Ole E. Christiansen

Ole E. Christiansen er født i 1935.
Han blev lærer i 1957 og arbejder som lærer og skolebibliotekar.
Han skrev i 1964 en bog for børn om astronomi Rummet og stjernerne, og i 1976 udkom hans første skønlitterære og Slaven Ajan .
I 1979 modtog han Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris.
Han har selv illustreret bøgerne om Ajan og Krigen der aldrig kom.

Da Ole E. Christiansen debuterede som skønlitterær forfatter i 1976 med Slaven Ajan, stod det straks klart, at der var tale om en markant ny børnebogsforfatter.
Fra begyndelsen gjorde han sig bemærket ved to ting nemlig ved sin umiddelbare fortælleglæde og ved sit sikre greb om de spændingsskabende elementer - begge dele ting, som er uhyre væsentlige for en børnebogsforfatter.

Desuden skrev han historiske børneromaner i en tid, hvor det ellers var samtidsskildringen, som var på mode.
Senere fulgte i hurtig rækkefølge det ene fler-bindsværk efter det andet, således at forfatterskabet nu består af i alt 4 serier:

1. Ajan
2. Prinsesse-Anne
3. Krigen der aldrig kom
4. Historien om et sted

Ajan-bøgerne er en bredt anlagt skildring af livet i det gamle Babylon og Medien, oplevet af jøden Ajan, der som stor dreng med sin familie bliver ført som slave til Babylon efter Jerusalems udslettelse. Ved hjælp af sin gode forstand og snarrådighed lykkes det efter nogle år Ajan at befri sig selv og sin veninde Sera, så de sammen kan drage mod Jerusalem.

Det bliver imidlertid til en ny tilværelse i Mediens hovedstad Ekbatana. Her stifter de familie, og sammen med gode venner opbygger de et blomstrende handelshus.
Først efter Persiens erobring af Medien og jødernes frigivelse vender de som gamle folk hjem til Jerusalem, og det bliver en skuffelse.

Vanskelighederne ved påny at skulle begynde forfra i den stadigvæk meget ødelagte by, politiske uroligheder og indre splid i familien præger deres sidste år.
Da Ajan dør, "er en periode af jødernes historie borte med ham". En periode, som læseren har haft mulighed for at leve intenst med i fra begyndelsen til slutningen.

Der må ligge en grundig historisk viden bag de tilsyneladende selvfølgelige beskrivelser af levevis, samfundets opbygning, handelsveje, byggeteknik og klædedragt, som aldrig tynger handlingen, men er føjet naturligt ind i den, og i sig selv er spændende og interessevækkende.

Hertil kommer de dramatiske begivenheder omkring Ajan, hvor forfatteren lader fantasien få frit spil, og hvor han også får skabt en person og en familie, som man husker.
Ellers er det karakteristisk for forfatterskabet, at det ikke i første række er personskildringen, som er Ole E. Christiansens styrke; men derimod miljø- og tidsskildringen og den spændingsmættede handling.