Thrilleren ”Sanctus” fra 2011 (”Sanctus”, 2011) er første bind i en trilogi med samme navn.
Da en munk kaster sig i døden fra en bjergtop i Taurusbjergene, er der ikke tale om et helt almindeligt selvmord, men om en symbolsk handling. Munken er flygtet fra citadellet i den tyrkiske by Ruin, der ligger for foden af bjerget. I citadellet holder munkeordenen Sanctus til, som ingen har hverken hørt eller set noget til i århundreder. Reglerne i citadellet er strenge. Kun hvis man ingen slægtninge har tilbage overhovedet, kan man optages i ordenen, og er man blevet lukket ind i citadellet, kommer man aldrig mere ud. Munkene vogter nemlig over en skæbnesvanger hemmelighed, der kan true verden, som vi kender den i dag, hvis den slipper ud. Men munken på bjerget har en tvillingesøster, Liv Adamsen, der er kriminalreporter i New York, og som straks rejser til Ruin for at følge efterforskningen på nært hold.
28927487
I korte kapitler, pakket med religiøs mystik, blod, tortur, familietraumer og en hel del suspense fra Toynes side, ledes man på sporet af munkenes hemmelighed. Forfatterens baggrund fra tv-branchen skinner tydeligt igennem. Der klippes til andre, parallelt foregående situationer, netop når noget afgørende indtræffer, og det vrimler med biroller, der enten er impliceret i eller følger begivenhederne via de nyhedskanaler, der dækker mysteriet om den faldende munk massivt. I det hele taget spiller tv og reportagejournalistik en afgørende rolle i romanen.
Liv selv er reporter med en langmodig, men noget forundret, chef i røret fra New York og en historie om en økologisk, naturlig fødsel, der mangler at blive skrevet færdig. I Chile følger Oscar de la Cruz begivenhederne via CNN, indtil han iler til Ruin for at redde, hvad reddes kan. På CNN interviewer journalister religiøse fanatikere verden over, der tolker munkens fald på hver deres måde. Alle føler sig dybt berørt, men de der faktisk ved, hvad selvmordet kan komme til at betyde, er tavse som graven.
Således fortæller Toyne munkens og munkeordenens historie, som den tager sig ud på det allernæreste plan – for munkens eneste pårørende – og det allerbredeste – på de verdensomspændende, sensationsjagtende nyhedskanaler.
Meget opklares, men sagen om Sanctusordenen stikker dybt og giver Toyne materiale nok til to bind yderligere.
