Lindqvist, John Ajvide
Foto: Mia Ajvide

John Ajvide Lindqvist

mag.art. Abigail Josephsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2013.
Top image group
Lindqvist, John Ajvide
Foto: Mia Ajvide

Indledning

Zombier, vampyrer, spøgelser, ansigter der ætses væk og dueller med motorsave. Her vil mange læsere, der ikke er dedikeret til skrækgenren, sandsynligvis stå af. Men det vil være en skam. For John Ajvide Lindqvists bøger rummer indgående og interessante socialrealistiske skildringer af livet i svenske betonforstæder og den barske Skærgård, hvor der står bestialsk mobning, alkoholisme, arbejdsløshed, overlevelse og ensomhed på dagsordenen. Ved at kombinere de to genrer formår forfatteren at skrive om betingelsesløs kærlighed på tværs af  liv og død, om smertende længsel og afgrundsdyb sorg.

 

29886016

Blå bog

Født: 1968 i Blackeberg, Sverige.

Uddannelse: Autodidakt tryllekunstner, gøgler og stand up-komiker.

Debut: Lad den rette komme ind. Forum, 2007.

Litteraturpriser: Nöjesguidens pris bästa läsning, 2005. Svenska Akademiens pris till Harry Martinssons minne, 2007. Göteborgs-Postens litteraturpris, 2008. Stiftelsen Selma Lagerlöfs litteraturpris, 2008.

Seneste udgivelse: Lille stjerne. Rosinante, 2013. (Lilla stjärna. Ordfront, 2010.). Roman.

Inspiration: Clive Barker, Morrissey og The Smiths.

Artikel type
voksne

Baggrund

“… vi må alligevel spørge os selv: Er det ikke de pårørende som skal beslutte hvad der bør gøres? Kan myndighederne alene bestemme i en sag som i sidste instans handler om kærlighed?”
“Håndteringen af udøde”, s. 118.

John Ajvide Lindqvist er opvokset alene sammen med sin mor i Blackeberg; en belastet forstad til Stockholm, hvor unge sniffer lim i kælderen og alkoholikerne sidder bænket uden for. Sin barndoms somre tilbragte han hos sin far, der var fisker i Skærgården. 

I sin barndom var John Ajvide Lindqvist meget isoleret og ensom. Han læste samtlige bøger i Kalla Kårar-serien, og når han var i skole, blev han mobbet, ligesom Oscar i romanen “Lad den rette komme ind”. Han mener selv, at de oplevelser har præget hans forfatterskab med dysterhed: “Selv om jeg i dag er et lykkeligt menneske, kan jeg kun skrive mørkt og uhyggeligt. For min grundtone i livet, mit følelsesskelet, min verdensopfattelse, blev grundlagt, før jeg var 18.” (Tine Marie Winther: Svensk zombieforfatter: Man skal elske sine monstre. Politiken, 2009-03-23). Faktisk optræder de tre skolekammerater, der mobbede Lindqvist, ved deres rigtige navn i “Lad den rette komme ind” – der er blot byttet lidt rundt på for- og efternavne. 

Som 13-årig blev Lindqvist optaget i Svensk Magisk Cirkel, som han beskriver som et sted, hvor andre drenge, der var blevet mobbet, havde fundet hen. Her delte de deres hemmeligheder, drak whisky, og John Ajvide Lindqvist viste sine nylærte tricks frem for turister på Västerlånggatan i Stockholm. Da han gik ud af skolen, tog han forskellige jobs som blandt andet skolelærer og pædagogmedhjælper, og siden fik han skabt sig en karriere som stand up-komiker og tryllekunstner. Først som 32-årig begyndte han at skrive romaner. Siden har han skrevet fem romaner, som er udkommet i 30 lande, heraf er tre romaner udkommet på dansk. Han har ud over sin litterære produktion også skrevet manuskripter til teatre og svensk tv, herunder “Kommissionen” og “Reuter & Skoog”. Han har også skrevet manuskripterne til filmatiseringen af sine egne romaner “Lad den rette komme ind” og “Håndteringen af udøde”. 

