karin fossum
Foto: Arild Sønstrød

Karin Fossum

cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
karin fossum
Foto: Arild Sønstrød
Main image
Fossum, Karin
Foto: Fredrik Arff

Indledning

Karin Fossum er for længst blevet udråbt til Norges krimidronning. I hendes Konrad Sejer-krimier er der ingen seriemordere på spil, for det interesserer ikke forfatteren. Bøgerne er til gengæld psykologiske studier af gerningsmand og offer og viser Karin Fossums store talent for at skildre menneskers psyke. Karin Fossums krimier foregår ofte i små lokalsamfund i hverdags-Norge, hvor mennesker presses ud i situationer, de ikke kan håndtere, hvilket får tragiske konsekvenser. I et enkelt, letflydende sprog og en dyster, lavmælt tone breder uhyggen sig i Fossums bøger og fanger læseren ind.

53413021

Blå bog

Født: 6. november 1954.

Uddannelse: Hun har været sygeplejelev på Ullevål Sykepleierhøgskole.

Debut: Kanskje i morgen. Norsk Gyldendal, 1974.

Litteraturpriser: Tarjei Vesaas’ debutantpris, 1974. Rivertonprisen, 1996. Glasnøglen, 1997. Bokhandlerprisen, 1997. Brageprisen, 2000. The Martin Beck Award, 2002. Cappelenprisen, 2003. Amalie Skram-prisen, 2013.

Seneste udgivelse: Hviskeren. Gyldendal, 2017. (Hviskeren, 2016). Oversat af Poul Bratbjerg Hansen. Krimi.

Inspiration: Ruth Rendell.

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Sejer gik forrest, han tørrede omhyggeligt skoene af på dørmåtten og bøjede hovedet, da han trådte ind i stuen. Det tog ham kun et sekund at opfatte situationen. Hun var stadig savnet, panikken var et faktum. Moren sad i sofaen, en kraftig kvinde i en ternet kjole. Ved siden af hende, med en hånd på hendes arm, sad der en kvindelig betjent.”

”Se dig ikke tilbage”, s. 11.

Karin Fossum er født den 6. november 1954 i Sandefjord, Norge. Hun kommer fra en familie af arbejdere og bønder. Allerede som barn var hun meget kreativ, sang og spillede piano og i orkester. Hun følte sig anderledes og siger selv om sin opvækst: ”Der findes ikke én kunstner blandt dem. Som barn var jeg optaget af alt, der var kreativt. Jeg spillede, sang, tegnede, malede og skrev. Så jeg var et udskud i den familie og følte mig meget lidt i slægt med dem. Der var ingen andre, der havde kunstneriske ambitioner. Så de vidste ikke, hvordan de skulle forholde sig til det her mærkelige barn.” (Lotte Thorsen: Fossums formildende omstændigheder. Politiken, 2005-11-12).

Karin Fossum har været sygeplejelev på Ullevål Sykepleierhøgskole og haft forskellige job i omsorgssektoren. Hun har desuden været taxachauffør, kassedame og arbejdet med psykisk syge og narkomaner. I forbindelse med disse job har hun oplevet sygdom, død og menneskelig lidelse på tæt hold, og det er alt sammen erfaringer, hun bruger, når hun skriver sine romaner.

Hun debuterede med digtsamlingen ”Kanskje i morgen” (1974) under navnet Karin Mathisen. Hun skrev en digtsamling mere og fik desuden udgivet to roste novellesamlinger i begyndelsen af 1990’erne. Mens hun skrev sin første krimi, havde hun et fuldtidsjob og to små børn at passe, så hun skrev bogen om natten. Hun debuterede som krimiforfatter med ”Evas øye” (1995). Romanen blev godt modtaget, og succesen gav hende mod til at sige sit job op og satse på forfatterkarrieren.

Karin Fossum har modtaget flere priser for sine krimier. For ”Se dig ikke tilbage” modtog hun Rivertonprisen i 1996 og Glasnøglen for Skandinaviens bedste krimi i 1997. Hun modtog Brageprisen for ”Elskede Poona” i 2000. Hendes bøger er oversat til 25 sprog, og i 2008 blev hun tildelt Los Angeles Times Book Prize i genren mystery/thriller for ”Elskede Poona”. I Norge er der lavet tv-serier og film baseret på hendes krimier. Hun omtales ofte som ”Norges krimidronning” både i hjemlandet og udlandet.

