Jørn Lier Horst
Foto: Dag Nordsveen

Jørn Lier Horst

cand.mag. og cand.comm. Signe Juul Kraft, iBureauet/Dagbladet Information. 2012. Opdateret af cand.mag. Anna Møller, Bureauet, marts 2020.
Top image group
Jørn Lier Horst
Foto: Dag Nordsveen
Main image
Horst, Jørn Lier
Foto: Christian Elgvin

Indledning

Et pigehoved på en pind og afhuggede fødder, der skyller i land på en strand. Den norske politimand Jørn Lier Horsts krimier om efterforskeren og enkemanden William Wisting giver et detaljeret og autentisk indblik i, hvordan hårde kriminalitetssager efterforskes, samt hvordan det påvirker de involverede, private såvel som professionelle. Bøgerne tegner et enkelt og præcist billede af et moderne nordisk samfund og retter bl.a. pistolen mod social uretfærdighed.

 

 

48164048

Blå bog

Født: 27. februar 1970 i Porsgrunn, Norge.

Uddannelse: Politimand.

Debut: Nøkkelvitnet. 2004.

Litteraturpriser: Den norske Boghandlerpris, 2011. Rivertonprisen, 2012. Det skandinaviske krimiselskabs Glasnøglen, 2013. Martin Beck-prisen, 2014. The Petrona-prisen 2016 og 2019. Nordic Noir Thriller of the Year, 2018.

Seneste udgivelse: Nøglevidnet. Modtryk, 2020. (Nøkkelvitnet, 2004). Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt. Krimi. (En William Wisting krimi)

Inspiration: Den svenske forfatter Henning Mankell og hans figur politimanden Kurt Wallander.

 

 

 

Jørn Lier Horst interviewes af to piger på biblioteket på Finnøy i februar 2019. På norsk.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”På et afhøringsseminar, som Wisting havde deltaget i, fortalte en kvindelig foredragsholder, at løgnere havde en tendens til at undgå ord som ’men’, ’eller’, ’undtagen’ og ’mens’, fordi de havde problemer med sammensatte tankeprocesser. (…) Alt det passede på Martin Haugen.”
”Katharina-koden”, s. 95-96.

Jørn Lier Horst er født 27. februar 1970 i Porsgrunn og voksede op i Bamble i det sydlige Norge. I årene 1992-1995 gik han på Politihögskolen i Oslo og har arbejdet som politimand i Larvik siden 1995. I dag bor han i Stavern med sin kone og to børn og har orlov fra sit arbejde som efterforskningsleder ved Larvik politikammer. I stedet skriver han og holder foredrag for skoler, biblioteker mv. om arbejdet på et gerningssted.

Horst debuterede i 2004 med krimien ”Nøkkelvitnet”, som er baseret på det uopklarede mord på pensionisten Ronald Ramm i Larvik i 1995. Udover en lang række krimier har han skrevet en actionthriller, et par børnebøger samt en faktabog for børn og unge.

Horsts krimier handler om den sympatiske politi- og enkemand William Wisting, som er et modsvar til de antihelte, som ifølge Horst dominerer kriminallitteraturen. ”Da jeg skulle skabe en ny norsk krimihelt var jeg meget bevidst om, hvilken slags hovedperson jeg gerne ville have. Jeg var træt af alle antiheltene, som vi kender så godt fra denne krimilitteratur: efterforskeren med daggammelt skæg, som vågner med whisky-flasken på natbordet og skændes med både chefen, hunden og konen (hvis han altså ikke er skilt). Jeg ville skabe en politimand, der mindede mere om den slags politimand, jeg kender fra min hverdag, og sådan blev den robuste, solide og ædru William Wisting til,” fortæller Jørn Lier Horst (interview på www.forlagetpunktum.dk).

Krimierne har tæt forbindelse til Jørn Lier Horsts virke som efterforskningsleder, og han bruger bevidst den viden og indsigt, han har fra sit arbejde, i skrivningen. ”En del af mit job er at blive bekendt med drabsmænd og voldtægtsmænd, at sætte mig ind i deres tanker. Snakke med ofre for kriminalitet samt deres pårørende. Og så er jeg fortrolig med politiets arbejdsmetoder. Det gør det lettere for mig at skabe troværdige karakterer,” siger Jørn Lier Horst (interview på www.forlagetpunktum.dk).

