portræt af Adania Shibli
Foto: Lina Hindrum Cappelen Damm

Adania Shibli

cand.mag. Andreas Eckhardt-Læssøe, oktober 2024.
Top image group
portræt af Adania Shibli
Foto: Lina Hindrum Cappelen Damm

Den palæstinensiske forfatter Adania Shibli begik med sin tredje roman ”En mindre detalje” en sitrende intens bog. Den brænder sig fast i læserens bevidsthed. I bogen fortælles historien om en ung palæstinensisk pige, der bliver kidnappet, voldtaget og slået ihjel af en gruppe israelske soldater, året efter Nakbaen, oprettelsen af staten Israel og den historiske fordrivelse af palæstinensere. Shibli beskriver volden med en urovækkende stilhed. Det mest uhyggelige er det, der ikke bliver sagt. Hun undersøger sprogets grænser for at udtrykke det uudsigelige.

138585662

 

 

Blå bog

Født: 1974, Palæstina.

Uddannelse: Ph.D. fra University of East London School of Social Sciences, Media and Cultural Studies, 2009.

Debut: Masaas, 2001.

Litteraturpriser: LiBeraturpreis, 2023.

Seneste danske udgivelse: En mindre detalje. Gads Forlag, 2024. Roman. Oversat af June Dahy.

Inspiration: Muhannad Younis, Gilles Deleuze, Gherasim Luca, Primo Levi, Sylvia Plath.

 

 

 

Video:

Adania Shibli: When the Present is Haunted by the Past. Interview i forbindelse med Edinburgh International Book Festival, 2020. 

Artikel type
voksne

Baggrund

”De eneste detaljer, man kunne skelne, var sandbankernes svagt aftegnede grænse, der bugtede sig i uensartede hældninger og kurver. Spredte skygger af forpinte tornekroneplanter og sten fordelte sig udover de sandede højdedrag. Derudover var der absolut intet, kun den langstrakte, tørre Negevørken, som augustheden havde lagt sig over.
En fjern gøen og soldaternes rumsteren var det eneste, han kunne høre.”
”En mindre detalje”, s. 5.

Adania Shibli (f. 1974) er født og opvokset i Palæstina. Hun kommer fra en familie med mange søskende, og hendes forældre indførte tidsrum på dagen, hvor børnene skulle læse, så der var noget ro i huset. Shibli læste de store russiske klassikere som 10-årig. Hun fik lov til at læse Vladimir Nabokovs ”Lolita”, men hun fik ikke lov til at læse den palæstinensiske forfatter Hassan Khanafani, før hun var 13. Khanafani var udover at være forfatter også aktivist og medlem af PFLP (The Popular Front for the Liberation of Palestine). Det vides ikke, om hendes forældre var bange for, hun skulle blive aktivist, eller om de bare ikke ville have, det skulle gå op for hende, hvor slemt det stod til med undertrykkelsen af palæstinensernes rettigheder.

Shibli havde dog allerede fra en ung alder et blik for den uretfærdighed, der var så allestedsnærværende i Palæstina. Hun forstod tidligt, at hun havde tre muligheder: Enten alliere sig med de stærke, opponere højlydt imod dem, eller opdigte andre verdener, hvor nye ting var muligt. Det var den sidste, der tiltrak hende mest. Så når hun ikke læste, sad hun ofte og så på mennesker og opdigtede deres historier. Det var en vanedannende leg, og nogle gange sank hun helt ind i fantasiens flugt. Shibli forstod tidligt, at når man vokser op i verden, hvor det føles, som om man bliver straffet for en forbrydelse, man aldrig har begået, så er det svært at tro på retfærdighed: ”Så måske var erkendelsen af denne gentagne uretfærdighed, man som Palæstinenser ikke kan flygte fra, det første, der drev mig ud i litteraturen.” (José Garcia: ”Adania Shibli on Writing Palestine from the Inside”. Lithub, 2017-02-06. Egen oversættelse).

I 2023 skulle Shibli have været tildelt LitProms pris LiBeraturpreis ved en ceremoni, men den blev aflyst. Det samme gjorde flere andre af hendes optrædener. Alle aflysninger citerede i varierende grad Hamas’ terrorangreb 7. oktober 2023 som begrundelse.

Adania Shiblis to første romaner, ”Masaas” (2001) og ”Kulluna Ba’id bethat al Miqdar aan el-Hub” (2004), findes i engelske oversættelser, mens den tredje udkom på dansk i 2024 som ”En mindre detalje”. Hun har en Ph.D. fra University of East London fra 2009 og har undervist på University of Nottingham. Siden 2013 har hun undervist på Birzeit University i Palæstina på Vestbredden. Hun er bosat i Berlin.

En mindre detalje

”De fandt ingen våben på stedet. De to sergenter og soldaterne gennemsøgte området flere gange, men uden resultat. Til sidst vendte han sig mod den sammenrullede sorte bylt, der fortsat stønnede. Så kastede han sig over hende, greb hende med begge hænder og ruskede hende voldsomt. Hunden begyndte atter at gø, og hendes hulk blev stadig højere, og de to lyde blandede sig med hinanden. Han pressede hendes hoved mod jorden, mens han holdt sin højre hånd over hendes mund.”
”En mindre detalje”, s. 29.

”Tafsil Thanawi” (2017, ”En mindre detalje”, 2024) er Adania Shiblis tredje roman. Den falder i to dele. Den første del finder sted i sommeren 1949, et år efter Nakbaen, som kan oversættes til katastrofen. Det er det, palæstinenserne kalder den voldelige fordrivelse af deres folk, som ledte op til grundlæggelsen af staten Israel. Mere end 700.000 mennesker blev fordrevet fra deres land, og byer og landsbyer med arabiske flertal blev tømt for indbyggere. Det er i denne historiske kontekst, Shiblis roman finder sted.

En deling israelske sikkerhedsstyrker patruljerer i Negevørkenen. Hovedpersonen, som vi langt hen ad vejen befinder os inde i hovedet på, er delingens øverstkommanderende officer. Da delingen en dag støder på en beduinlejr, udsletter de den. De kidnapper en ung pige, som er den eneste overlevende fra massakren. Hun bliver holdt fanget i officerens telt, hvor han bliver mere og mere vanvittig. Han beordrer alt hår klippet af hende. Han voldtager hende, og til sidst slår han hende ihjel.

138585662

Det hele er skrevet på en måde, der på én gang er utroligt præcis og utroligt vag. Voldtægten er beskrevet med en isnende nøjagtighed, men ordet voldtægt bliver ikke brugt. Massemord eller massakre bliver ikke brugt om udryddelsen af hendes stamme. Mord bliver ikke brugt om hende. Shibli lader det være op til læseren at forstå, at den israelske hovedperson ikke engang tænker på sine ofre som mennesker og derfor ikke som noget, man kan begå en forbrydelse imod.

Bogens anden del foregår i Ramallah, formentlig et sted i 2010’erne, hvor en ung kvindelig fortæller bliver hyperfokuseret på at finde ud af mere om historien om denne unge kvinde i Negevørkenen, denne mindre detalje fra den store katastrofe. Hun opsøger arkiver og kører rundt på den besatte vestbred for at finde ud af mere. Shibli viser igen, hvordan sproget har begrænsninger. På intet tidspunkt taler hovedpersonen om besættelse eller udslettelse. Men hendes køreture finder sted med adskillige kort i bilen, bl.a. fordi israelerne har bygget en hel ny infrastruktur, hvor de arabiske navne på steder ikke længere findes.