Andreas Garfield

Andreas Garfield er født i Sønderjylland i 1976, han er søn af præst og forfatter Rolf Garfield Mortensen og præst Karen Marie Mortensen. I 1985 flyttede han til København, hvor han har boet lige siden, bortset fra de tre studieår på Dramatikeruddannelsen i Århus. Garfield debuterede som dramatiker i 2001 med stykket ”Hyg jer!”, men det store gennembrud fik han med forestillingen ”Hjem kære hjem” (premiere på Teater Grob i 2007), et trekantsdrama, hvor en soldat, netop hjemvendt fra Irak, inviteres til middag hos sin barndomsven og dennes kæreste. I dette stykke demonstrerer Garfield en evne, der må siges at være kendetegnende for hans dramatik; nemlig et uovertruffent talent for at gøre en generel - og her storpolitisk – problemstilling nærværende, ved at sætte den ind i mellemmenneskelige relationer i et hverdagsliv, de fleste kan identificere sig med. Garfields modtog foruden en del opmærksomhed og ros, en Talent Reumert for stykket.

Fra Garfields debutstykke ”Hyg jer!” til det seneste ”Vangså” er der flere gennemgående temaer og sammenflettede røde tråde. Som oftest er det de nære relationer, der underkastes dramatikerens skarpe øje – og pen – i det man kunne kalde et antropologisk nærstudie af danskernes parforhold og familieliv. Og det er ikke de hyggelige eller uproblematiske sider af relationerne, der optager Andreas Garfield, tværtimod udfordrer han sine karakterer ved at bringe dem i situationer, der kræver, at både publikum og karaktererne selv må reflektere over deres opførsel, holdninger, gøren og laden. Samtidig har hans stykker ofte det, man kunne kalde et 'overtema', som enten rummer en aktualitet eller et tabu, som Garfield ønsker at afdække for eksempel Irak-krigen (”Hjem kære hjem”), Vollsmose-sagen (”Den 13. nævning”), at miste et barn (”En plads i mit hjerte”). Garfield illustrerer elegant store etiske eller moralske dilemmaer ved at sætte dem i scene mellem det, der skal forestille at være helt almindelige mennesker, som de fleste kan relatere til.