Hans bøger giver også kommentarer til det nordiske samfunds kriminalitetsudvikling. Jørn Lier Horst siger i et interview med det danske forlag Punktum: ”De har deres udspring i social uretfærdighed og social elendighed, som vi alle kan nikke genkendende til (…) Den nordiske krimilitteratur har netop denne evne til at fungere som et spejlbillede af samfundet. Den har en tendens til at konfrontere samfundet med sig selv og på særlig vis tage ansvar for et socialt system, som giver ærlige løfter om at være beskyttende og inkluderende, men som alligevel svigter så mange af sine indbyggere.” (interview på www.forlagetpunktum.dk).

I 2011 vandt Jørn Lier Horst Den norske Boghandlerpris for ”Vinterstengt”, som udkom på dansk efteråret 2012, og i 2013 modtog han Det skandinaviske krimiselskabs pris, Glasnøglen.

Natmanden

”Billedet behøvede ikke nærmere omtale. Alle i rummet var bekendt med nattens fund. Nogle var tilkaldt for flere timer siden, mens andre var vågnet til nyheden i radioen eller morgen-tv. ”Hvem er det her?” spurgte Wisting og knyttede næverne om stoleryggen. Tavsheden fyldte rummet.”
”Natmanden”, s. 90.

Jørn Lier Horsts første danske udgivelse er kriminalromanen ”Nattmannen” fra 2009 (”Natmanden”, 2011). Titlen henviser til den medhjælper, som rydder op efter bøddelen. ”Natmanden” handler om den midaldrende norske enkemand og drabschef William Wisting og hans arbejde med at opklare en bestialsk sag, der bl.a. inkluderer et afhugget udenlandsk udseende pigehoved på en stage og et lig på bunden af en elv. Wistings efterforskning fører ham til brutale miljøer med bl.a. våben- og narkosmuglere. Wistings datter Line er ivrig journalist for Norges største avis Verdens Gang. Hun dækker den samme drabssag som sin far, og på den måde får læseren præsenteret både politiets og pressens interesser i en efterforskning. Det illustreres f.eks., hvordan pressen både kan have en medopklarende rolle, og hvordan den kan være en barriere for sagen. Sideløbende med drabssagens gang følger læseren Wistings og Lines privatliv, der bl.a. byder på romantiske møder, mens bogen også illustrerer det problematiske i, at far og datter skal være både private og professionelle.

28954433

Romanen er fortalt i datid af en delvist alvidende tredjepersonsfortæller. Persongalleriet er rigt, og synsvinklen skiftende. I starten følger man tankerne hos kvinden, der finder det afhuggede hoved. Senere i bogen er det primært Wistings tanker og følelser, der beskrives, men også Lines synsvinkel optræder ofte. De skiftende indre synsvinkler gør karaktererne troværdige og skaber en høj grad af identifikation. Det forstærkes af, at Wisting ikke er en typisk, hårdkogt krimihelt. Han kan – eller vil – ikke opretholde en professionel distance til de brutale sager, men er bekymret og omsorgsfuld i sit arbejde.

Udover at give et detaljeret og kyndigt indblik i, hvordan en drabssag bliver efterforsket, hvordan politiet og pressen arbejder, illustrerer ”Natmanden” hvordan en alvorlig kriminalitetssag påvirker de omkringstående, både de professionelle og privatpersonerne, f.eks. dem, der finder ligene, de efterladte mv.

”Natmanden” tegner et billede af et moderne, skandinavisk kriminalitetsmiljø og de problemer og udfordringer, som politi og samfund står over, f.eks. i form af stadigt grovere kriminalitet, stærke narkobagmænd og en øget flerkulturel befolkningssammensætning og dermed mødet med andre kulturelle forståelser, normer osv.

Bundfald

”Det var imidlertid flere år siden, han havde indset, at hans største svaghed som leder var, at han ikke var i stand til at overlade centrale efterforskningsopgaver til andre. Han ville og måtte helt tæt på de opgaver, han følte var allervigtigst.”
”Bundfald”, s. 100.

