g flynn
Foto: Jordan Strauss / Ritzau Scanpix

Gillian Flynn

journalist, cand.mag. Betty Frank Simonsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
g flynn
Foto: Jordan Strauss / Ritzau Scanpix
Main image
Flynn, Gillian
Foto: Forlaget Gad

Indledning

Gillian Flynn er en hurtigt voksende stjerne på såvel den amerikanske litteraturhimmel som på den internationale. Tre romaner er det blevet til indtil videre, hvoraf den seneste, ”Kvinden der forsvandt” er blevet hendes store internationale gennembrud. Alle romaner rammer snart filmlærredet og har store Hollywoodstjerner i hovedrollerne. Flynn skriver thrillers, effektfulde og velfortalte og propfulde af referencer fra popkultur, der vidner om hendes tidligere job som tv-kritiker for det velrenommerede magasin Entertainment Weekly. 

 

 

51973488

Blå bog

Født: 1971 i Kansas City, Missouri, USA.

Uddannelse: BA i Engelsk og Journalistik fra University of Kansas, MA i Journalistik fra Northwestern University, Chicago.

Debut: Sharp Objects. 2006. Roman.

Litteraturpriser: Britisk Dagger Award, 2007.

Seneste udgivelse: En hjælpende hånd. Gad, 2015. (The grownup). Oversat af Nanna Lund. Novelle.

Inspiration: Flynns første store heltinde var Alice i Eventyrland på grund af den store eventyrlyst og nysgerrighed. Af litterære forbilleder nævner hun Joyce Carol Oates, Agatha Christie og Jane Austen.

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Når jeg tænker på min kone, tænker jeg altid på hendes hoved. Først og fremmest hovedets form. Første gang, jeg så hende, var det hendes baghoved, jeg bemærkede, og der var noget utrolig smukt ved det, ved selve formen. Som en glat, hård kerne eller et fossil. Hun havde, hvad victorianerne ville kalde et fint formet hoved. Man kunne let forestille sig kraniet inde under huden.”

”Kvinden der forsvandt”, s. 11.

Gillian Flynn er opvokset i Kansas City, Missouri, i det amerikanske Midtvesten. Begge forældre var universitetslærere, og hendes far underviste i filmvidenskab, hvilket førte til, at Flynn i en tidlig alder kastede sig over uhyggelige thrillerfilm som ”Psycho”, ”Alien” og ”Bonnie and Clyde”. Hun fik tidligt en kærlighed til thriller- og krimigenren og husker, at noget af det første voksenlitteratur, hun læste var Agatha Christie, som hun ikke har sluppet siden.

I Flynns tredje roman ”Kvinden der forsvandt” mister begge hovedpersoner, Nick og Amy, deres jobs inden for medieverdenen, og det bliver udgangspunktet for den nedadgående spiral, som er romanens kerne. Romanen er en slags portræt af Flynns egen generation og hvordan recessionen har påvirket den, og det kender Flynn selv alt til. Efter ti år i et elsket job på det amerikanske ugeblad Entertainment Weekly – et job, der bød på ture til filmsets i New Zealand, Prag og resten af verden og som gav hende en indersiderviden om film og tv, der skinner igennem i hendes romaner – blev hun fyret, sammen med et hav af andre journalister.

Om den tid siger hun: For mig var det interessant, for jeg voksede selv op i 1970’erne, da man lukkede fabrikker og flyttede produktionen ud af landet. Vi kunne iagttage, hvad der skete uden rigtig at forstå det. Nu kom jeg selv til at opleve, hvordan mit eget erhverv ændrede sig i en helt ny og dramatisk retning. Det ønskede jeg at skrive om, for vi er alle meget tæt knyttede til vores arbejde og vores karriere. For mig selv betød det jo en del at blive fyret, for jeg duer ikke til andet. Ud over at skrive har jeg kun forsøgt mig som servitrice, og det var jeg virkelig dårlig til”. (Carsten Andersen: Bestsellerforfatter skriver med et insiderblik om en forkælet generation. Politiken, 2013-07-21).

De to første romaner er således skrevet ved siden af fuldtidsjobbet som journalist, hvorimod ”Kvinden der forsvandt” er skrevet, efter Flynn blev fyret. I en periode, hvor hun var lykkeligt nygift, hvilket dog ikke lyser ud af siderne om Nick og Amy, et ægtepar, der langsomt finder ud af, at de slet ikke kender hinanden. Flynn siger selv, at det var det nye, lykkelige ægteskab, der gav hende lyst til at kigge på forholdet mellem to mennesker, der forestiller sig, at de kender hinanden ud og ind.

