Li, Yiyun
Foto: Randi Lynn Beach

Yiyun Li

cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
Li, Yiyun
Foto: Randi Lynn Beach

Indledning

Kinesiske Yiyun Li har med to novellesamlinger og en roman markeret sig som én af de mest interessante og særprægede forfatterstemmer i sin generation. Bosat i USA skriver hun overbevisende om sit hjemland, det moderne Kinas historie og om de menneskelige konsekvenser af de politiske og sociale omvæltninger i landet. Hendes mesterlige fortællinger er brutale, hjerteskærende, tragikomiske og underspillede dramaer, og som Anton Tjekhov skildrer hun i en nøgtern prosastil det moderne menneskes selvbedrag og tabte drømme.

 

52239516

Blå bog

Født: Den 4. november 1972 i Beijing.

Uddannelse: Bachelor i naturvidenskab fra University of Peking (1996), kandidatgrad i immunologi fra University of Iowa (2000) samt kandidatgrad i kreativ skrivning (2005) fra University of Iowa.

Debut: A Thousand Years of Good Prayers. Random House, 2005.

Litteraturpriser: Frank O'Connor International Short Story Award, 2005. PEN/Hemingway Award, 2006. Guardian First Book Award, 2006. California Book Award for first fiction, 2006.

Seneste udgivelse: Et rum større end ensomheden. Gyldendal, 2016. (Oversat af Svend Ranild). Roman.

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

””Intet lyser som kærligheds lykke; intet er så mørkt som mistet kærlighed”, synger en pige med klar røst, idet hun passerer Bedstemor Lin på gaden. Hun prøver at indhente pigen, men hun forsvinder og det samme gør sangen.”
”Efter tusind års fromme bønner”, s. 24.

Yiyun Li er født den 4. november 1972 og opvokset i Beijing som den yngste af to søstre. Hendes far var videnskabsmand og moren skolelærer. Familien boede i en lille toværelses lejlighed, og bedstefaren, som var anti-kommunist, boede der også. Hans politiske holdninger blev dog kun ytret bag lukkede døre. Yiyun Li husker bl.a. sin barndom for den trange plads og følelsen af klaustrofobi. Hun var dygtig i skolen og uddannede sig inden for naturvidenskab, men drømte allerede som barn om at forlade Kina. Det var en del af hendes teenageoprør at lære engelsk.

I 1996 flyttede hun til USA for at tage en ph.d. i immunologi på University of Iowa. Her mødte hun sin mentor, den Pulitzer-prisbelønnede Marilynne Robinson, og skiftede medicinstudiet ud med et kursus i creative writing. Hun debuterede i 2005 med ”A Thousand Years of Good Prayers”, der blev hædret med flere priser, og titelnovellen blev filmatiseret i 2007. ”The Vagrants”, hendes første roman, er solgt til udgivelse verden over. ”Gold Boy, Emerald Girl” er hendes anden novellesamling. I 2010 udråbte litteraturmagasinet The New Yorker hende til at være én af de bedste forfattere under 40 år. Da Yiyun Li i 2005 vandt Frank O’Connor-prisen, mødte hun den irske forfatter William Trevor (f. 1928), som betegnes som en af de største nulevende novelleforfattere, og hans bøger er en stor inspirationskilde.

Anmeldere har sammenlignet Yiyun Li med Anton Tjekhov, fordi hun skriver i den samme underspillede tone. Trods sin kinesiske baggrund og opvækst skriver Yiyun Li alle sine bøger på engelsk. Hendes bøger er oversat til mange sprog, men der er endnu ikke givet tilladelse til at oversætte dem til hendes modersmål, så kineserne læser engelske udgaver af hendes bøger. Yiyun Li bor i Oakland, Californien, sammen med sin mand og deres to sønner. Hun underviser i engelsk på University of California, Davis.

