Charles Dickens

Dickens´ første bog var Sketches by Boz (1836), en samling fortællinger og skitser, der havde været trykt i forskellige blade. Det er en fornøjelig bog, men den alene havde ikke holdt hans navn i live.

Imidlertid henvendte en forlægger sig til ham for at få ham til at skrive teksten til en serie af månedlige billedhæfter om nogle herrers genvordigheder under en rundtur i England. Dickens accepterede, men fik sat igennem, at teksten blev det overordnede, som tegneren så skulle illustrere.

Resultatet blev Pickwick klubben (1836-37), fuld af hygge og humør. Dickens´ humoristiske personskildringer fejrer triumfer her, ikke mindst for hovedpersonens vedkommende: Mr. Pickwick er retsindigheden selv, men hans ukendskab til mennesker bringer ham i vanskeligheder; vi ler, men holder ikke mindre af ham af den grund. Med lige så stor sympati er hans livskraftige og langtfra naive tjener Sam Weller skildret; han stammer fra samfundets lavere klasser og taler London-engelsk med fynd og klem. Sam Weller bidrog i høj grad til, at oplaget af de månedlige hæfter steg fra 400 til 40.000. I øvrigt blev publikationsmåden i hæfter Dickens´ foretrukne.

I Oliver Twist (1837-38) skifter scenen til et England, der er både uhyggeligt og farligt. Oliver er en velhavende mands illegitime søn, men vokser forældreløs op i et fattighus og flygter til London, hvor han kommer i kløerne på Fagin, der har en gruppe hjemløse drenge til at arbejde for sig som lommetyve. Oliver ender dog blandt sine afdøde forældres familie og venner. Bogen rummer et skarpt angreb på fattigloven af 1934, dens skildringer af den kriminelle underverden er realistiske og rædselsvækkende, men historien om den lille dreng med det rene hjerte midt i elendigheden er ret melodramatisk.

I Nicholas Nickleby (1838-39) gik Dickens til angreb på en type kostskole, der levede af at opbevare uønskede børn. Nicholas bliver hjælpelærer på en sådan skole, et forfærdeligt sted, der dog skildres med en god portion humor. Romanen handler imidlertid også om meget andet: Da Nicholas forlader skolen, er der over fire femtedel af bogen tilbage, og hans vej frem mod prinsessen og det halve kongerige går videre gennem deltagelse i en omrejsende teatertrup og kontorarbejde for brødrene Cheeryble, to forretningsmænd med hjertet på det rette sted. De repræsenterer godheden modsat Nicholas´ onkel Ralph.
I øvrigt rummer bogen et kolossalt galleri af bipersoner, børn af Dickens´ frodige fantasi.

Nelly og hendes bedstefar (The Old Curiosity Shop) og Barnaby Rudge udkom oprindelig 1840-41 i en ugentlig publikation Master Humphrey´s Clock, men nu til dags udsendes de to romaner hver for sig.

Fortælleren Humphrey træffer vi dog stadig først i den første roman, der handler om den lille pige Nell, hvis bedstefar er besat af spillelidenskab og kommer i kløerne på pengelåneren Daniel Quilp, en uhyggelig deform dværg. Nell og bedstefaderen forlader London og rejser nordpå; begge dør, men det gør også den onde Quilp. Skildringen af Nells død fremkaldte strømme af tårer i samtiden.

Barnaby Rudge , en historisk roman henlagt til 1775 og 1780, regnes normalt for en af Dickens´ ringere romaner, men skildringen af de antikatolske optøjer i London i 1780, af de opfanatiserede folkemasser og de uhyggelige personer, der optræder som deres ledere, kan man dårligt læse uden at tænke på hændelser og personer også i vort eget århundrede.

I 1842 besøgte Dickens USA, og kendskabet til den nye verden benyttede han foruden i en rejsebog i romanen Martin Chuzzlewitt (1843-44); det gik nemlig trægt med salget af hæfterne, så han fandt på at sende titelpersonen til Amerika. Denne manøvre hjalp ikke synderligt på oplagstallet, men amerikanerne blev vrede over hans uelskeværdige, og uhyre morsomme, skildring af deres land. I de fleste af kapitlerne er scenen dog henlagt til England, og her træffer vi to af Dickens´ berømteste humoristisk tegnede figurer, den hykleriske arkitekt Pecksniff og den snakkesagelige vågekone Mrs. Gamp.

Sidste på året i 1843 udsendte Dickens julebogen Et juleeventyr (A Christmas Carol) om den velhavende gnier Scrooge, der julenat får besøg af fortidens, nutidens og fremtidens juls ånder, der viser ham, hvordan hans menneskefjendske livsform vil føre ham til død og begravelse i glemsel.
Glad over, at det kun var en drøm, holder Scrooge nu jul med og for andre mennesker, og efter julen giver han sin fattige kontorist lønforhøjelse. Man kan sige, at den slags omvendelser var Dickens´ bud på en løsning af tidens sociale problemer, men bogen kan naturligvis også læses som det eviggyldige bud om medmenneskelighed.

I de følgende år skrev han flere julebøger, af hvilke Nytårsklokkerne (The Chimes) bør fremhæves for den indledende beskrivelse af klokkerne i et tårn højt over byens tage, en verden, som de færreste har besøgt, men som alle kender set nede fra gaden. Senere skrev han, til dels sammen med andre, kortere julehistorier, af hvilke flere findes oversat til dansk, således nogle uddrag af Dr. Marigold .