nina von staffeldt
Foto: Jørgen Chemnitz

Nina von Staffeldt

cand.mag. Maria Høher-Larsen. Bureauet, februar 2019.
Top image group
nina von staffeldt
Foto: Jørgen Chemnitz

Indledning

Hyggekrimi, arctic noir og femikrimi. Nina von Staffeldts kriminalromaner om Sika Haslund, der rodes ind i mysterier om smugling, korruption og gamle Nazi-skatte i Grønland er blevet kaldt mange ting. Med isfjelde og midnatssol som kulisse opklarer Sika mordgåder, samtidig med at hun som moderne alenemor tumler med parforholdsproblemer og overarbejde. Sideløbende med spændende plots giver Nina von Staffeldt et kærligt portræt af et land, en kultur og en hverdag, som hun kender indgående.

47908116

Blå bog

Født: I 1964, Frederiksværk.

Uddannelse: Cand.mag. i pædagogik og germansk filologi fra Københavns Universitet, 1992.

Debut: Frosne beviser. Milik, 2016.

Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis diplom, 2017.

Seneste udgivelse: Vinterjagt. Milik, 2020.

Inspiration: Monica Kristensen og Deon Meyer.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Hvad var det for en del af hende, der ikke ville blande sig? Eller ønskede at blande sig? Havde hun i virkeligheden et grønlandsk og et dansk jeg? Sika satte farten op. Det gav ingen mening at lægge stumper og fragmenter af sig selv i forskellige kasser, hvorfor begyndte hun nu også at rubricere sine tanker?”
”Frosne beviser”, s. 176.

Nina von Staffeldt blev født i 1964 og er opvokset i Frederiksværk som barn af dansk-svenske forældre. I barndommen blev hun og hendes bror præget af forældrene, der både læste og spillede musik, og i en tidlig alder kastede Nina von Staffeldt sig over skønlitteraturen og frekventerede jævnligt det lokale folkebibliotek.

Efter et sabbatår med sprogskole i Glasgow og rejselederuddannelse i Spanien læste Nina von Staffeldt pædagogik og germansk filologi ved Københavns Universitet med studieophold ved universiteterne i Firenze, Hasselt og Breukelen. Efterfølgende arbejdede hun i danske statslige styrelser, og fra 1997 har hun ad flere omgange arbejdet, boet og rejst i Grønland som uddannelseskonsulent for Selvstyret og som rejseleder på ekspeditionslignende rejser rundt omkring hele Grønland.

Allerede inden hun kom til Grønland første gang, har landet rumsteret i hendes forestillingsverden, eftersom en række familiemedlemmer i hendes slægt havde boet og arbejdet i Grønland, fortæller hun til Forfatterweb: ”Det har betydet, at jeg siden barndommen har hørt historier derfra, og i mine morforældres hjem fandtes gamle ting, sager og billeder, der bar på fortællinger fra slægtninge, der havde boet i landet.” (Maria Høher-Larsen: Interview med Nina von Staffeldt. Forfatterweb, februar 2019).

Idéen til Sika Haslund-krimierne kom til Nina von Staffeldt under en skriveøvelse på et skriveværksted i 2006, og de oplevelser, som Sika kommer ud for i romanerne, er ofte inspireret af egne erfaringer og historier, som hun har fået fortalt fra grønlandske venner og bekendte. De mange år i landet har givet hende et indgående indblik i grønlandsk dagligdag, levevilkår og kultur, hvilket hun er særligt optaget af at videreformidle i sine krimier: ”Det er tit sociale problemer, som fylder i historierne om Grønland i de danske medier, og det er selvfølgelig også en vigtig historie at formidle. Men jeg vil gerne fortælle den anden historie, man ikke hører så ofte. Ligesom i Danmark lever folk i Grønland også helt almindelige liv med arbejde, cafebesøg og børn, der går i børnehave.” (Maria Høher-Larsen: ’Der er ikke den 12-årige dreng, der ikke får en riffel i fødselsdagsgave’. Information, 2017-03-17).

