m hesseldahl
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Morten Hesseldahl

journalist, cand.mag. Niels Vestergaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2010.
Top image group
m hesseldahl
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Main image
Hesseldahl, Morten
Foto: Susanne Mert

Indledning

En gang var den nordiske krimi berømt eller berygtet for social bekymring og markant venstreorientering. De tider er forbi. I hvert fald har en enkelt mand rykket ved billedet i Danmark. Medstifter af den borgerlige tænketank Cepos, bestyrelsesformand for Det danske Filminstitut, tidligere direktør for Dagbladet Information og nyudnævnt kulturdirektør i DR, Morten Hesseldahl, har med sine politiske spændingsromaner etableret sig som den borgerlige krimis intellektuelle. Læsere med en partibog til venstre for Venstre skal ikke vente at blive bekræftet i deres anskuelser, men alle vil være ganske godt underholdt.

 

47749573

Blå bog

Født: Den 11. december 1964 i Odense.

Uddannelse: Grafonom fra Den Grafiske Højskole, 1990. HD-A fra Copenhagen Business School, 1994. Cand. phil i filosofi fra Københavns Universitet, 1997. Studier i ledelse ved New York University, 2002. MBA fra Copenhagen Business School. 2009.

Debut: Et spørgsmål om Wagner. Carlsen, 1986.

Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis pris, 2007.

Seneste udgivelse: Malins efterår. Modtryk, 2020. Spændingsroman.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Over hele verden kan man se, at multikulturen gør oprør mod majoritetskulturen. Man anerkender ikke majoritetskulturens berettigelse. Man siger, at den subkultur, som jeg tilhører, er ligeværdig med den majoritetskultur, man står overfor. Så sker der noget enormt farligt, nemlig at samfundet deles op i en række multikulturer, hvor man nægter, at der er en fælles kultur, og det underminerer det borgerlige samfund.”
Poul Pilgaard Johnsen: Borgerligheden lige i hovedet.
Interview i Weekendavisen, 2004-02-20.

Det er svært at få billedet af Morten Hesseldahl til at passe med den gængse forestilling om forfatteren, der sidder mutters alene og skriver dagen lang, mens manuskripterne hober sig op i samme takt som de ubetalte regninger. Alene Morten Hesseldahls uddannelse afslører et usædvanligt højt, atypisk og udadvendt aktivitetsniveau. En uddannelse som grafonom fra Den Grafiske Højskole i 1990 blev i 1994 suppleret med en HD-A fra Copenhagen Business School. Tre år senere – i 1997 – kunne Hesseldahl også skrive cand. phil i filosofi fra Københavns Universitet på sit CV og ligeledes tilføje MBA fra Copenhagen Business School i 2009.

Karrieren bragte ham i lyntempo ind som forlagsredaktør på Gyldendal, hvor han arbejdede fra 1990 til 1997, og fra 1997 til 2002 som forlagschef og direktør for Høst & Søn og Hans Reitzels Forlag. I 2002 blev han administrerende direktør for Bonnier Forlagene, og fra 2007-2009 bestred han posten som administrerende direktør for Dagbladet Information. I 2010 landede han i toppen af DR-mastodonten som nyudnævnt kulturdirektør.

Og som om Morten Hesseldahls døgn er udstyret med ekstra mange timer, har han ved siden af sine skiftende lederjobs haft en lang række poster, blandt andet som medlem af litterturkanon-udvalget, medlem af bestyrelsen for Dansk Pen, medstifter af den borgerlige tænketank Cepos og i en årrække anmelder for Jyllands-Posten. Desuden har han siden 2004 været formand for Det Danske Filminstitut.

Oven i hatten er han så også de sidste par år blevet en af landets førende spændingsforfattere og ganske højeffektiv: Når han først sætter sig til tastaturet, producerer han efter sigende nemt en A4-side i timen. Mindre kan næsten heller ikke gøre det, når man betænker, at han ved siden af karrieren også har en familie at passe.

Hesseldahl er som forfatter bedst kendt for sine kriminalromaner, men faktisk har han også en større produktion af tegneserier bag sig. Blandt andet serien “Danmark besat”, der i hvert bind beskriver et år af besættelsestiden. Serien udkom op til 50-året for Danmarks befrielse. Samtidig med “Danmark besat” serien udkommer Hesseldahl også med sine første detektivromaner, som han skrev sammen med kollegaen Mich Vraae. De seneste udgivelser er samfundsdebatterende spændingsromaner, og det er med dem, at Hesseldahl for alvor har slået sit navn fast som krimiforfatter.

