Foto: Flemming Gernyx/Art People

Henrik Andersen

cand.mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information. 2012.
Top image group
Foto: Flemming Gernyx/Art People

Indledning

Med sin femte roman "Beskyttelseszonen" er Henrik Andersen blevet nomineret til DR Romanprisen 2012 og endelig blevet synlig på det litterære landkort. Romanen blander på fornem vis historiske kendsgerninger og ren fantasi – et greb, der går igen i hele forfatterskabet. Det giver en nøgtern og kontant skrivestil og en række fascinerende skæbnefortællinger, hvor rammende tidsbilleder, politik og ellers oversete litterære temaer fletter sig ind og ud mellem hinanden.

 

28773951

Født: 8. maj 1966 i Assens på Fyn.

Uddannelse: Cand.phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, 1994.

Debut: De skyldfri. Borgen, 1995.

Litteraturpriser: Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, 2005.

Seneste udgivelse: Beskyttelseszonen. People’s Press, 2011.

Inspiration: Charles Bukowski, Ernest Hemingway og Francis Scott Fitzgerald.

Artikel type
voksne

Baggrund

”BRUCE SPRINGSTEEN var næsten altid i stand til at styrke hans selvtillid, og mens BMW’ens støddæmpere absorberede den ujævne motorvej mellem Rostock og Berlin, forsøgte han først med Born to run, derefter med Darkness on the Edge of Town og til sidst med The River. Lige lidt hjalp det.”

”Beskyttelseszonen”, s. 286.

Henrik Andersen er vokset op i Assens på Fyn, men har siden 1998 boet i udlandet. Han har boet mange år i Berlin og er nu bosiddende i Stockholm med sin svenske kone.

Forfatterdrømmen har været intakt, siden han som færdig student fra handelsgymnasiet rejste til Frankrig med romantiske forfatterplaner i bagagen. Han drømte om at skrive barske drengerøvshistorier som Charles Bukowski og Ernest Hemingway. De første spæde forfatterforsøg gjorde han udi lyrikken, inden han begyndte at studere litteratur på Københavns Universitet. Et studium han færdiggjorde året før sin litterære debut.

De tidlige skriblerier er blevet i skrivebordsskuffen, men i 1995 kom hans første roman ”De skyldfri”. En roman med en jeg-fortæller og en historie, der ligger tæt op ad Henrik Andersens virkelige jeg og liv. Bogen er en generationsroman om en ung mands forliste drømme. Kritikkernes modtagelse var ikke overvældende positive, men der var dog bred enighed om, at Henrik Andersens sprog fungerede godt og skarpt.

Måske var det den begyndelse, der placerede Henrik Andersen i gruppen af oversete forfattere. I hvert fald konkluderede Kunstfondens litterære udvalg, at han har udgivet en række oversete romaner, heriblandt ”Den tredje historie”, da de tildelte ham det treårige forfatterlegat i 2005.

Udover forfattervirksomheden har Henrik Andersen ernæret sig som oversætter. Det er måske ikke drømmejobbet, for som han siger ”Det var mere eller mindre en tilfældighed, at jeg begyndte at oversætte” (Goethe Instituttets hjemmeside: Oversættelse som kulturudveksling), men hans tyskkundskaber har bl.a. ført ham til den østtyske forfatter Thomas Brussig, hvis bog ”I den korte ende af Sonnenallee” han har oversat til dansk. Og de har også ført ham til den tyske yndlingsforfatter Heinrich von Kleists fortællinger, som han elsker, fordi: ”Hos Kleist kan verden skabes og gå under igen i løbet af to sætninger.” ”(Goethe Instituttets hjemmeside: Oversættelse som kulturudveksling).

 

De skyldfri

”Det var, som om døden overhovedet ikke havde forandret hende. Hendes hoved hvilede på en hvid pude (…) Jeg genkendte det alt sammen, og det eneste jeg rigtig savnede, som jeg stod der ved den lyse bøgetræskiste, var lyden af hendes hæse stemme, (…) Sacha havde gode grunde til ikke at sige noget nu. En af dem hed Stefan.”
”De skyldfri”, s. 5.

