e dickinson
Foto: The Granger Collection / Ritzau Scanpix

Emily Dickinson

stud.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2010.
Top image group
e dickinson
Foto: The Granger Collection / Ritzau Scanpix
Main image
Dickinson, Emily
Foto: Corbis / POLFOTO

Indledning

Emily Dickinson (1830 - 1886) var en amerikansk digter. Hun skrev næsten 1800 digte, men fik kun publiceret godt 10 af dem i sin levetid. Dickinson voksede op i det stærkt religiøse Amherst, Massachusetts, USA, og levede en stor del af sit liv i selvvalgt isolation i sit barndomshjem. Dickinsons lyrik kredser om kærlighed, død, sorg, naturen, succes, berømmelse – og mangel på samme. Emily Dickinson skriver originalt, lidenskabeligt, skarpt og vittigt, og hun er i dag anerkendt som én af de største amerikanske digtere fra det 19. århundrede.

 

52885418

Blå bog

Født: Den 10. december 1830 i Amherst, Massachusetts, USA.

Død: Den 15. maj 1886.

Uddannelse: Amherst Academy, 1847.

Debut: "Awake ye muses nine”, skrevet i 1850, trykt i The Springfield Republican i 1952.

Seneste udgivelse: Elementære digte : 52 digte af Massachusetts-kvartetten Emily Dickinson, Robert Frost, Adelaide Crapsey og Jim Knowles. Books on Demand, 2017. Oversat af Niels Kjær.

Genre: Lyrik

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Her er mit brev til verden/
som aldrig skrev til mig –/
naturens enkle lærdom, sagt –/
med majestætisk takt//

hendes budskab overdrages/
til hænder jeg ikke kan se/
for hendes skyld – kære – landsmænd –/
bedøm mig varsomt her.”/
”Her er mit brev til verden”. Fra: På min vulkan”. Digte. 2005.

Emily Elizabeth Dickinson blev født den 10. december 1830 i Amherst, Massachusetts. Hun var barnebarn af Samuel Fowler Dickinson, som var én af grundlæggerne af Amherst College i 1812, der senere skiftede navn til Amherst Academy. Hendes far var Edward Dickinson, sagfører og kongresmedlem. Emily Dickinson voksede op som det mellemste barn i en søskendeflok på tre med den ét år ældre storebror Austin på den ene side, og den tre år yngre lillesøster Lavinia på den anden. Dickinson tog afgangseksamen fra Amherst Academy i 1847. Herefter gik hun som 17-årig ét år på Mount Holyoke Female Seminary, men stoppede igen på grund af sygdom og stærk hjemvé.

Dickinson var lille fysisk, hun havde rødbrunt hår, fregner og hun klædte sig i hvidt. Hun afviste i en tidlig alder at gå til gudstjeneste om søndagen, hvilket var usædvanligt i New England, hvor de religiøse dogmer gennemsyrede alt i den måde, folk levede på. I stedet søgte hun sit eget personlige forhold til gud, hvilket afspejler sig i hendes digte, hvor naturen og det guddommelige ofte er tæt forbundet. Hun læste og skrev mest for sig selv, men som 20-årig fik hun en åndsfælle, den jævnaldrende Susan Gilbert fra nabobyen Geneva. Sammen læste de Emily Brönte, Charlotte Brönte og Elizabeth Barrett Brownings bøger. Susan blev ansat som lærerinde i Baltimore og blev forlovet med Dickinsons bror Austin i 1853. Parret blev gift i 1856 og bosatte sig i Amherst. Emily var inspireret af Susans selskab og sendte næsten 500 digte og breve til svigerinden i nabohuset. Emily deltog også i de sociale selskaber omkring Austin og Susan, og det var her, hun mødte chefredaktør Samuel Bowles fra avisen The Springfield Republican. Kulturredaktøren ved samme avis, dr. Holland, godkendte omkring 10 digte skrevet af Emily Dickinson i løbet af hendes levetid. Dr. Holland mente egentlig ikke, at Dickinsons digte egnede sig til udgivelse, men hun fik alligevel sit første digt trykt i avisen i 1852.

