I USA har Chris Kraus opnået ikonstatus blandt yngre feminister, mens hun i Danmark endnu er et relativt nyt navn. Hendes autofiktive debutroman fra 1997 ”I love Dick” er netop blevet oversat til dansk og rammer lige ned i tidens litterære strømning og debat: Er den autofiktive genre ren navlepilleri eller samfundskritik? Debutromanen retter sig mod karakteren Dick, og karakteren Chris’ fascination af og forelskelse i ham, men romanen projicerer den personlige historie udad som en vild, larmende og insisterende kritik af kønsdiskrimination og stereotyper. Kraus ironiserer over sig selv, men i en kønspolitisk kontekst, hvori hun indfletter filosofi, kultur- og samfundskritik.
39112981
Blå bog
Født: 1955 i New York City.
Uddannelse: Bachelor fra Victoria University of Wellington, New Zealand.
Debut: I love Dick. Semiotext(e)/Native Agents, 1997.
Litteraturpriser: Frank Jewett Mather Award fra College Art Association, 2008.
Seneste udgivelse: Aliens & anoreksi. OVO press, 2021. (Aliens & Anorexia, 2000). Oversat af Giovanna Barbara Alesandro.
Inspiration: Kunstneren Hannah Wilke. Den franske filosof og aktivist Simone Weil. Fransk kulturteori.
Videoklip