer, Hjørdis
Foto: Privatfoto

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner for børn og unge. Hjørdis Varmer har skrevet bøger siden 1971. En væsentlig årsag til at hun overhovedet begyndte at skrive bøger var en søn, der havde svært ved at lære at læse. Hun arbejdede i et forsikringsselskab til hun blev gift i 1955. Hun var, som mange andre kvinder, hjemmegående husmor op igennem 60'erne, og skrev sin første bog "Per og Torben pjækker den". Anskuet i sin helhed har Hjørdis Varmers forfatterskab gennem 25 år udviklet sig på en usædvanlig og overraskende måde.

 

 

29636028

Blå bog

Født: 4. marts 1936 i København.

Uddannelse: Kontoruddannet.

Debut: Per og Torben pjækker den. Munksgaard, 1971.

Litteraturpriser: 2. præmie i Politikens novellekonkurrence, 1984. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 1987. Martin Andersen Nexø Legatet, 1997. Statens Kunstfond. Rejselegat, 1997, 1998, 2003, 2005, 2008. Lise Louise Laura Volsts pris, 2000.

Seneste udgivelse: Sne i september. Turbine, 2012. Roman.

 

 

 

Artikel type
boern

Om Hjørdis Varmer

Hjørdis Varmer er født i 1936 og har skrevet bøger siden 1971. En væsentlig årsag til at hun overhovedet begyndte at skrive bøger var en søn, der havde svært ved at lære at læse. Da udbuddet af letlæsningsbøger på det tidspunkt var ret begrænset, satte Hjørdis Varmer sig for at skrive den type fortællinger til sønnen, som han savnede: letlæselige og meningsfulde bøger, der tager hensyn til læserens forudsætninger. Og selv om det i dag er de færreste af Hjørdis Varmers bøger, der har læsesvage som primær målgruppe, er læsbarhed og meningsfuldhed stadigvæk centrale elementer i hendes bøger.

Hjørdis Varmer er uddannet kontorassistent i et forsikringsselskab, hvor hun arbejdede til hun blev gift i 1955. Hun var, som så mange andre kvinder, hjemmegående husmor op igennem 60´erne, og skrev sin første bog "Per og Torben pjækker den" i 1971. Samme år blev hun ansat som sekretær for læsepædagogen Mogens Jansen. Han havde været redaktør på hendes første bog og opmuntrede hende til at fortsætte med at skrive og udgav i en årrække, som redaktør af Polo-serien for Munksgårds forlag, mange af hendes letlæsningsbøger.

70´ernes voksende politiske bevidsthed udmøntede sig for Hjørdis Varmers vedkommende i en række ungdomsbøger med et tydeligt politisk, socialt sigte og indhold. Da en bekendt opfordrede hende til at læse Peter Riismøllers "Sultegrænsen", blev denne bog hendes inspirationskilde til at skrive denne politiske, sociale bevidsthed ind i den historiske genre. Om denne bog har hun sagt: "... Bogen handler om et liv i trange kår for de fattigste i samfundet, de jordløse, dengang Danmark også var et uland.

Betegnelsen "kummerformerne" blev brugt om disse mennesker, der var små af vækst og undervægtige, fordi de levede under så usle forhold, at end ikke deres daglange slid kunne holde sulten stangen. Det var i sandhed et kummerligt liv, der blev levet af de underste i samfundet for mindre end 100 år siden.

De sygdomme, som kummerformerne yderligere måtte trækkes med, var talrige. Krogede af gigt blev de på grund af det hårde slid i al slags vejr. De fik tuberkulose og kirtelsyge, som jeg skriver om i "Karen fra Hedegården" - og en række andre sygdomme, som havde deres oprindelsen i kummerformernes sociale situation. Jeg har brugt bogen som inspirationskilde til flere af mine historiske bøger, og jeg tager den stadig frem og læser i den." (Hjørdis Varmer - forfatterportræt i anledning af DSA´s Børnebogspris, side 5, 1987).

Udover den nævnte serie om Karen fra Hedegården er eksempelvis Farvel til Rottereden , Den grå heks , Da regnbuen forsvandt , og senest slavebøgerne, Det blodige oprør på St. Jan og Flugten fra Master Flint tydeligvis inspireret af "Sultegrænsen". De er alle båret af en stærk indignation på de undertryktes og udstødtes vegne og, gennem en grundig research, uomgængelig dokumentation af de umenneskelige vilkår, de udsættes for. Samtidig skildres de fattige, de udstødte so mennesker, ikke som "sager" eller "tilfælde". Hjørdis Varmer er solidarisk med sine personer.

