Bente Bech

Forfatter og formand for Kulturministeriets Illustratorprisudvalg Carsten Berthelsen, 2001.
Main image
Bech, Bente
Tegnet af Bente Bech

Indledning

Dansk illustrator.

Bente Bech er en glad tegner. Og man bliver glad af hendes streg, der altid er præcis og uden uldne kanter. Hun ka’ sit håndværk. Det er dejligt at gå på jagt i Bente Bechs billeder, som indeholder et væld af detaljer. Fx i tegningerne til den største forlagsmæssige succes Duften i Luften (1990), der handler om en lille ’halsbåndmus’(?), der pludselig mærker et duftspor i luften.

 

 

 

29146667

Blå bog

Født: 10. september 1956.

Uddannelse: Illustrator.

Debut: Tusind og én nats eventyr : eventyret om Smaragd, den skønne slavinde. Munksgaard, 1989.
Illustret og genfortalt af Bente Bech. Billedbog.

Priser: Kulturministeriets Illustratorpris, 1997. Carlsens Fortællefantorden, 2001

Seneste udgivelse: De bedste julesange for børn og barnlige sjæle. Alvilda, 2019. Papbog.

Artikel type
illustratorer

I skovens dybe stille ro?

Bente Bech (f. 1956) er en glad tegner. Og man bliver glad af hendes streg, der altid er præcis og uden uldne kanter. Hun ka’ sit håndværk.

Det er dejligt at gå på jagt i Bente Bechs billeder, som indeholder et væld af detaljer. Fx i tegningerne til den største forlagsmæssige succes Duften i Luften (1990), der handler om en lille ’halsbåndmus’(?), der pludselig mærker et duftspor i luften. Den var ellers lige i gang med at samle nødder til den kommende strenge vinter, men nu må ’lysten’ tilfredsstilles før fornuften. Og så går den vilde søgen efter det, som er duftens udspring. Historiens oplæg er af Peter Lind.

22051040

Skoven er stor, dyb og fyldt med kildevæld og skyllende åer (eller er det floder?). Marken rummer et væld af dejlige skærmplanter og blomster, og på den dyrkede jord avles der alle gode former for kål og velsmagende nytteplanter. Musens jagt går fra den dybe skov, over et åbent (og derfor dødensfarligt!) areal med kredsende ørne helt hen til menneskenes bolig, hvor farlige katte ligger på lur efter en lækkerbisken. Og så tilbage til en åben plads mellem træerne, som kantes af et skovbryn, hvor et knejsende egetræ er endemålet. Er landskabet mon dansk? Jo, visse steder, men fx så vandholdige floder kan vi næppe finde her i landet. Og bøndergårdene ligner ikke de tilsvarende danske. Vi er i en blandingskultur og -natur.

Måske har den dygtige tegner allerede i dette (næsten) debutværk haft et internationalt publikum i sigte. Bogen er i hvert fald blevet solgt til udgivelse i Holland, Sverige og USA og er blevet optrykt i mere end fire oplag i Danmark.

Det fine rektangulære og ’vandrette’ bogformat befordrer en læsning med fart over feltet. Billedbogen er næsten som en tegneserie med to (eller tre) fortløbende billeder pr. opslag. ’Kameraet’ hopper rundt, skifter ustandselig vinkel, og der ’zoomes’ frem og tilbage. Snart ser vi musen tæt på og snart som et fjernt objekt i den store skov. Læseren hvirvles rundt i en svimlende dans fra jordens inderste til skovens trætoppe. Det er en herlig rejse.

Fortsættes

I skovens dybe stille ro? - del 2

Selv om den lille ’lystne’ mus er i livsfare flere gange, overlever den flugten og kan til sidst hengive sig til et orgie af pandekager, som musemor har bagt til sine fem unger og sin flittige(?) ægtemand. For duften i luften var de nybagte pandekager, som hensatte musefar i ekstase. Ja, så voldsomt, at den glemte tid og sted. Og glemte alle forbehold og forsigtighedsregler, som i episoden, hvor den tramper afsted over huskattens hale - forført af duften.

