Jacob Hedegaard Pedersen

Mathias F. Clasen, 2004.
Main image
Hedegaard Pedersen, Jacob
Fotograf: Lars Skaaning / POLFOTO

Indledning

Jacob Hedegaard Pedersen skriver romaner for børn og unge, men flere af bøgerne kan også læses med udbytte af voksene. Jacob Hedegaard Pedersens universer er fyldt med isnende gys, uhygge og mystik. Kampen mellem det gode og det onde er et gennemgående tema.

 

25095375

Blå bog

Født: 1974 i Horsens. Opvokset i Hundslund.

Uddannelse: Studentereksamen fra Odder Amtsgymnasium (1993) og lærereksamen fra Jelling Statsseminarium (1999).

Debut: Dyret - Apokalypser. Hovedland, 1995. (Tarot bog, 1). Novellesamling.

Priser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Nilrems rejse. Hovedland, 2008.

 

Artikel type
boern

Baggrund

Forfatter Jacob Hedegaard Pedersen debuterede allerede som 21-årig med novellesamlingen DyretApokalypser, som er første bog i fem-binds-serien Tarot-bøgerne (indtil nu er de fire første bind udkommet). Udover Tarot-bøgerne har Hedegaard Pedersen fået udgivet Dværgenes Krønike, som er en fantasy-serie i fem bind. Forfatteren skriver primært for børn og (især) unge, men flere af bøgerne kan også med udbytte læses af voksne; det gælder særligt de uhyggelige Tarot-bøger.

Der er en stor spændvidde i den unge skribents forfatterskab. Jacob Hedegaard Pedersen er interesseret i at afsøge nye veje, men han arbejder også med helt traditionelle genrer og historier. Han holder tydeligvis af at fortælle den gode historie, men er altså ikke bleg for at eksperimentere. Og så bliver han bedre og bedre med tiden!

I Tarot-bøgerne, som nogle gange kaldes Vesterbæk-serien (fordi de for det meste foregår i den fiktive og temmelig uheldssvangre provinsby Vesterbæk), er fokus på uhyggelige hændelser, krimiplots og ondskabens væsen, mens Dværgenes Krønike er en formfuldendt og konventionel episk fantasy-saga af den tolkienske slags.

Jacob Hedegaard Pedersens forfatterskab byder udover spændende historier også på filosofiske overvejelser, refleksioner over livet som ung i halvfemserne, psykologiske portrætter, storslåede fantasyverdener, isnende gys, uhyggelige fremtidsvisioner og meget andet.

Livet hidtil

Jacob Hedegaard Pedersen er født i 1974 i Horsens. Da forfatteren havde skrevet sit første manuskript, begyndte han at sende det ind til forskellige forlag. Men han fik 13 afslag, før forlaget Hovedland antog manuskriptet, som blev til Dyret – Apokalypser. Det var i 1995, og siden har han været ved samme forlag.

I dag bor Jacob Hedegaard Pedersen i den lille by Rask Mølle, som ligger vest for Horsens. Her arbejder han som lærer på Rask Mølle Skole. Egentlig ville han ikke være skolelærer. Hans oprindelige ønske var at læse dramaturgi i Århus, men da han ikke blev optaget på studiet i første omgang, valgte han at læse til folkeskolelærer i Jelling. Da han blev færdig, fik han job på Rask Mølle Skole, hvor han bl.a. underviser i dansk – et job, han er meget glad for.

Vesterbæk

Serien om Vesterbæk består indtil videre af fire bind: én novellesamling og tre romaner (og der er planlagt endnu et bind i serien). Serien kaldes også Tarot-bøgerne, fordi de er inspirerede af de såkaldte tarotkort, som er et ældgammelt, okkult kortspil, der bl.a. bruges af spåmænd og -koner.

Det første bind i serien, Dyret – Apokalypser, er Jacob Hedegaard Pedersens debut. Bogen er en ambitiøs novellesamling, som består af 22 historier, og hver enkelt historie er inspireret af ét af kortene i ”Den store Arkana”, som er en del af et sæt tarotkort.

De 22 historier er meget forskellige, og Hedegaard Pedersen bevæger sig hjemmevant i adskillige genrer – som der står på bagsiden af bogen, ”Det er gys og realisme, fantasy og realisme, science fiction og realisme”. Som det gælder for Hedegaard Pedersens øvrige forfatterskab, er det altså især de fantastiske genrer (horror, fantasy og science fiction), der trækker.

