Bente Bech

Bente Bech (f. 1956) er en glad tegner. Og man bliver glad af hendes streg, der altid er præcis og uden uldne kanter. Hun ka’ sit håndværk.

Det er dejligt at gå på jagt i Bente Bechs billeder, som indeholder et væld af detaljer. Fx i tegningerne til den største forlagsmæssige succes Duften i Luften (1990), der handler om en lille ’halsbåndmus’(?), der pludselig mærker et duftspor i luften. Den var ellers lige i gang med at samle nødder til den kommende strenge vinter, men nu må ’lysten’ tilfredsstilles før fornuften. Og så går den vilde søgen efter det, som er duftens udspring. Historiens oplæg er af Peter Lind.

22051040

Skoven er stor, dyb og fyldt med kildevæld og skyllende åer (eller er det floder?). Marken rummer et væld af dejlige skærmplanter og blomster, og på den dyrkede jord avles der alle gode former for kål og velsmagende nytteplanter. Musens jagt går fra den dybe skov, over et åbent (og derfor dødensfarligt!) areal med kredsende ørne helt hen til menneskenes bolig, hvor farlige katte ligger på lur efter en lækkerbisken. Og så tilbage til en åben plads mellem træerne, som kantes af et skovbryn, hvor et knejsende egetræ er endemålet. Er landskabet mon dansk? Jo, visse steder, men fx så vandholdige floder kan vi næppe finde her i landet. Og bøndergårdene ligner ikke de tilsvarende danske. Vi er i en blandingskultur og -natur.

Måske har den dygtige tegner allerede i dette (næsten) debutværk haft et internationalt publikum i sigte. Bogen er i hvert fald blevet solgt til udgivelse i Holland, Sverige og USA og er blevet optrykt i mere end fire oplag i Danmark.

Det fine rektangulære og ’vandrette’ bogformat befordrer en læsning med fart over feltet. Billedbogen er næsten som en tegneserie med to (eller tre) fortløbende billeder pr. opslag. ’Kameraet’ hopper rundt, skifter ustandselig vinkel, og der ’zoomes’ frem og tilbage. Snart ser vi musen tæt på og snart som et fjernt objekt i den store skov. Læseren hvirvles rundt i en svimlende dans fra jordens inderste til skovens trætoppe. Det er en herlig rejse.

Fortsættes

Selv om den lille ’lystne’ mus er i livsfare flere gange, overlever den flugten og kan til sidst hengive sig til et orgie af pandekager, som musemor har bagt til sine fem unger og sin flittige(?) ægtemand. For duften i luften var de nybagte pandekager, som hensatte musefar i ekstase. Ja, så voldsomt, at den glemte tid og sted. Og glemte alle forbehold og forsigtighedsregler, som i episoden, hvor den tramper afsted over huskattens hale - forført af duften.

Da musefar så omsider sidder bænket på bogens sidste tegning, beretter han i maleriske talebobler om farerne, og hvordan han heroisk overvandt alt og alle - nedlagde den slemme musvåge, narrede de dumme katte og trodsede farlige elementers rasen. Jo, det er en dygtig mus!

’Beretter han’ ja, det har jeg lige skrevet, men Bente Bechs billedbog er uden ord. Det er os læsere, der sætter ord på billederne. Tegneren gi’r os kun tegninger.

Og det er en tegner, der ka’ sin metier. Her ser man de fineste akvareller med malede konturlinjer. Naturgengivelsen er ’lige i øjet’ - en mælkebøtte ligner - og alle detaljer er formet ’efter naturen’.

Ja og dog - musene er selvfølgelig karikerede, for de ligner den ægte vare, men er dog parodier på ’rigtige’ mus.

Og det karikerede bliver endnu mere fremherskende i den efterfølgende billedbog, som også består af de smukkeste akvareller.

Sussi Syvsovermus (1996), der bygger på en fortælling eller idé af Ingo Milton, har også en mus som hovedperson. Men denne gang er den ikke vågen og aktiv som musen i Duften i Luften , men er tværtimod desperat efter at finde et sted at sove. Den strenge spætte har eksproprieret (altså overtaget) det træ, som musen bor i og sætter den hårdt på porten! Og så tumler musen med sin dyne søvndrukken rundt i verden for at finde et sted, hvor den kan få hvilet ud.

Men overalt er der støj, larm og/eller urolige elementer, som kan hindre søvn og hvile. Musen lægger sig i en hullet sofa på en losseplads, der hjemsøges af en loppekløende hund, en rolig træstamme bliver afgnavet af en bæver, og da musen tager flugten fra dette ’hvilested’ lander den på ryggen af en gråand, der flyver over land og by. Ingen fred og hvile!

Undervejs lader musen sig dumpe ned i en høstak, hvor den bliver mødt med vrede tilråb. For hvem er det, der forstyrrer natteroen?!? Heldigvis er høstakken fyldt med mus, der sikkert alle - ligesom vores helt - har prøvet at finde logi. Og her blandt ’ligemus’ kan hun endelig slappe af og sove godt.