aalbæk jensen
Foto: Lars Krabbe / Ritzau Scanpix

Erik Aalbæk Jensen

Søren Schou. 1992.
Top image group
aalbæk jensen
Foto: Lars Krabbe / Ritzau Scanpix
Main image
Aalbæk Jensen, Erik
Foto: Morten Bjørn Jensen

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner. Den Vendsyssel-egn, Erik Aalbæk Jensen voksede op i, var stærkt præget af landbrugskrisen og af dens ideologiske brydninger. Det var en erfaren ung mand, der udsendte debutromanen Dommen i 1949, og det kan ikke undre, at det var kulturpessimistiske stemninger, der prægede den. I modsætning til mange jævnaldrende undlod han imidlertid at skrive om krigen i sine første bøger.

22183397

Blå bog

Født: 19. august 1923, Ballerum, Thy.

Død: 30. september 1997.

Uddannelse: cand.theol., 1949.

Debut: Dommen (roman). Gyldendal, 1949.

Bedst kendte værk: Vendelboesagaen. Gyldendal, 1964-1991.

Litteraturpriser (i udvalg): Tipsmidler, 1953. Kollegernes ærespris, 1955. Herman Bangs Mindelegat, 1958. Kritikerprisen, 1964. De Gyldne Laurbær, 1965. Louisiana-Prisen, 1965. Blicherprisen, 1972. Medlem af Det danske Akademi, 1977. Søren Gyldendal Prisen, 1977. Henrik Pontoppidans Mindefond, 1995.

Seneste udgivelse: Enkebal. Gyldendal, 1998.

Inspiration: Henrik Pontoppidan.

 

 

Artikel type
voksne

Introduktion

Erik Aalbæk Jensen (1923-1997) er nørrejyde. Den Vendsyssel-egn, han voksede op i, var stærkt præget af landbrugskrisen og af dens ideologiske brydninger. Indre mission stod stærkt, men den unge Aalbæk Jensen modtog sine vigtgste impulser fra hjemmets kristne humanisme (faderen var skolelærer) og fra 30´ernes kulturradikalisme.

Efter studentereksamen begyndte han at læse teologi i Århus, siden fortsattes studierne i København. Allerede i Århus var han gået ind i modstandsarbejdet, og i hovedstaden kom han med i Studenternes Efterretningstjeneste. Han blev taget af tyskerne under en aktion i 1944 og tilbragte krigens sidste måneder i KZ-helvedet Dachau, som han slap ud af i en af Folke Bernadottes berømte ´hvide busser´.

Erfaren ung mand

Det var en erfaren ung mand, der udsendte debutromanen Dommen i 1949, og det kan ikke undre, at det var kulturpessimistiske stemninger, der prægede den. I modsætning til mange jævnaldrende undlod han imidlertid at skrive om krigen i sine første bøger.

Dommen er en psykologisk-eksistentialistisk roman. Den handler om et menneske, der dømmes for en seksualforbrydelse og flygter fra sin straf. Ingen har grund til at føle sig i salveten i dette univers, hverken hovedpersonen, der fortvivlet kører rundt fra sted til sted for til sidst at tage sit eget liv, eller det forargede provinsborgerskab, der fromt og farisæisk fordømmer forbryderen.

Romanen er tidstypisk ved at skildre en tilværelse uden fristed og ved at betone den enkeltes ansvar for sit eget og medmenneskets liv. Det er temaer, som også optog forfattergruppen omkring det toneangivende tidsskrift Heretica, som Aalbæk Jensen kort efter knyttedes til. Men trods fællestræk i livssyn forblev han noget af en outsider i miljøet. Hvor fremtrædende hereticanere gjorde op med realismen og til ven vis grad også romangenren, fastholdt Aalbæk Jensen traditionen fra Pontoppidan og 30´ernes sociale forfattere.

Det viste også Dæmningen (1952), der går tilbage til en anden efterkrigstid: årene efter 1864. Hvad udad tabes skulle indad vindes, nederlagsstemningen søgtes overdøvet af hektisk foretagsomhed. Et konsortium af forretningsfolk iværksætter et ambitiøst inddæmningsprojekt. Naturens dæmoner viser sig imidlertid at være stærkere end de menneskelige planlæggere, da en storm ødelægger dæmningen. Romanen formulerer en tidstypisk kritik af den naive fremskridtstro - men den rummer også mere personlige træk, som peger fremad i forfatterskabet: Skildringen af misforholdet mellem centrum og periferi, mellem uforpligtede finansielle bagmænd og en lokalbefolkning, der sætter sit liv ind på projektet.

Psykologisk realist

Med romanerne Drømmen om det glemte (1954) og Gertrud (1956) udviklede Aalbæk Jensen sig som psykologisk realist og skildrer af samtidens provins. Han havde taget teologsik embedseksamen og virkede som præst i de sjællandsek landsogne Bregninge-Bjergsted og Osted. Her fik han inspiration til at skrive om miljøer og livsformer, der var i færd med at overhales af samfundsudviklingen. Romanerne er nøgternt registrerende, blottet for de tendenser til patetisk gammellivsdyrkelse, der ellers prægede tiden.