Flere af historierne er meget grænseoverskridende, idet de indeholder ekstreme skildringer af vold og sex – ligesom amerikanske Bret Easton Ellis’ kontroversielle roman American Psycho, som også har været inspiration for ”Dyret”. For flere anmeldere var dette for meget: Jyllands-Postens anmelder skrev, at bogen gav ham kvalme; han kaldte den en ”led bog”. I et interview med Weekend-Avisen forklarede forfatteren dog, hvorfor flere af historierne er så ekstreme: ”Vold og sex er de virkemidler jeg bruger til at fortælle historien med. At neddæmpe det ville være at legalisere det – læseren ville ikke væmmes, ikke lade sig gå på af det.”

Den anden bog i serien, Gravskrifter , foregår i den lille by Vesterbæk. Politifolkene Evald Thomsen og Bjarne Ziel sendes ned til havnen, hvor en ung kvinde er fundet myrdet. Det grusomme mord er dog blot starten på en række ekstremt voldelige drab, som ryster den ellers så stille by. Gravskrifter starter (næsten) som en nogenlunde almindelig krimi, men bag realismen lurer hele tiden okkulte kræfter ... og havde politifolkene vidst, hvad de blev rodet ud i, var de nok blevet under dynen den dag!

22100319

Tredje bog i serien, Flugten fra, foregår ligeledes i Vesterbæk. Kæresteparret Stig og Karen er vendt hjem efter nogle års ophold i USA, hvor Stig har uddannet sig til arkitekt. De bor midlertidigt hos Stigs forældre, og mens Karen hurtigt finder et job, er det sværere for Stig at få arbejde. Det fører til kurrer på tråden mellem de to, og snart slår Karen op. Stig skejer ud med sin gamle ven Niels, og de to beslutter at flytte sammen i en lejlighed i Århus. Her får Stig nye oplevelser og nye venner, men der er noget underligt ved det tomme værelse i lejligheden ...

”Flugten fra” byder på et gensyn med flere personer fra tidligere Vesterbæk-historier. Hovedpersonerne, og især Stig, kendes bl.a. fra novellen ”Tålmod” i Dyret. Romanen starter meget roligt, nærmest søvndyssende, og vi skal et godt stykke over halvvejs ind i bogen, før historien for alvor tager fat. Den første halvdel er en virkelighedstro skildring af to unge menneskers parforhold og især Stigs tanker og overvejelser omkring dette, mens anden halvdel af romanen portrætterer Stigs liv som ungkarl. Romanen giver et fascinerende billede af ungdomslivet sidst i halvfemserne, og forfatteren beskriver med dygtighed den stille desperation – ensomheden, dekadencen – som ofte følger med dette liv. Men udover at være en dygtigt udført samtidsskildring og et præcist generationsportræt, er romanen en psykomorderroman med et blidt strejf af noget overnaturligt. Hedegaard Pedersens dystre tilbøjeligheder som forfatter fornægter sig altså ikke. Hans Århus er et letgenkendeligt Århus, ligesom hans personer er letgenkendelige typer, men der er alligevel noget galt. Der er ligesom sprækker i byen, og sprækkerne bliver kun større og mere synlige, efterhånden som Stigs virkelighed begynder at smuldre.

I fjerde bog i Vesterbæk-serien, Den gamle biograf, skal den gamle biograf i Vesterbæk til at genåbne, men under premieren begås et mystisk mord – den myrdede findes tappet for blod foran lærredet, og der er ingen spor af blodet på gerningsstedet. Det er ikke første gang, det sker i biografen: før Anden Verdenskrig, da biografen åbnede, fandtes også en kvinde myrdet og drænet for blod. ”Den gamle biograf” er en kollektiv roman, som introducerer os til mange forskellige personer, hvis liv i forskellig grad bliver vævet sammen. Romanens personer har alle Vesterbæk tilfælles, men de lever i forskellige tider, og romanen udspiller sig dels i 1800-tallet, dels før og under Anden Verdenskrig, og dels i 1990erne. Der er gensyn med flere personer fra tidligere Vesterbæk-historier, bl.a. politimanden Evald Thomsen og avisredaktøren Clas Clemmentsen. Men den egentlige hovedperson er Vesterbæk, og vi får her et spændende indblik i byens vækst fra søvnig soveby til industrialiseret, geskæftig – og hjemsøgt soveby! Denne roman, som det tog Jacob Hedegaard Pedersen halvandet år at skrive, er dels en overnaturlig krimi, dels fragmenter af Vesterbæks fascinerende slægtshistorie.

Vesterbæk er Jacob Hedegaard Pedersens opfindelse, ligesom byen Derry er Stephen Kings opfindelse, eller som Twin Peaks er David Lynchs opfindelse. Og ligesom hos forfatterens forbilleder, er der noget helt galt i Vesterbæk – som det fremgår af det følgende citat fra Gravskrifter, hvor politimanden Bjarne betragter et mishandlet mordoffer: ”Jeg ser ned på kødet på jorden. Det her er ikke Vesterbæk. Det her er ikke den by jeg kender ud og ind og er vokset op i. Det er ikke her, jeg har været barn. Og dog. Måske er det her Vesterbæk. Det virkelige, ægte Vesterbæk, som jeg blot har lukket øjnene for. Det Vesterbæk, der lever og ånder gennem død. Måske er det en Dødens stad, jeg har viet mit liv til at beskytte. En beskyttelse, som den ikke ønsker.”

