Den franske forfatter Gustave Flaubert hører ubestridt til blandt alle tiders litterære verdenselite. Med sin indtrængende og detaljerige realistiske stil og dybe forståelse for menneskelivets skuffende og tragikomiske aspekter banede han vejen for den realistiske roman, som den ser ud i dag. Med bøger som ”Madame Bovary” og ”Følelsernes opdragelse” overskred Flaubert datidens grænser for anstændighed og udvidede samtidig grænsen for, hvor realistisk fiktionen kan fremstå i litterær form.
136279734
Blå bog
Født: 12. december 1821 i Rouen i Frankrig.
Død: 8. maj 1880.
Uddannelse: College Royal de Rouen, 1830’erne. Flaubert påbegyndte jurastudiet i Paris i 1842, men færdiggjorde aldrig uddannelsen.
Debut: Rêve d'enfer. 1837.
Seneste udgivelse: Prøvelsen af Sankt Antonios. Vandkunsten, 2023. (La tentation de Saint-Antoine, 1874). Oversat af Jens Feilberg og Inger Rønne.
Inspiration: Honoré de Balzac.