Den samme reserverede holdning præger også I heltespor (1960), hvor han omsider beskæftigede sig med modstandskampen. En gammel frihedskæmper krydser sine spor og konfronteres med et mindre flatterende billede af tiden end det, han har levet på i 15 år. Romanen bagatelliserer ikke indsatsen dengang, men den gør op med de heroiske myter, der både forråder de konkrete erfaringer fra krigen og blokerer for et frit engagement i nutiden.

Vendelboesagaen

I 1964 indledte Aalbæk Jensen sit store romanværk om et stykke dansk provins, han kendte fra sin barndom.

52397510

Perleporten er en bredt beskrivende roman om et vendsysselsk sogn fra tiden op til besættelsen. Egnen er mærket af landbrugskrisen og åndeligt domineret af vækkelsesbevægelserne. "Æ religion betyder meget her", som den lokale avisredaktør siger. Gennem kristendommen forsones de hårdtarbejdende og hårdtprøvede landboere med deres situation - men troen forhindrer også, at de bliver modtagelige for nazismens lokketoner. Det er blandt de få uden for trossamfundene, nazismen vinder indpas: hos de allerfattigste husmænd, der ikke har overskud til at søge missionens trøst, og hos de få meget velstående, der ikke har behov for den.

I 1971 fulgte Sagen . Den foregår i samme Vendsyssel-egn som Perleporten , men godt 25 år senere. Alt er forandret, næsten til uigenkendelighed. Egnen er ikke længere en slagmark for trosretninger, men for pietetsløse spekulanter. Romanen handler om et egnsudviklingsprojekt, der krakker under uoverskuelige omstændigheder. Ministeriet sender en mand op nordenfjords for at undersøge sagen, men det bliver efterhånden klart, at ingen kan drages til ansvar. Aalbæk Jensen giver et hvast portræt af et samfund, der styres af upersonlige bureaukrater og berigelseslystne forretningsfolk.

Hvorledes kunne det gudfrygtige, missionske samfund forvandles til et spekulanternes Klondyke i købet af få årtier? Det v ar det spørgsmål, de efterfølgende tre bind søgte at besvare. Kridtstregen (1976) fortæller om krigsårene, men gør det fra en overraskende synsvinkel, nemlig forrædernes. Hardy og Bertel er to unge vendelboer, der af vidtforskellige grunde går i tysk krigstjeneste. Den forkuede Hardy oplever nazismen som en social protest mod samfundets mægtige, mens proprietærsønnen Bertel blot følger i sin nazistiske fars spor. Nutidshandlingen udspiller sig i den sidste krigsvinter. De to desillusionerede Østfrontveteraner deserterer fra det indenlandske terrorkorps, hvor de har gjort tjeneste. De flygter op mod deres nordjyske hjemegn forfulgt af både modstandsfolk og gamle kropskammerater.

52387663

Herrens mark (1990) og Magtens folk (1991) skildrer forandringens afgørende år fra krigsafslutningen til de sene 50´eres velstands- og velfærdssamfund. I befrielsessommeren vender journalisten Erling Boelt hjem fra KZ-lejren til hverdagen i den nordjyske provinsby (læs: Frederikshavn). Han genoptager sit gamle job på lokalavisen og oplever, hvorledes besættelsestiden snart fortoner sig som noget uvirkeligt, noget gamle modstandskammerater mindes ved højtidelige lejligheder.
Det blev ikke frihedskampens visioner, der kom til at forme samfundsudviklingen, men ´magtens folk´, en kreds af foretagsomme provinsbymatadorer, der kun respekterer ét princip: den hellige, almindelige berigelseslyst.
Efterkrigstiden skildres som en omsvøbenes periode, hvor befrielsesårets klare temaer afløses af politiske studehandler og diskretionens magtsprog. Også kærligheden inficeres af magtpolitikken. Centralt i romanerne står ægteskabet mellem Erling og gårdmandsdatteren Rigmor. Hun går ind i kommunalpolitik for Venstre, drevet af ungdommelig idealisme. Men idealisten forvandles efterhånden til en temmelig gemen realpolitiker, der sætter gamle venskaber over styr for at opnå indflydelse. Politikken forgifter alt - og de intimeste problemer løses politisk. Da Rigmor opdager, at Erling har genoptaget sit forhold til en ungdomskæreste, handler hun resolut: En samtale med rivalinden er tilstrækkelig, så er dén affære forbi.

Skildringen af mesalliancen mellem magtmennesket Rigmor og den ubeslutsomme drømmer Erling bliver symbol på tidens generelle moralske konflikter - og på de processer, der førte et stillestående provinssamfund ind i det moderne livs malstrøm.