Nu bor han sammen med sin hustru, digteren Mia, som han har været gift med i 16 år. De lever på Rådmansö i Roslagen i Skærgården sammen med deres søn og tre stedsønner. Huset, de bor i, har han arvet fra sin far, der druknede for ni år siden under en fisketur. Hans daglige liv er fokuseret omkring familien, manuskripterne og sjældne optrædener som tryllekunstner. “Jeg har rejst en del, men nu forsøger jeg at undgå det. I stedet for at flyve rundt i verden vil jeg hellere vide, hvor hver sten ligger, der hvor jeg er. Fordybe mig i stedet”, fortæller han. (Tine Marie Winther: Svensk zombieforfatter: Man skal elske sine monstre. Politiken, 2009-03-23).

Lad den rette komme ind

“Elis ansigt befandt sig tyve centimeter fra hans eget. Hendes ånde lugtede underligt, som i skuret hvor hans far opbevarede gammelt metalskråt. Ja. Det lugtede af… rust omkring hende. En fingerspids strøg hen over hans øre. Hun hviskede: Jeg er alene. Ingen ved noget. Vil du?
Ja.
Hun førte hurtigt sit ansigt hen til hans, lukkede sine læber rundt om hans overlæbe, holdt den fast med et let, let tryk. Hendes læber var varme og tørre.”
“Lad den rette komme ind”, side 282.

Manuskriptet til “Låt den rätte komma in” fra 2005 (“Lad den rette komme ind”, 2007) blev til at begynde med afvist af adskillige forlag. Men da bogen endelig udkom, resulterede den i John Ajvide Lindqvists internationale gennembrud. Handlingen udspiller sig fra den 21. oktober til den 13. november 1981 i den trøstesløse betonslum i forstaden Blackeberg blandt alkoholikere, arbejdsløse og enlige mødre. Hovedpersonen er den 12-årige, lettere overvægtige taber, Oskar, der bor alene med sin nervøse mor og kun ser sin far med ujævne mellemrum, når faderen ikke er for fuld. Oskar bliver mobbet temmelig alvorligt i skolen. Han bliver slået, får sit hoved stukket ned i wc’et og bliver truet med kniv, og den eneste måde, han kan tilfredsstille sine plageånder Jonny og Micke på, er ved at skrige som en gris. I al hemmelighed går han rundt med en skumgummibold i underbukserne, så hans bukser ikke bliver våde, når han tisser i dem. Oskar er ensom og udstødt, lige indtil han møder pigen – den kønsløse Eli, som er flyttet ind i lejligheden ved siden af ham. Venskabet, der langsomt udvikler sig mellem de to, bliver historiens omdrejningspunkt og hovedtema. Der går lang tid, før det går op for Oskar, at Eli er vampyr, og at hun faktisk er 200 år gammel, selvom hun ligner en på 12. Eli indrømmer dog aldrig, at hun er vampyr.

26713579

Da Oskar opdager, at Eli har et andet forhold til kød og blod end han selv, bliver han også klar over, at de bestialske mord, som for tiden hærger området, kan spores tilbage til hende, fordi hun lever af frisk menneskeblod. Det er dog ikke hende selv, der slår mennesker ihjel, men den mand, som hun bor sammen med: Håkon, som er en afdanket, pædofil lærer, hun har hvervet til opgaven. Selvom Eli lever af menneskeblod, så er hun samtidig en lille pige, der er ensom og isoleret lige som Oskar, og venskabet mellem de to rummer en ømhed og varme, der står i stærk kontrast til den umenneskelige mobning på skolen og de bestialske mord, som Håkon begår. 