Jørn Lier Horsts anden roman på dansk, ”Bunnfall” (2010) udkom i 2012 med titlen ”Bundfald”. Den handler om drabschef William Wistings arbejde med at opklare, hvor fire afkappede venstrefødder, som skyller op på stranden i den lille norske by Vestfold, stammer fra. Wisting har en mistanke om, at fødderne har forbindelse til flere ældre mænds mystiske forsvinden fra plejehjem i området. Han begynder at trevle trådene op, men det viser sig hurtigt, at sagen ikke er så ukompliceret. Måske skal opklaringen findes i de dødes forhistorie som krigsveteraner.

Samtidig med, at sagen sættes i gang, kommer journalistdatteren Line hjem for at skrive en artikel om rehabiliteringseffekten ved straf og soning. Her interviewer hun bl.a. Ken Ronny Hauge, som er ude efter at have siddet i fængsel i 16 år for drabet på en politimand. Et drab, han aldrig har tilstået.

29190372

Ligesom i den forrige roman er opklaringsarbejdet i ”Bundfald” detaljeret og omhyggeligt forklaret. Historien fortælles af en delvist alvidende tredjepersonsfortæller, og sproget er enkelt med mange miljøbeskrivelser og dialoger. Synsvinklen er skiftende, men historien fortælles primært fra Wistings perspektiv.

Wistings refleksioner om sin egen situation fylder mere end i ”Natmanden”, hvilket skaber en høj grad af identifikation med den troværdige efterforsker. Bogen tegner sideløbende med handlingen et portræt af en mand midt i livet. Wisting er 51 år og er begyndt at lægge mærke til rynker og grå hår. Han er udkørt og har dårlig samvittighed over ikke at have kontaktet sin læge for at få svar på de prøver, han har fået taget. Samtidig har han svært ved at finde tid til sin nye kæreste Suzanne. Han er splittet mellem pligt og fornøjelse og begynder at sætte spørgsmålstegn ved de grundlæggende forudsætninger for sit politiarbejde.

”Bundfald” handler bl.a. om grådighed, forspildte chancer og hævn. På samme måde, som forrige bog tematiserede kulturelle forskelles betydning i arten og opklaringen af kriminalitet, har ”Bundfald” også en mere samfundsmæssig kommentar. Den tematiserer især forholdet mellem forbrydelse og straf samt sætter spørgsmålstegn ved, om indespærring er den mest hensigtsmæssige måde at straffe kriminelle på. F.eks. illustrerer tvivlen om, hvorvidt Ken Ronny Hauge er skyldig eller ej, den usikkerhed og mulighed for at komme til at dømme uskyldige, der findes i et retssystem.

Katharina-koden

”Wisting lagde ringmappen fra sig, rakte ud efter barnebarnet og løftede hende over til sig. (…) Den lille, hjælpeløse krabat, han første gang havde stået med i favnen for 14 måneder siden, havde fået sin egen personlighed.”
”Katharina-koden”, s. 7.

Jørn Lier Horsts ”Katharina-koden” (2017) (”Katharina-koden”, 2018) er den første William Wisting-krimi, der tager udgangspunkt i en såkaldt cold case, en henlagt sag. Den næste krimi i den bebudede "Cold case-kvartet", ”Det inderste rum”, udkom i 2019.

”Katharina-koden” starter på årsdagen for Katharina Haugens forsvinden. Der er gået 24 år, siden den unge kvinde forsvandt, og hvert eneste år har William Wisting taget hendes sagsmappe frem fra arkivet i et forsøg på at se nye sammenhænge og spor. Mappen består blandt andet af billeder af forsvindingsstedet, hvor Katharina havde efterladt en halvt pakket kuffert med et præcist antal beklædningsgenstande, nogle visne røde roser og så en note, som Katharina skrev, da hun forsvandt. På papirlappen optræder en vej, forskellige numre og et kors.

53986234

Hver år besøger den aldrende drabschef Wisting også Katharinas mand, Martin, men i år er noget anderledes, for også Martin er forsvundet. Med hjælp fra Kripos, der er Norges svar på PET, genoptages sagen, og også William Wistings datter, journalisten Line, blandes ind i sagen. Der viser sig at være en forbindelse til en anden gammel forsvindingssag om den unge kvinde Nadia Krogh, der blev kidnappet i 1980’erne.