Se dig ikke tilbage

”Han var endelig kommet over den sidste fartdæmper, og nu skiftede han til andet gear. Det skrattede grimt. Pigen sad på gulvet i bilen og holdt godt fast i vognen. En mægtig sød lille pige, tænkte han, rød og fin i sin træningsdragt, som et lille modent bær. Han fløjtede og følte sig ovenpå, som han tronede dér bag rattet i den store bil …”
”Se dig ikke tilbage”, s. 9.

Efterfølgeren til Karin Fossums debut-krimi ”Evas Øje” hedder ”Se deg ikke tilbake” (1996) (”Se dig ikke tilbage”, 1999). Bogen er en selvstændig fortsættelse med vicekriminalkommissær Konrad Sejer.

Historien begynder med, at den seksårige pige Ragnhild forsvinder, da hun er på vej hjem fra et besøg hos sin veninde Marthe. Først mange timer senere vender hun hjem, og det viser sig, at Raymond, en mand som lider af downs syndrom, har taget hende med hjem for at vise hende sine kaniner. Ragnhild fortæller tilfældigt, at hun sammen med Raymond har set et nøgent kvindelig i en sø.

Liget viser sig at være den 15-årige Annie Holland, en dygtig og vellidt skolepige, som også har været babysitter for flere af byens småbørn. Hun er druknet, men er ikke blevet seksuelt forulempet.

25651723

Vicekriminalkommissær Konrad Sejer og den uerfarne assistent Jacob Skarre skal opklare sagen, og de har i begyndelsen ikke mange spor at gå efter. Under afhøringerne af familie og venner erfarer de, at Annie har ændret adfærd før sin død, og at hun i den sidste tid virkede mere indesluttet, uden at nogen vidste hvorfor. Frygten og mistænksomheden breder sig i byen, hvor alle kender hinanden, og så måske alligevel ikke. Efterhånden, som politiet afhører beboerne i byen, afdækkes de mere komplekse strukturer og sammenhænge, som førte til Annies død.

Fossum skriver i et klart, enkelt sprog og en afdæmpet realistisk tone med troværdige handlings- og personbeskrivelser. Synsvinklerne skifter mellem politifolkene, Raymond, Annies ekskæreste Halvor og andre indbyggere i den lille by, som er relevante for at fortælle historien. Uhyggen kommer krybende, som historien folder sig ud, fordi personerne i bogen hverken er psykopater eller seriemordere, men almindelige mennesker, som presses ud i situationer, de ikke magter, hvilket får skæbnesvangre konsekvenser.

 

Elskede Poona

”I månedsvis så han på det billede. Det stod klart for ham, at det var en indisk kone, han ville have. Ikke fordi han ønskede sig en føjelig og opofrende kvinde, men fordi han ønskede en kvinde, han kunne bære på hænder og fødder. Norske kvinder ville ikke bæres. Egentlig havde han aldrig forstået dem, aldrig forstået, hvad de virkelig ville”.
”Elskede Poona”, s. 9.

Karin Fossums ”Elskede Poona” (2000) (”Elskede Poona”, 2001) er den femte i rækken af krimier med vicekriminalkommissær Konrad Sejer. Bogen er på én gang en spændende kriminalhistorie og en smuk og trist kærlighedshistorie.

51-årige Gunder Jorman bor i den lille by Elvestad i Østnorge, hvor han lever af at sælge landbrugsmaskiner. Han er ungkarl og vil gerne finde sig en kone, men ikke en norsk kvinde, for dem forstår han sig ikke på. I stedet rejser han til Indien for at finde en kone, som han kan ”bære på hænder og fødder” (s. 9). På en restaurant i Mumbai møder han den 40-årige indiske servitrice Poona. De gifter sig hurtigt, Gunder får den kone han har drømt om, og Poona får en ny fremtid i et rigere land. Det kan virke som en kølig byttehandel, men parret udvikler varme følelser for hinanden. Læseren følger Gunders forberedelser på Poonas ankomst til Norge, hans tanker og forventninger. Han skal hente hende i lufthavnen, men da hans søster Marie har været udsat for en ulykke og ligger i koma, sender han en taxa efter Poona i stedet. Hun bliver senere fundet dræbt nær hans hjem.

23469391

Vicekriminalkommissær Konrad Sejer og assisten Jacob Skarre skal opklare sagen, men det er ikke let at opklare et mord i en lille by, hvor folk ikke bare kender hinanden, men også dækker over hinanden. Sporene peger i retning af, at morderen er en fra lokalsamfundet. Politiet får hjælp af den unge kvinde Linda, som forelsker sig i Jacob Skarre, men i sin iver efter at hjælpe skaber hun mere forvirring end afklaring.

