Knud Erik Pedersen

Ejgil Søholm. 1986.
Main image
Pedersen, Knud Erik
Foto: John G. Dinesen

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner.
Knud Erik Pedersen har skrevet næsten lige så længe, som han har kendt bogstaverne. Men han var en garvet skolelærer i fyrrerne, inden en bredere offentlighed blev delagtiggjort i skriverierne. Det var den jyske sprogtone fra barndommens Himmerland, der blev hans nøgle til det rige erindringsstof, som han indtil nu har givet kunstnerisk form i tre romaner om den tænksomme husmandsknægt Esben fra Skarring.

 

07180454

Blå bog

Født: 4. juli 1934.

Uddannelse: Lærereksamen fra Ranum Statsseminarium, 1956.

Litteraturpriser: Gyldendals Boglegat for Børnebogsforfattere- og tegnere, 1983. Madame Hollatz' Legat, 1985. Knud Nissens Legat, 1986. Martin Andersen Nexø Fondens Pris, 1987. Blicherprisen, 1997. Limfjordsegnens Litteraturpris, 2000. Albert Dams mindelegat, 2004.

Seneste udgivelse: Under kommando. Gyldendal, 2004. 6. del af Puslinglandet.

 

Artikel type
voksne

Introduktion

Knud Erik Pedersen (f. 1934) har skrevet næsten lige så længe, som han har kendt bogstaverne. Men han var en garvet skolelærer i fyrrerne, inden en bredere offentlighed blev delagtiggjort i skriverierne. Det var den jyske sprogtone fra barndommens Himmerland, der blev hans nøgle til det rige erindringsstof, som han indtil nu har givet kunstnerisk form i tre romaner om den tænksomme husmandsknægt Esben fra Skarring. Med denne opdigtede "tvillingbror" som hovedperson har han kunnet skildre verden, som den så ud for jævne folk på landet i krigs- og efterkrigsårene.

Litteratstart

Allerede i halvtredserne havde Knud Erik Pedersen haft barndomslandet under pennen, men uden held. Han har selv karakteriseret resultatet som noget i retning af det, der kunne være kommet ud af det, hvis Martin A. Hansen havde forsøgt at parodiere Willy-August Linnemann - eller omvendt! Oven på det ville han så være litterat. Ud over en biblioteksvejledning i besættelsestidens skønlitteratur (1960) og nogle anmeldelser i tidsskriftet Vindrosen i 1960´erne kom der et manuskript på 3-400 sider om Albert Dam ud af de bestræbelser. Det hviler stadig i skrivebordsskuffen, men den tilegnede sagkundskab blev senere nyttiggjort ved udgivelsen af nogle af Dams tekster 1905-1920 ("Tider går", Gyldendals Julebog 1970).

Vigtigere var det imidlertid, at Albert Dams "Morfars By" sammen med Marie Bregendahls romanværk "Sødalsfolkene" - og så naturligvis den store himmerlandske Jensen - fik vor jyske læsehest til at spidse øren: "Det viste mig, at skulle jeg prøve igen at skrive om det miljø, som jeg kendte bedst, så måtte jeg vende tilbage til det sprog, som jeg kendte engang."

Nu kunne han komme ind i sin historie og få den ud til os andre - i passende romanportioner: Puslinglandet (1977), Fra asken (1980) og Lystgården (1984).

Esben og dem derhjemme

Knud Erik Pedersen er en titelmager for Herren. Den første bogs handling udspilles i årene 1939-45, så Puslinglandet er naturligvis det Danmark, der hygger sig i smug, mens verden brænder om dets vugge. Men det er også det land og den verden, der bliver til for puslingen Esben i skolealderens første og bevidsthedsdannende år. Han er den yngste af landpost og husmand Anders Poulsens tre sønner. Moderen er død, før fortællingen tager sin begyndelse. Men romanen er ikke af den grund blevet en deprim historie om en forsømt drengs triste opvækst i trange kår. Tværtimod. Der er en egen brysk og bunden varme i forholdet mellem Anders Post og hans drenge. Og den solidariske skildrings lavmælte ironi formår at gøre læseren til fortrolig medvider; det lille mandssamfunds dagligliv er såvist ikke uden muntre momenter.