Eli giver ikke kun Oskar sit venskab, ømhed, kram og kys, men hjælper ham også med at hævne sig over sine plageånder. I sidste ende hjælper hun ham op fra betonslummen og ud til et liv, der er værdigt og omsider værd at leve. “Lad den rette komme ind” kan bedst betegnes som en socialrealistisk vampyrroman, der er fortalt af en tredjepersons fortæller med skiftende synsvinkler. Titlen kommer fra Morrissey-sangen “Let the Right One Slip In”, og udover, at John Ajvide Lindqvist er meget passioneret Morrissey-fan, så har han valgt den oplagte titel, fordi den hentyder til, at vampyrer kun kommer ind, hvis de bliver inviteret. Og det gør Oskar – heldigvis.

Håndteringen af udøde

“Elias lugtede stadig, men badet havde taget det værste. Desuden var lugten nu blandet med duften af sæbe og shampoo. Mahler hvilede hovedet mod puden og kneb øjnene sammen, forsøgte at se sit barnebarn, men kunne ikke. Den blide profil var helt forandret af de fremspringende kindben, den indfaldne næse, læberne. Han er ikke død. Han eksisterer. Det skal nok gå…”
John Ajvide Lindkvist: “Håndteringen af udøde”, side 122-123.

Da John Ajvide Lindkvist gik i gang med at skrive “Hanteringen av odöda”, som udkom i 2005 (“Håndteringen af udøde”, 2008), kontaktede han myndighederne for at høre, hvem der tog affære, hvis det skete, at 2.000 afdøde borgere rejste sig fra deres grave og vandrede gennem Stockholm som zombier. Efter noget tid blev han ringet op af en embedsmand, der oplyste, at Socialministeriet ville tage sig af sådan en sag. Lige så rationelt reagerer myndighederne i “Håndteringen af udøde”, hvor det netop sker, at et par tusind afdøde pludselig vågner. 

Det foregår helt lokalt i Stockholm i 2002 efter, at et elektromagnetisk felt kortvarigt har sænket sig over byen og har fremkaldt voldsom hovedpine hos borgerne og fået alle elektriske apparater til at gå amok. Hæren bliver sendt ind og graver opvågnede døde op fra kirkegårdene. I første omgang bliver de opgravede isoleret på hospitalerne for at undgå eventuel smittefare, og derefter bliver der opført en særlig lejr til dem, hvor mennesker ikke må komme ind. Nogle forskere begynder at tale om, at zombierne vil være oplagte som forsøgsobjekter i forhold til at løse dødens mysterium. Selvom den stockholmske befolkning er oprørt over, at de døde er vågnet, så længes de samtidig efter at blive genforenet med deres slægtninge og raser mod myndighedernes umenneskelige håndtering af zombierne. 

Zombierne er hverken skræmmende eller onde og adskiller sig derfor markant fra zombier, som man kender dem fra de fleste genrefilm. Men de er derimod meget sensitive overfor menneskers tanker. Hvis de opfatter aggressive tanker, bliver de selv aggressive, og hvis tankerne er rolige, bliver de selv rolige. Oveni dette får mennesker evnen til at opfatte hinandens tanker, hvis de er i nærheden af en zombie, og på den måde bliver zombierne en slags symbolsk spejl for menneskene. 

Handlingen i romanen udspiller sig over fem dage og følger tre familier, som alle har mistet et medlem, der er vågnet op og er blevet til zombie; en såkaldt omlevende. Det er stand up-komikeren David, hvis elskede kone netop er omkommet i en trafikulykke, den rebelske teenager Flora og hendes synske mormor Elvy, hvis afdøde mand vender tilbage til huset samt den pensionerede journalist Mahler, der graver sit barnebarn Elias op fra kirkegården og tager ham med hjem. Det er ellers strengt forbudt, og derfor må Mahler skjule Elias i sit sommerhus, hvor han vasker ham, fordi han lugter ganske rædselsfuldt. Mahler passer og plejer Elias, selvom barnebarnet ikke længere ligner sig selv, men et lig, der har ligget i jorden. 