Rebellen

““Så det, du siger, Serge”, indskød Jonathan, “er, at idealet bør være en sammensmeltning af de forskellige verdner?”
“Ja, hvis der overhovedet skal være noget belæg for hovmodet.”
Jonathan smilede. “Ved du hvem du lyder som?”
Serge rystede på hovedet.
“Du lyder som din far. Det var hans ideal. Et kunstnerisk begavet menneske, der både kunne slå søm i, diskutere politik og kende forskel på fodboldens center forward og den venstre inner wing.”
“Man bruger ikke de benævnelser længere”, sagde Serge tvært.”
Morten Hesseldahl: “Rebellen”, side 91-92.

Overgangen fra detektiv- til spændingsroman kom med “Rebellen” fra 1998, som under intrigen rummer en klassisk dannelseshistorie. Hovedpersonen må igennem nogle hårde udfordringer, inden han en livserfaring eller to klogere kan vende tilbage til udgangspunktet. Udlagt som handling lyder det nogenlunde sådan her: Serge Arnolds afdøde far var en skarp, venstreorienteret forfatter i nobelprisklassen, som gik i frø og vendte sin familie ryggen. Serge reagerede ved at blive en cigarrygende guldflipper, yuppie og boligspekulant. På det tidspunkt, vi møder ham, er han på vej til at opgive ræset og trække sig tilbage til en palmestrand. Han skal bare lige gøre den sidste handel. Han har fundet tre små rønner i et idyllisk fiskerleje og har besnakket den gamle, knarvorne ejer til at sælge dem. Ved siden af ligger han i forhandlinger med kommunen om de tilstødende grunde, og han har fået sin faste arkitekt Nina til at tegne nogle prospekter, som har overbevist investeringsselskabet MacroInvest om, at de skal smide 120 millioner efter projektet. Alt går efter planen, men så giver han sig til at rydde op i farens bo og falder over et gammelt manuskript og tager et opkald fra Sydamerika, som kommer fra en, der påstår at være hans bror. Inden længe braser verden, som han kender den, sammen, og han er nødt til at revidere sine planer og sine anskuelser.

Historien udvikles med en præcis psykologisk, social og kulturel ramme om det hule guldflipperi, og der er ansatser til et egentligt periodestykke med udførlige beskrivelser af gulddrengenes blinde vinkler. Anmelderne slog dog hårdt ned på visse mangler hos Hesseldahl: “Forretningsmanden opgiver sit kup, støtter fiskeren og beslutter at læse bøger. Og derved bliver han rebel. Det er sandelig en opbyggelig historie. Men “Rebellen” er fuld af melodrama, utroværdige personer og klæge foredrag om kunst og politik. Alt sammen meldt i en flydende karakterløs stil” (Bent Mohn: “Meget moralsk”. Anmeldelse i Politiken, 1998-06-22). Den ublide medfart ændrer dog ikke ved, at “Rebellen” er en ganske fin indgang til nogle af de hovedstrømninger, som formede og deformerede samfundet i firserne og halvfemserne.

Drager over Kabul

“Nazir fejede hans ben væk med et lavt spark, der traf betjenten i knæhaserne, og fik ham til at kollapse. Staven fløj ud af hans hånd og rullede væk. Mahmoud sparkede en metalbeslået støvlespids direkte ind i det blottede ansigt, der brød sammen i en eksplosion af blod, inden visiret gik i som et teater, der lader tæppet gå, og betjenten lå stille.
“Kom, så er vi skredet.” Nazir trak i Mahmoud.
“Skal vi ikke gøre ham færdig?” Mahmoud dansede rundt med små ophidsede skridt.”"
Morten Hesseldahl: “Drager over Kabul”, side 166.

I “Drager over Kabul” fra 2007 har Morten Hesseldahl valgt islamismen og terror som den udefrakommende trussel. Den tatoverede Mathias Tolstrup laver abstrakte billeder, som er ganske lovende, men han holder sig langt væk fra det kunstneriske establishment. Når han bliver rastløs, rejser han væk. Når han mangler penge, tager han hyre på Oslobåden. Det er her, han møder den smukke motorcykelpige Alice. De forelsker sig. Mathias hopper bag på, da de lægger til kaj, og kører med op i fjeldene. På turen indlogerer de sig på et kongreshotel. Mathias tager ud at løbe.