Første bog i serien ”Frosne beviser” udkom i 2016 og modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for bedste danske krimidebut. I dag er Nina von Staffeldt bosat i København. Udover at skrive arbejder Nina von Staffeldt som selvstændig konsulent med opgaver for EU og danske myndigheder og fungerer samtidig som rejseleder i Grønland.

Frosne beviser

”’Baaj, mor, jeg plukker en hel masse bær!’ Mathias vinkede glad til Sika, vendte sig om og løb sammen med tvillingerne i forvejen. Sika vinkede tilbage og fik en klump i halsen.
Mathias var helt naturligt begyndt at væve grønlandske ord ind i sproget. Han bemærkede det ikke selv, og netop sådan skulle det være, tænkte hun og kiggede efter den lille gruppe, der blev mindre og mindre i det store terræn.”
”Frosne beviser”, s. 259.

Nina von Staffeldts debutroman ”Frosne beviser” fra 2016 er den første roman i krimiserien om Sika Haslund, der som kommunikationsansvarlig for den grønlandske turistorganisation involveres i mordgåder og en sag om korruption, der trækker tråde til både klimaforandringer og den amerikanske tilstedeværelse i Grønland.

I ”Frosne beviser” er Sika Haslund netop flyttet tilbage til Nuuk med sin søn Mathias i håbet om at finde en ny og mere fredelig tilværelse efter at have mistet sin mand i en trafikulykke. I sit nye job som kommunikationsansvarlig for Go Greenland bliver hun involveret i en sag om nedsivning fra en nedgravet gift, der gør folk syge i og omkring Grønlands næststørste by Sisimiut. Giftskandalen ruller, netop som den nyopførte krydstogtsterminal i byen skal tages i brug og truer med at ødelægge det grønlandske turistboom.

52362741

Sammen med journalisten Thormod Gislasson dykker hun ned i sagen og finder ud af, at begivenhederne trækker tråde tilbage til amerikanernes tilstedeværelse på basen ved Kangerlussuaq i 1970’erne og en række embedsmænd ved Sisimiut kommune, som på mystisk vis er afgået ved døden umiddelbart efter hinanden.

Handlingen i ”Frosne beviser” berettes af en tredjepersonsfortæller fra skiftende synsvinkler. I nogle kapitler er vi med journalist Thormod på arbejde i den knirkende kontorstol, og andre gange er vi med en grønlandsk dreng på besøg på den amerikanske base ved Kangerlussuaq i 1972, men størstedelen af plottet rulles ud fra Sika Haslunds synsvinkel. Vi er med, når Sika tager på job, når hun henter sin søn i børnehave, tager i svømmehallen og drikker hvidvin på terrassen hos gamle venner.

Udover at være en spændende krimi er ”Frosne beviser” en roman, der i et langsomt tempo beskriver tilværelsen for den brede middelklasse i det grønlandske samfund. Læseren inviteres ind i det grønlandske dagligliv, hvor en bedstemor hedder ’aanaa’, hvor man siger ’baj’, når man vil sige farvel, og hvor man bestiller en pizza med moskusokse nede på det lokale pizzeria.

Skibet fra Isfjorden

”Mens hun rettede småfejl og glattede kantede formuleringer ud, tænkte hun, at Kistas, eller rettere Thyges oplæg, egentlig sagtens kunne bære et helt tema sig selv. Fortællingen om Nazitysklands interesse og tilstedeværelse på østkysten og overvågning af landet under Anden Verdenskrig var fascinerende og ny for de fleste. Samtidig bandt den Arktis sammen med den fælles europæiske - ja, og øvrige verdens - historie, hvilket ikke tidligere havde været i spil i turismesammenhæng.”
”Skibet fra Isfjorden”, s. 78-79.