Henrik Andersens debutroman ”De skyldfri” fra 1995 er en rigtig generationsroman. ”Det var i dagene omkring min tredive års fødselsdag. Sascha var død. Hun var smuk” (s. 5). Sådan skydes romanen i gang. Med et dødsfald. Sascha, der har været dybt afhængig af stoffer, tager livet af sig, noget jeg-fortælleren, Stefan hjælper hende til at gøre ordentligt. Det giver Stefan anledning til at skrive to historier i et forsøg på at finde tilgivelse for den nagende skyldfølelse. Han ser tilbage på sit liv og fortæller om sig selv og sin generation. Det bliver til fortællinger om hans eget liv som studerende og taxachauffør i København, om Frank, der bliver rocker og pusher, om Jacob der bliver læge og retskaffen og om Sascha, som Stefan gør gravid allerede i skolen. Og som altså dør allerede i romanens begyndelse.

Den anden historie handler om Stefans polske oldemor. I en lang række indskudte fragmenter i generationsberetningen opsporer han sin oldemors skæbne. Hun var en ung polsk pige, der tog til Danmark for at arbejde i roerne. Hun døde, det år Stefan blev født, men havde ellers levet og overlevet et barskt liv. Hun var en sej, viljefast kvinde, der så pligt som en nødvendig instans i tilværelsen.

Jeg-fortælleren Stefan går igen i Henrik Andersens nyeste roman ”Beskyttelseszonen”, og beskrivelsen af en opvækst i det beskyttede velfærdsdanmark trækker veksler på debuten. Stefan fortæller en hård og kynisk beretning om sig selv og sin generation, og det leveres i en ligeså hård sproglig tone. Henrik Andersen springer uproblematisk i tid i fortællingen og leverer mundrette replikker og korte, præcise miljøbeskrivelser.

Den tredje historie

”Den handler om den danske drejebogsforfatter og filminstruktør Thomas Larsen, der i 1933 (…) rejste ud for at skabe sig et navn i tysk film og finde kærligheden. Det er en sand historie. Jeg har respekteret historiske fakta, hvor de passede ind i romanens forløb.”
”Den tredje historie”, s. 23.

Det er ikke kun filmen, der er sort og hvid i Henrik Andersens roman ”Den tredje historie” fra 2002. Det er kærligheden også. Den danske og hvide drejebogsforfatter Thomas Larsen tager i 1930’erne til Tyskland for at skabe sig en karriere ved tysk film. Han leder også efter kærligheden, som han finder, da han møder Sabine, en smuk, erotisk kvinde, der er fra Zanzibar og sort. Men kærlighedshistorien ender ikke lykkeligt som på film. Sabine er gift, og selvom hun og Thomas forelsker sig, overlever deres forhold ikke den politiske uro, der spirer i 30'ernes Tyskland.

Ifølge hovedpersonen Thomas Larsen findes der kun to historier i alle film og bøger: Én, om de elskende, der ikke får hinanden, og én, om et menneske, der brænder for en sag, men går ned på det. Henrik Andersens fortælling om filmmandens liv kommer derfor til at handle om jagten på ”en tredje historie”.

24254062

Udover kærlighedshistorien er romanen også en kærlighedserklæring til filmhistorien. Thomas Larsens kæmper sig stille og roligt opad i den tyske filmverden. Han får fast arbejde som manusforfatter og filminstruktør i det moderniserede tyske filmselskab Ufa. Det giver anledning til, at Henrik Andersen kan fortælle om datidens film og filmproduktion.

Henrik Andersen leger bevidst med biografigenren. Han inddrager kopier af meddelelser, nekrologer, virkelige personer m.m. Legen italesættes også direkte af fortæller-jeg’et i romanens begyndelse. Man mærker tydeligt det store researcharbejde, der ligger bag romanen, der giver et formidabelt portræt af det gamle filmmiljø både i Danmark og Tyskland. Især er portrættet af Eugen Schrøder, dansk tonefilms store mand, rammende. Man suges ind i miljøet omkring ham og forføres til at tro, at det hele er virkeligt.

Således opruller romanen et stykke ukendt filmhistorie samtidig med, at den fortæller en fascinerende, fiktiv skæbnehistorie.

