Knud Holten

Inger-Lise Langvad og Grethe Nymark, 1988.
Main image
Holten, Knud
Foto: Peer Pedersen

Hos Knud Holten en fantasien uudtømmelig og grænseløs. Om sin opfindsomhed siger han selv: "Fra jeg har kunnet tale, har jeg været fyldt med løgn. Fra jeg lærte at beherske alfabetet, opgav jeg mine drømme om at gøre karriere som skopudser eller brandmand, men besluttede at vende alle mine utålelige løgnehistorier til digterisk sandhed. Sådan undgik jeg forbryderbanen og blev en rig og berømt forfatter!" (Mailinterview med Forfatterweb, 1988.)

 

 

 

23808226

 

 

Blå bog

Født: 20. december 1945, København.

Debut: Den ualmindelige kat. Ars, 1966.

Seneste udgivelse: Fu Ling's testamente. Gyldendal, 1994. (Alex på eventyr, 5).

Inspiration: Alex Morgenstjerne

Artikel type
boern

Baggrund

Fantasyforfatteren Knud Holten er journalistuddannet og har arbejdet som forlagsredaktør, inden han dedikerede sig til skriveriet på fuld tid.  

Han er bosat på Amager og har en voksen søn. 

Lige fra han selv kunne spidse en blyant, var Knud Holten overbevist om, at han kunne leve af at skrive. Da skolen havde kedet ham tilstrækkeligt, stak han som 16-årig til søs for at se verden - og lod sig agterudsejle i Caribien.

Efter at have rejst rundt i Syd- og Nordamerika "blandt gøglere, diamantsmuglere, musikere og konkyliedykkere", vendte han hjem. Året efter giftede han sig, vandt en skrivemaskine i et skydetelt på Børnehjælpsdagen og skrev sin første bog, 20 år gammel.

Siden har han udgivet 27 bøger, heraf 11 for børn og unge.

Selv skelner han ikke imellem, om det han skriver er for børn eller voksne. "Jeg skriver, som jeg selv synes, det skal være og afleverer bogen med kærlig hilsen til alle, som har lyst til at læse dem" (mailinterview med Forfatterweb, 1988).

Alex-bøgerne

Knud Holten slog igennem til et større publikum med serien Alex på eventyr.

22699857

Serien handler om den forældreløse dreng, Alex, der bor på børnehjemmet Tusindfryd, hvor forstander Eberhard Brumme regerer diktatorisk under den smukke og enkle leveregel: Brummes finger peger - ingen gale streger!

Alex adopteres af sin tante Clotilde Morgenstjerne, en fantastisk og særpræget person, enke efter videnskabsmanden Sidenius Morgenstjerne.

Sidenius har efterladt hende en af sine opfindelser, robotten Hjalte, som er meget forfængelig og har sans for finere madlavning.

Alex er en nysgerrig dreng med appetit på tilværelsens mere sælsomme og gruopvækkende sider. Sammen med Hjalte og Glotilde tager han ud på eventyr i Morgenstjernernes orangefarvede bil, en Duesenberg SJ årgang 1933, der kan flyve hurtigere end en Boing 727 og manøvrere som en svale.