Da musefar så omsider sidder bænket på bogens sidste tegning, beretter han i maleriske talebobler om farerne, og hvordan han heroisk overvandt alt og alle - nedlagde den slemme musvåge, narrede de dumme katte og trodsede farlige elementers rasen. Jo, det er en dygtig mus!

’Beretter han’ ja, det har jeg lige skrevet, men Bente Bechs billedbog er uden ord. Det er os læsere, der sætter ord på billederne. Tegneren gi’r os kun tegninger.

Og det er en tegner, der ka’ sin metier. Her ser man de fineste akvareller med malede konturlinjer. Naturgengivelsen er ’lige i øjet’ - en mælkebøtte ligner - og alle detaljer er formet ’efter naturen’.

Ja og dog - musene er selvfølgelig karikerede, for de ligner den ægte vare, men er dog parodier på ’rigtige’ mus.

Og det karikerede bliver endnu mere fremherskende i den efterfølgende billedbog, som også består af de smukkeste akvareller.

Sussi Syvsovermus (1996), der bygger på en fortælling eller idé af Ingo Milton, har også en mus som hovedperson. Men denne gang er den ikke vågen og aktiv som musen i Duften i Luften , men er tværtimod desperat efter at finde et sted at sove. Den strenge spætte har eksproprieret (altså overtaget) det træ, som musen bor i og sætter den hårdt på porten! Og så tumler musen med sin dyne søvndrukken rundt i verden for at finde et sted, hvor den kan få hvilet ud.

Men overalt er der støj, larm og/eller urolige elementer, som kan hindre søvn og hvile. Musen lægger sig i en hullet sofa på en losseplads, der hjemsøges af en loppekløende hund, en rolig træstamme bliver afgnavet af en bæver, og da musen tager flugten fra dette ’hvilested’ lander den på ryggen af en gråand, der flyver over land og by. Ingen fred og hvile!

Undervejs lader musen sig dumpe ned i en høstak, hvor den bliver mødt med vrede tilråb. For hvem er det, der forstyrrer natteroen?!? Heldigvis er høstakken fyldt med mus, der sikkert alle - ligesom vores helt - har prøvet at finde logi. Og her blandt ’ligemus’ kan hun endelig slappe af og sove godt.

Hvem er musenes mor?

Bente Bech er uddannet på Skolen for Brugskunst i København - i dag hedder det Danmarks Designskole - på linjen for tegning og grafik fra 1978 til 1982. Efter uddannelsen etablerede hun en tegnestue med "nogle andre famlende nyuddannnede i samme båd" - (ordene er Bente Bechs egne):

"Jeg arbejdede freelance for et reklamebureau og lavede desuden en del bogomslag, men blev mere og mere klar over, at det var illustrationer, jeg ville lave - først og fremmest for børn. Jeg er blevet spurgt om, hvorfor netop for børn, når nu jeg selv ikke har fået nogen. Men svaret er - som det vel altid er med kunst - at jeg tegner for det barn, jeg selv var og stadig er".

Bente Bechs mor og moster er tegnere, og i slægten er der gode kunsthåndværkere. Bente Bechs lillesøster er tegneren Sussi Bech (f. 1958), der blev berømt og elsket for sin tegneseriefigur ’Nofret’ - en prinsesse fra Kreta, som turer rundt i de klassiske Middelhavslande omkring 1300 f. Kr. Serien blev påbegyndt i 1986. Med denne søster deler Bente Bech - selvfølgelig - sin interesse for tegning, men også for mavedans!

Og så elsker Bente Bech smukke prinsesser og det fjerne Østen som sin søster. Det kan man se overbevisende i Eventyret om Smaragd, den skønne slavinde (1989) og i Prinsessebogen (1997). Men ligegyldig hvor smukke og fornemme prinsesserne er, har de alle Bente Bechs glade smil på læben. Tegnerens prinsesser er ikke livløse glansbilleder, og de har alle lært at blotte tænderne som deres ’mor’.

