Anders Matthesen

Anders Matthesen er født den 6. juli 1975 på Østerbro i København. Da Anders Matthesen var seks år gammel, blev hans forældre skilt, og både moren og faren fandt efterfølgende en lejlighed på Frederiksberg. Som 8-årig flyttede Anders Matthesen i rækkehus med sin mor og storebror i Albertslund på den københavnske vestegn.

Om sin opvækst i Albertslund fortæller Anders Matthesen: ”Min far og mor blev skilt, og så flyttede jeg derud med min mor, da jeg var otte. Pludselig kunne man cykle og gå rundt på stier, og der var skov og kaniner og bålfester. Det var virkelig værdifuldt for mig at vokse op dér. Når man fylder femten, bliver det så lidt mere barsk.” (Kristian Ditlev Jensen: Manden bag Anden. Filmmagasinet EKKO, 2009-05-14).

Som 12-årig begyndte han sammen med sin bror og en ven at lave musik i gruppen Human Beat Boys. Selv kaldte han sig for DJ AND, og i 1991 vandt han Danmarksmesterskaberne i rap. I 1993 stillede han på sin mors opfordring op til Danmarksmesterskaberne i standup. Standup var på det tidspunkt noget helt nyt i Danmark. Uden det store kendskab til genren gav Anders Matthesen det et skud og endte på en andenplads. Fra da af blev musikken lagt på hylden, og i de følgende år kæmpede Anders Matthesen for at etablere sig på den danske standup scene.

Selv siger Anders Matthesen om mødet med standuppen: ”Musikken gled helt i baggrunden, da jeg kastede mig over det. Jeg regnede med, at jeg kunne blive god til det. Og formen passede mig godt, fordi det var enearbejde. Med musik øver man med et band til bestemte tider. Med stand-up kunne jeg sidde oppe hele natten og skrive jokes og få dem afprøvet allerede næste dag. Kontant afregning med det samme: Hvis de var sjove, grinede folk.” (Nanna Kathrine Kristensen: En anden Anden. Berlingske, 2003-05-17).

Siden er Anders Matthesen blevet en af Danmarks mest populære komikere. Ved siden af standuppen har han skrevet manuskripter, instrueret og spillet med i flere film. I 2016 debuterede Anders Matthesen som skønlitterær forfatter med bogen ”Ternet Ninja”.

Anders Matthesen er bosiddende på Frederiksberg og har sammen med sin kone en søn.

I 2016 udkom ”Ternet Ninja” illustreret af Rasmus Meisler og i 2019 fulgte ”Ternet Ninja 2” illustreret af Thorbjørn Christoffersen.

I 1500-tallets Japan får ninjaen Taiko Nakamura til opgave at beskytte sin klans børn mod byens angribende fjender. Han skjuler sig sammen med børnene i de omkringliggende skove, men bliver forrådt af sin egen klans overhoved. Alle børnene bliver dræbt, og Taiko sværger inden sin egen død at hævne de uskyldige børn. Hans ånd har siden straffet dem, der begår forbrydelser mod børn.

Alt det er drengen Aske lykkeligt uvidende om. Han er en helt almindelig dreng, med et helt almindeligt liv og helt almindelige problemer. Sin mors irriterende kæreste, Jørn og hans søn, Sune for eksempel. Eller en håbløs forelskelse i skolens lækreste pige, Jessica. Da Aske får en ternet ninjadukke af sin mors mærkelige onkel, Stewart, i 13-års fødselsdagsgave, skal det dog vise sig, at han får meget større problemer at bekymre sig om. Taiko Nakamuras ånd har nemlig taget bolig i ninjadukken, der ikke længere er et harmløst stykke legetøj, men en toptrænet, hævnlysten dræbermaskine.

52647738

Taiko har en mission. Han er fulgt i hælene på den danske legetøjsproducent Philip Eberfrø, der på en af sine fabrikker i Thailand har tæsket en børnearbejder ihjel med en kæp. Taiko vil med Askes hjælp sørge for, at retfærdigheden sker fyldest, og at det dræbte barn bliver hævnet. Men det er lettere sagt end gjort. Dels fordi en helt almindelig dansk 13-årig dreng ikke har de store ninjafærdigheder, dels fordi Philip Eberfrø er en yderst magtfuld og rig mand, der har en formidabel evne til at sno sig ud af enhver knibe. Det umage makkerpar, Aske og den ternede ninjadukke, må ikke alene benytte ninjalist, men også rejse helt til Thailand for at stille Eberfrø til regnskab for hans forbrydelse.

”Ternet Ninja” og ”Ternet Ninja 2” fortælles hovedsageligt i 3. person af Aske, men af og til bryder en altvidende fortæller ind i historien og kommenterer handlingen eller replikskifterne. Læseren oplever på denne måde at blive inddraget i fortællingen, og skiftet i fortællerstemmen gør at opmærksomheden på teksten skærpes.