kristian eskild jensen
Foto: Anne Bæk / Scanpix

Kristian Eskild Jensen

cand.mag. Ida Dybdahl, Bureauet, september 2018.
Top image group
kristian eskild jensen
Foto: Anne Bæk / Scanpix

Indledning

Inden Kristian Eskild Jensen i marts 2018 blev tildelt Kulturministeriets Illustratorpris for den dragende og smukke billedbog ”Og de onde lo”, var der muligvis ikke mange, der havde hørt om den danske tegner. Til trods for at han faktisk har illustreret mere end 30 danske børnebøger. Men det prisbelønnede gennembrudsværk markerer også en helt ny og ambitiøs retning i illustratorens virke, hvor det visuelle langt fra blot sætter billeder på det skrevne ord, men fremmaner et inciterende, voldsomt og drabeligt fabelunivers i egen ret. Det er en sjælden kraftpræstation, ikke blot i kontekst af hans eget forfatterskab men i den danske billedbogsverden i det hele taget.

54516770

Blå bog

Født: 4. oktober 1972 i Holbæk.

Uddannelse: BA i visuel kommunikation, Kent Institute of Art Design, Maidstone, England, 1999.

Debut: Mand over bord. Kaleidoscope, 1995.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Illustratorpris, 2018.

Seneste udgivelse: Fodboldtvillingerne 4: Målrekord. Alvilda, 2018.

Inspiration: Walton Ford, Moebius, Louis Moe, Jamie Hewlett, Gustave Doré.

 

 

 

 

 

 

Bogtrailer til ”Fanget i flodhestens gab”

Artikel type
illustratorer

Baggrund

””Fik du ham?” De andre pingviner tittede forsigtigt frem bag en isblok.
”Jep,” sagde den første pingvin. ”De ryger på den hver gang. Det er det, jeg altid har sagt: Hellere lille og rådden end stor og lodden. Så find festtøjet frem, gutter. Der er bjørnebøffer nok til alle.”
… og nu ved vi, hvorfor der ikke findes isbjørne på Sydpolen.””

”Og de onde lo”, s. 10.

Kristian Eskild Jensen voksede i de første år af sit liv op i et lille bondehus i Holbæk med sine forældre og to søskende. Da han var fem, flyttede familien til et rækkehuskvarter i Slagelse. Moderen arbejdede som laborant, og faderen havde en uddannelse i samfundsfag og arbejdede på teknisk skole og i Undervisningsministeriet. Kristian Eskild Jensen beskriver sig selv som ”en rask dreng, der spillede fodbold, fiskede, klatrede i træer og lavede bål” (Ida Dybdahl: Interview med forfatteren. Forfatterweb, juli 2018). Tegning var efter hans eget udsagn ikke noget, han dyrkede hver dag. Det var kun, når det regnede og der ikke var noget i fjernsynet, at han sad bøjet over tegneblokken på værelset. Han læste til gengæld mange klassiske tegneseriehæfter; Asterix, Lucky Luke, Garfield, Splint & Co. Særligt vakte det hans interesse, da han i begyndelsen af teenageårene fandt afdelingen for voksentegneserier på byens bibliotek og gennem tegneren Moebius og westernserien Blueberry stiftede bekendtskab med krig, science fiction og nøgne damer.

Som ung havde Kristian Eskild Jensen ikke overvejet, at man kunne leve af at tegne. Særligt fordi han ikke kendte nogen, der var en del af det, han beskriver som ”det kunstneriske miljø”. Men da han som 19-årig gik på HF og blev præsenteret for sin dansklærers ven, der var tegner, gik det op for ham, at det kunne være en karrierevej. ”Jeg besøgte hans tegnestue og tænkte, det vil jeg også! Så jeg flyttede til København og lejede nogle billige lokaler i en kælder på Vesterbro. Her startede jeg en tegnestue med nogle andre unge mænd, jeg kendte gennem venners venner og opslag i tegneseriebutikker” (Ida Dybdahl: Interview med forfatteren. Forfatterweb, juli 2018). Herfra handlede det om at skabe et netværk og få nogle arbejdsopgaver, så Kristian Eskild Jensen tog rundt til forskellige forlag med en lille præsentationsmappe. Kort efter kom han ind på Kent Institute of Art and Design i England og studerede der i 3,5 år, sideløbende med at han illustrerede en række bøger. Da han vendte tilbage til København i år 2000, arbejdede han 10-15 år med at lave animation i TV- og filmbranchen, før han i 2015 besluttede at dedikere sin tid til at være freelance bogillustrator og tegneserietegner.

Til daglig bor han i et stort hus i Sorø med sin kone og deres fire sammenbragte børn, samt en kat og efter planen også snart hund og høns.

Vikingevenner

””Du er en mesterskytte,” sagde Ottar til hende.
”Jeg har haft en god læremester,” sagde hun.
”Er du en valkyrie?” spurgte Tue. ”En af de skjoldmøer, som guden Odin sender ud for at kæmpe her på jorden?”
”Nej!” sagde pigen vredt. ”Jeg har ikke noget at gøre med den lede gamle troldmand Odin. Jeg hedder Bera. Og jeg er et menneske ligesom jer to. Men hvorfor er de efter jer?””

”Døden har vinger”, s. 33.

”Vikingevenner” er en læs-selv-serie fra forlaget Alvilda skrevet af Peter Gotthardt og illustreret af Kristian Eskild Jensen. Hovedpersonerne er de fire venner Bera, Ottar, Tue og hunden Trofast. Hver især besidder de vigtige egenskaber til at klare sig sammen i en barsk verden; en er en god bueskytte, en har gode kræfter, en har en livlig fantasi og en er altid loyal. Illustrationerne er computertegnede i kække farver og siderne udsmykket med snoede vikingeornamenter i guld. Fortælleuniverset kan siges at være en blanding mellem Peter Madsens ”Valhalla” og tv-serien ”Game of Thrones” i børneudgave.

I første bind, ”Døden har vinger” (2016), møder Tue og Ottar hinanden på en landevej i Jylland, hvor de deler et stykke brød. De er begge forældreløse og på flugt fra henholdsvis en drabelig vikingebande og en voldelig herremand. En række dramatiske begivenheder udspiller sig på deres vandring, og de kommer blandt andet op at toppes med Hake den Hidsige på en kro i Ribe, hvorefter de må på en farefuld flugt gennem hedelandskaber og over vilde vandløb. Undervejs får de følgeskab af hunden Trofast og mesterskytten Bera, der viser sig at være kongedatter. Gennem børnenes samtaler indflettes forskellige vikingesagn og nordisk mytologi. Vi støder på valkyrier, skjoldmøer, guden Odin og hans ravne, forheksede drikkehorn, vikingetogter, dødsrigets hersker Hel og en trolddomsmagt, der kaldes sejd. Vikingeventyrene fortsætter i de indtil videre fem følgende bind ”I gravhøjens mørke” (2016), ”Det skjulte folk” (2017), ”Ulvetid” (2017), ”Ild og sværd” (2017) og ”Her hersker døden” (2018).

52530245

At serien udspiller sig i Vikingetiden er ikke mindst tydeligt i illustrationerne. Børnene er iklædt kofter og Ottar bærer også en kort kappe og sko med læderstropper op ad benene. Gennem billederne får læseren blandt andet indtryk af datidens transportmidler, mad og våben. Oksetrukne transportvogne i træ, der sidder fast i hjulsporenes mudderhuller, kromad bestående af kogt flæsk på træfade med brød og sennep til og vikingekrigere, der går bersærk med økser og ”drikker blod, som en tørstig okse drikker vand” (s. 20).