Også opvæksten under besættelsen har præget hendes forfatterskab. I efterhånden adskillige bøger, senest Den ondeste dag vender hun tilbage til begivenheder fra den tid, der har gjort varigt indtryk på hende, og ikke mindst i de tre bøger om Bente, Det forår da far gik under jorden , Den vinter da far var i Sverige , Det forår da far kom hjem , kombinerer hun sin sociale bevidsthed med den grundige research og erindringen om barndommen.

Siden 1980 har Hjørdis Varmer levet af at være forfatter. I 1991 startede hun sit eget forlag, Vadis, der udgiver hendes bøger. Hun er en af Danmarks flittigste og mest læste børnebogsforfattere. Hun har efterhånden skrevet omkring 70 bøger. Derudover har hun oversat et tilsvarende antal bøger til dansk.
I 1987 modtog hun Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris.

Anskuet i sin helhed har Hjørdis Varmers forfatterskab gennem snart 25 år udviklet sig på en usædvanlig og overraskende måde. Fra letlæsningsbøger over socialrealistiske ungdomsromaner til børne- og ungdomsbøger inden for den historiske genre.

Men uanset genre, omfang og ydre omstændigheder har Hjørdis Varmers bøger en bred målgruppe og bliver læst meget, fordi hun kombinerer et letflydende, lettilgængeligt sprog med vedkommende emner og ægte følelser.

Familien

Uanset tid, sted, genre eller personer tager Hjørdis Varmers bøger på en eller anden måde altid udgangspunkt i et fælles menneskeligt socialt rum: familien. Hendes bøger handler om stærke familier, splittede familier, fraværende familier, børnene i familierne, altid familien. Det er udgangspunktet, basis, det centrum, der danner menneskene i hendes bøger. Familien er den krumtap, hvorom handlingen drejer. I sine mange bøger nuancerer og udbygger Hjørdis Varmer billedet af familien, så begrebet fremstår, både som det trygge udgangspunkt, som en social nødvendighed og som en oprindelig forudsætning for overlevelse - især for de befolkningsgrupper, som hun væsentligst har beskæftiget sig med i sine historiske bøger: de fattige, de udstødte. Det er i familien, man finder sammenhæng i tilværelsen, sammenhold, styrke, kærlighed som i "Møg-Martins datter" og "Farvel til Rottereden". Men det er også i familien nederlagene starter. De mange mænd, der drikker ugelønnen op, fordi de ikke kan se virkeligheden, snavset i øjnene. Kvinderne, der er ødelagte af usle kår, det daglige slid, for mange børnefødsler.

I sine mange bøger nuancerer og udbygger Hjørdis Varmer billedet af familien, så begrebet fremstår, både som det trygge udgangspunkt, som en social nødvendighed og som en oprindelig forudsætning for overlevelse - især for de befolkningsgrupper, som hun væsentligst har beskæftiget sig med i sine historiske bøger: de fattige, de udstødte.

Det er i familien, man finder sammenhæng i tilværelsen, sammenhold, styrke, kærlighed som i Møg-Martins datter og Farvel til Rottereden .

Men det er også i familien nederlagene starter. De mange mænd, der drikker ugelønnen op, fordi de ikke kan se virkeligheden, snavset i øjnene. Kvinderne, der er ødelagte af usle kår, det daglige slid, for mange børnefødsler.

Den sociale indignation

Tilsammen giver Hjørdis Varmers bøger en kaleidoskopisk skildring af den sociale udvikling i Danmark fra forrige århundrede og frem til i dag. En skildring af de fleste, almindelige danskeres fortid: arbejdere, husmænd, tjenestefolk.

20159243

Desuden den virkelighed, som den måske mest udsatte gruppe, børnene i de samme befolkningsgrupper, i samme periode gennemlevede. Gennem en meget grundig research beskriver Hjørdis Varmer indlevende og medfølende, men alligevel nøgternt og veldokumenteret, de vilkår mennesker har levet under de foregående 100 år, i byen og på landet, den slidsomme hverdag, de få glæder.

Modsætningen mellem rige og fattige anskues fra tjenestefolkenes synsvinkler som i Anna i København og Møg-Martins datter eller Karens, ( Karen på Hedegården ) når hun skal besøge Elmegården. Ydmygende og undertrykkende, men også med en kim af oprør i sig.

Hjørdis Varmer integrerer også de udveje enkeltindividet, den enkelte familie havde ud af fattigdommen og undertrykkelsen: rejsen til Amerika, det politiske og sociale fællesskab, at fastholde menneskeligheden og hjælpe de endnu mere undertrykte. Forståelsen for egen og andre ulykkelige situation.

