At netop rejsen fylder så meget i Kristian Ditlev Jensens faktuelle såvel som litterære virke, kan få en til at tænke på en anden rejseskribent, nemlig H.C. Andersen, der også er kendt for sine medrivende rejsebeskrivelser. Med indføling og sanselighed beskriver H.C. Andersen fremmede himmelstrøg. I rejseskildringerne fra ”En Digters Bazar” (1842) beskriver han f.eks. togrejsen som en hypermoderne transportform. I kontrast hertil beskriver Kristian Ditlev Jensen, der foretager sine rejser i 2005/2006, togrejsens langsommelighed som en stor kvalitet i modsætning til flyrejsen.
I Robin McCoys besættelse af mad aner man et vist slægtskab med den franske hovedperson Babette i Karen Blixens novelle ”Babettes Gæstebud” fra 1950. I denne fortælling forsager et ældre søskendepar livets verdslige glæder, mens deres franske kokkepige Babette, der engang var kok på en parisisk luksusrestaurant, tilbereder et mirakuløst festmåltid, der forener krop og sjæl. Her bliver det daglige måltid nærmest ophævet til en slags kærlighedsaffære. Også madanmelderen Robin McCoy og kokken Midori forenes i kraft af maden.
Kristian Ditlev Jensen er ikke den eneste, der på skrift beskriver de seksuelle overgreb, han blev udsat for. Frederik Roed gengiver sine erfaringer i den nyligt udkomne selvbiografi ”Messedreng” (2011), hvori hovedpersonen også føler sig svigtet af sine forældre og finder trøst hos en katolsk præst, der udviser faderlig omsorg for ham. I lighed med Ditlev Jensens erfaringer med Gustav er præstens omsorg udtryk for et forkvaklet forhold til seksualitet, og den unge Frederik udsættes for præstens seksuelle tilnærmelser. Ditlev Jensen trækker i sit forfatterskab på aktuelle sociale problemstillinger og han bruger egne erfaringer i både selvbiografien og i de mange rejseessays. Kristian Ditlev Jensen skriver om det, der rører sig i ham samt i samfundet, hvilket giver forfatterskabet almen gyldighed.