karin fossum
Foto: Arild Sønstrød

Karin Fossum

Artikel type
voksne
cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
karin fossum
Foto: Arild Sønstrød
Main image
Fossum, Karin

Karin Fossum er for længst blevet udråbt til Norges krimidronning. I hendes Konrad Sejer-krimier er der ingen seriemordere på spil, for det interesserer ikke forfatteren. Bøgerne er til gengæld psykologiske studier af gerningsmand og offer og viser Karin Fossums store talent for at skildre menneskers psyke. Karin Fossums krimier foregår ofte i små lokalsamfund i hverdags-Norge, hvor mennesker presses ud i situationer, de ikke kan håndtere, hvilket får tragiske konsekvenser. I et enkelt, letflydende sprog og en dyster, lavmælt tone breder uhyggen sig i Fossums bøger og fanger læseren ind.

52411203

 

Blå bog

Født: 6. november 1954.

Uddannelse: Hun har været sygeplejelev på Ullevål Sykepleierhøgskole.

Debut: Kanskje i morgen. Norsk Gyldendal, 1974.

Litteraturpriser: Tarjei Vesaas’ debutantpris, 1974. Rivertonprisen, 1996. Glasnøglen, 1997. Bokhandlerprisen, 1997. Brageprisen, 2000. The Martin Beck Award, 2002. Cappelenprisen, 2003. Amalie Skram-prisen, 2013.

Seneste udgivelse: Helvedesilden. Gyldendal, 2016. (Helvetesilden, 2014). Oversat af Poul Bratbjerg Hansen.

Inspiration: Ruth Rendell.

 

Hør lydklip fra 'Den som elsker noget andet'

Baggrund

”Sejer gik forrest, han tørrede omhyggeligt skoene af på dørmåtten og bøjede hovedet, da han trådte ind i stuen. Det tog ham kun et sekund at opfatte situationen. Hun var stadig savnet, panikken var et faktum. Moren sad i sofaen, en kraftig kvinde i en ternet kjole. Ved siden af hende, med en hånd på hendes arm, sad der en kvindelig betjent.”

”Se dig ikke tilbage”, s. 11.

Karin Fossum er født den 6. november 1954 i Sandefjord, Norge. Hun kommer fra en familie af arbejdere og bønder. Allerede som barn var hun meget kreativ, sang og spillede piano og i orkester. Hun følte sig anderledes og siger selv om sin opvækst: ”Der findes ikke én kunstner blandt dem. Som barn var jeg optaget af alt, der var kreativt. Jeg spillede, sang, tegnede, malede og skrev. Så jeg var et udskud i den familie og følte mig meget lidt i slægt med dem. Der var ingen andre, der havde kunstneriske ambitioner. Så de vidste ikke, hvordan de skulle forholde sig til det her mærkelige barn.” (Lotte Thorsen: Fossums formildende omstændigheder. Politiken, 2005-11-12).

Karin Fossum har været sygeplejelev på Ullevål Sykepleierhøgskole og haft forskellige job i omsorgssektoren. Hun har desuden været taxachauffør, kassedame og arbejdet med psykisk syge og narkomaner. I forbindelse med disse job har hun oplevet sygdom, død og menneskelig lidelse på tæt hold, og det er alt sammen erfaringer, hun bruger, når hun skriver sine romaner.

Hun debuterede med digtsamlingen ”Kanskje i morgen” (1974) under navnet Karin Mathisen. Hun skrev en digtsamling mere og fik desuden udgivet to roste novellesamlinger i begyndelsen af 1990’erne. Mens hun skrev sin første krimi, havde hun et fuldtidsjob og to små børn at passe, så hun skrev bogen om natten. Hun debuterede som krimiforfatter med ”Evas øye” (1995). Romanen blev godt modtaget, og succesen gav hende mod til at sige sit job op og satse på forfatterkarrieren.

Karin Fossum har modtaget flere priser for sine krimier. For ”Se dig ikke tilbage” modtog hun Rivertonprisen i 1996 og Glasnøglen for Skandinaviens bedste krimi i 1997. Hun modtog Brageprisen for ”Elskede Poona” i 2000. Hendes bøger er oversat til 25 sprog, og i 2008 blev hun tildelt Los Angeles Times Book Prize i genren mystery/thriller for ”Elskede Poona”. I Norge er der lavet tv-serier og film baseret på hendes krimier. Hun omtales ofte som ”Norges krimidronning” både i hjemlandet og udlandet.

 

Se dig ikke tilbage

”Han var endelig kommet over den sidste fartdæmper, og nu skiftede han til andet gear. Det skrattede grimt. Pigen sad på gulvet i bilen og holdt godt fast i vognen. En mægtig sød lille pige, tænkte han, rød og fin i sin træningsdragt, som et lille modent bær. Han fløjtede og følte sig ovenpå, som han tronede dér bag rattet i den store bil …”
”Se dig ikke tilbage”, s. 9.

Efterfølgeren til Karin Fossums debut-krimi ”Evas Øje” hedder ”Se deg ikke tilbake” (1996) (”Se dig ikke tilbage”, 1999). Bogen er en selvstændig fortsættelse med vicekriminalkommissær Konrad Sejer.

Historien begynder med, at den seksårige pige Ragnhild forsvinder, da hun er på vej hjem fra et besøg hos sin veninde Marthe. Først mange timer senere vender hun hjem, og det viser sig, at Raymond, en mand som lider af downs syndrom, har taget hende med hjem for at vise hende sine kaniner. Ragnhild fortæller tilfældigt, at hun sammen med Raymond har set et nøgent kvindelig i en sø.

Liget viser sig at være den 15-årige Annie Holland, en dygtig og vellidt skolepige, som også har været babysitter for flere af byens småbørn. Hun er druknet, men er ikke blevet seksuelt forulempet.

Vicekriminalkommissær Konrad Sejer og den uerfarne assistent Jacob Skarre skal opklare sagen, og de har i begyndelsen ikke mange spor at gå efter. Under afhøringerne af familie og venner erfarer de, at Annie har ændret adfærd før sin død, og at hun i den sidste tid virkede mere indesluttet, uden at nogen vidste hvorfor. Frygten og mistænksomheden breder sig i byen, hvor alle kender hinanden, og så måske alligevel ikke. Efterhånden, som politiet afhører beboerne i byen, afdækkes de mere komplekse strukturer og sammenhænge, som førte til Annies død.

25651723

Fossum skriver i et klart, enkelt sprog og en afdæmpet realistisk tone med troværdige handlings- og personbeskrivelser. Synsvinklerne skifter mellem politifolkene, Raymond, Annies ekskæreste Halvor og andre indbyggere i den lille by, som er relevante for at fortælle historien. Uhyggen kommer krybende, som historien folder sig ud, fordi personerne i bogen hverken er psykopater eller seriemordere, men almindelige mennesker, som presses ud i situationer, de ikke magter, hvilket får skæbnesvangre konsekvenser.