Som en rød tråd igennem hele forfatterskabet går en optagethed af myten. Man kunne næsten bruge den engelske åndsbeslægtede forfatter C.S. Lewis ´ ord: "Ved at bade dem i myten, ser vi dem klart" - som han skrev i anledning af Tolkiens ´Ringenes Herre´. Hoffmann bader sine personer i mytens lys. Og hans to første romaner har da også deres emne og tema fra den klassiske græske mytologi. Søn af Priamos og Kong Theseus (1953-55) hedder de og er gendigtninger af mytestof.
Men Hoffmann går en anden vej end de fleste andre forfattere, der har beskæftiget sig med myter i nutidens litteratur. De fleste vælger den psykologisk tilgang. De gør det mytiske stof til en indre proces, der afspejler sig i personernes psykologi. Hoffmann går så at sige den modsatte vej. Ikke et øjeblik lader ham læseren vide, at dette er en myte. Han fortæller myten som om den var den mest tilforladelige og naturlige foreteelse af verden. Og så sker miraklet: den bliver det også for læseren! Man kan sige, at Hoffmann bruger myten til at fremstille hele mennesker. Han fører læseren ind i en verden, hvor følelser, lidenskaber og mennesker kommer til at stå klart.