thomas qvortrup
Foto: Robin Skjoldborg

Thomas Qvortrup

stud.mag. Ida Blinkenberg Lidell, ibureauet/Dagbladet Information, 2007.
Top image group
thomas qvortrup
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Qvortrup, Thomas
Foto: Jan Sommer / POLFOTO

Indledning

Drab, stoffer, sex og spørgsmålet om retfærdighed er hovedingredienserne i Thomas Qvortrups to romaner, “Tæt på paradis” og “Delveccios dom”. De handler begge om psykopatiske mænd i 30’erne, som frygter, at omverdenen skal opdage, de er mordere. Qvortrup er uddannet journalist, hvilket afspejler sig i hans meget direkte skrivestil. Han lægger ikke fingrene imellem, og nogle passager er så voldsomme, at man får kvalme af at læse dem. De stærke effekter er også inspireret af tv og film. Læser man Qvortrups første roman, der foregår på en thailandsk tropestrand, kan den minde om Alex Garlands “Stranden”. Den anden roman hensætter læseren til amerikansk high society blandet med vanvid, og her er Bret Easton-Ellis ’ yuppie-roman “American Psycho” en oplagt sammenligning. Fælles for romanerne er, at de ikke ligner noget, som tidligere er skrevet i Danmark.

 

27986250

Blå bog

  • Født: 15. januar 1968 i Silkeborg.
  • Uddannelse: Århus Journalisthøjskole 1998.
  • Debut: Tæt på Paradis, 2002.
  • Litteraturpriser: Årets Nye Bognavn, 2002, det danske Kriminalakademis debutantpris, 2003.
  • Seneste udgivelse: Mellem venner. Gyldendal, 2009.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

Thomas Qvortrup blev født i 1968 i Silkeborg, men voksede op i landsbyen Tapdrup, tre kilometer øst for Viborg. I 1987 blev han samfundssproglig student og havde i årene efter en række forskellige job, blandt andet som tennistræner, bartender, natportier og annoncesælger. I denne tid rejste han også meget og boede i perioder i henholdsvis USA, Grækenland og Frankrig. Efter syv års omskiftelig tilværelse blev Qvortrup i 1994 optaget på journalisthøjskolen i Århus, hvilket førte til en praktikplads på Jyllands-Posten. Derefter skulle han have startet på Berlingske Tidende i 1998, men i sidste øjeblik skiftede han det skrevne ord ud med det talte, da han fik ansættelse på DR’s P3. Fra februar 2007 har Thomas Qvortrup arbejdet som vært på TV 2 Radios program “Nyhedsministeriet”. Det er et journalistisk magasin, som diskuterer nyheder fra ind- og udland.

Thomas Qvortrup har taget det skrivetekniske med sig fra journalistprofessionen, men der er også forskelle: “Som journalist går man lige til sagen, mens man som forfatter skal være mere doserende med stoffet” , fortæller han (interview på Litteratursiden). Derudover har det været meget vigtigt for ham at give en præcis skildring af miljøet på den thailandske strand, hvor den første roman foregår. Han har selv besøgt området fire gange, og de præcise og faktuelle beskrivelser giver fortællingen en trodværdighed, der bevirker, at man tror på romanen som helhed. Qvortrup siger: “Hvis bare en enkelt ting er ukorrekt, kan læseren med god ret stille spørgsmål til resten.” (interview på Litteratursiden).

Tæt på Paradis: Ikke så langt fra helvede

Den populære backpacker-destination Ko Phangnan i Thailand er ved første øjekast “Tæt på Paradis” i Thomas Qvortrups debutroman af samme navn fra 2002. Men for romanens tre hovedpersoner, de australske drengerøve Aaron, Ian og Johnny, er det også uendeligt langt fra paradis: De nyder godt nok det vilde liv på stranden med andre unge, men i virkeligheden fungerer stranden som et slags fængsel på ubestemt tid, da de er på flugt fra et sexdrab, de begik i Australien syv måneder tidligere.

24077810

Hele romanens handling udspiller sig på Ko Phangnan. Her lever de på en diæt bestående af Coca Cola, cigaretter, alkohol og stoffer. Især egnsspecialiteten Sang-Som, der er en spand med is, alkohol og sodavand, er populær til de fester, som er det væsentligste element i fyrenes tilværelse. Derudover går dagene med et par timers søvn, morgenmad på The Old Lamp samt solbadning og dykkerture ved stranden. Der er dog et månedligt afbræk fra den daglige rutine, når Full Moon-festen sætter Ko Phangnan på den anden ende.

Aron financierer opholdet med penge, han har arvet, idet begge hans forældre er døde. Det er også Aron, der tager på de risikofyldte kurérture til Bangkok for at købe store ladninger stoffer til sine venner. Og så er det Aron, der ser usandsynligt godt ud og kan score de lækreste “babes” på feriestedet, inklusive den unge, danske pige Maria, som dukker op midt i romanens handling. En anden flot pige er Vickie, som er blevet droppet af Aron, men nu kommer sammen med hans gode ven Johnny. Samtidig starter hun en affære med Heather, der kommer sammen med den sidste fyr i trekløveret, Ian.