”Skibet fra Isfjorden” fra 2018 er tredje bog i Nina von Staffeldts serie om Sika Haslund. Sika bliver endnu engang inddraget i begivenheder, der har tråde til udlandet, men også tilbage i historien. Sikas gudfar, den ældre professor Thyge Høyer-Larsen ved Grønlands Universitet, findes myrdet i en udbrændt feriebolig i en nedlagt bygd uden for Nuuk umiddelbart efter, at han har deltaget i et symposium om Arktis under Anden Verdenskrig. Da en af hans kolleger i Tyskland ligeledes dør i en ulykke, og da der fra præsteboligen i Ilulissat stjæles og afbrændes gamle dagbøger og dokumenter fra krigen, bliver Sika nysgerrig på gudfarens forskning. Hun finder ud af, at den gamle professor kan være kommet på sporet af en særlig vigtig tysk ubådsmission i det arktiske farvand, som nu er blevet interessant for visse højreradikale bevægelser i Europa.

54996152

Så vidt plottet i korte træk. Men ligesom i de tidligere Sika Haslund-bøger er en stor del af romanen ”ikke-action” bestående af Sikas overvejelser omkring parforholdsproblemer og voksenmobning på jobbet. Ligesom i ”Frosne beviser” skrider krimiplottet roligt fremad, mens Sika tager sit nye forhold med den ukomplicerede og forstående Martin op til overvejelse, alt imens hun planlægger sommerferie midt i sneen, der ikke vil slippe Nuuk.

Dele af bogen berettes fra tyske soldaters synsvinkel, blandt andet den unge Heinrich Fleischer, der på grund af sine danske sprogkundskaber får en særlig vigtig rolle i den tyske ubådsbesætning på deres Grønlands-mission. Under de allieredes radar i det arktiske ishav skildres soldaterne som det, de er – mennesker. Handlingen foregår således både i nutiden og i fortiden – dengang Grønland var en isoleret dansk koloni, og hvor livet samtidig var præget og ikke mindst velsignet af den amerikanske tilstedeværelse – og læseren bliver således introduceret til en anden side af Grønland end det moderne liv, som de to første bøger beskriver.

Genrer og tematikker

I de senere år har man i det danske krimimiljø talt om den særlige afart af den ‘nordiske krimi’ kaldet ‘arctic noir’, hvor krimiforfattere lader det arktiske klima og den ubarmhjertige natur i Grønland skabe den perfekte kulisse af mørke og kulde for krimiplottet. I et interview til Forlagsliv siger Nina von Staffeldt om forholdet mellem krimigenren og den arktiske natur: ”I Grønland er natur og geografi en aktiv og respektindgydende medspiller. Mennesket er lille og har altid været det i Arktis. Man kan ikke regne med, at mor kommer og redder en, eller at man bare kan tage den næste bus. I ødemarken bliver man nødt til at handle selv – og det er et godt og gruopvækkende udgangspunkt for en krimi.” (Line Kørner: Den arktiske krimi hitter: Der er fyldt med mordere i polarmørket. Forlagsliv.dk, 2019-01-16).

I den arktiske krimi står hovedpersonen ikke kun over for den rå natur, men også kriminalitet, historiske begivenheder og mordgåder, der trækker tråde til hele verden. Med andre ord er plottet i den arktiske krimi ofte forankret i Grønlands unikke placering i den internationale geopolitik, som blandt andet handler om adgangen til landets råstofressourcer. Det gælder også for Nina von Staffeldts krimier, hvor plottet tager udgangspunkt i Grønlands voksende turisme, smugling af isbjørneskind og narhvalstænder og Grønlands situation under Anden Verdenskrig. Men serien om Sika Haslund er samtidig et portræt af det moderne grønlandske samfund, som for en dansk læser på én gang forekommer både eksotisk og enormt velkendt. Sika Haslund må sove med midnatsolen over sig om sommeren og betale skyhøje priser for flyfrisk mælk, men samtidig er hun også bare en alenemor, der henter sit barn i børnehaven lige inden lukketid, har parforholdsproblemer og tager på diskotek med veninderne fredag aften. ”For mit vedkommende handler det om at vise, hvordan hverdagslivet i Nuuk kan se ud - i hvert fald for nogle mennesker. Det er selvfølgelig en krimi, men jeg har i lige så høj grad skrevet den for at skildre miljøet, for det går jeg selv op i, uanset om det er en krimi eller en anden roman,” fortæller Nina von Staffeldt i Informations krimimagasin 2017 (Maria Høher-Larsen: ’Der er ikke den 12-årige dreng, der ikke får en riffel i fødselsdagsgave’. Information, 2017-03-17).