Gillian Flynn bor i Chicago med sin mand, advokaten Brett Nolan, deres søn og en stor kat, der hedder Roy. Hun skriver i kælderen på deres victorianske hus, et koldt og uhyggeligt sted, der passer godt til de dystre temaer i hendes bøger. På væggen har hun et skilt hængende, hvor der står ”Leave the crazy here”, som skal minde hende om, at hun ikke skal tage stemningen fra bøgerne med sig ovenpå.

 

Skarpe genstande

”I de sidste år trak min mor alle sine øjenvipper ud. Hun kunne ikke holde fingrene fra dem. Hun efterlod små bunker af dem rundt omkring på bordene. Jeg legede, at de var små feers reder. Jeg kan huske, at jeg fandt to lange blonde vipper fastklistret til min fod, og jeg beholdt dem i ugevis ved siden af min pude.”
”Skarpe genstande”, s. 99.

Hovedpersonen i Gillian Flynns ”Sharp Objects” fra 2006 (”Skarpe genstande”, 2007) er journalist, som Flynn selv har været det. Camille bliver af sin redaktør i Chicago sendt hjem til fødebyen Wind Gap i Missouri for at skrive om nogle mystiske børnemord. To piger er forsvundet, og den ene er allerede fundet dræbt.

Romanen er en thriller, som alle Flynns romaner er det, men med et noget anderledes persongalleri. Den forholdsvise unge Camille er en lone wolf; hun er flyttet til Chicago for at komme langt væk fra familien og lillebyen og bor i en etværelses lejlighed, som hun aldrig rigtig har fået indrettet, og så skærer hun i sig selv. Hendes krop er dækket af ar fra de ord, hun har skåret ind i huden. Forholdet til moren er mere end betændt, hendes far har hun aldrig mødt, og lillesøsteren døde under mystiske omstændigheder, da hun var meget ung. Hun har været i behandling for sin cutting og har egentlig fået bugt med det, men da hun vender tilbage til fødebyen, blusser det op igen. Alt hvad hun oplever, får et fysisk udtryk ved hjælp af ordene skåret ind i hendes hud: ”Hun tog min hånd og sendte mig et sødt, ægte smil og kærtegnede min håndflade. Det kunne have føltes meget bedre end nogen anden berøring i min liv, men pludselig sukkede særling på min venstre læg.” (s. 230).

26541336

Camille finder ud af, at de to piger på ni og ti, som er blevet myrdet, på forunderlig vis minder om hende selv som barn. De var begge ”drengepiger” og ikke bange for at sige fra. Da hun begynder at interviewe dem, der kendte pigerne, viser det sig, at begge har haft problemer med autoriteter og har udvist voldelige tendenser.

Allerede her i debutromanen møder man et tema, der går igen hos Flynn: De komplicerede og på ingen måde forherligede kvindelige karakterer. Kvinder dominerer og mænd glider i baggrunden i ”Skarpe genstande”, og mødre er ikke nødvendigvis de varme, omsorgsfulde væsener, vi plejer at se dem som.

 

 

 

 

Mørke steder

”Som en dagdrømmende skolepige kørte jeg hjem og tænkte imens på Ben. Siden jeg var syv, havde jeg set de samme glimt af ham fra det hjemsøgte hus: Ben med sort hår og glat ansigt og hænderne knuget sammen om en økse, der braser til angreb hen ad gangen mod Debby, mens en summende lyd strømmer ud gennem hans sammenknebne læber.”
”Mørke steder”, s. 137.

Som i Flynns øvrige romaner foregår ”Dark Places” fra 2009 (”Mørke steder”, 2010) i det amerikanske Midtvesten. Netop det Missouri, som Flynn selv stammer fra. Også her har vi at gøre med en kvindelig hovedperson, som er mærket for livet. Libby Day var syv år gammel, da hendes to søstre og mor blev slået ihjel på makaber vis. Man mente, at mordet var begået af en satanistisk kult, som Libbys storebror var en del af. Femogtyve år senere har Libby stadig svært ved at få sit liv til at hænge sammen. Den store sorg fylder hele hendes liv, ligesom vi hele tiden fornemmer dystre hemmeligheder, der trænger sig på.

At det er en temmelig plaget hovedperson, vi har med at gøre, er tydeligt fra romanens første sætning: ”Jeg har en ondskab i mig, så levende som et organ. Sprætter man min mave op, glider den måske ud, kødfuld og mørk, og lander på gulvet, så man kan trampe på den. Det er Day-familiens blod.” Libbys bror var femten år gammel, da mordene skete, og Libby, den eneste anden overlevende, vidnede mod ham og fik ham fængslet på livstid. ”Mørke steder” udstiller hysteriet omkring satanisme, som i 1980’erne rullede ind over USA. Mange forbrydelser og ting, der viste sig ikke at være forbrydelser, blev fejlagtigt kædet sammen med satanisme.