Beskyttelseszonen

”Det vesttyske fodboldforbund havde besluttet, at fodbolden også skulle genforenes. To klubber fra DDR-ligaen ville få chancen i Bundesligaen, og derfor havde man i sæsonen 1990/91 afviklet en kvalifikationsturnering (…), som nyhedsmagasinet Spiegel omgående døbte til Et reservat for fodboldklubber truet på livet af kapitalismen.”
”Beskyttelseszonen”, s. 261.

Henrik Andersens femte roman ”Beskyttelseszonen” fra 2011 er en samtidsroman, der handler om fodbold og DDR. Men den er mere end det. I et nøgternt dokumentarisk sprog giver den et portræt af en dansk-østtysk familie, der martres af både kommunismens koldkrigsovervågning og tabet af deres yngste søn. Den handler derfor også om død, skyld, fortrængning, familiedrømme og tilgivelse.

Romanens familie, familien Nørskov, består af moren Ingrid, der er født i DDR, faren Poul og deres to sønner Martin og Kristian. Som ung, lovende ingeniør forelsker Poul sig i Ingrid under en bilmesse i Leipzig. Men det koster dyrt at få sin østtyske kærlighed med til Danmark. Poul indgår en aftale med Stasi, og hans spionarbejde betyder senere, at familien med jævne mellemrum må flytte.

Drengene vokser op i et godt og realistisk beskrevet 70’er Danmark. Martin lever mest igennem sin fodbold og klarer alle flytningerne ad den vej. Men den uskyldige barndom stopper brat, da den yngste bror drukner i en tragisk bådulykke. Martin og vennen Stefan, der er romanens jeg-fortæller, er de eneste vidner til ulykken, og deres forgæves forsøg på at redde Kristian efterlader dem med en enorm og livslang skyld.

28773951

Efter ulykken gemmer familiemedlemmerne sig i hver deres beskyttelseszone; Poul fortrækker til sin modeltogbane, Ingrid samler og systematiserer madopskrifter og Martin dyrker sit fodboldtalent, der sidst i 1980’erne tager ham fra OB ud i Europa. Han spiller bl.a. i Werder Bremen og Hansa Rostock, men også fodboldkarrieren afbrydes brat, da Martin og hans gravide kæreste bliver dræbt i en trafikulykke. Eller er det nu også en ulykke?

Uvished og paranoia er en del af romanens univers, og den giver et veldokumenteret billede af DDR før Murens fald. Kontrasten mellem den hyggelige danske hverdag og det uhyggeligt kontrollerede og overvågede DDR er effektfuld. Og de detaljerede miljøbeskrivelser gør, at man levende kan se de danske hverdagsrammer fra 1980’erne for sig.

Genrer og tematikker

Henrik Andersen dyrker de lidt nicheprægede temaer i sit forfatterskab. I sin seneste roman ”Beskyttelseszonen” er det DDR, Stasi og fodbold, han skriver om. Tidligere har han skrevet om 1930’ernes filmhistorie, Socialdemokratiets formandsskifte efter Anker Jørgensens valgnederlag i 1987 og skibet Hans Hedtofts forlis på jomfrurejsen til Grønland i januar 1959.

Andersens romaner indeholder således alle historisk stof, og de bruger konsekvent virkelighedens materiale som afsæt for fiktionen. Derfor inddrages kopier af virkelige formularer, skrifter og andet i bøgerne. Det er med at skabe en genre på grænsen mellem fakta og fiktion.

Men virkeligheden skal tilføres fantasien for at blive til en interessant historie, mener Henrik Andersen. Han siger i forbindelse med udgivelsen af sin tredje roman ”Folkets mand”: ”Som romanforfatter forsøger jeg at forestille mig, hvordan det ville have været, hvis jeg selv havde stået i samme situation som Michael Lundberg, og derfor skal jeg bruge det autentiske forløb. Men jeg skal have mine egne personer placeret i romanen, ellers bliver det hele uinteressant.” (Søren Kassebeer: En politikers storhed og fald. Berlingske Tidende, 1998-02-24).