I 1861 efterlyste redaktør T. W. Higginson litterære bidrag til litteraturtidsskriftet The Atlantic Monthly. Emily Dickinson sendte ham flere af sine digte for at få dem professionelt bedømt. Det udviklede sig til en livslang korrespondance, hvor Higginson gav Dickinson en masse gode råd, som hun dog sjældent fulgte. Dickinson brød sig ikke om, at redaktørerne ville redigere hendes digte. Trods den manglende publicering skrev hun digte hver eneste dag og renskrev dem i papirhæfter. 

Dickinson trak sig efterhånden væk fra det sociale liv og isolerede sig i barndomshjemmet, og hun blev mere og mere opfattet som sær og excentrisk. At hun trak sig tilbage var også praktisk begrundet, da hendes mor blev syg i 1850’erne og som følge deraf blev lam. Det betød, at alt det praktiske arbejde blev udført af Emily og hendes søster Lavinia, bortset fra enkelte opgaver, der blev udført af tjenestefolk. De huslige pligter var meget tidskrævende, og Emily fravalgte det sociale for at få mere tid til at skrive. I den sidste del af Dickinsons liv fandt en række tragiske dødsfald sted blandt hendes nærmeste venner. Emilys far døde i 1874, vennerne Samuel Bowles i 1878, J.G. Holland in 1881, hendes nevø Gilbert i1883, præsten Charles Wadsworth, som Dickinson betragtede som sin nærmeste jordiske ven døde i 1882, og hendes mor døde i 1882. Dickinsons poesi fra den periode rummer en besættelse af døden. I 1886, 55 år gammel, døde Dickinson, ifølge lægen af en nyresygdom. Forinden havde hun bedt sin søster Lavinia om at brænde al sin korrespondance. Lavinia brændte korrespondancen, men ikke digtene. Lavinia opsøgte svigerinden Susan og bad om hjælp til at renskrive og redigere de mange digte. I samarbejde med Mabel Todd og T. W. Higginson udkom ”Poems” i 1890. Digtene blev trykt i elleve oplag. 

Forfatterskabets udvikling og temaer

Emily Dickinsons digte udspringer af hverdagslivets små og store dramaer. Selvom hendes fysiske rammer og livserfaringer var begrænsede, så rammer hendes digte universelle følelser. Digtenes form er korte og intense, og de består ofte af firelinjede strofer, som følger et ABCB rim-skema. Inspirationen er hentet fra versformen i Bibelen og salmevers samt fra forfatterne John Keats og Shakespeare. Dickinson gør ofte brug af bindestreger samt utraditionel brug af store bogstaver i sine digte. Digtene har ofte et "jeg", og de reflekterer over paradokser og eksistentielle spørgsmål. Dickinsons digte giver ikke svar på livets store spørgsmål, men er snarere optaget af at undersøge spørgsmålene i sig selv. Tematisk kredser digtene om kærlighedens passion og tab, dødens uundgåelighed, sorgen og lidelsen samt jagten på og udeblivelsen af berømmelsen.

Emily Dickinson var religiøs, men forholdt sig kritisk til religiøse dogmer. Hun havde svært ved at tilpasse sig den strenge puritanisme, som blev dyrket i det miljø, hun voksede op i. Alligevel afspejler Dickinsons digte hendes tillid til Gud. Mange af digtene handler om naturen, og der er en næsten guddommelig vision om, hvordan naturen kan være tæt forbundet med Gud. I digte hvor der optræder et du, er det aldrig klart, om den anden er en elsker, Gud eller Døden. Digtene kan ofte læses på flere måder, når ”Him” eller ”Master” nævnes. Hendes digte afspejler både en ydmyghed over for livet samt en oprørstrang, og man finder også en ironisk tone i dem. 