Bente Bechs billedbøger kræver flid og hårdt arbejde:
"Jeg er en ret tålmodig illustrator og går ikke af vejen for myldrende ’evighedsprojekter’, giver dem den tid, de skal have, når jeg synes det hele skal med - til stor skade for min økonomi! "

Når Bente Bech skal skabe en billedbog, venter der to-tre måneders intenst arbejde forude.

Sjuskedukker og mødre med vandskræk

Bente Bech har skabt to mesterværker med tekst af Thomas Winding.

Sjuskedukken udkom i 1997. Den handler om Sofie og hendes dukke - en lille væver figur med stribede bukser, blå trøje og høj sort ’skorstenshat’. Sjuskedukken gør alting forkert. Når Sofie er på jagt efter kager i det øverste køkkenskab, stabler Sjuskedukken dåser op på køkkenbordet, for den vil også på jagt efter lækkerier ligesom Sofie. Men det forehavende, der lykkes for Sofie, mislykkes for den lille gesjæftige fyr. Han falder med et brag ned på køkkengulvet, så dåsernes indhold af kaffe, kager, mel og kattemad spredes overalt.

23943379

Og hver gang Sofie artigt sætter sig til at læse i sin (billed-)bog, opfordrer Sjuskedukken til ballade, og så hopper de rundt i sofaen, så fjedrene knager i polstringen. Og når Sofie skal vande blomster, jager Sjuskedukken fluer, så urtepotten ryger på gulvet. Og Sjuskedukken smækker altid med dørene og tramper i gulvet, så underboerne får ondt i hovedet. Jo, Sjuskedukken er et støjende bæst, et rodehoved og en ballademager.

Men så en nat kan Sjuskedukken ikke sove.

’Vil jeg virkelig ikke andet?’ tænkte den.
’Er jeg kun fyldt med roderi og støj og ulykker?’
Det var den ked af.

Og så begynder Sjuskedukken at rydde systematisk op, støvsuge og vaske gulv. Og inden han går i seng, bager han minsandten et brød.

Næste morgen er mor og far målløse, de kniber sig selv i armen, og far leder under stueløberen for at se, om der dog skulle skjule sig en nisse eller om det hele skulle være fejet ned under den. Men nej, det er jo Sjuskedukken, der har udført denne hædersdåd:

- Vi troede, den var et rodehoved! sagde mor.
- Det er bare fordi I ikke kender den, sagde Sofie.
- Den gør kun det, den vil, men den kan alt muligt.
- Det vidste vi ikke, sagde mor og far.
- Næe, man skal lige kende den, sagde Sofie.

Det er Sjuskedukken, der styrer bilen samme eftermiddag, hvor familien tager på udflugt i det blå. Bilen brøler ud ad landevejen, og Bente Bechs smukt svungne linjer fortaber sig i horisonten.

Sjuskedukken er en eminent historie om ’personlighedsspaltning’. Det er et begreb i psykologien, der drejer sig om, at man prøver at ’udspalte’, dvs. lægger ansvaret for sine dårlige egenskaber uden for sig selv og ens personlighed. Sofie siger hver gang, at det er Sjuskedukkens skyld, men i virkeligheden er det jo hendes skyld, at tingene går så galt, og at der bliver ballade i det lille hjem. Sofie har begge personer i sig. Indtil det en dag lykkes hende at sammensmelte godt og skidt. Sofie tager sig sammen, har lært af sine fejl og bliver en ’hel’ lille pige.

Og dog. For der skal altså være noget sjov i hverdagen, og derfor er det Sjuskedukken, der overtager styringen af den brølende bil til sidst. Den skal også ha’ lov at udfolde sig engang i mellem. Drifterne skal og må også udfoldes.

Tegningerne er smukke, klare og fyldt med de fineste detaljer. Fx i den tegning, hvor Sjuskedukkens samvittighed vågner ved synet af det ubegribelige rod, der hersker i dagligstuen. Intet er på sin plads. Maleriet med den flotte fregat er i havsnød, blomsterne hænger med hovederne, og al legetøj ligger spredt ud over stuegulvet.

