Rikke Bakman

Rikke Bakman er vokset op i en kernefamilie i landsbyen Godthåb, der ligger 15 kilometer syd for Aalborg. ”Jeg har haft en helt almindelig 80'er-barndom,” fortæller hun selv (Pernille Jensen: Fem spørgsmål til: Rikke Bakman. Politiken, 2011-01-15). Familien bestod af hende selv, af hendes far og mor og storesøster, som man stifter bekendtskab med i det selvbiografiske værk ”Glimt”. Rikke Bakman gik på gymnasiet i Støvring ved Aalborg, og hun flyttede siden til Odense for at gå på Kunstakademiet.

På det tidspunkt havde tegneserier ikke haft hendes interesse, men det ændrede sig, da hun begyndte at læse grafiske romaer som ”Persepolis” af Marjane Satrapi, ”Det Store Onde” af David B. og Daniel Clowes' ”Ghost World”. ”Den påvirkede mig ligesom virkelig god kunst eller litteratur i en grad, hvor jeg virkelig sad tilbage med en følelse af at være ramt,” fortæller Rikke Bakman (Pernille Jensen: Fem spørgsmål til: Rikke Bakman. Politiken, 2011-01-15). Derfor tog hun overbygningen på sin billedkunstneriske uddannelse på Malmø Tegneserieskole; Serieskolan i Malmö. Her blev hun blandt andet undervist i litteraturhistorie, markedsføring og tegneteknik, især kunsten at fortælle i sekvenser, og hun debuterede med den lille grafiske novelle ”Tag mig med” (2009). Med den udgivelse fik hun kontakt til det lille men meget aktive forlag Aben Maler, hvor hun siden har udgivet alle sine værker. Til sin afgangsudstilling på Malmø Tegneserieskole lavede hun 100 tegninger fra en barndomsferie ved Vesterhavet i den karakteristiske naivistiske stil, som er blevet hendes kendemærke. De tegninger arbejdede hun videre på det næste års tid, og de blev alle samlet i den grafiske roman ”Glimt” (2011), der blev hendes egentlige gennembrud. ”Glimt” blev i 2012 præmieret med Kulturministeriets Illustratorpris og med Pingprisen, og den er udgivet i Sverige og er sat til udgivelse i Frankrig.

Rikke Bakman debuterede med den lille grafiske novelle ”Tag mig med” (2007), mens hun gik på Malmø Tegneserieskole. Bogen er udgivet på det lille forlag Aben Maler som en del af 676-serien, der er en slags voksentegneseriers svar på Pixi-bøgerne. Her havde yngre, danske tegneserietegnere og kunstnere frie hænder til at folde sig ud på hver 24 sider. Udover Rikke Bakman har kunstnere som Mårdøn Smet, Peter Kielland, Vibe Bredahl, Peter Adolphsen, Jens Blendstrup, Gitte Skov og Philip Ytournel udgivet historier i 676-serien. Hæfterne er små og kvadratiske og er hæftet sammen med almindelige hæfteklammer som et Anders And-blad. Prisen på hvert hæfte er holdt nede på 35 kroner for at gøre det muligt for alle interesserede at få indblik i, hvad der rører sig på den danske tegneseriescene. Serien stoppede efter tre år i 2010, da hæfterne tilsammen nåede op på 676 sider.

Rikke Bakmans ”Tag mig med” var nummer to i serien. Det er en lille, selvbiografisk, romantisk historie om et forlist kærlighedsforhold. Hovedpersonen er en usikker, ung kvinde – Rikke Bakman selv. Hun er blevet forladt og tænker tilbage på den mand, som hun elsker og på episoder fra det kærlighedsforhold, hun havde med ham. Hun tænker blandt andet på, hvordan det ændrede hendes liv, da han kom ind i det, hvor lykkelig hun var sammen med ham, og hvor ulykkelig hun er blevet uden ham. På den lyserøde forside af hæftet ser vi de to sammen: Han kommer flyvende i et superheltekostume og griber den unge kvinde i sine arme, mens hun befinder sig i et frit fald ned mod jorden.

Teksten i historien fylder kun ganske lidt. Det er de minimalistiske, sort-hvide tegninger, der først og fremmest fortæller handlingen. Stregen er karakteristisk for Rikke Bakman naivistisk, og billederne kan næsten minde om børnetegninger. Titlen ”Tag mig med” er sandsynligvis inspireret af Kristen Bjørnkjærs digt ”Hvis du forlader mig”, der slutter med ordene ”Tag mig med/kan du ikke bare ta´mig med/hvis du forlader mig?”. Hovedtemaet er nemlig den let genkendelige, afgrundsdybe smerte, der opstår, når man bliver forladt af den, man elsker.