De tre brødre er så forskellige, som mennesker vel kan være. Karl er voksen og hjælper til med bedriften; han er evnesvag - sær eller tumpet hed det dengang. Men han har et stort hjerte, og han udtrykker både sin kærlighed og sin vrede i et helt særligt sprog (der ikke indeholder ordet "jeg"). Povl er den mellemste; han er ikke nogen bogens mand, men hænderne sidder rigtigt på ham, og han kommer ud at tjene lige efter konfirmationen.

Esben er en bette pivskid, der "skræber" (flæber) for det mindste. Men hans følsomhed har også åbenhed og modtagelighed at gøre. Han kan læse, inden han kommer i skole. Og de bogstaver bliver hans skæbne. Han tyrer Familie-Journalen med Bamse og Dukke Lise, Børnenes Julebog og Hedeprinsessen. Når Anders vender hjem fra postturen, lusker Esben som en hund i hælene på ham for at få chancen, så snart avisen kommer op af tasken. Og han hygger sig faktisk med et brækket kraveben et par uger - for medfølelsen kaster nyt læsestof af sig!

Ordene og krigen

Et af de første sære ord, Esben læser og lader sig fascinere af - uden at kunne udtale det (eller måske netop derfor) - er ROMESSENS. Det stod på en af krigshusholdningens små riflede flasker. Men det er avisen, der leverer de fleste. Her proklamerede profeten Mikkelsen verdens undergang med tilhørende DOMMEDAG den 15. marts 1943. Esbens optagethed af den historie er emnet for en af de indtil nu fire selvstændige børnebøger, Knud Erik Pedersen også har skrevet på sit himmerlandske barndomsstof. "Åh, det pjokværk!" er faderens kommentar, da dommedag til Esbens undren viser sig at forsvinde i mediernes blå luft som andre avisænder.

Knud Erik Pedersen har spækket sin fremstilling med landmiljøets særlige begreber udtrykt i dialektens egne ord, og han har bygget mange af dens episoder op om krigsfænomener såsom spærreballoner, massive cykeldæk, indenlandsk tobak og kartoffelmel fremstillet på rivejern. Romanerne emmer af tidsægte virkelighed. Ligesom Esben kan gribes af avisens sære ord, fanges læseren af forfatterens.

Undtagelsestilstandens udgangsforbud kommenterer Karl indigneret: "Ikke rigtig klog, ikke rager dem, gør ikke!" Men så enkelt er sognets syn på besættelsesmagten langtfra. Anders Post er en typisk repræsentant for danske landbrugeres opportunistiske valenhed på det nationale område. Men da tyskerne helt meningsløst skyder en af dem fra hans egen rute, får han noget at tænke over. Han synes dog fortsat, at degnen er en "narrerøv", ikke mindst da han lader både sig selv og fædrelandet besynge ved skolejubilæet.

Bogen og cyklen

Esbens historie handler også om opbrud og miljøskift. Som den første i familien kommer han i mellemskolen - hvor kartoffelferien hedder efterårsferie. Han må daglig cykle en mil hver vej for at få sin læselyst styret på realskolen inde i Strandby, og han er - sin suveræne boglige viden til trods - beklemt ved både optagelsesprøven og den første dag derinde. Men da han cykler hjem, former han sin første sætning på engelsk: "I have a book" - og tilføjer uden fuld hjemmel i dagens gloseforråd: "I have a cykel!" Bogen og cyklen - to gode følgesvende på den livsbane, der tegner sig for Esben. "Hvordan gik?" spørger Karl, da hans kloge lillebror svinger ind på gårdspladsen. "Godt", svarer Esben.

Fra asken handler om tiden i mellemskolen og realklasse (1945-50), altså fra Befrielsen til Koreakrigen. På første side ligger Esben febersvimmel og kikker ud af sovekammerruden på asken, hvis sorte knopper får grenene til at ligne fremmede skrifttegn. På bogens sidste side er han også svimmel; i sin gigantiske eksamensbrandert når han lige at opleve et øjeblik af usårlighed under den jyske himmels gavmilde stjerner, inden han vælter sanseløs om i et krat af havtorn.