Men så følger ’dagen derpå’, hvor blomsterne blomstrer, skibet sejler i smult vande, og katten sover sødt på tremmestolen. Det er herlige tegninger.

Denne smukke, dybe og morsomme billedbog indbragte Bente Bech Kulturministeriets Illustratorpris i 1997.

Fortsættes

Sjuskedukker og mødre med vandskræk - del 2

Så fulgte Mor kan ikke svømme (1999), der en ’omvendt’ historie om opdragelse og indlæring. For det er William, der prøver at lære mor, hvordan man svømmer og har det dejligt i vandet. Men mor fryser og føler ubehag ved det våde element. Indtil det en dag lykkes William at lægge mor ned i vandet, og pludselig føler hun vægtløsheden og tager nogle gevaldige svømmetag, som bringer hende lynhurtigt frem. Og hun bliver vanvittig dristig, hopper op på et bræt og vil surfe...

De får en mægtig fart hen over bølgerne. Mor er ikke bange.
- Hvis vi falder i vandet, kan vi bare svømme hjem, siger hun.
Men der langt ind til land.

Nu byttes rollerne rundt, og den før så dristige William bliver betænkelig. I en blanding af drøm og virkelighed slynges mor og William til sidst helt op i himlen af en buldrende bølge.

- Vi er flyvefisk, råber mor.
Og heldigvis får de så meget fart på, at de bliver smidt hjem i deres egen have og ind ad vinduet i deres eget hus.

Og da William vågner af sin drøm(?), hører han mor, der pusler ude i badet.

Hun er sikkert glad for, at hun har lært at svømme.
- Men nu skal du lige huske noget, siger William.
- Det kan også være farligt at bade for meget!

Bogen er elegant i ordets egentligste forstand. Bente Bech maler billeder af havet, så det skummer om ørene, og viser os det lave vand ved strandkanten med lysets fine reflekser.

Bogen fortæller om at tage styringen i en læreproces. Og om børn og voksnes komplicerede spil med hinanden. Vi vil så gerne vise vores verdener frem for hinanden, men vi har så svært ved at forstå og fatte forskelle og ligheder.

Den bog er klog.

En umoralsk slutning

Efter de kloge bøger har Bente Bech kastet sig over en umoralsk og skrækkelig fortælling med tekst af Michèle Simonsen Da Bror Kanin lånte penge (2000). Det er fortællingen om en fiffig og løgnagtig kanin, der lokker regnormen, hønen, ræven, ulven og jægeren til at låne sig penge. Hver gang henviser han til sine unger, der helt udsultede venter på føde derhjemme. Men han har ikke nogen at brødføde, så pengene går ubeskåret til ham selv.

- Du får dem tilbage, når høsten er forbi. På kaninære! Jægeren lånte ham tre rigsdaler, og Bror Kanin hoppede ind til købstaden og morede sig hele den lange sommer for alle sine penge .

Han klarer tilbagebetalingen ved at lokke alle i en fælde hjemme i køkkenet, hvor ormen bliver spist af hønen, der bliver spist af ræven, der bliver dræbt af ulven, som bliver skudt af jægeren. Jægeren flår skindet af ulven og giver sig til at vente på, at Bror Kanin skal dukke op med de tre rigsdaler, som han skylder.

Og det kan godt være, at han venter endnu, for Bror Kanin var løbet sin vej og lod aldrig høre fra sig mere!

Tegningerne er virtuose og holdt i en løsere streg end i tidligere bøger. Bente Bech forholder sig friere til billedfladen og tillader sig en mere ’flydende’ og impressionistisk stil. Det klæ’r dette drama, som på alle måder lader tingene og den gode moral flyde.