Dværgene

Dværgenes Krønike er en fantasy-serie, som består af fem bind: Dværgene (2001), Gudesletten (2001), Heksen fra Morg (2002), Bjergenes rødder (2003) og Den store Jordskælvskløft (2004).
Bøgerne handler om tre dværge – Hitch Skiffer, Willfang Koks og Flint Fedt – som bor i Bjergriget. Dværgenes største ønske er at blive medlemmer af Dværgeridderordenen, men i ”Dværgene” lærer vi at de alle bliver forbigået ved udnævnelsen af nye riddere. Deres eneste mulighed for at bliver dværgeriddere er nu at finde Willfangs fætter, Caspian Koks; en kendt opdagelsesrejsende, som er forsvundet. På deres færd i Verdenen får vennerne snart følgeskab af Broder Titzel, som er munk ved Aliestors Orden, og den omflakkende tyv Tilde. Men farerne lurer overalt ...

23519704

I seriens næste bind, ”Gudesletten”, tjener Hitch, Willfang og Flint til deres rejse ved at hjælpe med genopbygningen af et gammelt slot. Snart begynder forsyningerne at udeblive, og det viser sig, at karavanerne med byggematerialer bliver bestjålet. Dværgene, Titzel, Tilde samt troldmanden Nilrem drager ud for at undersøge det. Taler rygterne virkelig sandt? Er varulve og en dæmon fra en anden dimension indblandet i røverierne?

I ”Heksen fra Morg” er dværgene og deres venner rejst videre til Moseby. De har endnu ikke fundet Caspian Koks, og snart får de nye problemer at tænke på, da en ondskabsfuld heks forvandler Nilrem til en krage og stjæler en dødsensfarlig magisk bog fra ham.

Efter kampen mod den uhyggelige heks fra Morg drager dværgene og deres venner i ”Bjergenes rødder” tilbage til Moseby. En gamravn har fortalt Willfang, at den har oplysninger om Caspian Koks – men prisen for oplysningerne er særdeles høj! Dværgene må finde arbejde i Moseby for at betale fuglen, men snart afbrydes de af dårlige nyheder: ondskaben er for alvor sluppet løs i Verdenen, og Bjergriget er under belejring af de farlige bjergmænd. Dværgene må drage hjem for at forsvare deres rige ...

I ”Den store Jordskælvskløft” er der lagt op til den endegyldige kamp mellem det Gode og det Onde. Jagten på Caspian Koks er næsten glemt, mens en hær af bjergmænd – anført af den rædselsfulde dæmon Cania – rykker nærmere og nærmere. En dimensionsportal er blevet åbnet, og det er kun et spørgsmål om tid, før den ondeste af de onde, Lawilna, melder sin ankomst ...

Dværgenes Krønike er inspireret af rollespillet Dungeons & Dragons. Jacob Hedegaard Pedersen mødtes gennem fire-fem år med sine to yngre brødre samt to kammerater for at spille dette rollespil, og spillene blev optaget på bånd og nedskrevet. Og efter at have set fantasygenrens succes med Harry Potter-bøgerne og Ringenes Herre-filmatiseringerne, besluttede Hedegaard Pedersen sig for at skrive Dværgenes Krønike. Og det gik stærkt! Første bog tog det en uge at skrive, for forfatteren havde jo allerede historien i grove træk.

Bøgerne er meget populære. I en artikel fra februar 2004 kan man læse, at de nu er optrykt i 24.000 eksemplarer; det er skyhøje tal for danske bøger! Og anmelderne har også været ganske begejstrede – som én skrev i Politiken: ”Så, Tolkien! Pas på ryggen!” Og som der står bag på bind 5: ”Jacob Hedegaard Pedersens Dværgenes krønike er blevet et hit i skolen og i fritiden. Serien appellerer til børn og unge, der er interesseret i fantasy, eventyr og en drabelig god historie.”

En mangesidig forfatter

I Jacob Hedegaard Pedersens forfatterskab er der spændvidde – fra det traditionelle til det eksperimenterende og personlige. Og med sine forskellige bøger rammer han formentlig en bred målgruppe, idet der er noget for enhver. Og om han skriver for voksne eller for børn, går forfatteren ikke så højt op i: ”Om det er voksen- eller børnebøger, er for mig ligegyldigt. Det handler om den gode historie og om at have lysten til at skrive”, som han siger i et interview.