Fossum skildrer troværdigt og med stor menneskelig indsigt det lille lokalsamfund og dets beboere og outsidere. Forfatteren gør en del ud af at vise, hvor svært det kan være for folk at forstå og acceptere, at en person, de har kendt hele livet, er morder. Synsvinklerne skifter mellem opklaringsarbejdet, Gunder og andre beboere i landsbyen. Gunders sorg og fortvivlelse over Poonas død er meget bevægende beskrevet, og persontegningerne står stærkt i denne stilfærdige, men intense krimi.

 

Den onde vilje

”Jon trådte lydigt op i båden. Han kiggede på det sorte vand, måske var der ikke engang nogen bund, men bare en uendelighed af mudder. Det ville måske være godt at lade sig synke ned, tænkte han, standse strømmen af angst gennem kroppen for bestandig. Et stærkt tryk i hovedet og en brændende svie i lungerne, så var det forbi”.
”Den onde vilje”, s. 7.

I 2008 udgav Karin Fossum ”Den onde viljen” (”Den onde vilje”, 2009), der er den niende Konrad Sejer-krimi. Handlingen udspiller sig fredag d. 13., hvor tre venner – alle mænd i 20’erne – mødes for at være sammen på en weekend-hyttetur. Jon har været indlagt på en psykiatrisk afdeling efter et sammenbrud. Han tager angstdæmpende medicin og vil ikke på rotur med de andre på søen Dødvandet. Men han gør det alligevel og ender med at kaste sig over bord og drukne. Axel og Reilly redder ham ikke op af vandet. De lyver over for politiet og påstår, at Jon stod op om natten og druknede sig i søen, uden at de kunne gøre noget.

Vicekriminalkommissær Konrad Sejer og assistenten Jacob Skarre har på fornemmelsen, at historien er opdigtet. Snart dukker et nyt lig op i en anden sø. Det er en vietnamesisk fyr, som har været savnet hele vinteren.

27928404

Et stykke tid før hytteturen har de tre unge mænd begået en forbrydelse, og de har lovet hinanden, at det skal forblive en hemmelighed. Men Jon var så plaget af skyldfølelse, at han fik et sammenbrud. Da han mødes med vennerne ved søen, kan han ikke længere leve med skyldfølelsen og drukner sig. Alex er den hårde type, som godt kan leve med det, der er sket. Han nyder sin livsstil med et fedt job på et reklamebureau og en Mercedes. Reilly har dårlig samvittighed, han arbejder som portør, tager stoffer og fordyber sig i ildevarslende passager i koranen. Efter Jons død forsøger Alex og Reilly at holde sammen, men kan de stole på hinanden?

”Den onde vilje” handler om store klassiske temaer som skyld, samvittighed, straf og soning. Bogen fokuserer på, hvad der sker med den person, som begår forbrydelsen. Det interessante er forholdet mellem de tre mænd og den samtale de har i båden, før Jon springer i vandet. Opklaringsarbejdet træder i baggrunden i denne krimi, som er et eksempel på, hvordan Fossum er mere optaget af, hvad der sker i personernes psyke end af selve forbrydelsen. Synsvinklen er ofte hos Reilly eller Alex, og gennem dem afdækkes forbrydelsens omfang for læseren.

 

Genrer og tematikker

Karin Fossums krimier kan karakteriseres som psykologiske krimier, hvor der fokuseres på den psykologiske motivation for forbrydelsen. Der er ingen seriemordere i Karin Fossums krimier, for forfatteren interesserer sig ikke for mordere, der gentager de samme handlinger. Fossum er optaget af almindelige mennesker, ofte skæve eksistenser eller tabere, som ryger ud i en svær situation, der ender med drab og får tragiske konsekvenser. ”Jeg vil gerne nuancere begrebet kriminalitet. Det gør jeg ved først at lade læseren knytte nære bånd til et menneske, der på et tidspunkt bliver drevet ud i en ekstrem forbrydelse, og det er her den virkelige tragedie ligger,” siger Karin Fossum i et interview. (Helene Moe: Det totale mareridt. Kristeligt Dagblad, 2001-11-26).