“Håndtering af udøde” handler om de praktiske og følelsesmæssige problemer, der opstår, hvis en afdød vender tilbage fra graven. Den tematiserer familiernes længsel, skræk og kærlighed. Det giver bogen nogle stærke eksistentielle undertoner, og som genre kan den betegnes som et krydsfelt mellem en eksistentialistisk og en socialrealistisk zombieroman. Et andet vigtigt tema i bogen er, hvordan samfundet behandler dem, der er anderledes. Om dette siger John Ajvide Lindqvist: “Jeg tænkte ikke på nogen bestemt gruppe, da jeg skrev. Men når vi, som mennesker ofte gør, siger vi, er det en forudsætning, at der er nogen, der er dem. Og så kan man sige, at dem er de handikappede eller indvandrerne, men dem, som er allermest dem, er de døde. (Tine Marie Winther: Svensk zombieforfatter: Man skal elske sine monstre. Politiken, 2009-03-23). 

“Håndteringen af udøde” er fortalt af en tredjepersons fortæller og krydret med presseklip, og hver sekvens i bogen indledes med et stednavn og klokkeslæt, der giver historien et dokumentarisk præg, som om det hele var sket – og kunne ske igen.

Menneskehavn

“Anders krammede flyverdragten og følte sig splittet mellem to verdener. En normal, hvor hans datter var druknet for to år siden og blevet til en af dem, der var forsvundet på havet, hvor man kunne snakke om at sove på sofaen og få et overbærende svar, hvor folk giftede sig og bød på smørrebrødslagkage. Og så den anden verden. Den hvor Damarö var i klørene på mørke kræfter, som holdt øen i et jerngreb”
“Menneskehavn”, side 400.

“Människohamn” fra 2008 (“Menneskehavn”, 2008) udspiller sig på øen Domarö i den svenske Skærgård, hvor forfatteren selv tilbragte sine somre sammen med sin far, som var fastboende på øen. Handlingen udspiller sig i 2002 med en række flash backs til hovedpersonen Anders’ opvækst på øen. Han er siden flyttet til Stockholm, men er vendt tilbage til øen på ferie. Historien begynder en vinterdag, hvor han går tur hen over isen ud til fyrtårnet på Gåvasten sammen med sin hustru Cecilia og deres 6-årige datter Maja. Da de kommer derud, forsvinder Maja pludselig sporløst. Hun kan ikke være faldet gennem isen, og hun kan ikke være gået tilbage til land på egen hånd. Der er med andre ord ingen rationel forklaring på hendes forsvinden. Anders og Cecilia opgiver at finde hende, og de tager hjem til Stockholm og forsøger i noget tid at leve videre sammen uden Maja. Men smerten er for stor, og ægteskabet går i opløsning. Efter skilsmissen går Anders’ liv fuldstændig i opløsning, og da han nogle år efter vender tilbage til Domarö, er det som et alkoholisk og nedbrudt menneske. Han flytter ind i det hus, hvor han og Cecilia holdt deres ferier sammen. Et hus, han har arvet fra sin afdøde far. 

28370407

Mens han er der, mærker han, at der er nogen, der ser på ham og holder øje med ham. Dette udvikler sig så vidt, at Anders begynder at sove i Majas seng med hendes bamse i favnen og tommelfingeren i munden, som om hun har overtaget hans krop. På samme tid begynder der at ske mystiske hændelser på øen, blandt andet kører to afdøde, hævngerrige teenagere rundt på øen på en gammel knallert med lad, mens nogle af de fastboende begynder at opføre sig vanvittigt. En mand går pludselig til angreb på en anden med en motorsav, og en smuk kvinde får foretaget plastikoperationer, så hun kommer til at ligne en afdød, gammel kone fra øen. Anders får gennem sin farmor Anna-Greta og hendes mand, tryllekunstneren Simon, kendskab til historier om mange andre, der er forsvundet før Maja. Han får rædselsberetninger om, hvordan mennesker er blevet ofret til havet for at sikre en god fangst til fiskerne og for at stilne havets vrede. Anders får en fornemmelse af, at Maja ikke er død, og han begynder at sætte jagten ind på at finde hende med en viljestyrke, der er så stærk, at han ikke viger tilbage fra at følge sporerne helt ud over afgrunden. 

