En kritiker har kaldt Charlotte Weitze for eventyrpigen i dansk nutidsprosa og med sine fantastiske fortællinger befolket af trolde, engle, gengangere, ufødte børn, skygger og alfer adskiller hun sig da også fra såvel den mere hverdagsrealistiske som den minimalistiske og sprogorienterede litteratur, som kan siges at kendetegne en del andre danske forfattere fra samme generation. Hendes frit fabulerende måde at fortælle på, som samtidig inkluderer et væld af referencer til den europæiske kulturarv, ligger langt fra en minimalistisk, labyrintisk eller ironisk-humoristisk fortællestil.
Weitzes prosa er bl.a. blevet sammenlignet med folkeeventyr og H.C. Andersens eventyr, men hendes skæbnehistorier er også blevet kædet sammen med Karen Blixens fortællinger. Hendes særlige fortællestil er ligeledes blevet kaldt gotik, realistisk magi eller en blanding af Kafka, Poe og Villy Sørensen. Som Weekendavisens anmelder Lars Bukdahl skrev i forbindelse med Charlotte Weitzes debut: “I disse historier får Charlotte Weitze skabt sine helt egne selvfølgelige og overbevisende fantastiske verdener, der kan minde om en meget glad blanding af Villy Sørensen og Franz Kafka og Edgar Allan Poe, men først og fremmest ligner sig selv på en prik.” (Lars Bukdahl: Fabulanternes indmarch. Weekendavisen, 1996-10-25).
De senere år er der udgivet en lang række bøger, der på forskellig vis omhandler klimaforandringer. Et eksempel er Dennis Gade Kofods ”Nancy” (2015), der er en mytologisk fortælling om, hvad der sker, når man forbryder sig mod naturen og de underjordiske på Bornholm. Naturen slår tilbage. Norske Maja Lunde har i ”Biernes historie” (2016) også i en vidtforgrenet slægtsfortælling, der foregår i tre tider og steder, fortalt om biernes historie og de alvorlige konsekvenser det vil have for menneskeheden, hvis bierne uddør. I svenske Karin Smirnoffs romaner om Jana Kippo, ”Jeg tog ned til bror” og ”Vi tog op med mor” (på dansk i 2020), fornemmer man også, hvordan naturen stædigt og indtrængende overtager alle de steder, mennesket har forladt – og hvordan mennesket altid er den lille i forhold til naturen.