Handlingen i Fossums krimier foregår ofte i små lokalsamfund, hvor alle kender hinanden og så alligevel ikke. Den gennemgående hovedfigur er vicekriminalkommissær Konrad Sejer, og han udvikler sig ikke meget undervejs i serien. I et interview i Politiken forklarer Karin Fossum selv hvorfor: ”Sejer er korrekt, velfungerende og har ro i privatlivet, for jeg ville ikke have, at læserne skulle blive vældigt optagede af ham. Mange serieforfattere synes, at der skal være en udvikling i hovedpersonens liv for at gøre det spændende at følge karakteren. Men min mand er den samme altid.” (Lotte Thorsen: Fossums formildende omstændigheder. Politiken, 2005-11-12).

Karin Fossum skriver ikke samfundskritiske krimier i den betydning, at der afsløres magtmennesker eller politisk magtmisbrug. Men der er et stort socialt engagement i hendes bøger, hvilket i øvrigt kendetegner mange skandinaviske krimier. Nordic Noir bruges som en betegnelse for skandinaviske krimier, hvor det ikke er skæbnens tilfældigheder, men snarere socialt skabte omstændigheder, der fører til tragedier. Betegnelsen passer godt på Karin Fossums krimier, der tematisk beskæftiger sig med emner som skyld, sorgen ved at miste, pædofili, psykisk sygdom og menneskelig nød.

I den senere del af forfatterskabet flytter fokus sig endnu mere fra selve opklaringsarbejdet til at beskrive de syge og mørke sider i mennesket som i f.eks. ”Jeg kan se i mørke” (2012). Her fortæller sygehjælperen Riktor i jeg-form om de grusomme handlinger, han begår, selvom han på overfladen virker normal. Her får læseren et grundigt indblik i et sygt menneskesind.

 

Beslægtede forfatterskaber

Karin Fossum har selv nævnt Ruth Rendell som sit forbillede. Ruth Rendell, der også skriver under pseudonymet Barbara Vine, er en britisk krimidronning med en omfattende produktion på omkring 60 bøger og noveller bag sig. Ruth Rendell er optaget af forholdet mellem normalitet og galskab og skriver om mennesker, som mister kontrollen og grebet om tilværelsen. Hendes krimiforfatterskab har den gennemgående kommissær Reginald Wexford til opklaringsarbejdet.

Karin Fossum har ligeledes fokus på menneskers skrøbelighed, og hvor lidt der skal til, før tilværelsen ramler for disse mennesker. Kriminalkommissær Konrad Sejer karakteriseres som en dygtig efterforsker og et ordentligt menneske, men han overskygger aldrig de andre karakterer i bogen. Forfatteren siger selv om Konrad Sejer: ”Han er med i bogen, fordi han udfører et job for mig, men jeg tænker aldrig, at han skal være en hovedkarakter.” (Christian House: ”Karin Fossum: ’I knew a murderer; I knew the victim too’”. The Independent, 2009-07-12. Egen oversættelse).

Selvom Karin Fossum er en mester til at skrive psykologiske krimier, så findes der andre nordiske repræsentanter inden for psykologiske krimier og psykologiske thrillers, som bør nævnes her. Det gælder de svenske forfattere Inger Frimansson og Karin Alvtegen. Inger Frimansson skriver som Karin Fossum om, hvordan pressede mennesker tager dårlige beslutninger, hvordan små tab kan vokse sig til store problemer, og hvordan folk kan havne i vanskelige situationer uden nogen udvej. Inger Frimansson fik sit gennembrud med den psykologiske thriller ”God natt min älskade” (1998), som vandt det Svenska Deckarakademins pris i 1998 for årets bedste krimi. I 2005 kom efterfølgeren ”Skuggan i vattnet”. Begge titler er oversat til dansk: ”Godnat min elskede” (1999) og ”Skyggen i vandet” (2006).

Karin Alvtegens psykologiske thrillers minder om Fossums bøger med fokus på det menneskelige. Alvtegens bøger adskiller sig samtidig fra Fossums ved, at der ingen detektiv er til opklaringsarbejdet. Alvtegen bygger sine historier op omkring menneskers ulykke, og tematisk handler de især om skyld og skam. Alvtegen vandt Glasnøglen for ”Saknad” i 2001 og Palle Rosenkrantz-prisen for ”Skugga” i 2008. De fleste af hendes bøger er oversat til dansk, og de tre bedste hedder ”Savnet” (2002), ”Skam” (2005) og ”Skygge” (2007).