 

Efter tusind års fromme bønner

”Det var ikke let for en ung mand at holde sit arbejde hemmeligt, øver han sig på at sige. En ung raketforsker, hvilken stolthed, hvilken ære. Man havde jo sådan lyst til at dele sin begejstring med nogen.”
”Efter tusind års fromme bønner”, s. 187.

Yiyun Li debuterede med novellesamlingen ”A Thousand Years of Good Prayers” i 2005 (“Efter tusind års fromme bønner”, 2013). Novellen ”Tilovers” handler om Bedstemor Lin, der efter mange år som fabriksarbejderske bliver afskediget. Af økonomiske årsager indgår hun et kortvarigt ægteskab med en gammel dement mand. Efter hans død bliver hun ansat som rengøringshjælp på en kostskole og bliver reservebedstemor for den seksårige kostskoledreng Kang. Drengen stjæler pigesokker, men Bedstemor Lin dækker over ham, så drengens tyverier ikke bliver opdaget. Følelsen af samhørighed med drengen giver hende mening i livet, indtil hun igen bliver afskediget.

50815498

I titelnovellen ”Efter tusind års fromme bønner” er hr. Shi rejst fra Kina til USA for at hjælpe sin datter efter en skilsmisse. Datteren er meget afvisende over for faren. Hun bærer nag over, at de aldrig talte sammen i hendes barndom, fordi hr. Shi ikke kunne tale om sit tophemmelige arbejde som raketforsker. De mange års tavshed mellem far og datter gør samtalen mellem dem hård og uforsonlig. I stedet betror hr. Shi sig til en iransk kvinde, og selvom de ikke forstår hinandens sprog, så forstår de begge betydningen af at lette sit hjerte.

Novellesamlingen indeholder ti noveller, hvoraf de otte har en tredjepersonsfortæller. Tematisk kredser novellerne om ensomhed, tavshed, udødelighed, familierelationer og proformaægteskab. Familien udgør et vigtigt fundament i det kinesiske samfund, og hvis man som Bedstemor Lin ikke er nogens hustru eller mor, så tæller man ikke i samfundet. Drengen Kang er også tilovers i sin familie, men sammen har de et fællesskab for en stund.

Hr. Shi blev i fortiden pålagt at være tavs omkring sit arbejde, og den pris, han betaler nu, er, at han datter straffer ham med en lignende tavshed. Novellen beskriver i en melankolsk tone, hvordan det totalitære regimes kontrol over folks handlinger og ord har konsekvenser langt ind i familielivet og gør folk ensomme og indesluttede.

 

De hjemløse

”Herefter ventede man på massemødets allermest opløftende øjeblik – tilsynekomsten af den kontrarevolutionære selv og fordømmelsen af hende, før hun blev eskorteret til henrettelsespladsen. Forbryderen skulle transporteres fra sted til sted, forklarede kvinden og beordrede mere patriotisk musik. De voksne begyndte at traske rundt, mens de snakkede og lavede sjov.”
”De hjemløse”, s. 98.

I 2009 udkom Yiyun Lis første roman ”The Vagrants” (”De hjemløse”, 2010). Det er en historisk roman, som foregår i Kina i 1979, knap tre år efter Maos død. Handlingen begynder den morgen, hvor den 28-årige kvinde Gu Shan skal henrettes. Som tidligere rødgardist var hun én af dem, der under Kulturrevolutionen torturerede og dræbte fjender af systemet. Shan bliver dog ikke dømt for sine grusomme handlinger, men fordi hun tvivler på systemet. Hun forrådes af sin kæreste. Omdrejningspunktet for romanen er den fordømmelsesceremoni, som finder sted før henrettelsen.

I Mudderflodens by, som ligger langt fra hovedstaden Beijing, bor Gu Shans forældre. Især faren tager afstand fra Gu Shans tidligere grusomme handlinger og forbander, at datteren er så oprørsk i stedet for at være lydig og underdanig. Romanen følger ikke kun forældrene, men har et omfattende persongalleri, hvoraf de fleste er outsidere. Nini er en fattig, handicappet pige, som hver morgen skal opsamle kul på gaden, og som hungrer efter mad og kærlighed.