Fortællervinklen i “Tæt på Paradis” skifter mellem Aaron, Johnny, Ian, Maria og Vickie. Det betyder, at nogle situationer bliver fortalt to gange, men ud fra to forskellige synspunkter. Det betyder også, at man som læser har en mere samlet viden om forskellige hemmeligheder og overvejelser, end romanfigurerne besidder. Sproget er meget ligetil, da den hverdagslige talesprogsform præger dialogerne og de forskellige fortælleres tankegang. Bandeord som “sgu” og “fuck” og drillerier som “din fede idiot” samt sarkastiske bemærkninger er dominerende i dialogerne.

Hierarkiet mellem de tre fyre er et væsentlig tema i romanen. Johnny placerer sig solidt i midten som en easy going fyr, der holder humøret oppe. Ian er lidt af en outsider. Han er næsten hele tiden sur og irriteret, fordi han er træt af at befinde sig i Thailand på ubestemt tid. En fængselsdom i Australien kan han i virkeligheden bedre forholde sig til, for så vil straffen have en konkret form, der kan måles i år. Samtidig skranter Ians helbred, han hoster blod op og har nogle gange svært ved at få vejret.

Aaron er bedre til at håndtere deres venteposition, og det er også ham, der tog initiativet til flugten, efter de i en rus af stoffer havde voldtaget og dræbt en ung pige i Sydney. Aron fremstår på mange måder som en karismatisk fyr. Han tiltrækker sig opmærksomhed med sit gode udseende, dyre vaner og fremturende adfærd. Men han fremstår også som en psykopat, for han er ligeså meget tyran, som charmør. Aaron nærer et voldsomt had til jøder. Det had resulterer i vold, da Aaron en aften på et diskotek overfalder en jøde ved at vansire hans ansigt med en smadret flaske. Hippier provokerer ham lige så meget, fordi han opfatter deres fredselskende ideologi som et tegn på svaghed. Ian har tilsyneladende gennemskuet ham, når han tænker: “Alt hvad han gør, er velovervejet, ned til den mindste detalje. Han er en controlfreak”. Det lykkes også Aaron at fordærve den 19-årige Maria. Først er han nærmest forelsket i hende, men hun er så forhippet på at passe ind i slænget, at hun begynder at tage koke som Aaron, så hun til sidst bliver afhængig. De andre i gruppen påtaler ham for ikke at passe bedre på hende, men udnyttelsen fortsætter.

Bag personskildringerne ligger hverdagen og slår ind over fyrene som monotone bølger. Dagene ligner hinanden, og efterhånden bliver det sværere at finde underholdning i forbrug på restauranter og i misbrug af stoffer, thailændere, sprut og piger. For Ian bliver det til sidst uudholdeligt, og så kommer det endelige opgør med Aaron.

Delveccios Dom: Forbrydelse og straf

“Man kan ikke udføre en handling, uden at den handling afføder en række reaktioner. Alt hænger sammen, alt påvirker alt – banalt, muligvis – men ikke desto mindre sandt.”
Thomas Qvortrup: “Delveccios dom”, s.103.

Ikke bare San Francisco, men hele USA er på den anden ende efter afslutningen på en sensationel retssag. Den anklagede er blevet frikendt, og det er den 19. sag i træk, som hans advokat har vundet. Advokaten hedder Jeff Delveccio og er hovedpersonen i “Delveccios Dom” fra 2005. Hans klienter er skyldige, og han ved det, men hans arbejde er at få dem frikendt, så det er dét, han gør.

I romanens begyndelse bliver Jeff kimet ned af store, amerikanske medier, som vil have interview med ham, og han ser sig selv i fjernsynet stå og smile til journalisterne. På hans advokatfirma springer champagnepropperne, og han kan ikke gå i fred for fra kollegernes lykønskninger. I privaten går det også godt for Jeff, som har en sød og cool kæreste, et stort hus med udsigt og en sølvgrå Porsche, som han elsker så meget, at han “kunne kneppe den”.

25726359

Problemet er, at Jeff bliver indhentet af dårlig samvittighed over at have hjulpet forbrydere på fri fod, selvom han er gået lovens vej. Og da han ikke længere kan stå inde for det retssystem, han arbejder for, skaber han sit eget hemmelige og enkle system: alle de skyldige, han har fået frikendt, skal straffes, og han vil selv forestå afrettelsen. Den straf Jeff udmåler er næsten lige så grum, som forbryderens udåd. Romanen starter derfor med, at Jeff banker på døren til det hus, hvor en af hans tidligere klienter, Jack Flanagan, bor. Flanagans kone åbner smilende og byder Jeff indenfor. Jeff slår hende ned med en ildrager, slæber hende ind på sengen og voldtager hende, hvorefter han skærer hendes strube over, så blodet sprøjter ud over hele soveværelset. Ikke fordi hun har gjort noget galt, men fordi Jack Flanagan skal se sin elskede i den tilstand, inden han selv skal henrettes. Jeff har det dårligt med at mishandle den uskyldige kone, men han holder sig til sin indre logik og gennemfører planen for at hævne de syv kvinder, Flanagan har voldtaget og myrdet.

