Litteratur og ensomhed er tæt forbundet. Forfatteren skriver i ensomhed, og læseren læser i ensomhed. I skriftlige fortællinger kan man både møde sig selv og den anden – gestaltet i fiktive karakterer – og bøger kan på enestående vis skildre det paradoksale i det menneskelige grundvilkår, at vi er alene sammen.
Skildringer af ensomhed er uomgængelige i litteraturen, der gennem årene har frembragt den ene ensomme karakter efter den anden. Her følger et lillebitte udpluk af de uendeligt mange ensomhedsfortællinger.
Astrid Lindgren: Nils Karlsson-Pusling, 1949
I Astrid Lindgrens fortællinger er børnene ofte ensomme, men med lidt hjælp fra fantasien får de selskab af nye venner. F.eks. i ”Nils Karlsson-Pusling”, hvor drengen Bertil føler sig forfærdeligt alene, indtil den tommeltotstore Nils Karlsson-Pusling pludselig dukker op under hans seng. Bertil forvandles til samme størrelse, og de to nye kammerater går på eventyr som puslinger.
Pigen Vera er trist og ensom, fordi hendes mor og far er blevet skilt. Nu er hun flyttet til en ny by sammen med sin mor for at starte på en frisk. Men far er nyforelsket og mor er ked af det, så på Veras ønskeseddel til jul står der ’venner’. Hun bærer sedlen i lommen, og en dag møder hun den tidligere danmarksmester i boksning, Ryan, og det hjælper lidt på det hele.
Både Tove Ditlevsens liv og forfatterskab var gennemsyret af en længselsfuld ensomhed. Den kommer blandt andet til udtryk i digtsamlingen ”Det runde værelse” fra 1973, hvori (den gode) ensomhed besynges i modernistiske digte.
Yiyun Li: Gulddreng, smaragdpige, 2010
Den kinesiske forfatter kredser i novellesamlingen om en række mennesker, der må finde alternative måder at leve sammen på for at komme deres ensomhed i møde. Homoseksualitet og arrangerede ægteskaber er udgangspunkt for flere af teksterne, og ensomheden skildres som et grundvilkår.
John Ajvide Lindquist: Lad den rette komme ind, 2005
200 års ensomhed manifesteres i den lille pige Eli, der viser sig at være vampyr og udødelig. Hun møder den helt menneskelige og lige så ensomme Oskar, der mobbes i skolen og har det svært derhjemme. Socialrealisme og overnaturlige væsener blandes i denne moderne fabel om eksistentiel ensomhed og uventede venskaber.
Saint-Exupéry: Den lille prins, 1943
Den lille prins drager ud i verden for at få en ven, men han møder kun mærkelige voksne. Hans følgesvend Ræven lærer ham, at det kun er med hjertet, man kan se klart. ”Den lille prins” er en allegorisk konstatering af menneskelig ensomhed, en hyldest til nærheden og en opfordring til at nære det, der står en nærmest.
Per Petterson: Ud og stjæle heste, 2003
Den 67-årige Trond er i et selvvalgt eksil flyttet ud i en lille hytte i skoven for at falde til ro i hverdagens simple gøremål. Han får besøg af en ven fra fortiden, og det vækker minder fra en sanselig og begivenhedsrig sommer på fjeldet i 1948. Dengang vandrede Tronds far ud af hans liv, og følelsen af at være blevet forladt har sat sit præg på den aldrende mand.
Linda Boström Knausgård: Helioskatastrofen, 2013
Den 12-årige Anna bliver efter sin skizofrene fars indlæggelse på et psykiatrisk hospital anbragt hos en troende plejefamilie. I den lokale kirke begynder Anna at tale i tunger, og efter at være besvimet af udmattelse indlægges hun selv med en depression og en voldsom dødsdrift. Et tungt savn efter faderen og en tyngende ensomhed præger skildringen af de lange dage på den lukkede afdeling.