 

Bibliografi

Digte

Mathisen, Karin:
Kanskje i morgen. Norsk Gyldendal, 1974.
Mathisen, Karin:
Med ansiktet i skyggen. Norsk Gyldendal, 1978.
Fossum, Karin:
Natten er et annet land. Cappelen Dam, 2012.

Noveller

Fossum, Karin:
I et annet lys. Cappelen Damm, 1992.
Fossum, Karin:
Søylen. Cappelen Damm, 1994.

Romaner

Fossum, Karin:
Evas øje. Klim, 1997. Oversat af Ida Jessen. (Evas Øye, Cappelen Dam, 1995).
Fossum, Karin:
Den der frygter ulven. Klim, 1999. Oversat af Helga Poder. (Den som frykter ulven. Cappelen Damm, 1999).
Fossum, Karin:
De gales hus. Cappelen Damm, 1999.
Fossum, Karin:
Se dig ikke tilbage. Klim, 1999. Oversat af Alf Andersen. (Se deg ikke tilbake. Cappelen Damm, 1996).
Fossum, Karin:
Elskede Poona. Gyldendal, 2001. Oversat af Ida Jessen. (Elskede Poona, Cappelen Damm, 2000).
Fossum, Karin:
Når djævelen holder lyset. Gyldendal, 2001. Oversat af Ida Jessen. (Djevelen holder lyset. Cappelen Damm, 1998).
Fossum, Karin:
Jonas Eckel. Gyldendal, 2003. Oversat af Ida Jessen. (Jonas Eckel. Cappelen Damm, 2002).
Fossum, Karin:
Sorte sekunder. Gyldendal, 2003. Oversat af Bjarne Nielsen. (Svarte sekunder. Cappelen Damm, 2002).
Fossum, Karin:
Natten til fjerde november. Gyldendal, 2004. Oversat af Ida Jessen. (Natt till fjerde november. Cappelen Damm, 2003).
Fossum, Karin:
Drabet på Harriet Krohn. Gyldendal, 2005. Oversat af Ida Jessen. (Drapet på Harriet Krohn. Cappelen Damm, 2004).
Fossum, Karin:
Brud. Gyldendal, 2007. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen. (Brudd. Cappelen Damm, 2006).
Fossum, Karin:
Den som elsker noget andet. Gyldendal, 2008. Oversat af Hanne Richardt Beck. (Den som elsker noe annet. Cappelen Damm, 2008).
Fossum, Karin:
Den onde vilje. Gyldendal, 2009. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen. (Den onde viljen. Cappelen Damm, 2008).
Fossum, Karin:
Varsleren. Gyldendal, 2010. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen. (Varsleren. Cappelen Damm, 2009).
Fossum, Karin:
Jeg kan se i mørke. Gyldendal, 2012. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen. (Jeg kan se i mørket. Cappelen Damm, 2011).
Fossum, Karin:
Carmen Zita og døden. Gyldendal, 2014. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen. (Carmen Zita og døden. Cappelen Damm, 2013).
Fossum, Karin:
Helvedesilden. Gyldendal, 2016. (Helvetesilden, 2014). Oversat af Poul Bratbjerg Hansen.
Fossum, Karin: Hviskeren. Gyldendal, 2017. (Hviskeren, 2016). Oversat af Poul Bratbjerg Hansen.

Om forfatterskabet

Interviews

Bokprogrammet: Karin Fossum. NRK, 2013-09-24.
Martinson, Connie: Karin Fossum – When the Devil holds the Candle. Part 1. 2010-09-24. Karin Fossum interviewes om bogen ”Når djævelen holder lyset” (Del 1).
Martinson, Connie: Karin Fossum – When the Devil holds the Candle. Part 2. 2010-09-24. Karin Fossum interviewes om bogen ”Når djævelen holder lyset” (Del 2).
Martinson, Connie: Karin Fossum – When the Devil holds the Candle. Part 3. 2010-09-24. Karin Fossum interviewes om bogen ”Når djævelen holder lyset” (Del 3).
Cappelen Damm: Karin Fossum – Jeg kan se i mørket. 2011-10-03. Karin Fossum fortæller om bogen ”Jeg kan se i mørke”.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Karin Fossum

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Moe, Helene:
Det totale mareridt. Kristeligt Dagblad, 2001-11-26.
Thorsen, Lotte:
Fossums formildende omstændigheder. Politiken, 2005-11-12.
House, Christian: ”Karin Fossum: ’I knew a murderer; I knew the victim too’”. The Independent, 2009-07-12.