Dickinson fik ikke udgivet nogen digtsamlinger i sin levetid. Digtene der bliver gennemgået i dette portræt er derfor valgt ud fra en tematisk vinkel, sådan at de hver især behandler et eller flere kendte temaer i Dickinsons forfatterskab og fordi de udvalgte digte kan siges at være blandt hendes bedst kendte. Nummeret i parentes henviser til digtets nummer i “The Poems of Emily Dickinson” (redigeret af R. W. Franklin). Bogen er en samling af 1.789 af Dickinsons digte.

 

“I heard a fly buzz when I died”

I digtet undersøger Dickinson den fysiske dødsproces. Døden opleves her som smertefri, men alligevel skræmmende. Rummet, hvor den døende ligger, er stille, bortset fra en flue, der summer omkring. Lyden af fluen står i kontrast til den totale stilhed, som er afslutningen på livet. Den døendes åndedræt antyder, at livet er ved at slutte. De pårørende er udmattede af sorg, og deres øjne er helt tørre - "wrung dry" – af at græde. 

Døden er begyndelsen til det evige liv, og døden er en åbenbaring, hvor gud og evigheden kommer til syne. Gud vil blive “witnessed in his power." Tonen i digtet er rolig og nøgtern, og det døende ”jeg” har sluppet sin tilknytning til verden. Ironisk nok er det en flue og ikke den længeventede gud eller åbenbaring, som kommer til syne, kort før døden indtræffer. Fluen kan også være Beelzebub, satan eller fluernes herre, som han også bliver kaldt. Fluen kan også være tiltrukket af den døende krops forfald og lugt. 

“I heard a fly buzz when I died;
The stillness round my form
Was like the stillness in the air
Between the heaves of storm. 

The eyes beside had wrung them dry,
And breaths were gathering sure
For that last onset, when the king
Be witnessed in his power.

I willed my keepsakes, signed away
What portion of me I
Could make assignable – and then
There interposed a fly,

With blue, uncertain, stumbling buzz,
Between the light and me;
And then the windows failed, and then
I could not see to see.” 

“The Poems of Emily Dickinson”, nr. 591

 

 

“My life had stood a loaded gun”

Energien i digtet er baseret på vreden over at stå i hjørnet som et ladt gevær og ikke blive brugt. En herre finder geværet og tager det med på jagt i skoven og skyder en buk. I naturen bliver herre og gevær til ét, og sammensmeltningen understreges af ordet ”we”. Geværet er et billede på en kvinde, der undertrykker og forstiller sig af hensyn til familien. Som geværet står denne kvinde vagt ved sin mands side. Resultatet er en masse sammensparet vrede. Hvis hun havde været en mand, kunne hun frit have udtrykt sig og selv være gået på jagt. Skudsalverne kan tolkes som en skudsalve af sprog, et verbalt raseriudbrud, eller som ord der former poesi. Dickinson har med sin skudsalve af ord skrevet et digt, som lever længere end herren i digtet. Set ud fra en feministisk synsvinkel kan skudsalverne være et angreb på de begrænsninger, som kvinderne var pålagt i Dickinsons samtid. Digtet kan også læses som et angreb på den litterære tradition, da det på den tid ikke var velanset, at kvinder skrev poesi. Litteraturen blev stadig opfattet som mændenes domæne. 

“My Life had stood - a Loaded Gun -
In Corners - till a Day
The Owner passed - identified -
And carried Me away -
And now We roam in Sovereign Woods -
And now We hunt the Doe -
And every time I speak for Him -
The Mountains straight reply -

And do I smile, such cordial light
Upon the Valley glow -
It is as a Vesuvian face
Had let its pleasure through -

And when at Night - Our good Day done -
I guard My Master's Head -
'Tis better than the Eider-Duck's
Deep Pillow - to have shared -

To foe of His - I'm deadly foe -
None stir the second time -
On whom I lay a Yellow Eye -
Or an emphatic Thumb -

Though I than He - may longer live
He longer must - than I -
For I have but the power to kill,
Without--the power to die—“

“The Poems of Emily Dickinson”, nr. 764.