28095643

Bashi er en 19-årig ung mand, hvis nysgerrighed efter kvindekroppen bringer ham i nogle vanskelige situationer. Nyhedsoplæseren Kai, som har giftet sig ind i en partitro familie, er tidligere klassekammerat til Gu Shan og skal med blandede følelser læse op til fordømmelsesceremonien.

På gaden møder man også det hjemløse par Hr. og Fru Hua, som i deres yngre dage tog sig af hjemløse piger, indtil omstændigheder tvang parret til at opgive pigerne.

Den alvidende fortæller giver en panoramisk fremstilling af fortællingens tid og rum. Som handlingen skrider frem, følger læseren de forskellige karakterer og får indsigt i forbudte tanker og følelser, som karaktererne end ikke tør eller kan dele med nogen andre. Ingen af personerne er entydigt helt eller skurk, heller ikke Gu Shan, som kun beskrives på afstand, hvilket nærmest gør hende til en myte, før hun er død. Romanen indfanger brutaliteten, korruptionen, frygten og paranoiaen i det postmaoistiske samfund.

 

Gulddreng, smaragdpige

”Da Siyu mødte professor Dai første gang ved en rundvisning på universitetet under introugen, havde den ældre kvinde jagtet en ugle gennem den svagt oplyste gang. Hun ænsede knap nok flokken af nye studerende og bevægede sig hele tiden i en let foroverbøjet stilling, som om hun løb i hælene på sit lille barn og var parat til at gribe det, hvis det skulle falde.”
”Gulddreng, smaragdpige”, s. 183-184.

Novellesamlingen ”Gold Boy, Emerald Girl” fra 2010 (”Gulddreng, smaragdpige”, 2011) består af ni skæbnefortællinger. ”Venlighed” er den længste af novellerne og handler om den midaldrende lærerinde Moyans ensomme liv. Jeg-fortælleren beretter om, hvordan hun som ung mødte professor Shan, der lærte hende engelsk, så hun kan læse Charles Dickens og D.H. Lawrence. Professoren lærte hende også, at: ”Kærlighed sætter os i gæld” (s. 71). Moyan mindes sin tid som ung kadet i det kinesiske militær, hvor løjtnant Wei uden held forsøgte at etablere et venskab med hende.

I titelnovellen ”Gulddreng, smaragdpige” introducerer den kvindelige professor Dai en af sine kvindelige studerende for sin succesfulde, rige søn uden at vide, at et ægteskab mellem de to unge er umuligt, fordi sønnen er homoseksuel. Den kvindelige studerende er tiltrukket af professor Dai, og siger ja til et arrangeret ægteskab med sønnen for at være tæt på professor Dai.

28889496

Novellesamlingen består af én lang jeg-fortælling og otte tredjepersonsfortællinger.

Der er en stærk følelsesmæssig intensitet i novellerne, som tematisk kredser om ensomhed, sorg, tab, arrangerede ægteskaber og homoseksualitet. Lærerinden Moyan formår ikke at tage imod det venskab, som andre tilbyder hende. Hendes motto er, at når hun ikke elsker nogen, så kan intet besejre hende.

Novellen går i dialog med Dickens’ og Lawrences bøger, og Moyan ser sit eget liv tydeligere ved at læse dem, men hendes modstand mod at leve sit liv gør, at hun forbliver ensom.

Det arrangerede ægteskab i den sidste novelle giver tre ensomme sjæle mulighed for at bo sammen og måske føle sig mindre ensomme, selvom de ikke kan tilfredsstille hinandens fysiske begær. Homoseksualitet er et tabu, og det er ikke muligt at realisere sig selv som i Vesten, så de arrangerer sig i stedet, så det ligner et ægteskab mellem mand og kvinde, hvilket giver en social og økonomisk sikkerhed. Prosastilen i novellerne er stemningsmættet, melankolsk og lavmælt humoristisk.

