Nadine Gordimer

Artikel type
voksne
journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information
Main image
Gordimer, Nadine

Nadine Gordimer er Sydafrikas samvittighed. Med poetisk pen og skarphed skærer hun igennem, palperer det hvide apartheid-styres bevidsthed og udstiller de fordomme og den racisme, det byggede på. I sine efterhånden utallige værker undersøger hun de politiske vilkår i Sydafrika op igennem det 20. århundrede og viser, hvordan de politiske kår trænger ind i personernes liv – selv helt ind under dynen.
Se endvidere FaktaLink-artiklerne "Apartheid i Sydafrika" og "Nobelprisen".

27627994

 

Blå bog

  • Født: 20. november 1923 i Springs, Sydafrika.
  • Uddannelse: Uddannet på katolsk klosterskole, efterfulgt af et år på Witwaterstrand University.
  • Debut: “Face to Face: Short Stories”, 1949.
  • Litteraturpriser: WH Smith Literary Award, 1961. James Tait Black Memorial Prize, 1971. Booker Prize for Fiction, 1974. Scottish Arts Council Neil M. Gunn Fellowship, 1981. Premio Malaparte, 1985. Nelly Sachs Prize, 1986. Nobelprisen i litteratur, 1991. International Primo Levi Literary Award, 2002. Mary McCarthy Award, 2003.
  • Seneste udgivelse på dansk: “Beethoven var en sekstendedel sort - og andre fortællinger”, 2009.
  • Dansk forlag: Gyldendal.

Indledning

“Det er rigtigt. Sortheden var en handske. Og overalt, over hele dig, var det sorte et dække. Noget Gud gav dig at gå med. Nedenunder måtte du være hvid ligesom mig... Eller blegt brunlig, det er mit portugisiske blod... Hvid ligesom mig, for det var hvad jeg fik at vide da jeg skulle lære ikke at have fordomme: indenunder er de alle sammen ligesom os. Ingen sagde vi er akkurat ligesom dig.”
Nadine Gordimer: “Et naturens lune”, side 239.

Nadine Gordimer er Sydafrikas samvittighed. Med poetisk pen og skarphed skærer hun igennem, palperer det hvide apartheid-styres bevidsthed og udstiller de fordomme og den racisme, det byggede på. I sine efterhånden utallige værker undersøger hun de politiske vilkår i Sydafrika op igennem det 20. århundrede og viser, hvordan de politiske kår trænger ind i personernes liv – selv helt ind under dynen. 

Læs også FaktaLink-artiklerne “Apartheid i Sydafrika” og “Nobelprisen” .  

Blå bog

  • Født: 20. november 1923 i Springs, Sydafrika.
  • Uddannelse: Uddannet på katolsk klosterskole, efterfulgt af et år på Witwaterstrand University.
  • Debut: “Face to Face: Short Stories”, 1949.
  • Litteraturpriser: WH Smith Literary Award, 1961. James Tait Black Memorial Prize, 1971. Booker Prize for Fiction, 1974. Scottish Arts Council Neil M. Gunn Fellowship, 1981. Premio Malaparte, 1985. Nelly Sachs Prize, 1986. Nobelprisen i litteratur, 1991. International Primo Levi Literary Award, 2002. Mary McCarthy Award, 2003.
  • Seneste udgivelse: “Beethoven var en sekstendedel sort - og andre fortællinger”, 2009.
  • Dansk forlag: Gyldendal.

Baggrund

Nadine Gordimer blev født den 20. november 1923 i Springs, Transvaal, en lille by nær Johannesburg i Sydafrika. Hendes forældre, Isidore og Nan Gordimer er begge jødiske immigranter, hendes far fra Litauen og hendes mor fra England.

Gordimer blev uddannet på en katolsk klosterskole. Hun opholdt sig meget hjemme, da hun var barn, fordi familien frygtede, at hun led af dårligt hjerte. Allerede tidligt begyndte hun at lege med ordene, og hun fik udgivet sin første novelle i det liberale Johannesburg-magasin Forum i 1937, da hun var 15 år.

Da Gordimer var 21-22 år læste hun på Witwaterstrand University i et år, men hun afsluttede aldrig en universitetsuddannelse. Til gengæld fik hun her vakt sin politisk bevidsthed. Som hun fortæller: “Det var første gang i mit liv, at jeg oplevede at være sammen med sorte på lige fod, og det var mere eller mindre begyndelsen på min politiske bevidsthed.” (Jannika Hurwitt: Nadine Gordimer. Sommeren 1983). Efter året på universitetet dedikerede hun sig fuldstændig til at skrive, og året efter at apartheid-styret blev indført, udkom hendes første samling af noveller “Face to Face”, i 1949, som blev efterfulgt af romanen “The Lying Days” i 1953.

I 1954 blev Gordimer gift med kunsthandleren Reinhold Cassier, som senere etablerede sit eget galleri. Ægteskabet varede til 2001, hvor Cassier døde af en lungesygdom. Sammen fik parret sønnen Hugo Cassier, som er filmskaber i New York. Faktisk har Gordimer og Hugo arbejdet sammen på et par dokumentarprogrammer, blandt andet tv-dokumentaren “Choosing Justice: Allan Boesak”. I det hele taget har Gordimer en bredspektret karriere bag sig. Hun har undervist på adskillige universiteter i USA, hun har forfattet fiktion, ikke-fiktion om sydafrikanske emner og lavet tv-dokumentar. Derudover har hun lavet manuskriptet til BBC-filmen “Frontiers” fra 1989 og til fire ud af syv afsnit til et tv-drama baseret på en af Gordimers egne noveller med titlen “The Gordimer Stories”.

Gordimer har fået 15 æresgrader fra universiteter i USA, Belgien, Sydafrika, og fra York, Oxford og Cambridge Universiteter i England. Hun har fået tildelt den franske ærestitel l’Ordre des Arts et des Lettres, og hun er vicepræsident for Internationalt PEN – en verdensomspændende organisation af skribenter, der kæmper for det frie ord, og hun er medlem af the Royal Society of Literature. I 1987 grundlagde hun the Congress of South African Writers (COSAW), en forening som opstod ud fra et behov for en forfattergræsrodsorganisation, der arbejdede for at promovere litteratur og genoprette ubalancerne i apartheid-periodens undervisning. Og i 1991 modtog Nadine Gordimer Nobels Litteraturpris for hele sit daværende forfatterskab. Her hedder det blandt andet: “Gordimer skriver med en intens umiddelbarhed om ekstremt komplicerede personlige og sociale forhold i sit miljø. Samtidig med at hun føler et politisk engagement – og handler på den baggrund – så lader hun det ikke styre sin litteratur. Og dog, ved at hendes litterære værker giver dyb indsigt i den historiske proces, hjælper de samtidig med at forme processen.” (The Nobel Prize in Literature 1991: Nadine Gordimer. www.nobelprize.org).