Senest er Hjørdis Varmers sociale engagement kommet til udtryk i de to bøger om slaveriet, Flugten fra Master Flint og Det blodige oprør på St. Jan .

Kvindekamp

Hjørdis Varmers bøger handler om kvindekamp. Om pigernes og kvindernes vilkår. Om angsten for at blive gravid, om de mange børnefødsler. Om pasningen af børnene, madlavningen, husholdningen, om det daglige slid i hjemmet og på arbejdet.

Bøgerne har en pige eller en kvinde som hovedperson, og normer, modsætninger, problemer og glæder opleves, anskues bevidst fra en kvindes synsvinkel. Det er kvindernes vilkår, der først og fremmest interesserer Hjørdis Varmer.

Derfor anskues den politiske virkelighed også oftest ud fra et kvindesynspunkt. Hjørdis Varmers piger og kvinder bliver bevidstgjorte, bevidste om deres egen situation, ikke nødvendigvis som følge af et politisk modsætningsforhold, snarere som en følelse, ofte uafklaret, af fællesskab, solidaritet, medfølelse, søsterskab.

Det fører ofte Hjørdis Varmers kvindelige personer ud i en situation, hvor de på den ene eller den anden måde, alt efter handling og historisk tid, er i opposition til tiden, samfundet, normerne og mændene. Som Niels´ mor, Kirsten, i Onde øjne , der dømmes som heks. Som den gravide Marie i Da regnbuen forsvandt . Som Linda Brent, der i Flugten fra Master Flint nægter at anerkende sin slavestatus og må handle derefter.

Miljøet

Hedebondemiljøet, dagliglivet under 2. verdenskrig, København i 30´erne, Rigshospitalet, langturschaufførernes miljø, St. Jan under slaveoprøret, København omkring århundredskiftet, plejehjemmet Hebron lidt syd for Struer, anno 1906; uanset hvor og hvornår Hjørdis Varmers bøger foregår, i fortid eller nutid, provins eller hovedstad, Danmark eller udlandet, er det karakteristisk, at miljøet er skildret troværdigt, i overensstemmelse med virkeligheden, forståeligt, indfølt.

Hjørdis Varmers udgangspunkt er den grundige research, den eksakte viden, der skaber den baggrund, der gør personerne levende og deres reaktionsmønster forståelig og vedkommende. Forud for hver bog forestår et langt, omstændeligt, men nødvendigt forarbejde, med at stykke viden sammen om den tid, bogen skal foregå i. Det troværdige miljø er Hjørdis Varmers varemærke og giver sammenhæng i forfatterskabet.

I forlængelse heraf skildres personerne som afhængige af deres miljø, som en del af miljøet. Deres handlinger udspringer af det skildrede miljø.

2. verdenskrig

"Når man var barn under besættelsen er det nok en tid, man aldrig bliver færdig med", har Hjørdis Varmer udtalt. Og hun har da også i adskillige bøger skildret den tid, dels i ren erindringsform, Dengang i 40´erne , dels hvor hun blander fiktion, erindring og fakta, Han skød jo! , og de tre bøger om Bente under besættelsen.

Hun har sammen med sin tidligere mands fætter, Børger Varmer, skrevet en bog om besættelsen, Lygtetænderen , og senest har hun skrevet om en af de ondeste sider af tiden, jødeforfølgelserne i Tyskland, i en fiktionsform, der tager udgangspunkt i de faktiske begivenheder på den tid.

Skildringen af tyskernes besættelse af Danmark tager i Hjørdis Varmers bøger udgangspunkt i hverdagen, sådan som den formede sig for den almindelige dansker, familien, børnene i København, med afsavn, sorger, bekymringer, men også glæder, overraskelser, lyspunkter.

Den ondeste dag fortæller historien om en jødisk familie i Tyskland fra 1928-1945. I sagens natur, en betydelig mere tragisk fortælling om afmagt, undertrykkelse, forfølgelse, fornedrelse, deportation, KZ-lejre og død, men også om flugt, håb, overlevelse, nyt liv.

Personerne

Som andre faggrupper opdigter Hjørdis Varmer personerne i sine bøger. Hun giver dem egenskaber og skildrer dem og deres liv i overensstemmelse med den tid, de skal leve i og i overensstemmelse med deres omgivelser. Personerne skal reagere ud fra "deres tid og sted".

Derfor må folkene på Hedegården skildres, handle og reagere anderledes end f.eks. personerne i Tiden går i stå og Månen står på tå , der handler om en ung sygeplejerskeelev, hendes familie, kolleger og venner i 90´erne. Den rolige livsrytme, der følger årstidernes og naturens gang i Karen på Hedegården 1-3, er i de to bøger fra 90´erne afløst af en hektisk, pulserende livsrytme, der afspejler sig i personernes handlinger, tanker, sprog og liv.