“Menneskehavn” er både en skrækroman med spøgelser og overnaturlige hændelser og samtidig en episk beretning fra skærgården om betingelsesløs kærlighed, stor sorg, ømhed, had og magi. Den fortælles af en tredjepersons fortæller fra forskellige synsvinkler, og der foretages jævnligt spring i tiden til minder og gamle sagn fra øen. Det centrale tema er forældrekærlighed, der ikke viger tilbage fra noget i verden – en kærlighed der rummer en styrke, som kan måle sig med havets urkraft.

Genrer og tematikker

John Ajvide Lindqvists forfatterskab, som består af romaner om spøgelser, zombier og vampyrer, kan overordnet samles under genrekategorien skrækromaner eller horror. Men det vil ikke være helt sandt bare at se dem sådan. For selvom gotisk fiktion, som skrækgenren er vokset ud af, altid har haft som ærinde at være samfundskritisk, så er dette aspekt trukket helt i forgrunden i John Ajvide Lindqvists historier. Hovedfokus ligger med andre ord på det socialrealistiske med skildringer af menneskers tilværelser i betonslummen såvel som på en isoleret ø i Skærgården, og han bruger de overnaturlige væsener som et middel til at stille karaktererne overfor dybt eksistentielle problemstillinger, der fremkalder stærke følelser og handling. 

I John Ajvide Lindqvists romaner har børn en særlig rolle. I “Lad den rette komme ind” er en 12-årig dreng og en vampyr-pige i hovedrollerne, i “Håndteringen af udøde” forsøger en pensioneret journalist at bringe sit zombie-barnebarn tilbage til livet og i “Menneskehavn” går hovedpersonen til verdens vende for at få sin afdøde datter tilbage. Forfatteren er meget optaget af børn i fortællinger, fordi han mener, at man som læser bliver særligt engageret i børn: Det skal gå dem godt, man vil gerne beskytte dem, og de skal komme godt igennem strabadserne. Derudover er det kun børn, som man om nødvendigt vil drage helt ned til underverdenen for at hente tilbage. Børn fremkalder med andre ord helt basale følelser og er stærke værktøjer, hvis de bliver brugt rigtigt, fortæller han. 

Et andet væsentligt træk ved forfatterskabet er, at han skriver om dem, der er uden for, fordi de er indstillet på omvæltninger, som det blandt andet sker for Oskar i “Lad den rette komme ind”. Hvis han havde været den populære dreng i klassen, ville han ikke være så opsat på at blive ven med en vampyr. Tværtimod ville han have afvist Eli som et misfoster. Sympatien for dem, der er udenfor, gør, at John Ajvide Lindqvists overnaturlige skabninger er mere rørende end uhyggelige. De vil bare gerne være ligesom alle andre. “Et monster bliver ikke interessant – eller skræmmende – før det også bliver muligt at føle noget for ham. Det var hele ideen med mine zombier. Det er vigtigt at kunne elske sine monstre”, siger John Ajvide Lindqvist (Tine Maria Winther: Svensk zombieforfatter: Man skal elske sine monstre. Politiken. 2009-03-23). Om ondskaben siger han i samme interview: “Jeg tror ikke på, at ondskab er noget udefrakommende. Ondskab er noget, mennesker skaber imellem sig, og det fænomen er jeg meget optaget af.” 