På trods af nyt blod i form af den 36-årige utraditionelle Kripos-kommissær Adrian Stiller er ”Katharina-koden” en klassisk Wisting-krimi. Fokus er på et velkonstrueret plot med høj detaljegrad, og også i denne roman er Jørn Lier Horsts indblik i både forbryderens psyke og drabsafdelingens gang helt tydeligt. Tempoet er i størstedelen af politikrimien roligt, mens William Wistings karakter får yderligere facetter. Han er en almindelig mand med stor kærlighed til bl.a. sin datter og barnebarnet Amalie, han er samvittighedsfuld og nøgtern. ”Katharina-koden” følger strukturen for en klassisk detektivkrimi.

Da læseren selv kan se koden på bogens omslag og får forelagt de samme beviser som drabschef Wisting, kan de selv gætte med på, hvem der er de skyldige. Med sin realistiske tone ligner ”Katharina-koden” et stykke true crime, og Jørn Lier Horst vandt flere priser for sin krimi, bl.a. den britiske Petrona-pris for bedste skandinaviske roman i 2019.

Genrer og tematikker

Jørn Lier Horsts krimier om politiforskeren William Wisting giver et detaljeret og realistisk indblik i, hvordan alvorlige kriminalitetssager bliver efterforsket samt hvordan hhv. politi og presse arbejder. Herudover illustrerer bøgerne, hvordan en sag påvirker de omkringstående, både de professionelle og privatpersonerne, der bliver påvirket af sagerne.

Bøgerne er skrevet i et enkelt og præcist sprog, med en stor brug af dialoger samt miljø- og personbeskrivelser. Persongalleriet er forholdsvist omfattende, og synsvinklen skiftende. Man følger både tankerne hos nogle af bipersonerne, f.eks. kvinden, der i ”Natmanden” finder et afhugget hoved, men først og fremmest dominerer Wistings tanker og følelser, ligesom også datteren Lines synsvinkel ofte optræder. De skiftende indre synsvinkler gør karaktererne troværdige og skaber en høj grad af identifikation. Identifikationen forstærkes af, at Wisting ikke er en typisk, hårdkogt helt, men derimod bliver personligt påvirket af de sager, han efterforsker. Wistings refleksioner, f.eks. om hans arbejdssituation og romantiske liv efter, at hans kone er død, fylder en del i bøgerne og tegner sideløbende med handlingen et portræt af en mand midt i sit liv.

På den måde fungerer bøgerne som to portrætter: Et portræt af en midaldrende mand med de bekymringer og spørgsmål til livsførelse, hans alder medfører, og som et portræt af et moderne, skandinavisk kriminalitetsmiljø og de udfordringer, som det giver politi og samfund, f.eks. i form af en flerkulturel befolkningssammensætning.

Bøgerne behandler forskellige temaer med forbindelse til kriminalitetsskildringen. Et tema er magt, f.eks. mediernes magt og de stærkestes udnyttelse af de svageste i samfundet. Herudover tematiseres og problematiseres forholdet mellem forbrydelse og straf, skyld og uskyld. Der gives ingen færdige svar på spørgsmålene, som efterlades åbne og dermed lader læseren bedømme og dømme de implicerede i sagerne. Som typisk for krimigenren er bøgerne bygget op som en gåde, der skal løses, og først i slutningen står det klart, hvordan det hele hænger sammen.

Beslægtede forfatterskaber

Jørn Lier Horst er inspireret af den svenske forfatter Henning Mankell og dennes figur politimanden Kurt Wallander, som er en midaldrende fraskilt mand, der ligesom Wisting har en voksen datter. I både Horsts og Mankells bøger fylder portrætteringen af de sympatiske og troværdige politimænd meget, og man hører sideløbende med handlingen om deres forhold til døtrene, deres damebekendtskaber osv. Ligesom Horsts bøger er Mankells også samfundskommenterende og forholder sig til nogle problemstillinger i det moderne skandinaviske samfund, f.eks. sociale problemer og social ulighed.

Af andre forfattere, som Horst kan sammenlignes med, er landskvinden Anne Holt, som bl.a. har skrevet realistiske krimier om politiinspektøren Hanne Wilhelmsen, som er dygtig og meget respekteret for sin professionalitet og gode resultater, men har svært ved at tage imod omsorg fra personerne omkring hende. I Anne Holts bøger fylder personportrætteringer og miljøbeskrivelser, ligesom hos Horst, meget, mens også samfunds- og storbyelementer dominerer. I 2019 blev Jørn Lier Horsts bøger ”Hulemanden” og ”Jagthundene” filmatiseret i tv-serien ’Wisting’, der handler om den empatiske og grundige drabschef.