Bente Bech er på vej. Hun er ’klassisk’ dygtig og har fine ’forfædre’ i dansk illustrationskunst for børn. Hendes præcision og naturgengivelse er som hos de store ’S’er’: Svend Otto S. (f. 1916) og Søren Hjorth Nielsen (f. 1937). Men hun er sig selv. Og i penslen ligger der - forhåbentlig - mange, mange moralske og umoralske billeder i svøb. Vi glæder os!

Bibliografi

Illustrerede værker for børn og unge.

Bech, Bente: Tusind og én nats eventyr - Eventyret om Smaragd, den skønne slavinde. 1989 (bi 39.12)
Bech, Bente: Duften i luften. 1990 (bi) Ide: Peter Lind.
Bech, Bente: Sussi Syvsovermus. 1996 (bi) Historie: Ingo Milton.
Schnack, Asger: En lille hvid bog. 1996
Der bor en bager. 1997 (bi 39.14)
Prinsessebogen. 1997 (39.12)
Winding, Thomas: Sjuskedukken. 1997 (bi)
Bergstedt, Harald: Jeg ved en lærkerede. 1997 (bi)
Hartmann, Nils: Spiloppen i koppen. 1998 (bi)
Winding, Thomas: Mor kan ikke svømme. 1999 (bi)
Simonsen, Michèle: Da Bror Kanin lånte penge. 2000 (bi 39.12)
Ride, ride, ranke. Rim og remser for børn. 2000 (bi 39.25)
El Jørgensen, Bodil: Prinsen af pæremosen 2001
Winding, Thomas: Shh! Siger Sjuskedukken. 2002 (bi)
El Jørgensen, Bodil: Hekserekorden 2002
En elefant kom marcherende og andre sange om dyr. 2002 (bi 78.69)
El Jørgensen, Bodil: Det grønne kryds 2003
Simonsen, Michele: Bror Kanin og tjærebarnet. 2003 (bi)
Herzog, Annette: Monsterbørnehaven. 2003 (bi)
Lillesø, Birgitte: Tyven og politibetjenten. 2003 (bi)
Rosendahl, Tina: Sømanden og havfruen. 2003 (bi)
Andersen, H. C.: H. C. Andersen for de små: sange og korte historier 2004 (bi)
Andersen, H. C.: Stoppenålen. 2004 Genfortalt af Jørn Jensen, illustreret af Bente Bech.
Ottesen, Josefine: Den stjålne sten. 2004
Tælle til 1 og tælle til 2 : sange og remser med tal. 2004
Vester, Hanne Ørnbjerg: Når elefantungen er møgforkælet. 2005
Vester, Hanne Ørnbjerg: Elefantpjask. 2005. (bi)
Vester, Hanne Ørnbjerg: Elefantspurt. 2005. (bi)
Vester, Hanne Ørnbjerg: Når man laver en elefantunge. 2005. (bi)
Bech, Bente:
Elefantens vuggevise og andre godnatsange. 2006. (bi 78.69)
Bech, Bente:
Salmer for de små. 2006. (bi 24.43)
Rasmussen, Ulla:
Varulven. 2006.
Bech, Bente:
Futte futte futtog og andre børnesange med fart over feltet. 2007 (bi 78.69)
Bech, Bente:
Ride ride ranke: rim og remser for børn. 2007 (bi 39.25)
Bech, Bente:
Der bor en bager. 2007 (bi)
El Jørgensen, Bodil:
Mirakelbrillen. 2005
Bech, Bente:
Den store Halfdan for de små. Alvilda, 2011.
Bech, Bente: De bedste julesange for børn og barnlige sjæle. Alvilda, 2019. Papbog.
Bente Bech har desuden illustreret bl.a. letlæsningsbøger

Læs mere om Bente Bech.

Larsen, Steffen: En b-mus er altid glad. 1998 I: Bøger & Bøger, nr. 2, 1998. (37.13605)
Pressemeddelelse i forbindelse med en udstilling på Center for Børnelitteratur 1.8.-28.9. 2001

Om Bente Bech

Links

Her får man de vigtigste pejlemærker i Bente Bechs forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Tegnestue hvor Bente Bech er tilknyttet

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Bente Bech