Da han kommer tilbage, er Alice væk, og en havemand har fået en kugle gennem hovedet. Meget mystisk – hvis man ikke lige ved, at hotellet stod for at huse en kongres, hvor den frafaldne muslim Mona Tariq skulle deltage, og at havemanden var fanatisk muslim og havde sprængstof skjult, og at Alice har været gift med en sindssyg afghaner, som har tævet hende og bortført deres fælles barn – så begynder det at give mening, men der går nogen tid, før den sammenhæng udfoldes for Mathias og læseren. Indtil da udgør det et ganske veldrejet mysterium, som får yderligere et par omdrejninger, som handlingen skrider frem mod sit klimaks. Udenrigsministeren Lars-Ole Ravn står for at skulle modtage Mona Tariq og Afghanistans vestligt orienterede præsident Hamid Karzai ved et møde på Louisiana nord for København – selv sagt et rendezvous, som har de muslimske terroristers opmærksomhed.

27672949

“Drager over Kabul” delte anmelderne. Jyllands-Postens krimianmelder Lars Ole Sauerberg var blandt de imponerede: ““Drager over Kabul” er dermed ikke bare en i særklasse velkomponeret og velskrevet spændingsroman med afsæt i døgnaktuelle begivenheder som den danske overlevering af fanger til koalitionspartnerne. Den er også et højst vedkommende indlæg til fordel for omtanken og refleksionen” (Lars Ole Sauerbjerg: “Terrortidens mennesker”. Anmeldelse i Jyllands-Posten, 2007-09-25).

Kristelig Dagblads Maria Sjøqvist var mere forbeholden: “Romanens optrævling af personernes forhold til hinanden, deres politiske holdninger og forehavender i forbindelse med det nært forestående dialogarrangement foregår i en sært tilbageholdt fortællestil, hvor læseren gang på gang skal langt ned i den springende tekst for at finde ud af, hvem det nu lige er det drejer sig om.” (Maria Sjøqvist: “Den dragende terrorisme”. Anmeldelse i Kristeligt Dagblad, 2007-09-25). Til gengæld overbeviste Hesseldahl for alvor det læsende publikum med ”Drager over Kabul”, der blev hans egentlige gennembrud som krimiforfatter.

Natten er lige begyndt

I “Natten er lige begyndt” fra 2009 kommer trykket på systemet fra de autonome miljøer. Handlingen klipper i al korthed mellem fire spor med hver sin hovedperson. Musikeren Tony, terrorsympatisøren Nils, den gamle byggematador Behrendt og den lidt yngre spekulant Bolvig. Miljøerne veksler mellem de bonede gulve i firmadomicilerne på Skt. Annæ Plads, autonome tilholdssteder i forfaldne industribygninger, københavnerlejligheder i forskellige varianter og svedig sydamerikansk jungle og by.

Der er stærke interesser på spil og folk, som er villige til at gøre det meste for at nå deres mål, ikke mindst nogle ualmindeligt klamme colombianske narkogangstere og selvfølgelig den psykopatiske, bodybuildede Bolvig. Han er forfatterskabets i særklasse mest vellykkede figur. Måske fordi han ud over at være en begavet psykopat også er en af de få, som er hundrede procent handling. Det gælder om at eksekvere, som han fortæller tilhørerne til de business-foredrag, han holder til 50.000 kroner i timen, og man kan i den forbindelse undre sig over, at resten af fortællingen ikke er blevet lagt ind i hans eller et tilsvarende effektivt perspektiv. 

27723918

Det ville have været den amerikanske løsning – ikke bare hos moderne krimimestre som James Ellroy, men også store realister som Bret Easton Ellis – og have sikret en klar afvikling uden noget at komme efter for anmelderne. Som for eksempel Politikens Sophie Engberg Sonnes kritik: “desværre er balancen mellem det debatskabende og romanens kriminalistiske plot ikke optimal, og der tales i lidt for pædagogiske store bogstaver. Dertil kommer, at Hesseldahl konstant bruger sine romanpersoner som talerør for sine egne politisk korrekte holdninger til tendenser og udviklinger i samfundet” (Sophie Engberg Sonne: “Topstyrede romanfigurer”. Anmeldelse i Politiken, 2009-05-23). Eller med andre ord, det kan godt blive lidt for meget P1 med de evindelige politiske og personlige kvababbelser.

Tony og Nils og for den sags skyld Mathias fra “Drager over Kabul” fremstår ved siden af den koleriske Bagger-klon som romanens similisten, som en art afbigt til øllebrødsretorik, inderlig selvransagelse og en socialdiktatorisk jante-forestilling om, at det ikke må blive for begavet og frækt og flabet og hurtigt – hvilket jo er ganske bemærkelsesværdigt, når det vel egentlig lige præcis er frihed også til det, forfatterskabet taler for.