Dette andet bind af Esbens saga er seriens pubertetsroman. Den præsenterer den gode drengebogs standardrepertoire med fodbold og frimærker, spejdersport og drømme om det andet køn, stimuleret af Hudibras og frække historier (rekrut Povl hjemme på orlov tegner sig for de saftigste). Men romanen har unægtelig også dimensioner, som man må savne i de drengebøger, den deler stof med. Naturen er hele tiden medspiller. Et svanetræk kan få Esben til at sanse landskabet i et pludseligt lykkegys, "en vældig bevidsthedsudvidelse, tilværelsesforgyldende som en kærlighedserklæring fra den lyshårede Karin med smilehullerne".

Lystgården

Endnu et afgørende skridt ind i bøgernes verden tager Esben i Lystgården . Det slår gnister mellem Anders Post og hans læsende søn, der uden problemer klarer sig gennem seminariets præparandklasse. Esben er i den narcissistiske alder, hvor alt bliver tegn og varsler, og liv og læsning går i ét. Romanens titel hentyder til lærdommens lystgård, men også til Esbens kødelige lyst, hvis livsalige objekt til slut hedder Lise og er fra København.

Sågar en tredje association er der i titlens ord; Povl dør, og Anders står i begreb med at sælge stedet, så måske ender Esbens barndomshjem som lystgård for en bybo med fritid og penge. Vi får se. Knud Erik Pedersen har stillet os i udsigt, at der i tidens fylde vil komme endnu nogle bind om Esben (efter planen omfattende tiden frem til 1968 eller måske 1972).

Allerede nu kan man imidlertid roligt tage større ord frem, end dem Anders Post bruger til daglig. En så tæt og præcis realisme forbundet med en så varm og underfundig humor er ikke hverdagskost i nudansk litteratur. I de store øjeblikke vokser værkets episoder indad og bliver til myter. Sådan også med historien om naboens påfuglekok; dens unyttige pragt og dens skrålen irriterer Anders, men for Esben i hans puslingland var den fremmede fugl "et af de væsener, der gav tilværelsen indhold". Den hører drømmen om lystgården til.

Forfatteren og hans stof

I en række essays har Knud Erik Pedersen beskæftiget sig med sin - og Esbens - barndom som virkelighed og som stof. Det landsbymiljø, han vil minde os om, er et samfund, hvor "hjælpsomhed, gæstfrihed og tilværelsesaccept er i stand til at holde trit med det mål af sladderagtighed, brødnid og mangel på god vilje, som også fandtes".I en række essays har Knud Erik Pedersen beskæftiget sig med sin - og Esbens - barndom som virkelighed og som stof. Det landsbymiljø, han vil minde os om, er et samfund, hvor "hjælpsomhed, gæstfrihed og tilværelsesaccept er i stand til at holde trit med det mål af sladderagtighed, brødnid og mangel på god vilje, som også fandtes".

Det faldt i sin tid visse bylitterater for brystet, at de Skarring-folk så uhæmmet skider i grebningen og pisser ved gavlen! Men fuld dækning for realismen på dette særlige punkt synes at fremgå af et erindringsstykke, hvori forfatteren f.eks. bedyrer, at han snesevis af gange lige før sengetid har hørt sin far rejse sig fra avisen og spørge: "Er den nuen dæ ka hoew, om at hå wot ue å skiej?" (Er der nogen, der kan huske, om jeg har været ude at skide?). Så det.

Drømmefugl og hanegal

Ud over de tre romaner, Esben-bøgerne for børn (se litteraturlisten) og et par andre historier skrevet på samme stof har Knud Erik Pedersen udgivet fortællingen Joel og drømmefuglen (1985) om en tegneglad dreng i Kana på Jesu tid. Den lyriske produktion indskrænker sig til fire fugledigte (trykt i "Nye danske tekster", 1, 1985); men den ornitologisk kyndige forfatters iagttagelser ude fra feltet dukker op overalt i hans prosa.

