Beslægtede forfatterskaber

Ungdomslitteratur er bestemt ingen statisk genre. Tvært imod. I ungdomslitteraturen kan man for alvor aflæse de brydninger, der sker i samfundet, og som ofte mærkes klarest og tydeligst blandt de unge. Generationen af ungdomslitteratur før Tine Bryld tegner sig for vægtige værker som Hans Scherfigs “Det forsømte forår” fra 1940, der handler om en barsk folkeskole- og siden gymnasietid på Metropolitanskolen i 1920’ernes København – præget af såvel fysisk og psykisk vold. En vold, der er så nedbrydende, at en elev må tage sagen i egen hånd. Hos Tage Skou Hansens “De nøgne træer” fra 1957 er en anden type vold i spil. Romanen foregår blandt unge modstandsfolk under besættelsen, hvor hovedpersonen ud over at udføre sabotage også forfører konen til modstandsgruppens leder. Der er således masser af etisk og eksistentielt sprængstof i værket. Forførelsen er også et centralt tema i Klaus Rifbjergs “Den kroniske uskyld” fra 1958. Her bliver en forførelse afsæt til en ung piges tragiske endeligt og får desuden sat en splint i det dybe venskab mellem to unge mænd i 50’erne.

Klaus Lynggaards bog “Martin og Victoria” fra 1971 giver et indblik i 1970’ernes ungdomsgeneration, hvor elementer som hashrygning, politisk oprør og rockmusik er vigtige ingredienser – sammen med forelskelse selvfølgelig. På den måde er “Martin og Victoria” en slags optakt til bøgerne om Liv og Alexander, hvor stofferne er blevet hårdere og det politiske oprør mere hårdtslående.

Blandt Tine Brylds samtidige er temaer som familiekonflikter, politisk oprør, ungdomskriminalitet og stoffer væsentlige temaer. Omkring Brylds debut udgav Bjarne Reuter de senere filmatiserede romaner om Brønshøj-drengene Bjørn, Uffe, Mulle og Sten i 1960’erne. Blandt andet romanen “Zappa”, hvor Sten langt hen ad vejen er den ledende karakter, som får de andre lokket ud i kriminalitet. Hans baggrund er mildest talt ikke noget at prale ad, og igennem Sten beskrives barske familieforhold og deres konsekvenser.

I 1980’erne udgav Hanne Vibeke Holst tre ungdomsbøger om pigen Louise, der er lidt af en parallel til bøgerne om Liv. Som Liv vokser Louise op i en søvnig provinsby, og begge er de drømmere. Uanset om Louise går i gymnasiet eller læser på arkitektstudiet i København og bor med den søde kæreste Anders, så har hun længsler, der rækker længere ud i verden.

Blandt 2000’ernes ungdomsromaner er et gennemgående tema meningsløshed. Janne Tellers viden om oversatte og prisbelønnede “Intet” fra 2000 handler, som titlen indikerer, om ingenting. Men også om betydningsfuldhed, og hvad der skal til for, at livet får mening for en gruppe unge drenge. “Ægte brøker” fra 2009 skrevet af Jesper Wung-Sung handler om to unge gymnasiefyre, som er så opsatte på at mærke livet og på at blive bemærkede af deres søvngænger-omgivelser, at de er parate til at gøre hvad som helst for at nå deres mål. Problematikken med at blive overset fortsættes i Sanne Søndergaards “Kære dødsbog” fra 2008, hvor den 14-årig Agnes beretter sine selvmordstanker til sin dagbog. Agnes er lidt for tyk, føler sig i bedste fald overset i skolen og i værste fald mobbet, og forældrene er om ikke fysisk fraværende så i hvert fald psykisk. I Ina Bruhns “Min fucking familie” fra 2009 er en forsvunden far, alkohol og kønskonflikter hverdag for teenageren Christoffer, der i virkeligheden hedder Nina.