Genre og tematikker

“Det er en fejl i filosofisk eller politisk argumentation, hvis der er en enormt stor åbenhed, hvorimod det er en dyd, hvis en roman er det. Underliggende i bogen ligger der er en slags undersøgelse af noget, jeg har undret mig over. Oplysningens naturlige afløser var en forestilling om tolerance. Og forestillingen om tolerance er naturligt ført over i forestillingen om det multikulturelle, men det har så pludselig ført over i en virkelighed af intolerance. Det sker, hvis ikke man er opmærksom på at etablere en overordnet ramme, hvor samtalen kan foregå. Et fragmenteret samfund uden en overgribende ramme kan nemt ende i intolerance, fordi multikulturen har så uforenelige normsæt, hvis ikke oplysningsprojektet genopfinder sig selv, nemlig ved at alle kan føre en samtale uanset køn, religion eller etnicitet,” sagde Morten Hesseldahl ved udgivelsen af “Drager over Kabul” (Malin Schmidt: ”Jeg ved jeg får en masse tæsk”. Interview i Information, 2007-09-22). Og han kunne udmærket have gentaget det ved udgivelsen af “Natten er lige begyndt”, for det er her, ved en trussel mod de overordnede rammer for samfundslivet, den politiske spændingsroman begynder. Men replikkens ordvalg, pointe, perspektiv, ja selv syntaks afslører, at hans tilgang ikke er den samme som spændingsforfatteres er flest. Han er genrens æggehoved, den store intellektuelle. Han er en oplysningstænker, krimiens Jostein Gaarder, som med narrative greb og kneb og et solidt kendskab til aktuelle forhold lærer os lidt om, hvor vi står. Det irriterer nogle og forfører andre og gør ham alt i alt til en temmelig enestående figur på den danske scene, en forfatter med sin helt egen subgenre, der kunne lægge op til vittige betegnelser som debat-action og borgerlig belæringskrimi, men som uden tvivl er godt set og en indlysende tilføjelse til det knopskydende krimiunivers.

Beslægtede forfatterskaber

Da Morten Hesseldahl udkom med “Drager over Kabul” havde han allerede mange år bag sig i forlagsbranchen. Det er altså en mand med en viden og et forhold til den nyeste danske litteratur, der i den forbindelse siger følgende som sine samtidige forfattere: “… i Danmark var de skønlitterære forfattere op gennem 1980'erne meget optagede af det æstetiske, af sproget og den indre afsøgning i en fragmentarisk verden. (…) I Danmark ønskede mange skønlitterære forfattere at demonstrere sandheden i deres antagelse om, at verden ikke hænger sammen. Det projekt kan spændingsromanen af indlysende grunde ikke forpligte sig på. Den skal hænge sammen, gå op til sidst og engagere. Så i Danmark kan spændingsromanen i nogen grad komme ind og efterkomme en efterspørgsel hos læserne. I den forstand har den hele tiden været, om ikke den store danske samtidsroman, så dog nogle bud på, hvordan verden ser ud”, (Anders Raahauge: “Spændinger i verden”. Interview i Jyllands-Posten, 2007-09-22). Det er svært ikke at læse denne udtalelse i forlængelse af kritikken af Forfatterskolen, og hvad der op igennem 1990’erne blev kaldt den blodfattige litteratur.

Morten Hesseldahls forfatterskab kan dermed indskrives i den genre af realisme, hvor handlingen og det polemiserende potentiale i romanerne betyder mere end det sproglige og genrebevidste. Her kan nævnes navne som Leif Davidsen, Jakob Ejersbo og den nydebuterede Martin Østergaard-Nielsen.