Få skildringer af det moderne Danmarks tilblivelse ejer disse romaners atmosfærerigdom og episke spændvidde. Aalbæk Jensens vendelbosaga sætter problemer dunder debat - uden nogensinde at blive forklædt essayistisk. Konfliktstoffet formidles med stor anskuelighed på personernes og hverdagsbegivenhedernes niveau. Forfatteren har engang peget på de islandske sagaer som sit ideal - her udelades alt det, der ikke i strengeste forstand tjener fortællingens gang. Replikken og handlingen fylder fiktionen: det er op til læseren at pejle de politiske og følelsesmæssige understrømme.

Denne ´underdrevne´ - men langtfra temperatmentsløse - fortællemåde er i dyb samklang med de mennesker, Aalbæk Jensen skildrer. Det er karakteristisk, at de sjældent sætter ord på det, der virkelig optager dem. De missionske bønder kender kun ét sprog, der udtrykker følelser: Bibelens, og det kan langtfra altid formulere det, som rumsterer i dem. Og den ny tids pengemænd og politikere, der nok kunne udtrykke sig mere varieret, er snu nok til at holde deres tanker for sig selv. Alle omsvøbene kalder på en fremstillingsform, som selv er antydende omend anderledes sensitiv end personernes.

Livet på øerne

Vendelbosagaen har fulgt Aalbæk Jensen siden de tidlige 60´ere. Dermed har værkets tilblivelsesperiode været længere end det - ellers ganske omfattende - tidsrum, handlingen spænder over. Men han fik også tid til at gennmføre et lige så storstilet projekt i intervallet mellem Kridtstregen og Herrens mark: ottebindsværket om Livet på øerne , der udkom 1981-87. Her beskrives alle beboede danske øer fra Bornholms størrelse og nedefter i en særegen kombination af topografiske og kulturgeografiske oplysninger, historiske beretninger og interviews med befolkningen.

Acton Friis´klassiske værk´De danske øer´ fra 20´erne fik hermed en afløser, som var mere nøgtern i tonen end forgængeren. Det kan tilskrives temperatmentsforskelle mellem de to forfattere, men det skyldes også, at øernes situation i dag indbyder til nøgternhed.

Livet på øerne skildrer et stykke Danmark, der lider under følgerne af økonomisk krise og affolkning - og i mange tilfælde prøver at efterleve på en turisme, der truer med at sætte øerne på deltid. Værket er dog langtfra kun elendighedensskildring: det rummer en række prægtide portrætter af øboere og præges af en glæde ved at fortælle løs om disse meget varierede minisamfund langt fra det moderne Danmarks hovedfærdelsårer. Skønt Aalbæk Jensen sin vane tro lader sine følelser komme til udtryk i formidlet form, ikke i henrevne besyngelser, men i den præcise, indlevede landskab- og menneskeskildring. Hensigten er, som i Vendelbosagaen, at låne stemme til det forbigående og ´usamtidige´, og at skildre en hverdagstilværelse, som trods alt endnu er mange menneskers.

Bibliografi

Bøger

Aalbæk Jensen, Erik:
Dommen. 1949
Aalbæk Jensen, Erik:
Dæmningen. 1952
Aalbæk Jensen, Erik:
Drømmen om det glemte. 1954
Aalbæk Jensen, Erik:
Gertrud. 1956
Aalbæk Jensen, Erik:
I heltespor. 1960
Aalbæk Jensen, Erik:
Perleporten. 1964
Aalbæk Jensen, Erik:
Sagen. 1971
Aalbæk Jensen, Erik:
Kridtstregen. 1976
Aalbæk Jensen, Erik:
Herrens mark. 1990
Aalbæk Jensen, Erik:
Magtens folk. 1991
Aalbæk Jensen, Erik:
Livet på øerne. Bd. 1-8. 1981-87
Aalbæk Jensen, Erik:
Sagaens landskab. 1953. Rejse i Island.
Aalbæk Jensen, Erik:
På landet. 1953
Aalbæk Jensen, Erik:
Særlige vilkår. 1994
Aalbæk Jensen, Erik:
Enkebal. 1998. 2. del af Særlige vilkår.

Om Erik Aalbæk Jensen

Danske digtere i det 20. århundrede. 1981. Bind III. Gad. (s. 364-374).
Prosa fra 80´erne til 90´erne. 1994 (81.65)
Læsninger i dansk litteratur. Bind 4. 1997 (81.6)
Dage på en ø. Søren Ryge Petersen taler med Erik Aalbæk Jensen. Tilrettelæggelse: Søren Ryge Petersen. 1999 (video).
Lauritzen, Peter Michael:
Paradissteder og andre steder hos Erik Aalbæk Jensen. 2001 I: Bogens verden, årg. 83, nr. 4 (2001), s. 3-8.
Lauritzen, Peter Michael:
Grund og bølge. En litterær, tids- og åndshistorisk studie af Erik Aalbæk Jensens forfatterskab. 2009 (99.4 Aalbæk Jensen, Erik)

Om forfatteren

Links

Interview med Erik Aalbæk Jensen.
En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Værket gennemgås kort, og der henvises til sekundær litteratur om værket, samt til links. Fra Litteratursiden.dk
God artikel af Jakob Brønnum og Det Kongelige Bibliotek

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Erik Aalbæk Jensen