 

 

”I like a look of Agony”

Sorg, lidelse og tab er ofte til stede i Dickinsons poesi, når det handler om relationer mellem mennesker. Det er som om, Dickinson oftest føler sig forbundet med andre via en følelse af sorg. Digtets ”jeg” stoler kun på folk, som viser smerte, for det er den eneste følelse, hun genkender som ægte: ”Because I know it’s true –”. Lidelsen og smerten i forbindelse med døden gør det umuligt for den døende at lyve, hvilket, ifølge Dickinson, gør samværet mere autentisk. Digtets ”jeg” har overværet krampetrækninger, dødskamp og sved på panden hos en dødssyg person og fundet en ærlighed i det. Døden er ikke et tabu for Dickinson, og hun forsøger ikke at pakke den ind i pæne ord. Hun skriver direkte i første verslinje, at hun kan lide at se på smerten, også hos et andet menneske, fordi det rummer en sandhed. Når Dickinson skriver om disse vanskelige og smertefulde følelser i forbindelse med lidelse og død, så kan det læses som et forsøg på at nærme sig et sandt udtryk og en ren poesi som digter. 

“I like a look of Agony,
Because I know it's true --
Men do not sham Convulsion,
Nor simulate, a Throe --

The Eyes glaze once -- and that is Death --
Impossible to feign
The Beads upon the Forehead
By homely Anguish strung.”

“The Poems of Emily Dickinson”, nr. 339.

 

”I'm Nobody! Who are you?”

Dickinson skrev også digte, der handlede om berømmelse og succes. Digtene belyser de negative sider af berømmelsen. Hun var fascineret af succes og berømmelse, men ønskede den angiveligt ikke i sit eget liv. I digtet ”I’m Nobody! Who are you?” gyser hun ligefrem ved tanken om at få for meget opmærksomhed. Digtets satiriske tone udstiller berømmelsen som en hul skal. I digtet gør Dickinson nar ad offentligt kendte personer, som praler med deres bedrifter foran en beundrende skare af tilbedere. De sammenlignes med frøer, som sidder og puster sig op og kvækker ved søens bred. Jeget i digtet insisterer på at være ”Nobody”, og hun allierer sig med læseren ved at spørge: ”Who are you? – Are you Nobody too?”. Hun siger, at læseren endelig ikke må prale med at være ”nobody”, for så er der ”a pair of us”. Hun ønsker ikke, at andre skal sprede rygter om dem. Ifølge jeget i digtet har disse offentligt kendte personer intet vigtigt at sige, men de formår at leve højt på andres beundring alligevel. Selv foretrækker hun at forblive ukendt, frem for at være kendt for noget, som ikke har nogen ordentlig substans. Digtet har paralleller til Dickinsons egen liv. De digte, hun fik udgivet i sin levetid, blev alle udgivet anonymt, og dermed kunne hun bevare sin status som ”nobody” i det offentlige og det litterære miljø. Hun brød sig hverken om at blive redigeret eller at se sine digte på tryk. På Dickinsons tid var det normalt at publicere digte anonymt, især for kvinder. 

”I’m Nobody! Who are you?
Are you – Nobody – too?
Then there’s a pair of us!
Don’t tell!  they’d advertise – you know!

How dreary – to be – somebody!
How public – like a frog –
To tell one’s name – the livelong June –
To an admiring Bog!”

“The Poems of Emily Dickinson”, nr. 260.

