Marie-Louise Hansen

Marie-Louise Hansen blev født i Odense i 1973 og er opvokset i Struer i Vestjylland. Hun har studeret dansk og dramaturgi på Aarhus Universitet og blev uddannet dramaturg i 2001. Siden arbejdede hun som tekstforfatter i reklamebranchen, som dramaturg, PR-medarbejder, skønlitterær redaktør og som underviser. Hun begyndte først at skrive fiktion i 2010 og debuterede som lyriker med fire digte i tidsskriftet Hvedekorn i 2012.

Marie-Louise Hansens uddannelse som dramaturg spiller en central rolle for hendes metode som forfatter og for hendes særlige indlevende skrivestil. Hun fortæller i et interview med Forfatterweb: ”Min baggrund er teatrets: jeg er uddannet dramaturg og ville som ung gerne være skuespiller. Min tilgang til karakterarbejdet er derfor lidt en art method acting, hvor jeg får en fysisk fornemmelse for karakteren; hvordan går og står hun? Hvordan lyder hendes stemme? Hvordan bevæger hun blikket? Jeg har brug for et ”møde”, der kan lukke karakteren op for mig, en art identifikation, og det er vigtigt for mig på en måde at føle karakterens følelser for at skrive dem frem. Så arbejdet minder lidt om en skuespillers indstudering og fremstilling af en rolle. Jeg tænker automatisk i billeder, scener, tableauer, der ”rummer det hele” i maggiterningformat - som digtet. Og tager læseren med ind som medskaber af handling.” (Nanna Laudrup: Interview med Marie-Louise Hansen til Forfatterweb, 2019-10-31).

Forfatterens dramaturgiske tilgang har været i rig brug i processen med romanen ”Olgas bog”, som hun følte sig kaldet til at skrive ved sit møde med den virkelige kunstner, Olga Larsen (1897-1972), også kaldet Fandens billedmager, på Museum Overtaci i Aarhus. Her udstilles psykiatriske patienters kunst, bl.a. Olga Larsens fantasifulde billedtæpper. Olga Larsen kommunikerede med årene knapt med sin omverden, og i stedet blev kunsten hendes talerør. Forfatteren betragter billedtæpperne ”som postkort fra en anden verden” (Skønlitteratur på P1. P1, DR, 2019-02-27). Hovedpersonen i ”Olgas bog” adskiller sig fra den autentiske Olga Larsen ved at bo i Aarhus og ikke København, og ved at hendes kunstneriske talent udmønter sig i fotografier og ikke i broderier.

Marie-Louise Hansen er bosat i landlige omgivelser i den lille by Nordrup i Ringsted Kommune sammen med sin mand Nick Kristiansen. ”Olgas Bog” er forfatterens debutroman. Den udkom i februar 2019 med støtte fra Statens Kunstfond og modtog senere samme år Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, der gives til et debutværk.

Marie-Louise Hansens roman ”Olgas bog” fra 2019 foregår op gennem 1900-tallet og skildrer Olgas liv, fra hun er fjorten år og frem til hendes dødsøjeblik. Åbningsscenen er Olgas mislykkede konfirmation, hvor hun smides ud af kirken for utilstedelig opførsel. Herfra følger et ulykkeligt ægteskab med præsten Johannes og to ufrivillige aborter. Tredje gang skulle være lykkens gang, men parret mister deres baby, og ægteskabet går i stykker. Heldigvis går lysere begivenheder forud: Som ung har Olga været i huset hos Johannes’ bror Andreas og oplevet både en forelskelse og en kunstnerisk vækkelse som fotograf. Hun klarer sig derfor ved talentfuldt at portrætfotografere både levende og døde, og hun liver ved arbejdet op som menneske. Som årene går, bliver Olga dog meget sindsforvirret og lever en kummerlig tilværelse. Hun tilbringer sin sidste tid i broderens familie, men heller ikke her møder Olga forståelse fra sin omverden.

Bogen er fragmentarisk opbygget og stiller høje krav til læserens årvågenhed for at stykke et handlingsforløb sammen. For i Olgas sind spærrer hallucinationer med for eksempel Jesus for udsynet til den ydre verden. Teksten rummer på minimalistisk vis utallige tomme pladser, som læseren selv skal fylde ud, og ofte opbygges en situationsbeskrivelse på bagvendt vis.

46075935

Fremstillingen bæres af en indre synsvinkel, bundet til Olga hele vejen igennem, og den nærhed understøttes også sprogligt. Som her med sanseverber, kropsdele og bogstavrim: ”Hun ser tykke hænder med hår og hvide ærmegab, der pakker fedtet kød i pergament og dumper det tungt i den kurv hun holder frem. Hun snuser duften af grønt ind i et bundt persille der for et øjeblik danser over hendes hoved med stænglerne i hendes hånd. Som et træ med perfekt krone, ingen lyshuller.” (”Olgas bog”, s. 12-13).

Et centralt tema i romanen er døden, som Olga har et specielt forhold til. Hendes barn dør, og hun er ligeglad. Et aborteret foster kærtegnes i dagevis i en forklædelomme. En kattekilling dræbes for øjnene af hende som barn. Sådan, i glimt og på bagvendt vis, bringes vi til at forstå Olga på et dybere psykologisk plan. Men den skæve eksistens Olga arbejder også som portrætfotograf og sminkøse af lig, hvor døden optræder som æstetisk kunstobjekt, og i de situationer opnår hun en sjælden autentisk kontakt med andre mennesker. Og læseren må konstatere, at Olgas normer udfordrer i ”Olgas bog”.