Egon Mathiesen var en dansk maler, forfatter og illustrator. Han var kendt og elsket for sine enkle og nyskabende billedbøger for børn, som han både skrev og tegnede. Han bidrog stærkt til, at billedbogen blev en selvstændig litterær genre gennem sine bøger, hvor de enkle, farvestrålende tegninger komplementerer teksten. Et fælles tema for forfatterskabet er forståelse for og accept af forskellighed.
Han nød stor anerkendelse og blev i 2004 optaget i folkeskolens litterære kanon.
Egon Mathiesen debuterede som billedbogsforfatter i 1939 med billedbogen Vi vil flyve og udgav derudover flere billedbøger, hvoraf mange i dag opfattes som klassikere, blandt andet Frederik med bilen, Aben Osvald og Mis med de blå øjne.
28841000
Blå bog
Født: 25. november 1907, Esbjerg
Død: 14. august 1976, København
Debut: Vi vil flyve, 1939.
Litteraturpriser: Eckersberg-Medaillen, 1949. Kulturministeriets Børnebogspris, 1954.
Seneste udgivelse: Aben Osvald - og andre fine historier. Gyldendal, 2011