John Ajvide Lindqvist fortæller, at han ikke har noget specifikt budskab andet end at bevæge læserne: “Læserne skal føle, som jeg føler, når jeg skriver”, siger han (Tine Maria Winther: Svensk zombieforfatter: Man skal elske sine monstre. Politiken. 2009-03-23). Han fortæller, at han altid bruger musik til at komme i den rette sindsstemning. Inspirationen kommer især fra den britiske sanger Morrissey og bandet The Smiths, som han er stor fan af: “Jeg bruger dem som musikalsk værktøj, når jeg skriver. Jeg ved præcis, hvordan et kapitel skal lyde, eller hvordan det skal føles – som i en sang af Morrissey eller The Smiths.” (Sara Veal: John Ajvide Lindqvist : Monsters, magic and Morrissey. The Jakarta Post. 2009-12-20). Om det er den musikalske inspiration, der gør det eller ej, så har Lindqvist et meget visuelt sprog, som har gjort hans bøger til oplagt filmpotentiale. Foreløbig har filmatiseringen af “Lad den rette komme ind” vundet priser på filmfestivaler verden over.

Beslægtede forfatterskaber

Det ligger meget lige for at sammenligne John Ajvide Lindqvist med den amerikanske bestseller horrorforfatter Stephen King, både hvad angår kommerciel succes, en kompleks rolleliste, barneprotagonisterne og landsbyen som scene for fortællingerne. Især romanen “Menneskehavn” har genkendelige træk fra Stephen Kings “The Shining”, “It” og “Pet Sematary”. Ifølge John Ajvide Lindqvist selv er der et slægtskab mellem de to i forhold til tilgangen til at skrive bøger. En tilgang, som han karakteriserer som no-nonsense. Han fortæller også, at han i sin opvækst læste Stephen King såvel som Clive Barker (hans egen favorit) og Dean Koontz, og han sneg sig i biografen og så horrorfilm, da han var 13 år, selvom man skulle være 15 år. Derfor er han – mere eller mindre bevidst – blevet inspireret af disse forfattere. Men i modsætning til Stephen King rummer John Ajvide Lindqvists bøger en væsentlig socialkritisk dimension – foruden gys og skræk. 

Hvis man går lidt længere tilbage i litteraturhistorien ses der i John Ajvide Lindqvists forfatterskab også tydelige træk fra H. P. Lovecrafts “Kaldet fra Cthulhu” – verden, som vi kender den, er blot en facade, og bagved facaden sker der så skrækindjagende ting, at den, som får kendskab hertil, bliver enten vanvittig eller dør. John Ajvide Lindqvists forfatterskab bekender sig endvidere til skrækgenrens rødder i Mary Shelleys “Frankenstein”, hvor monsteret i virkeligheden er en følsom og skrøbelig eksistens, der ikke er bevidst om konsekvenserne ved sine handlinger. Monsteret er med andre ord ikke ondt, præcis som zombierne i “Håndteringen af udøde” og Eli i “Lad den rette komme ind”. Andre horrorforfattere, som John Ajvide Lindqvist har ladet sig inspirere af, er Peter Jackson, George A. Romero og Anne Rice.

Bibliografi

Skrækromaner

Ajvide Lindqvist, John:
Pappersväggar. 2006. Roman.
Ajvide Lindqvist, John:
Lad den rette komme ind. Forum, 2007. (Låt den rätte komma in. 2004). Roman.
Ajvide Lindqvist, John:
Håndteringen af udøde. Forum, 2008. (Hanteringen av odöda. 2005). Roman.
Ajvide Lindqvist, John:
Menneskehavn. Forum, 2010. (Människohamn. 2009). Roman.
Ajvide Lindqvist, John:
Lille stjerne. Rosinante, 2013. (Lilla stjärna. Ordfront, 2010.). Oversætter: Jesper Klint Kistorp
Her findes korte introduktioner til de tre romaner af John Ajvide Lindqvist, der er udkommet på dansk.
Meredith, Jason:
“On children and horror. An interview with John Ajvide Lindqvist”. Constructinghorror.com. 2009.
Persson, Annika:
“Julens skräck”. Dagens Nyheter, www.dn.se. 2007-12-23.

Kilder citeret i portrættet

Winther, Tine Maria:
“Svensk zombieforfatter: Man skal elske sine monstre”. Politiken. 2009-03-23.
Veal, Sara:
“John Ajvide Lindqvist : Monsters, magic and Morrissey”. The Jakarta Post. 2009-12-20.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på John Ajvide Lindqvist