Bibliografi

Hesseldahl, Morten:
Erotik og eventyr : om sex i tegneserier. 1986. Fagbog (81.08).
Hesseldahl, Morten:
Et spørgsmål om Wagner. 1986. Tegneserie.
Hesseldahl, Morten:
Tågernes dal. 1987. Tegneserie.
Hesseldahl, Morten:
Panik. 1988. Tegneserie.
Hesseldahl, Morten:
Danmark besat : 1940 – Opbrud. 1990. Tegneserie.
Hesseldahl, Morten:
Danmark besat : 1941-1942 – Bristepunktet. 1990. Tegneserie.
Hesseldahl, Morten:
Danmark besat :1943 – Swingtime. 1990. Tegneserie.
Hesseldahl, Morten:
Danmark besat :1944 – Skumring. 1990. Tegneserie.
Hesseldahl, Morten:
Den skjulte protokol. 1991.
Hesseldahl, Morten:
Sørøver Skummelskræks skat. 1991. Tegneserie.
Hesseldahl, Morten:
Arkivaren. 1992. Roman.
Hesseldahl, Morten:
Blændet af mørke. 1993. Roman.
Hesseldahl, Morten:
Danmark besat : 1945 – Hjemsøgt. 1994. Tegneserie.
Hesseldahl, Morten:
En hilsen til Gonzalo. 1995. Roman.
Hesseldahl, Morten:
Rebellen. 1998. Roman.
Hesseldahl, Morten:
Drager over Kabul. 2007. Roman.
Hesseldahl, Morten:
Natten er lige begyndt. 2009. Roman.
Hesseldahl, Morten:
Blodet fra Solsortesletten. Modtryk, 2011. Roman.
Hesseldahl, Morten:
En tid til at dø. Modtryk, 2013. Roman.
Hesseldahl, Morten:
Ernestos hænder. Modtryk, 2014. Roman.
Hesseldahl, Morten:
Manden fra lavlandet. Modtryk, 2016.
Hesseldahl, Morten: Masada. Modtryk, 2018.
Hesseldahl, Morten: Julius. Fabel, 2019. Tegneserie. Illustreret af Henrik Rehr.
Hesseldahl, Morten: Malins efterår. Modtryk, 2020. Spændingsroman.

Om forfatteren

Rasmussen, Morten:
Til forsvar for det komplekse. Interview i Kristeligt Dagblad, 2009-05-28.
Sonne, Sophie Engberg:
Topstyrede romanfigurer. Anmeldelse i Politiken, 2009-05-23.
Skov, Leonora Christina:
Old School: Spændingsroman fra herrehulen. Anmeldelse i Weekendavisen, 2009-05-20.
Lillelund, Niels:
Du store, lille verden. Anmeldelse i Information, 2009-05-19.
Sauerberg, Lars Ole:
Dansk spænding i særklasse. Anmeldelse i Jyllands-Posten, 2009-05-19.
Krogh Hansen, Per:
Attentatplaner i Danmark. Anmeldelse i Berlingske Tidende, 2007-09-29.
Sjøqvist, Maria:
Den dragende terrorisme. Anmeldelse i Kristeligt Dagblad, 2007-09-25.
Sauerbjerg, Lars Ole:
Terrortidens mennesker. Anmeldelse i Jyllands-Posten, 2007-09-25.
Bjervig, Nils:
Terror over Danmark. Anmeldelse i Information, 2007-09-25.
Larsen, Hans:
For mange gode ideer. Anmeldelse i Ekstra Bladet, 2007-09-23.
Schmidt, Malin:
Jeg ved jeg får en masse tæsk. Interview i Information, 2007-09-22.
Raahauge, Anders:
Spændinger i verden. Interview i Jyllands-Posten, 2007-09-22.
Andersen, Carsten:
Sæt aldrig en otteårig bag rattet i en Ferrari. Interview i Politiken, 2007-06-17.
Kassebeer, Søren:
Manden, der blev overflødig. Interview i Berlingske Tidende, 2007-06-13.
Monggaard, Christian:
Direktør for det hele. Interview i Information, 2007-03-19.
Lindberg, Kristian:
Nyt dansk kæmpeværk om Vestens historie. Interview i Berlingske Tidende, 2006-11-02.
Bjørnkjær, Kristen:
Dybden og friheden. Interview i Information, 2004-09-16.
Pilgaard Johnsen, Poul:
Borgerligheden lige i hovedet. Interview i Weekendavisen, 2004-02-20.
Jørgensen, Hans Otto:
Den store forsoning. Anmeldelse i Jyllands-Posten, 1998-08-04.
Mohn, Bent:
Meget moralsk. Anmeldelse i Politiken, 1998-06-22.
Jørgensen, John Chr.:
Guldflipper går til reolerne. Anmeldelse i Ekstra Bladet 1998-06-19.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Morten Hesseldahl

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Mohn, Bent:
Meget moralsk. Politiken, 1998-06-22.
Pilgaard Johnsen, Poul:
Borgerligheden lige i hovedet. Weekendavisen, 2004-02-20.
Raahauge, Anders:
Spændinger i verden. Jyllands-Posten, 2007-09-22.
Schmidt, Malin:
Jeg ved jeg får en masse tæsk. Information, 2007-09-22.
Sauerbjerg, Lars Ole:
Terrortidens mennesker. Jyllands-Posten, 2007-09-25.
Sophie Engberg Sonne:
Topstyrede romanfigurer. Politiken, 2009-05-23.