 

“Success is counted sweetest”

Succes er mest sødmefuld for den, som ikke selv opnår den. Det er i hvert fald påstanden i dette digt, hvor moralen er, at den, der ikke selv ejer succes, har en bedre forståelse af succesens væsen, end den, som har den. ”To comprehend a nectar” er at forstå det sødmefulde aspekt ved en nektar, og det kræver, at man hungrer efter den. I de to sidste strofer af digtet befinder vi os på en slagmark, hvor slagne og døende soldater ligger og lytter til den sejrende hærs fanfarer på afstand. Dickinson sammenligner her perspektiverne ved at tabe og vinde. Den vindende soldat forstår ikke, hvad sejren indebærer i samme opfang, som de soldater, der har tabt krigen og kan se og høre sejren på afstand. Sult og den tabte krig er metaforer for begæret efter at opnå succes og udødelighed. Berømmelse, succes – og mangel på samme – dukker ofte op som tema i Dickinsons poesi.

Success is counted sweetest
By those who ne'er succeed.
To comprehend a nectar
Requires sorest need. 

Not one of all the purple hosts
Who took the flag to-day
Can tell the definition,
So clear, of victory!

As he, defeated, dying,
On whose forbidden ear
The distant strains of triumph
Burst agonized and clear!

“The Poems of Emily Dickinson”, nr. 112.

 

“They shut me up in Prose”

Dickinsons poesi har en frigørende kraft. I digtet ”They shot me up in prose” forsøger ”they” – det vil sige familien og samfundet - at begrænse kvinden til den feminine rolle i hjemmet. Det kvindelige ”jeg” i digtet sammenligner det med, da hun som lille pige blev spærret inde i et skab. Ordet: ”Still!” skal få hende til at tie stille, men hun lever ikke op til de voksnes krav. Der er aldrig stille i hendes hoved, og deri ligger hendes frihed. Hverken familie eller samfund kan kontrollere hendes sind og tanker. Der er en rebelsk tone i digtet, og fuglen er en metafor for, at hun ikke lader sig begrænse. Dickinsons fysiske begrænsninger i hjemmet har muligvis inspireret hende og givet hende brændstof til at skrive digte. Ingen kan begrænse hendes ord og tanker, for poesien er grænseløs.

Dickinson får sin egen stemme, når hun skriver poesi, og hendes erfaringsunivers står i kontrast til de mandlige digterstemmer i samtiden og i den litterære tradition i det hele taget. Der var på Dickinsons tid en opfattelse af, at kvinder burde nøjes med at skrive breve og holde sig fra poesien, som var de mandlige forfatteres domæne. Tonen i digtet er derfor hånlig, og fuglen ler ad sine fangevogtere. Dickinson fnyser ad dem, som tror, de kan lukke munden på hende. Selve digtets eksistens er et bevis på, at det ikke er lykkedes for dem. I stedet har hendes begrænsninger i samfundet inspireret hende til at skrive digte.

“They shut me up in Prose — 
As when a little Girl 
They put me in the Closet — 
Because they liked me "still" —    

Still! Could themself have peeped — 
And seen my Brain — go round — 
They might as wise have lodged a Bird 
For Treason — in the Pound — 
Himself has but to will 
And easy as a Star 
Abolish his Captivity — 
And laugh — No more have I — “

“The Poems of Emily Dickinson”, nr. 445.

 

Genrer og tematikker

Emily Dickinsons digte er intense og følelsesladede. Hun skabte sin egen originale stil, men var stærkt inspireret af salmer og hymner. Hendes digte kan også karakteriseres som aforistiske, det vil sige ordsprogsagtige. En aforisme er et kort udtryk, som udtrykker en tanke eller erfaring. Et tema hos Dickinson er lidenskaben som i ”Wild Nights - Wild Nights!” (269), hvor lidenskaben beskrives som ”our Luxury”. Et forelsket hjerte er umuligt at stoppe: ”Futile – the winds – To a Heart in port”, og at være sammen med den elskede føles som at være i paradis. Et andet tema hos Dickinson er døden og dødens uundgåelighed. I nogle af digtene virker hun nærmest besat af døden. I digtet ”I heard a Fly buzz when I died” er det den fysiske dødsproces, som Dickinson undersøger. I et af hendes bedst kendte digte ”Because I could not stop for Death” (479) bliver døden personificeret, og mødet med døden bliver vejen til det evige liv. I sidste strofe af digtet bliver det tydeligt, at evigheden er målet for livets rejse (i hestevognen): ” Since then 'tis centuries, and yet each / Feels shorter than the day / I first surmised the horses' heads/ Were toward eternity”. Naturen anvendes hyppigt som motiv i hendes digte og forbindes med glæde og skønhed.

