I 1898 udkom et lille tyndt hæfte dialektfortællinger med titlen "Fyensk Humør" på forlaget Jydsk Forlagsforretning i Århus. Forfatteren hed Morten Korch, og værket bestod af ti muntre beretninger om fynsk liv og levned - fortalt med udpræget flair for sprog og folkelig psyke.
Dette hæfte blev indledningen til et gigantisk forfatterskab, der omfattede - så at sige - alle litterære genrer: Romaner, novellesamlinger, skuespil, digte og småprosastykker. Der er registret mere end 120 titler, og antallet stiger raskt, for der dukker stadig uopdagede føljetoner frem af gemmerne - skrevet til de mange uge- og månedsmagasiner, som Morten Korch forsynede med populære fortællinger.
Dette omfattende forfatterskab opnåede allerede i Korchs levetid at blive et af de mest omdiskuterede i det 20. århundrede. For mange mennesker blev Morten Korchs bøger ganske simpelt indgangen til bogens verden. I by og på land blev hans bøger kolporteret direkte til døren, og i mange hjem udgjorde de nydeligt indbundne romaner familiens bogbestand sammen med Bibelen og de årlige almanakker.
Men kultureliten - især i København - hadede hans bøger, og for dem var de ensbetydende med "sødsuppe", klicheer og falsk tungetale. Der fulgte angreb på angreb. Ikke mindst ført an af velmenende bibliotekarer i standens fagpresse, der ville skærme Folkets bevidsthed mod denne uvirkelige og forløjede litteratur. Man rasede over bøgernes: "... vamle Sammenrodninger af Banaliteter, Platheder, Usandsynligheder, elendigt Sprog og det rene Vaas" (Bogens Verden 1948). Det var derfor et kulturpolitisk standpunkt, at Morten Korchs romaner indtil begyndelsen af 1970´erne ikke var til offentligt udlån på en lang række danske biblioteker.
Da de populære romanfilatiseringer dukkede frem i begyndelsen af 1950-´erne, blev debatten ekstra skarp, og de københavnske dagbladsanmeldere gjorde det til en yndet sport at håne Morten Korchs årlige juleroman. Forfatterskabet vakte forbitrelse og vrede, men sandelig også megen glæde.
I 1990´erne er der optalt et samlet salg på 6 millioner romaner, og tallet stiger støt. Det skyldes bl.a., at filmatiseringerne er blevet udsendt på video i store oplag, og at filmselskabet Zentropa i 1998 har skabt en tv-serie på basis af fire romaner: Sejrgaarden (1913), Palle Jarmer (1925), Ved Stillebækken (1930) og Pigen fra Dale (1938). De levende billeder trækker naturligt boginteressen med sig.