Knud Erik Pedersens seneste og mest markante forsøg på at bryde ud af sin himmerlandske bås er romanen Hanegal bag muren (1986). Den foregår på Sjælland - og handler om reinkarnation! Hvordan vil et par typiske familier i 1980´ernes Danmark reagere på et barns tilsyneladende uigendrivelige påstand om at have levet før? Svaret på det spørgsmål er blevet en social spændingsroman, der viser, at den jyske udkant-skriver også behersker den nervepirrende kombination af håndgribelig realisme og sugende bevidsthedsskred, som ikke mindst den psykologiske krimi har betjent sig af.

Både kritikken og Kulturministeriet med flere prisuddelende instanser har været der med anerkendelse i form af smukke ord og danske kroner til Knud Erik Pedersen for hans bøger for børn og voksne. Og skolelæreren har vovet springet ud på fuldtidsforfatteriets dybe vand. Det kommer hans læsere næppe til at fortryde. Der vil sikkert ske ting og sager, nu han har begge hænder fri.

Først og fremmest er det ret så spændende med seminarist Esben Poulsens videre vandringer i lystgårdens labyrinter. Når man kender en så godt, vil man jo gerne høre, hvordan det går med ham.

Bibliografi

Romaner

Pedersen, Knud Erik:
Puslinglandet. 1977. 1. del af Puslinglandet.
Pedersen, Knud Erik:
Fra asken. 1980. 2. del af Puslinglandet.
Pedersen, Knud Erik:
Lystgården. 1984. 3. del af Puslinglandet.
Pedersen, Knud Erik:
Hanegal bag muren. 1986.
Pedersen, Knud Erik:
Joel og drømmefuglen. 1985 Fortælling.
Pedersen, Knud Erik:
I fjederhammen. 1989. 4. del af Puslinglandet.
Pedersen, Knud Erik:
Er der håb Cassio? 1991.
Pedersen, Knud Erik:
Fra verdens skabelse til ragnarok. 1994. Fortællinger om guder og jætter i Norden.
Pedersen, Knud Erik:
Sommerblusset. Gyldendal, 1999. 5. del af Puslinglandet.
Pedersen, Knud Erik:
Under kommando. Gyldendal, 2004. 6. del af Puslinglandet.

Børnebøger

Pedersen, Knud Erik:
Esben. 1982
Pedersen, Knud Erik:
Esben og Jakob. 1982.
Pedersen, Knud Erik:
Esbens hemmelighed. 1984.
Pedersen, Knud Erik:
Esbens flugt. 1986.
Pedersen, Knud Erik:
Esben ved skillevejen. 1990.
Pedersen, Knud Erik:
Esben i det fremmede. 1996.
Pedersen, Knud Erik:
Guder og jætter i Norden: fra verdens skabelse til ragnarok. 2000 (29.3) Tidligere udgave 1994.
Pedersen, Knud Erik:
Hvem der først bliver vred. 2000 (39.12) Tegninger af Palle Bregnhøi.

Om barndomsstoffet

Knud Erik Pedersen om sig selv. Bogklubben nr. 183, 1981, s. 8-9.
Noget om det, der er skjult Kritik 56, 1981, s. 7-17.
Hjemstavnsromaner - en livsfarlig genre? Kursiv, 1982:1, s. 55-59.
Krigens sammenhold. 1985 Kan du huske. En antologi om erindringens glæde. Red. af Godfred Hartmann. S. 77-88.
Jakob Gormsen:
En egn og dens mennesker. Om Esbens baggrund. Plys. Årbog for børne- og ungdomslitteratur. Arnis, 1986, side 18-21.

Om forfatterskabet

Jens Erik Hedegaard:
Kritik og ubehag, I-II. Dobbeltkronik i Aalborg Stiftstidende 27-28/4 1982.
Historien om en dreng - Esben fra Skarring. Interview med Ejgil Søholm i Udkanter midt i verden, Statsbiblioteket 1983, s. 12-19.
Jakobsen, Gunnar:
Knud Erik Pedersen. 1999

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Knud Erik Pedersen

Links

En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Litteratursidens forfatterportræt indeholder biografi, bibliografi, liste over priser, forfatterens yndlingslæsning, en novelle, og mulighed for at skrive til ham