27992730

Libby kontaktes af en gruppe mennesker, der har dannet en besynderlig klub. De kalder sig ”Mordklubben” og beskæftiger sig med kendte, bizarre mord og forsøger at opklare hidtil uopklarede mordgåder. De vil gerne tale med hende, og Libby indvilger, da hun har brug for pengene. Det bliver hurtigt klart, at alle har studeret mordet nøje og er overbeviste om, at Ben er uskyldigt dømt. Libby har ikke lyst til at genåbne sagen, men gør det alligevel og konfronteres med både sin fængslede bror og forsvundne far undervejs.

Historien fortælles skiftevis af Libby og af Ben og deres mor, Patty, gennem flashbacks fra den dag, hvor mordene blev begået. Efterhånden som Libby nærmer sig den sande morder, kommer læseren tættere på sandheden gennem flashbacks fra morddagen. Flynn er eminent til at skabe uhygge og spænding ved hjælp af små virkemidler: detaljer i et ansigt, et smil på det forkerte tidspunkt, smukke kvinder, som måske ikke er helt tilregnelige. 

”Mørke steder” filmatiseres med skuespillerinden Charlize Theron i hovedrollen som Libby Day.

 

Kvinden der forsvandt

”Det var, som om hun havde efterladt en bunke hud og sin sjæl på gulvet, og ud var trådt en ny, kold og bitter Amy. Min kone var ikke længere min kone, men derimod en hård og skarp knude, der hele tiden udfordrede mig til at løsne hende op, og jeg kunne ikke klare opgaven med mine tykke, lamme, nervøse fingre.”
”Kvinden der forsvandt”, s. 63.

Flynn siger selv om sin tredje roman, at hun gerne ville undersøge dynamikken i et ægteskab. De to første romaner havde ensomme og ret isolerede kvinder som hovedpersoner, og nu ville hun ind og undersøge, hvad der foregår mellem to mennesker, der lever sammen.

Et ægteskabs kollaps er temaet for ”Gone Girl” fra 2012 (”Kvinden der forsvandt”, 2013). Nick og Amy møder hinanden i New York i en periode, hvor alt går strygende, der er penge i luften, gode fester fulde af ”sorte brillestel, smart hår, mørke skjorter og lyngfarvede rullekravesweatre.” (s. 21). Deres møde får vi beskrevet gennem gamle dagbogsoptegnelser fra Amy og senere gennem Nicks noget anderledes beskrivelse af den første, stormende forelskelse. Både Nick og Amy har gode mediejobs, og Nick leverer et godt portræt af halvfemsernes New York og af sin egen storhedstid: ”Det var dengang, da folk stadig læste ord på papir, dengang der stadig var nogle, der interesserede sig for, hvad jeg mente og tænkte.

29957045

Jeg kom til New York i slutningen af 90’erne, i de gode tiders sidste krampetrækninger, selv om ingen vidste det dengang. Det vrimlede med journalister og skribenter i New York, for der var masser af medier at skrive for: blade, magasiner, aviser – og rigeligt af dem. Det var dengang, internettet stadig var et eksotisk kæledyr, der stod bundet ovre i et hjørne – smid lidt godbidder hen til det, se det danse i den korte snor, det slår os i hvert fald ikke ihjel.” (s. 13).

Da først Nick og senere Amy mister deres gode mediejobs, begynder det at gå galt mellem dem. Nick overtaler Amy til at flytte med hjem til hans fødeby i Missouri, fordi begge hans forældre er syge. Flytningen til provinsen er hård, især ved Amy, der er født og opvokset i New York og nu føler sig isoleret og tilsidesat. En dag vender Nick hjem fra arbejde og finder døren stående åben. Møblerne er væltet i stuen, politiet finder spor efter blod i køkkenet, og Amy er pist væk. Mistanken falder straks på Nick, men måske er det også det, der er meningen.

”Kvinden der forsvandt” er en nervepirrende thriller, og det særligt effektfulde ved den er måden, den fortælles på. Der skiftes mellem Nick og Amy, og det går efterhånden op for læseren, at man ikke rigtig kan stole på nogen af dem. Begge er eksperter i at manipulere med hinanden, sig selv og læseren ved at fordreje sandheden, tilbageholde oplysninger og lave nye fortællinger, og derved bliver romanen på en måde en demonstration af psykopati. Og afslører samtidig, at en form for psykopati ligger gemt i ethvert samliv – to parter kappes om at fortælle sandheden om deres forhold, hver mener at kende den bedst, og sandheden ligger et sted midt imellem.