Forfatteren samler inspiration fra mange forskellige kilder, men især er han påvirket af film og bøger. Fx siger han om historierne i Dyret, at de alle sammen kommer ”fra en eller anden ur-suppe, de er som små dele af en eller anden mytologi, som jeg har samlet op fra film og rollespil og bøger.”

21467634

Og udover at byde på fortælletekniske finurligheder, fx i Gravskrifter, hvor samme historie er fortalt fra flere forskellige synsvinkler, har Jacob Hedegaard Pedersens forfatterskab også et postmoderne islæt; fx dels i kraft af forfatterens mange referencer til virkelige bøger, film, personer m.v. (fx i Den gamle biograf, hvor vampyren Gabriel Würtz med sætningen ”Jeg drikker aldrig ... vin” refererer til den klassiske Dracula-film fra 1931, hvori skuespilleren Bela Lugosi på gebrokkent engelsk siger ”I never drink ... wine” ) – og dels i kraft af at han flere steder refererer til sig selv; fx i Flugten fra, hvor Niels fortæller om sit besøg på forlaget Hovedlands hjemmeside (Hovedland er Hedegaard Pedersens forlag):
”»Jeg har lige fundet en fed home page. Www.hovedland.dk.« Niels bavler løs. En tjener kommer ud. Jeg bestiller en cola og en ny fadbamse. Det samme gør Nadia. Niels bestiller en fad. »Der var alt muligt lort, men så var der det her om Universets Herskere. Sådan en historie. Rimelig fed. De var oppe og slås og ville slå hinanden ihjel.«”

Denne historie om Universets Herskere er selv samme fortælling, som udspilles i ”Dyret” og ”Gravskrifter”. Og i ”Dyret” fortælles om en ung fyr: ”Hans blik løb hen over gysersamlingen, der først og fremmest bestod af King-værker, men også rummede andre af de store gysermestre som Dean R. Koontz, Edgar Allan Poe, H. P. Lovecraft, Jacob H. Pedersen og Clive Barker.”

Den unge forfatter er ganske vist endnu ikke på højde med de amerikanske og engelske gysermestre – men indtil videre har han fremvist en imponerende idérigdom og alsidighed, så hvem ved, hvad fremtiden bringer fra den ambitiøse Jacob Hedegaard Pedersen?

Bibliografi

Bøger af Jacob Hedegaard Pedersen

Hedegaard Pedersen, Jacob:
Tarot Bog 1: Den store Arkana: Dyret – Apokalypser 1995. Del af serie.
Hedegaard Pedersen, Jacob:
Tarot Bog 2: Den lille Arkana – Stokkene : Gravskrifter 1996. Del af serie.
Hedegaard Pedersen, Jacob:
Tarot Bog 3: Den lille Arkana – Bægrene : Flugten fra 1998. Del af serie.
Hedegaard Pedersen, Jacob:
Tarot Bog: Den lille Arkana – Mønterne : Den gamle biograf 2000. Del af serie.
Hedegaard Pedersen, Jacob:
Dværgene. 2001. Del af serien: Dværgenes Krønike – Bog 1.
Hedegaard Pedersen, Jacob:
Gudesletten. 2001. Del af serien: Dværgenes Krønike – Bog 2.
Hedegaard Pedersen, Jacob:
Heksen fra Morg. 2002. Del af serien: Dværgenes Krønike – Bog 3.
Hedegaard Pedersen, Jacob:
Bjergenes rødder. 2003. Del af serien: Dværgenes Krønike – Bog 4
Hedegaard Pedersen, Jacob:
Den store Jordskælvskløft. 2004. Del af serien: Dværgenes Krønike – Bog 5.
Hedegaard Pedersen, Jacob:
Høst. 2005.
Hedegaard Pedersen, Jacob:
Nilrems rejse. 2008. Fantasy.

Artikler om Jacob Hedegaard Pedersen

Abrahamsen, Jeppe Dong:
Frikvarter fra realismen. 2004. I: Folkeskolen: Portræt & interview, 9/7-2004.
Andersen, Carsten:
Dværgenes herre. 2001. I: Politiken: Portræt & interview, 26/12-2001, sektion 2, s. 4.
Kassebeer, Søren:
Apokalypser i Jelling. 1998. I: Berlingske Tidende: Portræt & interview, 7/7-1998, sektion 2, s. 1.
Bjørnvig, Bo:
Advarsel. 1995. I: Weekend-Avisen: Portræt & interview, 29/9-1995, 3. sektion, s. 1.
Thøgersen, Henning:
Min mor synes jeg er plat. 1995. I: Ekstra-Bladet: Portræt & interview, 24/9-1995, 2. sektion, s. 2.

Links

Omfattende portræt fra ForfatterNet.