21815691

Hjørdis Varmer bruger ofte historiske begivenheder til at skildre almindelige menneskers liv og vilkår og lade historien afspejle sig i personernes liv. Det gælder eksempelvis Den grå heks , der bygger på retsprotokollen for Hebron-sagen fra 1907, en på den tid ikke ualmindelig sag om børnemishandling. Flugten fra Master Flint er skrevet på baggrund af en slavekvindes erindringer og afspejler historiske klassemodsætninger i USA, der stadig er aktuelle.

I Møg-Martins datter gennemlever hovedpersonen et helt liv i København fra 1880´erne til 1945, og samfundets udvikling skildres gennem personernes liv. Langt de fleste af Hjørdis Varmers bøger er, på samme måde som de nævnte, bygget op på denne vekselvirkning mellem faktiske begivenheder, med historisk baggrund, og opdigtede personer.

I nogle bøger nøjes Hjørdis Varmer ikke med at lade sig inspirere af de historiske begivenheder eller baggrunde. Hun fortæller om historiske personer, fletter dem ind i bøgernes handlingsforløb. I "Den grå heks" og "Børnenes ven" spiller folketingsmand Peter Sabroe en central rolle og i Møg-Martins datter følger vi sideløbende med Katrines historie beretningen om Marie Christensen og hendes livslange kamp for at organisere tjenestepigerne i en fagforening.

Enkelte bøger i forfatterskabet, Den fattige dreng fra Odense og Helen kan - for hun vil! , er levnedsbeskrivelsen om kendte personer, her henholdsvis H.C. Andersen og den blinde, døve og stumme kvinde, Helen Keller.

Sprog

Hjørdis Varmers bøger er skrevet i et enkelt sprog, oftest i korte sætninger i nutidsform og med relativt sjældent brug af sværere ord. Det er en udtryksform hun har udviklet i forbindelse med det sproglige arbejde i de mange letlæsningsbøger, hun har skrevet.

Det enkle sprog fremstår harmonisk, indtrængende, personligt - og derfor er Hjørdis Varmers bøger så læste, så udbredte. Hun fortæller forståeligt, vedkommende og varmt om menneskelige problemer, hun gør de mennesker, det handler om nærværende for læseren.

