nina von staffeldt
Foto: Jørgen Chemnitz

Nina von Staffeldt

cand.mag. Maria Høher-Larsen. Bureauet, februar 2019.
Top image group
nina von staffeldt
Foto: Jørgen Chemnitz

Indledning

Hyggekrimi, arctic noir og femikrimi. Nina von Staffeldts kriminalromaner om Sika Haslund, der rodes ind i mysterier om smugling, korruption og gamle Nazi-skatte i Grønland er blevet kaldt mange ting. Med isfjelde og midnatssol som kulisse opklarer Sika mordgåder, samtidig med at hun som moderne alenemor tumler med parforholdsproblemer og overarbejde. Sideløbende med spændende plots giver Nina von Staffeldt et kærligt portræt af et land, en kultur og en hverdag, som hun kender indgående.

54996152

Blå bog

Født: I 1964, Frederiksværk.

Uddannelse: Cand.mag. i pædagogik og germansk filologi fra Københavns Universitet, 1992.

Debut: Frosne beviser. Milik, 2016.

Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis diplom, 2017.

Seneste udgivelse: Skibet fra Isfjorden. Milik, 2018.

Inspiration: Monica Kristensen og Deon Meyer.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Hvad var det for en del af hende, der ikke ville blande sig? Eller ønskede at blande sig? Havde hun i virkeligheden et grønlandsk og et dansk jeg? Sika satte farten op. Det gav ingen mening at lægge stumper og fragmenter af sig selv i forskellige kasser, hvorfor begyndte hun nu også at rubricere sine tanker?”
”Frosne beviser”, s. 176.

Nina von Staffeldt blev født i 1964 og er opvokset i Frederiksværk som barn af dansk-svenske forældre. I barndommen blev hun og hendes bror præget af forældrene, der både læste og spillede musik, og i en tidlig alder kastede Nina von Staffeldt sig over skønlitteraturen og frekventerede jævnligt det lokale folkebibliotek.

Efter et sabbatår med sprogskole i Glasgow og rejselederuddannelse i Spanien læste Nina von Staffeldt pædagogik og germansk filologi ved Københavns Universitet med studieophold ved universiteterne i Firenze, Hasselt og Breukelen. Efterfølgende arbejdede hun i danske statslige styrelser, og fra 1997 har hun ad flere omgange arbejdet, boet og rejst i Grønland som uddannelseskonsulent for Selvstyret og som rejseleder på ekspeditionslignende rejser rundt omkring hele Grønland.

Allerede inden hun kom til Grønland første gang, har landet rumsteret i hendes forestillingsverden, eftersom en række familiemedlemmer i hendes slægt havde boet og arbejdet i Grønland, fortæller hun til Forfatterweb: ”Det har betydet, at jeg siden barndommen har hørt historier derfra, og i mine morforældres hjem fandtes gamle ting, sager og billeder, der bar på fortællinger fra slægtninge, der havde boet i landet.” (Maria Høher-Larsen: Interview med Nina von Staffeldt. Forfatterweb, februar 2019).

Idéen til Sika Haslund-krimierne kom til Nina von Staffeldt under en skriveøvelse på et skriveværksted i 2006, og de oplevelser, som Sika kommer ud for i romanerne, er ofte inspireret af egne erfaringer og historier, som hun har fået fortalt fra grønlandske venner og bekendte. De mange år i landet har givet hende et indgående indblik i grønlandsk dagligdag, levevilkår og kultur, hvilket hun er særligt optaget af at videreformidle i sine krimier: ”Det er tit sociale problemer, som fylder i historierne om Grønland i de danske medier, og det er selvfølgelig også en vigtig historie at formidle. Men jeg vil gerne fortælle den anden historie, man ikke hører så ofte. Ligesom i Danmark lever folk i Grønland også helt almindelige liv med arbejde, cafebesøg og børn, der går i børnehave.” (Maria Høher-Larsen: ’Der er ikke den 12-årige dreng, der ikke får en riffel i fødselsdagsgave’. Information, 2017-03-17).

Første bog i serien ”Frosne beviser” udkom i 2016 og modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for bedste danske krimidebut. I dag er Nina von Staffeldt bosat i København. Udover at skrive arbejder Nina von Staffeldt som selvstændig konsulent med opgaver for EU og danske myndigheder og fungerer samtidig som rejseleder i Grønland.

Frosne beviser

”’Baaj, mor, jeg plukker en hel masse bær!’ Mathias vinkede glad til Sika, vendte sig om og løb sammen med tvillingerne i forvejen. Sika vinkede tilbage og fik en klump i halsen.
Mathias var helt naturligt begyndt at væve grønlandske ord ind i sproget. Han bemærkede det ikke selv, og netop sådan skulle det være, tænkte hun og kiggede efter den lille gruppe, der blev mindre og mindre i det store terræn.”
”Frosne beviser”, s. 259.

Nina von Staffeldts debutroman ”Frosne beviser” fra 2016 er den første roman i krimiserien om Sika Haslund, der som kommunikationsansvarlig for den grønlandske turistorganisation involveres i mordgåder og en sag om korruption, der trækker tråde til både klimaforandringer og den amerikanske tilstedeværelse i Grønland.

I ”Frosne beviser” er Sika Haslund netop flyttet tilbage til Nuuk med sin søn Mathias i håbet om at finde en ny og mere fredelig tilværelse efter at have mistet sin mand i en trafikulykke. I sit nye job som kommunikationsansvarlig for Go Greenland bliver hun involveret i en sag om nedsivning fra en nedgravet gift, der gør folk syge i og omkring Grønlands næststørste by Sisimiut. Giftskandalen ruller, netop som den nyopførte krydstogtsterminal i byen skal tages i brug og truer med at ødelægge det grønlandske turistboom.

52362741

Sammen med journalisten Thormod Gislasson dykker hun ned i sagen og finder ud af, at begivenhederne trækker tråde tilbage til amerikanernes tilstedeværelse på basen ved Kangerlussuaq i 1970’erne og en række embedsmænd ved Sisimiut kommune, som på mystisk vis er afgået ved døden umiddelbart efter hinanden.

Handlingen i ”Frosne beviser” berettes af en tredjepersonsfortæller fra skiftende synsvinkler. I nogle kapitler er vi med journalist Thormod på arbejde i den knirkende kontorstol, og andre gange er vi med en grønlandsk dreng på besøg på den amerikanske base ved Kangerlussuaq i 1972, men størstedelen af plottet rulles ud fra Sika Haslunds synsvinkel. Vi er med, når Sika tager på job, når hun henter sin søn i børnehave, tager i svømmehallen og drikker hvidvin på terrassen hos gamle venner.

Udover at være en spændende krimi er ”Frosne beviser” en roman, der i et langsomt tempo beskriver tilværelsen for den brede middelklasse i det grønlandske samfund. Læseren inviteres ind i det grønlandske dagligliv, hvor en bedstemor hedder ’aanaa’, hvor man siger ’baj’, når man vil sige farvel, og hvor man bestiller en pizza med moskusokse nede på det lokale pizzeria.