Christine Lind Ditlevsen

Christine Lind Ditlevsen er født i Skanderborg i 1971, men byen har aldrig været hendes hjem. Til gengæld har hun boet femten andre steder i løbet af sit liv, hvilket er symptomatisk for hendes trang til at flytte sig. Hun beskriver sig selv som ”rodløs” (Karen Fjordside Pontoppidan: Interview til Forfatterweb, 2017) og har altid rejst meget. Et fast element i hendes omflakkende liv er hendes mand, som hun har boet sammen med i 20 år. De bor i dag i Gentofte sammen med døtrene på hhv. otte og fjorten år.

Ud over sine mange fysiske rejser får Christine Lind Ditlevsen afløb for sin bevægelsestrang gennem sine skriverier, hvis grundsten blev lagt i de tidlige teenageår. Her startede hun med at skrive små digte, og senere fik hun en internetblog, hvorpå hun dagligt lagde et digt til offentlig skue. Det var her, hun begyndte at tage sine skriverier rigtig alvorligt, og gennem bloggen trænede hun forfattergenet og fandt et sprog, der passede sig for hende at udtrykke sig på. 

Som 20-årig søgte Ditlevsen ind på Forfatterskolen, men fik afslag. I stedet studerede hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet og færdiggjorde uddannelsen i 2002. Dog vedblev hun med at skrive, og i 2015 tog hun på Testrup Højskole for at deltage i skivekurset ”Tag og skriv”. Her mødte hun en blandet skare af forfatterspirer, og hun oplevede, hvordan ”skriveriet blev en holdsport.” (Karen Fjordside Pontoppidan: Ud af ugen, ind i livet, 2015-05-08). Kurset på Testrup gav den rette næring til hendes egen forfatterdrøm: ”At være sammen med alle de andre, unge som gamle, fik mig til at skrive bedre.” (Karen Fjordside Pontoppidan: Ud af ugen, ind i livet, 2015-05-08).

Endeligt udslagsgivende for Ditlevsens debut blev et skrivekursus hos københavnerboghandleren Thiemers Magasin i 2015, ledet af forfatter Christina Englund. I forbindelse med kurset fik Christine Lind Ditlevsen etableret et møde med forlaget Rosinante & Co. – et møde, der skulle føre til udgivelsen af debuten ”Fredag lørdag søndag”.

Ved siden af forfattergerningen er Christine Lind Ditlevsen redaktør ved debat- og netværksforummet ”Kommunikationsforum”. 

Tågen fra smøgerne er tyk, og tømmermændene er mange i Christine Lind Ditlevsens debutroman ”Fredag lørdag søndag” (2015). Kat, der er hovedperson og jegfortæller i Christine Lind Ditlevsens debutroman, hedder egentlig Kathrine og var egentlig i gang med en uddannelse, men er droppet ud og lever nu for weekendernes fest og fortabelse. Natten er hendes rette element – præcis som hendes navneslægtning i dyreverdenen. Som læser følger man Kat fra fredag til søndag i et dagbogslignende stream of consciousness. Weekenden er den stabiliserende ramme for fortællingens start- og slutpunkt og for den (ud)flydende handling: Det fragmenterede og snapshotlignende indblik i Kats kaotiske liv.

Kat står på grænsen til voksenlivet og bor i en lejlighed på Amager sammen med sin bedste veninde Nynne. De to har kendt hinanden siden efterskolen og er – forstås det – uadskillelige. Men der er tilsyneladende ikke langt fra ven til fjende, når der pludselig bliver blandet kærlighed ind i billedet. For da Kat om fredagen ender i seng med Tobias, som Nynne er forelsket i, betyder det iskold luft mellem pigerne.

51695062

Sideløbende med dette trekantsdrama kæmper Kat med et ustabilt bagland. Hendes mor er død af kræft, og mens Kat lider med traumet, forsøger hendes far uden held at kompensere med bådture, grillmad og en ny kone, der aldrig bliver andet end ”pædagogen” i Kats øjne. Kats uvenskab med faren og afsky for den nye kone får selskab af bekymring for storebroren, Andreas, kaldet Bilbo, der er soldat, men pt. i Danmark. Konflikterne smelter sammen for Kat, da Bilbo bliver smidt ud af sin kæreste og søger trøst i Nynnes seng.

I romanen lægger et galoperende ungt sprog sig som et filter over Kats ufiltrerede hverdag. Med SMS-sprog, forkortelser og hashtags som ”#fuckable” (s. 116), ”#hypeduppartypeople” (s. 115), ”#thisisforreal” (s. 121) blender Ditlevsen de forskellige virtuelle og virkelige platforme, Kat lever igennem, sammen, og når Kats følelsesmæssige rutsjeture formidles ved hjælp af versaler, kursivering og bandeord, fremstår det som forsøg på at skabe genklingende følelser hos læseren.

Trods romanens ungdomstema og ungdommelige sprog er det Ditlevsens bestræbelse, at alle skal kunne læse med. Men for at kunne følge med i romanens hæsblæsende tempo, skal man forberede sig på at løbe.