Dickinson var hele sit liv optaget af religion og en søgen efter sandheden, og mange af digtene indeholder metafysiske overvejelser. I digtet ”Tell all the Truth but tell it slant – ” (1263) skriver Dickinson, at man kan nærme sig sandheden, men at man (som digter) bør gøre det indirekte. Sandheden skal videreformidles skånsomt til læseren, ligesom man ville gøre det til et barn, fordi den nøgne sandhed kan være skånselsløs og blændende. Andre digte handler om et ambivalent forhold til succes og berømmelse, som på samme tid både efterstræbes og afvises. Digtene ”I’m Nobody! – Who are you?” og ”Succes is counted sweetest” er eksempler på dette tema. Dickinsons eget mislykkede forsøg på at opnå anerkendelse som lyriker i sin egen samtid spiller uden tvivl en rolle her. Kvindens rolle og kvinden som kunstner tematiseres blandt andet i: ”They Shut me up in Prose” og ”My Life had stood – a Loaded Gun”.

Beslægtede forfatterskaber

Emily Dickinsons originalitet gør det vanskeligt at sammenligne hende med andre digtere. Men i eftertiden er hun sammen med Walt Whitman blevet kendt som én af de mest fremtrædende amerikanske digtere fra det 19. århundrede. Emily Dickinson var dels påvirket af de puritanske miljø, hun voksede op i og dels af Ralph Waldo Emersons transcendentalisme. Han opfordrede i sit essay Self-reliance (1841) til at tro på sig selv, og både Dickinson og Whitman hviler begge i denne ”tro på sig selv”, selvom deres udtryk er meget forskellige. Emerson var amerikansk forfatter og en central person i den amerikanske romantik. Spændingen mellem de strenge religiøse dogmer og den romantiske transcendentalisme i Dickinsons samtid påvirkede hendes forfatterskab og gav digtene et særegent udtryk. Dickinson skrev i sine digte om en grænseoverskridende, følelsesmæssig ekstase, men hun havde samtidig ingen naive illusioner om livet og var mente at verden var et tragisk sted og mennesket faldet. Dermed får hendes digte også et modernistisk præg, som har gjort dem interessante for eftertiden, og Dickinson har med årene opnået den litterære anerkendelse, som hun ikke fik i sin egen samtid.

Redaktørerne, som Dickinson skrev sammen med, mente ikke, at hendes digte var gode nok til en udgivelse. Men opfattelsen af Dickinson ændrede sig med modernismen indtog i 1920’erne. Moderne kritikere mente ikke, at hendes digte var dårlige eller mangelfulde, men snarere at de var forud for deres tid. Hendes stileksperimenter og intense følelsesudtryk kan ses som en forløber for de digtere, der med Charles Baudelaires debut digtsamling ”Les Fleurs du Mal”, skyder modernismen i gang. Feministiske kritikere har også vist interesse for Dickinsons digte, men fokus har ændret sig gennem årtierne i samme takt som moden skifter indenfor litteraturanalyse. I 70’erne var der således fokus på, at hun var én af de få store kvindelige digtere blandt mange mænd. I 80’erne blev det populært at læse litteratur ud fra en lingvistisk tilgang med fokus på sproget i digtene. Feministiske kritikere har med udgangspunkt i Freud og Lacan haft en psykoanalytisk tilgang til digtene og i 90’erne har der været fokus på Dickinsons seksuelle orientering og de lesbiske undertoner i brevene til svigerinden Susan Huntington Dickinson. At Dickinsons forfatterskab stadig står stærkt og stadig læses ivrigt igennem de mange litterære vridemaskiner, viser at hendes poesi har dybde og derfor ikke sådan går af mode.