 

 

Genrer og tematikker

Yiyun Lis historiske roman ”De hjemløse” tager udgangspunkt i en politisk handling, hvor en kvinde skal henrettes. Romanen sammenfletter det moderne Kinas voldsomme historie med et særpræget persongalleris skæbner i Mudderflodens by. En alvidende fortæller sammenvæver de mange personlige fortællinger til ét handlingsforløb, og der springes frem og tilbage i tid forholdsvis ubesværet. Outsidere og insideres skæbner skildres dramatisk og romanen er billedrig, brutal og blodig. Romanen forvalter det historiske stof på en måde, så de politiske og sociale forhold fremstår meget overbevisende.

De to novellesamlinger ”Efter tusind års fromme bønner” og ”Gulddreng, smaragdpige” har primært tredjepersonsfortællere, men også enkelte jeg-fortællere. Novellen ”Udødelighed” anvender en vi-fortæller til at udtrykke folkets stemme. Novellerne er en særegen blanding af mødet mellem de gamle og nye Kina, fortalt i en melankolsk og underspillet sprogtone, som minder om den nøgterne stil i Anton Tjekhovs noveller. Yiyun Lis tekster ligner dermed hverken den traditionelle American Short Story eller de romaner, som andre kinesisk-amerikanske forfattere har skrevet.

Tematisk kredser novellerne om ensomhed, sorg, tab, passivitet, familieforpligtelser, loyalitet, seksualitet og ægteskaber, hvor passion er erstattet med tryghed. I den kinesiske kultur er familien et vigtigt fundament, men i kølvandet på Kulturrevolutionen er fundamentet begyndt at krakelere. Yiyun Li skriver med udgangspunkt i almindelige mennesker eller outsideres liv, og der er intet heltemodigt ved dem. De tør ofte ikke udtrykke deres følelser eller begær over for andre, heller ikke deres nærmeste. De er utilpassede, undertrykte eller har svært ved at indfri familiens og samfundets forventninger. De er desillusionerede og søger f.eks. trøst i litteraturen. Når de læser Charles Dickens eller D.H. Lawrence får de adgang til en ny verden indeni, et rum de kan være i, når livet omkring dem gør for ondt.

”De hjemløse” giver et voldsomt og blodigt indblik i de politiske, kulturelle, sociale forhold i et moderne Kina. Tematisk forholder romanen sig til det totalitære regime i Kina med dets vold, undertrykkelse, korruption og dobbeltmoral. Regimets kontrol gennemsyrer samfundet og får mennesker til at begå ugerninger, og den beskriver også, hvor ondskabsfuldt familiemedlemmer kan behandle eller forråde hinanden.

Beslægtede forfatterskaber

Udenlandske og danske anmeldere har sammenlignet Yiyun Lis forfatterskab med den russiske forfatter Anton Tjekhovs noveller fra førrevolutionstidens Rusland. Hans noveller beskriver i en nøgtern stil det moderne menneskes kompleksitet, dets umulige drømme og selvbedrag. Selvom han er mest berømt for at skrive dramatik (f.eks. ”Mågen”, ”Kirsebærhaven” og ”Onkel Vanja”), så har hans noveller inspireret moderne forfattere. Det gælder bl.a. hans skriveteknik med at underspille dramatiske begivenheder og dyrke antydningens kunst; en skriveteknik som Hemingway senere har kaldt for ”isbjergteknik”.

Litteraturanmelder Lise Garsdal skriver i Politiken, at et fællestræk ved Anton Tjekhov og Yiyun Lis forfatterskaber er ”deres parader af velbegavede og uddannede mennesker, hvis største problem i tilværelsen er, at de ikke evner at være lykkelige.” (Lise Garsdal: Den kinesiske Tjekhov skriver om askese men moraliserer ikke. Politiken, 2011-09-29).