Samtidig berører Nina von Staffeldt de identitetskonflikter, der opstår i det grønlandske samfund, hvor grønlandsk og dansk kultur ofte sameksisterer på fredelig vis, men hvor Danmarks historiske tilstedeværelse som kolonimagt også skaber spændinger. Hjemvendt til Nuuk konfronteres Sika i første bog med en følelse af, at familie og gamle venner i Nuuk gerne vil kategorisere hende som enten grønlænder eller dansker, og på hendes arbejde mobbes en kollega på grund af sin ringe evne til at tale grønlandsk. Krimierne om Sika er således et kærligt portræt af et selvsikkert og selvbevidst moderne Grønland tilsat let kritik.

Beslægtede forfatterskaber

En del andre krimier under betegnelsen ‘arctic noir’ er udkommet i de seneste år, heriblandt Helle Vincentz’ ”Nukaakas kabale” (2013), sidste bind i trilogien om Caroline Kayser, hvor dramaet udspiller sig omkring kampen om råstofferne i Grønlands undergrund, og Robert Zola Christensens ”Is i blodet” (2013), hvor en dansk forsker bliver involveret i en storpolitisk sag med forbindelser til amerikanernes tilstedeværelse i Grønland. Under samme genrebetegnelse udgav Mads Peder Nordbo også ”Pigen uden hud” (2017), hvor den dansk-amerikanske journalist Matthew Cave i Nuuk kommer på sporet af nogle makabre drab begået med ulo, et grønlandsk jagtredskab.

Men udover deres udgangspunkt i Arktis og storpolitiske intriger er krimierne om Sika Haslund også femikrimi i sædvanlig genretradition med en stærk og selvstændig kvinde i hovedrollen, som uforvarende kommer på sporet af utrolige sager, der gemmer sig lige neden under hverdagens fernis. Samtidig er femikrimien karakteriseret ved, at hovedpersonernes tanker og overvejelser ikke kun handler om krimigåderne, men også hverdagens konflikter i forhold til karriere og familieliv. Og ofte får hovedpersonen lov til at udvikle sig igennem en hel bogserie. Af femikrimi-forfattere kan nævnes Gretelise Holm, Elsebeth Egholm og Liza Marklund, der alle har en kvindelig journalist i hovedrollen. I Liza Marklunds krimier er hverdagssituationerne centrale, og hovedpersonen Annika Bengtzon tumler ligesom Sika Haslund med parforhold, moderrolle og karriere sideløbende med opklaringsarbejde og spænding.

Bibliografi

Romaner

Staffeldt, Nina von: Frosne beviser. Milik, 2016.
Staffeldt, Nina von: Den sorte engel. Milik, 2017.
Staffeldt, Nina von: Skibet fra Isfjorden. Milik, 2018.
Staffeldt, Nina von: Vinterjagt. Milik, 2020

Om forfatterskabet

Forfatterens hjemmeside

På Nina von Staffeldts egen hjemmeside finder du udpluk af omtale og anmeldelser af Nina von Staffeldts bøger samt links til lydbogsversioner af romanerne.
Samtale mellem de to krimiforfattere, hvor de bl.a. forholder sig til at skrive med udgangspunkt i den grønlandske natur og i et samfund, hvor alle kender hinanden. Optaget på Krimimessen 2018.

Kilder citeret i portrættet

Høher-Larsen, Maria: ’Der er ikke den 12-årige dreng, der ikke får en riffel i fødselsdagsgave’. Information, 2017-03-17.
Høher-Larsen, Maria: Interview med Forfatterweb, februar 2019.