Bibliografi

Bibliografi

Dickinson, Emily:
Poems by Emily Dickinson. T.W. Higgins and Mabel Loomis Todd (red). 1890. Digte.
Dickinson, Emily:
The Poems of Emily Dickinson. Thomas H. Johnson (red). 1955. Digte.
Dickinson, Emily:
The Letters of Emily Dickinson, vol. I-III. Thomas H. Johnson (red). 1958. Breve.
Dickinson, Emily:
Sig sandheden. Udvalgt af Poul Borum. 1984. Digte.
Dickinson, Emily:
Elysium. Udvalgte digte ved Niels Kjær. 1984. Digte.
Dickinson, Emily:
Hesperidernes sommer. Udvalgte breve til T.W. Higginson. Niels Kjær (red). 1985.
Dickinson, Emily:
A voice within. Three women poets: Elizabeth Barrett Browning, Emily Dickinson, Christina Rossetti / selected with introductions by Geoffrey Moore and Peter Porter. 1993. Digte.
Dickinson, Emily:
The Works of Emily Dickinson. With an introduction by Emma Hartnoll. 1994.
Dickinson, Emily:
Emily Dickinson: en introduktion. Med danske oversættelser af Niels Kjær. Emily Dickinson Center, EDIS Danmark, 1997. Digte.
Dickinson, Emily:
Open Me Carefully: Emily Dickinson's Intimate Letters to Susan Huntington Dickinson. Martha Nell Smith & Ellen Louise Hart. 1998. Breve.
Dickinson, Emily:
The Poems of Emily Dickinson. (Ed.) R. W. Franklin. 1999.
Dickinson, Emily:
På min vulkan. Tiderne Skifter, 2005. Oversat af Bente Clod.
Elementære digte : 52 digte af Massachusetts-kvartetten Emily Dickinson, Robert Frost, Adelaide Crapsey og Jim Knowles. Books on Demand, 2017. Oversat af Niels Kjær.

Om Emily Dickinson

Artikler med mere

Gilbert, Susan og Susan Gunbart:
Madwoman in the Attic, The Woman Writer and the Nineteenth-Century Literary Imagination. A Woman - White : Emily Dickinson's yarn of pearl, s. 581 - 650. 1979. Essays.
Sewall, Richard:
The Life of Emily Dickinson. 1980. Biografi.
Ferlazzo, Paul (ed.):
Critical Essays on Emily Dickinson. 1984. Essays.
Woolf, Cynthia Griffin:
Emily Dickinson. 1988. Biografi.
Farr, Judith:
The Passion of Emily Dickinson. 1992.
Smith, Robert McClure:
The Seductions of Emily Dickinson. 1996.
Hagenbuchle, Roland og Cristanne Miller:
The Emily Dickinson Handbook. 1998. Essays.
Martin, Wendy (ed.):
The Cambrigde Companion to Emily Dickinson. 2002. Essays.
Clod, Bente (ed.):
På min vulkan. 2005. Digte. Bente Clods oversættelse indeholder en meget fin biografisk introduktion til Emily Dickinson. Bente Clod har udvalgt 142 digte, som blandt andet handler om at være kvinde på Emily Dickinsons tid samt kvinderelationer. Derudover har Bente Clod medtaget digte, som er repræsentative for de gennemgående temaer i forfatterskabet

Link

Internetarkiv over Emily Dickinsons forfatterskab, samt artikel- og links-database.
Her kan man søge iblandt 597 af Emily Dickinsons digte. De er inddelt efter temaer.
Hjemmeside med biografiske oplysninger om Emily Dickinson samt links til hendes digte.
Hjemmeside med links til bibliografi, breve, digte samt forslag til læsepensum og spørgsmål der kan hjælpe til tolkningen af Dickinsons digte.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Emily Dickinson'.