Gillian Flynn har selv skrevet manuskriptet til filmatiseringen af ”Kvinden der forsvandt”, som produceres af Reese Witherspoons produktionsselskab.

Genrer og tematikker

Rædsel er et gennemgående tema hos Gillian Flynn, som har været optaget af at skabe den, siden hun som tiårig øvede sig på at gengive Anthony Perkins’ afsluttende smil i filmen ”Psycho”. Det er rædslen i detaljen, der er interessant i hendes romaner, netop som smilet, der sekundet efter kan afløses af noget helt andet og mere uhyggeligt.

Flynns romaner er desuden befolket af ubehagelige kvinder. Hendes kvinder synes så afgjort at slå mændene af pinden, når det drejer sig om manipulation og kalkuleret ondskabsfuldhed. Det har medført flere beskyldninger om misogyni og spekulationer om Flynns ”dybe uvilje mod kvinder”.

Flynn ser selv de ondskabsfulde kvinder som et udtryk for sin feminisme: ”Handler det virkelig alt sammen kun om pigemagt og you go girl? For mig må feminisme også kunne rumme den tanke, at kvinder er i stand til være skurke. Noget, der virkelig irriterer mig, er denne her idé om, at kvinder er medfødt gode, medfødt omsorgsfulde. I litteraturen kan de selvfølgelig være ualmindeligt modbydelige, ja nærmest dæmoniske vampede og bitchede typer, men det er stadig lidt af en konvention, at en kvindelig hovedperson ikke kan være lige så pragmatisk ond og egoistisk.” (Oliver Burkeman (Oversat af Niels Ivar Larsen): ”Jeg begræder manglen på kvindelige skurke”. Information (og The Guardian), 2013-06-14).

 

Beslægtede forfatterskaber

Flynn ser mange film, og hendes romaner virker filmiske i deres opbygning, ligesom de trækker på et enormt kendskab til tv- og popkultur, der i en årrække var Flynns fagområde. På sin vis kan man sige, at det er film og serier som ”Psycho”, ”Rosemary’s Baby” og ”Twin Peaks”, der har været den største inspirationskilde og er mest beslægtede med hendes forfatterskab.

Det er også oplagt at nævne en klassiker som Truman Capotes ”Med koldt blod” (1966) i forbindelse med Flynns ”Mørke steder”. ”Med koldt blod”, der var en klar inspiration for Flynn, foregår også i en lille by i det amerikanske Midtvesten, og læseren følger også her i en morders fodspor. Til forskel fra Flynns roman omhandler denne dog en virkelig hændelse, nemlig mordet på en landmand, hans kone og deres to børn i Kansas. ”Med koldt blod” beskriver mordenes effekt på det lille landsbysamfund, de to morderes indbyrdes forhold og deres motiv for at begå massemordene, noget som også er omdrejningspunktet for ”Mørke steder”.

Andre beslægtede forfatterskaber er Patricia Highsmith, Alice Sebold og Kate Atkinson.

 

Bibliografi

Romaner

Flynn, Gillian:
Skarpe genstande. Jentas, 2007. (Sharp Objects, 2006). Oversat af Anne Mette Poulsen.
Flynn, Gillian:
Mørke steder. Jentas, 2010. (Dark Places, 2009). Oversat af Anne Mette Poulsen.
Flynn, Gillian:
Kvinden der forsvandt. Gads Forlag, 2013. (Gone Girl, 2012). Oversat af Charlotte Amalie Egede Glahn.

Novelle

Flynn, Gillian:
En hjælpende hånd. Gad, 2015. (The grownup). Oversat af Nanna Lund.

Film

Film

Fincher, David:
Kvinder der forsvandt. Biografpræmiere den 23. oktober 2014

Om forfatterskabet

Web

Her kan du finde interviews, essays og meget andet.
Forfatterens danske forlag, hvor der ligger en lille film med Gillian Flynn, baggrundsstof, med mere.

Interview

Holm, Ester Skibsted:
Fra myrebøddel til krimiforfatter. Information, 2013-03-07.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Gillian Flynn

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Andersen, Carsten:
Bestsellerforfatter skriver med et insiderblik om en forkælet generation. Politiken, 2013-07-21.
Burkeman, Oliver (Oversat af Niels Ivar Larsen):
“Jeg begræder manglen på kvindelige skurke”. Information (og The Guardian), 2013-06-14.