I Yiyun Lis forfatterskab myldrer det med ensomme mennesker og outsidere, som bliver uretfærdigt ramt af skæbnen eller ser passivt til, mens livet passerer forbi, og ofte er de så tilknappede i deres følelsesliv, at dramaet foregår under overfladen, bag lukkede døre eller i deres hoveder. Som hos Tjekhov får karaktererne oftest kun antydet over for omgivelserne, hvad problemet handler om, eller hvad de egentlig føler.

Yiyun Li er inspireret af den irske forfatter William Trevor (f. 1928). Han har skrevet noveller, romaner og dramatik, og hans forfatterskab er blevet sammenlignet med Anton Tjekhovs. Gode smagsprøver fra hans omfattende produktion er ”Fools of Fortune” (1983) og ”The Collected Stories” (1993, 2003). Yiyun Li siger om William Trevor i et interview til avisen The Guardian: ”Jeg tror, at jeg har lært at skrive ved at læse ham mere end nogen andre, så på en made er han en mentor.” (Susanna Rustin: Yiyun Li: a Life in Writing. The Guardian, 2012-04-13. Egen oversættelse).

William Trevors novellekarakterer er ofte marginaliserede typer, som står uden for samfundet eller også vil de ikke acceptere deres egen livssituation. Han skriver med kærlig ironi om tragikomiske skæbner, som har et rigt indre liv, der skal kompensere for deres ydre fejlslagne liv. William Trevors forfatterskab har desuden inspireret Yiyun Li til at arbejde med den alvidende fortæller i sin roman ”De hjemløse”.

Litteraturkritiker Lilian Munk Rösing skrev i sin anmeldelse af ”Efter tusind års fromme bønner”: ”Jeg kunne godt tænke mig, at Yiyun Li var Gud. Så ville jeg gerne leve i hendes verden.” (Lilian Munk Rösing: Menneskeskæbner udfoldes med humor i mesterlige noveller. Politiken, 2013-11-30).

Fortællerstemmen er hverken autoritær eller fordømmende i Yiyun Lis bøger. Den kan karakteriseres som melankolsk, medfølende og nøgtern, og læseren får uundgåeligt sympati med karaktererne, uanset deres skæbne.

 

Bibliografi

Antologi

Furman, Laura (red.). Yiyun Li:
”Prison”. O. Henry Prize Stories. Random House, 2008.

Prosa

Li, Yiyun:
De hjemløse. Gyldendal, 2010. Oversat af Ellen Boen. (The Vagrants. Random House, 2009).
Li, Yiyun:
Gulddreng, smaragdpige. Gyldendal, 2011. Oversat af Ellen Boen. (Gold Boy, Emerald Girl. Random House, 2010). Noveller.
Li, Yiyun:
Efter tusind års fromme bønner. Gyldendal, 2013. Oversat af Ellen Boen. (A Thousand Years of Good Prayers. Random House, 2005). Noveller.
Li, Yiyun:
Kinder Than Solitude. Random House, 2014.
Li, Yiyun:
Et rum større end ensomheden. Gyldendal, 2016. (Oversat af Svend Ranild). Roman.

Om forfatterskabet

Web

Her kan du læse om forfatteren, hendes værker og oplæsninger mm.
Watrous, Angela: Talking with the Dead: An Interview with Yiyun Li. Fiction Writers Review, 2010-07-10. Interview med Yiyun Li i Fiction Writers Review.
Bjerrum, Aleksander: Yiyun Li på Louisiana Literature 2011. www.litteraturnu.dk, 2011-09-09. Interview med Yiyun Li på Litteraturnu.dk.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Yiyun Li

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Garsdal, Lise:
Den kinesiske Tjekhov skriver om askese men moraliserer ikke. Politiken, 2011-09-29.
Rustin, Susanna:
Yiyun Li: a Life in Writing. The Guardian, 2012-04-13.
Rösing, Lilian Munk:
Menneskeskæbner udfoldes med humor i mesterlige noveller. Politiken, 2013-11-30.