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Varmer, Hjørdis:
Per og Torben pjækker den. 1971. 1. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Per, Torben og græskarbanden. 1971. 2. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Per, Torben og hulen. 1971. 3. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Sommer i Sørup. 1973.
Varmer, Hjørdis:
Sprængnings-ekspert. 1974
Varmer, Hjørdis:
Per og Torben i den gamle bunker. 1975. 4. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Da bilen forsvandt. 1975
Varmer, Hjørdis:
Stens hund. 1975
Varmer, Hjørdis:
Henrik lyver ikke. 1976
Varmer, Hjørdis:
Hjemme - hvor er det? 1977. 1. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Hvor skal vi hen? 1977. 2. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Kender du Niller? 1977. 3. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Fyren med læderjakken. 1978
Varmer, Hjørdis:
Efter festen. 1978
Varmer, Hjørdis:
Turen til Tyskland. 1978
Varmer, Hjørdis:
Overfaldet. 1979
Varmer, Hjørdis:
Pennevenner. 1980
Varmer, Hjørdis:
Den dag Erik gik sin vej. 1980
Varmer, Hjørdis:
Det forår da far gik under jorden. 1980. 2. udgave 2002. 1. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Den vinter da far var i Sverige. 1980. 2. udgave 2002* 2. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Det forår da far kom hjem. 1980. 2. udgave 2002* 3. del af serie
Varmer, Hjørdis:
"Skal vi bytte?" sagde mor - og så byttede de! 1980
Varmer, Hjørdis:
Han skød jo! 1981
Varmer, Hjørdis:
Far laver maden. 1981
Varmer, Hjørdis:
Nissen og den hvide hest. 1981
Varmer, Hjørdis:
Helen kan - for hun vil! 1981 (99.4 Keller, Helen)
Varmer, Hjørdis:
Ræveparken 4 - er det her? 1981 * 1. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Historien om Rusti. 1981
Varmer, Hjørdis:
Vi vil have en hest. 1981
Varmer, Hjørdis:
Dengang i 40´erne. 1982 (99.4 Varmer, Hjørdis)
Varmer, Hjørdis:
Vil du med til Hanstholm. 1982. 2. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Se Venedig og dø. 1982. 3. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Ugens værste dag. 1983.
Varmer, Hjørdis:
Martin og Peter og alt det andet. 1983
Varmer, Hjørdis:
Den fattige dreng fra Odense - en bog om H.C. Andersen. 1983. (99.4 Andersen, H. C.) 2. udgave 2001 (ill. Lilian Brøgger)
Varmer, Hjørdis:
Skibet i tågen. 1983
Varmer, Hjørdis:
Kan du se noget grønt i mit øje? (noveller). 1984
Varmer, Hjørdis:
Slottet i sumpen. 1984
Varmer, Hjørdis:
Farvel til Rottereden. 1984. 1. del af serie
Varmer, Hjørdis:
De rejste mod vest. 1984. 2. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Karen fra Hedegården. 1984. 1. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Karen og de andre. 1984. 2. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Farvel, Karen. 1984. 3. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Hjem til Lille Danmark. 1985. 3. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Anna i København. 1986. 1. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Anna får en kæreste. 1986. 2. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Den grå heks. 1986. 1. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Børnenes ven. 1986. 2. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Lyset i brønden. 1987
Varmer, Hjørdis:
Den lille tyv. 1987
Varmer, Hjørdis:
En skygge på muren. 1988. 1-2. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Da regnbuen forsvandt. 1988
Varmer, Hjørdis:
Jeg tør godt. 1989
Varmer, Hjørdis:
Den røde lampe lyser. 1989
Varmer, Hjørdis:
Månen står på tå. 1989. 1. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Tiden går i stå. 1990. 2. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Lygtetænderen - og andre fortællinger. 1990.
Varmer, Hjørdis:
Drengen ved bådehuset. 1991. 1. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Møg-Martins datter. 1991
Varmer, Hjørdis:
En skygge på muren. 1991. 3. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Kiki og drengen. 1992. 2. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Flugten fra Master Flint. 1992
Varmer, Hjørdis:
Farlige små fisk. 1993
Varmer, Hjørdis:
Onde øjne. 1993
Varmer, Hjørdis:
Blommen i ægget - noveller og digte. 1993
Varmer, Hjørdis:
Det blodige oprør på St. Jan. 1994
Varmer, Hjørdis:
Den ondeste dag. 1994
Varmer, Hjørdis:
Søde Sanne. 1994
Varmer, Hjørdis:
Lykken er - 6 uger på landet. 1995. 1. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Manden i den sorte kappe. 1996
Varmer, Hjørdis:
Det bedste sted i verden. 1997. 2. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Heksen går igen. 1997. 3. del af serie
Varmer, Hjørdis:
Pigen og maleren. 1997
Varmer, Hjørdis:
Peter Sabroe og Pigehjemmet Hebron. 1999 (38.51)
Varmer, Hjørdis:
Tør du spise en guldfisk. 1999
Varmer, Hjørdis:
En frygtelig ugerning. 2001
Varmer, Hjørdis:
Blodhunden fra Budapest. 2003
Varmer, Hjørdis:
Chicago brænder : en historie fra Amerika. 2004
Varmer, Hjørdis:
Oprøret i Budapest. 2004
Varmer, Hjørdis:
Oskar og bankrøverne. 2004
Varmer, Hjørdis:
Et år i Mikkel Madsens liv. 2004
Varmer, Hjørdis:
Hvem er tyven? 2005.
Varmer, Hjørdis:
Johanna fra Småland. Vadis, 2006. Roman.
Varmer, Hjørdis:
Tiden efter Johanna. Vadis, 2007. Roman.
Varmer, Hjørdis:
Sne i september. Turbine, 2012. Roman.

Læs mere om Hjørdis Varmer

Varmer, Hjørdis:
Hjørdis Varmer - om sig selv. 1981 (99.4 Varmer, Hjørdis)
Drøm, digt og virkelighed. 1986 (81.67)
Hjørdis Varmer (tillæg til Skolebiblioteket 1987, nr. 8) (37.13605)
Boas Pedersen, Erik:
Hjørdis Varmer. 1995 (99.4 Varmer, Hjørdis)

Hør mere om Hjørdis Varmer

Varmer, Hjørdis:
Hjørdis Varmer, produceret af Jens Christian Jensen og Ole Christensen. 1993 (kassettebånd) (99.4 Varmer, Hjørdis)

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Hjørdis Varmer

Links

Her får man de vigtigste pejlemærker i Hjørdis Varmers forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Forfatterportrætter udarbejdet af bibliotekarer over hele landet. Portrættet indeholder blandt andet biografi, bibliografi, tekstuddrag og lyd-eksempler.