Hverdagen fortsætter for Jeff, der hænger ud med sin kæreste og hviler på laurbærrene efter den vundne retssag. Han skriver e-mails med sin ven, Aaron, der opholder sig i eksil på en Thailandsk strand (se “Tæt på paradis”). Der er også en del kvinder, som skal verfes væk, når han tager til fest, en ekskæreste, der stadig er forelsket i Jeff samt hans minder om tidligere erobringer og voldtægter. Parallelt med hverdagen fortsætter Jeff sit makabre hævntogt, men beslutter så at han vil stoppe. Politiet er dog begyndt at rette deres opmærksomhed mod Jeff, som alligevel ikke har formået at slette alle spor fra sine mord. Det sender ham ud i en række anfald af paranoia, der resulterer i skizofrene samtaler med sit alter ego. Dette ’twist’ i fortællervinklen betyder, at man kommer i tvivl om, hvorvidt det er en anden person, der har dræbt de frikendte forbrydere, eller om det er Jeff, der er sindssyg.

På det ydre handlingsplan ser det ud til at gå bedre for Jeff, for politiet har tilsyneladende ikke beviser nok til at fælde ham. Men så vender situationen igen på en tallerken, da en tredje hævner dukker op og vender Jeffs ’straflogik’ mod ham selv.

Inspiration fra romaner og tv

Det er sjældent, at danske forfattere vælger at lade handlingen i deres romaner foregå i udlandet og benytte udenlandske hovedpersoner. Det er imidlertid lige præcis det, Thomas Qvortrup gør i sine to romaner. Det er stadig hvide mænd, der er hovedpersonerne, men de er fra henholdsvis Australien og USA.

“Tæt på paradis” kan minde om Alex Garlands “Stranden”, som også handler om unge mennesker i et tropeparadis, hvor alt ikke er helt så idyllisk, som det kan se ud. Thomas Qvortrup peger på det lukkede og ritualprægede fællesskab som et andet lighedspunkt, men mener alligevel, at romanerne har meget forskellige udgangspunkter.

Hovedpersonen i Bret Easton Ellis' omdiskuterede roman “American Psycho” kan minde om Aaron i “Tæt på paradis”. Thomas Qvortrup har da også indlagt en direkte reference til “American Psycho”: Aaron kan godt lide noget toiletgraffiti, som lyder “Support your local Patrick Bateman”. Om denne sammenligning siger Thomas Qvortrup: “Det er da muligt, at Aaron fra “Tæt på Paradis” og Patrick Bateman fra “American Psycho” kunne tale sammen om visse ting, men i virkeligheden har Aaron ikke meget til overs for Patrick Bateman. Som han siger et sted i bogen, “så kræver det ikke noget bare at være vanvittig”. Med det mener Aaron, at Bateman dræber helt tilfældigt, mens han selv har et mål – et højere mål – med det, han gør. Men igen. Der er masser af sex, stoffer og vold. Men sådan er verden vist også” (interview på Litteratursiden).

Sammenligningen med “American Psycko” ligger dog helt lige for, når man ser på Thomas Qvortrups anden roman “Delveccios dom”. Begge romaner handler om en amerikansk, rig, yuppieagtig og på alle måder succesfuld mand i 30’erne, som i det skjulte går amok og slagter mennesker. Patrick Batemans vanvid er dog mere eksplosivt, og hans nedslagtninger er så ekstreme, at omverdenen ikke tænker på at anklage ham. Jeff Delveccio mister tilsyneladende også sin forstand, men her er det mere underspillet, og han må kæmpe for ikke at blive opdaget.

Thomas Qvortrup benytter også en række filmiske referencer i sine bøger, som for eksempel når Jeff Delveccio tænker på filmene “Seven” og “The Usual Suspects”. Qvortrup indrømmer da også, at han ikke læser mange bøger, men henter sin inspiration fra tv og film. Det smitter af på skrivestilen, siger han: “Jeg er ikke videre lyrisk. Sådan er verden ikke. Man går jo ikke og siger, at ihh, hvor er jeg forelsket ... Jeg har forsøgt at skrive så virkelighedstro og tæt på som overhovedet muligt” (interview på Litteratursiden).

Bibliografi

Bibliografi

Qvortrup, Thomas:
Tæt på paradis. 2002. Roman.
Qvortrup, Thomas:
Delveccios dom. 2005. Roman.
Qvortrup, Thomas:
Mellem venner. 2009. Roman.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Interview på Litteratursiden

Om Thomas Qvortrup

Links

Thomas Qvortrups forlag.
Læs blandt andet uddrag af romanerne
Weekendavisen d. 17.-23. Marts 2006.
Søg under ’Thomas Qvortrup’

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Thomas Qvortrup