Baggrund

Citat
”Jeg kan jo ikke skrive sådan, tænker jeg. Og det er den forpulede fandens skide lortekusse, der står der og kniber og stritter. Det er hende, tænker jeg, det er mig og jeg er hende og hun står og gynger der med ryggen til og godter sig over at have mig her klynkende og afmægtig. En satans kælling er hun.”
”Kaldet – romanen”, s. 39.

Hanne Ørstavik er født nord for polarcirklen i den norske Finnmark i 1969, hvor familien boede indtil de flyttede til Oslo, da Ørstavik var 16. Det var et kristent hjem, og Hanne Ørstavik var medlem af det kristne studenterforbund, mens hun studerede i Oslo, men har som voksen meldt sig ud af kirken: ”Når man er vokset op i et kristent hjem, er der alle de sætninger, der bare er sandheder, som man aldrig sætter spørgsmålstegn ved: »Du skal være ydmyg« eller »Du skal vende den anden kind til«. Det er fraser om selvudslettelse…”(Rikke Rottensten: De gode intentioners terror. Interview i Kristeligt Dagblad, 2001-10-27). Ørstaviks gudslængsel er i dag erstattet med et kunstnerisk kald og ihærdig søgen efter det sande og ægte – også mellem mennesker. Hun er uddannet cand.mag. i fagene psykologi, fransk og sociologi fra universitetet i Oslo og har desuden to grundfag fra den norske Lærerhøgskole i drama og formning. Herudover har Ørstavik taget det etårige skrivekursus i skønlitteratur på forfatterskolen i Bø, Telemarken.

Både opvækst og uddannelse danner tematisk grobund for Ørstaviks forfatterskab, hvor hun med særegen inderlighed inddrager barndomserindringen og et ofte psykologisk smertefuldt forhold mellem barn og forældre. Det er ligeledes det eksistentielle, konkrete hverdagsdrama, der til stadighed optager Ørstavik. Albert Camus’ ”Den fremmede” er en af de bøger, som har gjort størst indtryk. Den starter så enkelt, men siger samtidig så meget om vigtige og grundlæggende ting: livet er meningsløst, men alligevel lever vi og elsker til stadighed livet. Min livsvilje kommer til udtryk i skriften, og jeg skriver for at forholde mig til livet, har Ørstavik sagt.

En lang række udgivelser er det blevet til siden debuten og kortprosabogen ”Hakk” udkom i 1994, og Ørstaviks forfatterskab har siden ligget til grund for adskillige akademiske opgaver og afhandlinger. Senest i 2008 med udgivelsen af festskriftet ”Åpninger. Lesninger i Hanne Ørstaviks forfatterskap”, hvis uforbeholdne hyldest til så ung en forfatter hører til sjældenhederne. Nogle af romanernes selvbiografiske elementer har ligeledes skabt røre i hjemlandet Norge, da en af Ørstaviks tidligere ungdomsveninder offentligt opponerede mod at blive brugt så eksplicit og med navns nævnelse i romanen ”Uge 43”. Privat har Ørstavik en datter sammen med forfatteren Håvard Syvertsen, som hun levede sammen med i flere år. Nu er hun bosat i Oslo, hvor hun sideløbende er praktiserende rosenterapeut.