Den særlige blanding af det historiske og de opdigtede skæbnefortællinger giver mættede og rammende tidsbilleder, der levendegør fortidige miljøer for læseren.     I et kortfattet sprog præget af knivskarp dialog leverer Henrik Andersens romaner både stof om samtiden og fortiden, og de trækker alle på et grundigt researcharbejde. Han skriver genkendelige rum frem, så man føler, man er der, men som forfatter er han opmærksom på ikke at drukne i virkelighedens materiale. Det er den gode historie, han jagter: ”Nok er det politiske, og det genkendelige politiske, konstant nærværende hele vejen gennem bogen. Men først og sidst har jeg ønsket at fortælle en god historie.” (Søren Kassebeer: En politikers storhed og fald. Berlingske Tidende, 1998-02-24).

Et andet gennemgående tema i hans forfatterskab er forholdet og opgøret mellem far og søn. Både den politiske thriller ”Folkets mand” fra 1998 og ”Gensyn med Kap Farvel” fra 1996 handler om et far-søn opgør. Det gælder i det hele taget i forfatterskabet, at romanerne også er skæbnefortællinger, der handler om livets helt store temaer som død, tilgivelse, kærlighedens omkostninger og forliste drømme.

Beslægtede forfatterskaber

Henrik Andersens seneste roman ”Beskyttelseszonen” har et direkte tematisk fællesskab med kultklassikeren ”Fodboldenglen” af Hans-Jørgen Nielsen. Udover at handle om fodbold og den verden, der knytter sig dertil, har romanerne også skildringen af en drengs opvækst til fælles. Strukturen i ”Beskyttelseszonen” er næsten en tro kopi af strukturen i Hans-Jørgen Nielsens roman. Begge fortællere mister deres barndomsven fra fodboldbanen, og i begge historier er vennen professionel fodboldspiller. Faktisk flytter Henrik Andersen bare strukturen fra Amager til Fyn.

At tage fodbold alvorligt gør Nick Hornby også i romanen ”Fodboldfeber” fra 1998. Indsigtsfulde kommentarer om fodboldspil og drenge og mænds forhold til spillet er fælles for de to forfattere, men Nick Hornbys skrivestil er langt mere ironisk og båret af humor.

Den norske forfatter Erlend Loe er også en ironiens mester, men han deler inddragelsen af virkelige dokumenter i fiktionens verden med Henrik Andersen. I sin debutroman ”NAIV.SUPER” kopierer han virkelige mails og kopier af billetter ind i romanen, ligesom Henrik Andersen både i ”Den tredje historie” og ”Beskyttelseszonen” inddrager filmselskabers samarbejdsaftaler og journaluddrag fra DDR. Det opløser de rigide grænser mellem fiktion og den virkelige verden, og dette greb er drivkraft i både Loes og Andersens fiktionsunivers.

Den historiske autenticitet og sproglige sikkerhed, som man finder hos Henrik Andersen, går igen i Anders Bodelsens forfatterskab. Det kendetegner begge forfattere, at de gransker deres stof nøje, så de leverer præcise og detaljerede miljøskildringer. De skriver begge i en ligefrem og koncentreret stil, der til tider kan minde om journalistens. Og de formår begge at sætte både samtidens og fortidens problemer på spidsen.  

Bibliografi

Romaner

Andersen, Henrik:
De skyldfri. Borgen, 1995.
Andersen, Henrik:
Gensyn med Kap Farvel. Borgen, 1996.
Andersen, Henrik:
Folkets mand. Borgen, 1998.
Andersen, Henrik:
Den tredje historie. Borgen, 2002.
Andersen, Henrik:
Beskyttelseszonen. People’s Press, 2011.

Om forfatterskabet

Artikler

Barfoed, Niels:
Vor tids helt. Politiken, 1995-09-26.
Lykkeberg, Rune:
Som om intet var sket. Information, 2002-09-21.
Andersen, Carsten:
Forfattere kan lune sig med legater. Politiken, 2005-05-05.
Knippel, Lars Ole:
Aktuelt portræt: I Stasis kløer. Jyllands-Posten, 2011-08-14.
Rothstein, Klaus:
Henrik Andersen: Beskyttelseszonen. Weekendavisen, 2011-04-20.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Kassebeer, Søren:
En politikers storhed og fald. Berlingske Tidende, 1998-02-24.