Bibliografi

Krimier

Horst, Jørn Lier:
Nøkkelvitnet. Gyldendal, 2004.
Horst, Jørn Lier:
Felicia forsvant. Gyldendal, 2005.
Horst, Jørn Lier:
Når havet stilner. Gyldendal, 2006.
Horst, Jørn Lier:
Den eneste ene. Gyldendal, 2007.
Horst, Jørn Lier:
Natmanden. Forlaget Punktum, 2011. (Nattmannen. Gyldendal, 2009). Oversat af Rasmus Bjørgmose. (William Wisting-serien, 1).
Horst, Jørn Lier:
Vinterlukket. Punktum, 2012. (Vinterstengt. Gyldendal, 2011). Oversat af Rasmus Bjørgmose. (William Wisting-serien, 3).
Horst, Jørn Lier:
Bundfald. Forlaget Punktum, 2012. (Bunnfall. Gyldendal, 2010). Oversat af Rasmus Bjørgmose. (William Wisting-serien, 2).
Horst, Jørn Lier:
Jagthundene. Punktum, 2014 (Jakthundene. 2012). Oversat af Rasmus Bjørgmose. William Wisting-serien, 4).
Horst, Jørn Lier:
Hulemanden. Punktum, 2015. (Hulemannen. Gyldendal, 2013. Norsk). Oversat af Rasmus Bjørgmose. William Wisting-serien, 5).
Horst, Jørn Lier: Katharina-koden. Modtryk, 2018. (Katharina-koden (norsk), 2017). Oversætter: Rolf Stavnem. William Wisting-serien, 7).
Horst, Jørn Lier og Thomas Enger: Nulpunkt. Modtryk, 2018. (Nullpunkt, 2018). Oversætter: Rolf Stavnem. (Emma Ramm og Alexander Blix, 1).
Horst, Jørn Lier: Det inderste rum. Modtryk, 2019. (Det innerste rommet, 2018). Oversætter: Rolf Stavnem. (William Wisting-serien, 8).
Jørn Lier Horst og Thomas Enger: Røgslør. Modtryk, 2019. (Røykteppe, 2019). Oversætter: Rolf Stavnem. Krimi. (Emma Ramm og Alexander Blix, 2).
Jørn Lier Horst: Når det mørkner. Modtryk, 2020. (Når det mørkner, 2019). Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt. Krimi. (William Wisting-serien).
Jørn Lier Horst: Ond vilje. Modtryk, 2020. (Illvilje, 2019). Oversætter: Rolf Stavnem. Krimi. (William Wisting-serien, 9).
Jørn Lier Horst: Nøglevidnet. Modtryk, 2020. (Nøkkelvitnet, 2004). Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt. Krimi. (William Wisting-serien, 1).
Jørn Lier Horst: Felicia forsvandt. Modtryk, 2020. (Felicia forsvant, 2005). Oversætter: Rolf Stavnem. Krimi. (William Wisting-serien, 2).
Jørn Lier Horst: Når havet stilner. Modtryk, 2020. (Når havet stilner, 2006). Oversætter: Rolf Stavnem. Krimi. (William Wisting-serien, 3).
Jørn Lier Horst: Den eneste ene. Modtryk, 2020. (Den eneste ene, 2007). Oversætter: Rolf Stavnem. Krimi. (William Wisting-serien, 4).

Børnebøger

Horst, Jørn Lier:
Operation Mørkemand. Turbine, 2016. (Operasjon Mørkemann, 2013). Oversat af Rasmus Bjørgmose.
Horst, Jørn Lier:
Operation Tordensky. Turbine, 2016. (Operasjon Tordensky, 2013). Oversat af Rasmus Bjørgmose.

CLUE-serien

Horst, Jørn Lier:
Salamandermysteriet. Carlsen, 2013. (Salamantergåten. Kagge, 2012). Oversætter: Karen Vad Bruun. (1).
Horst, Jørn Lier:
Maltesermysteriet. Carlsen, 2013. (Maltesergåten). Oversat af Karen Vad Bruun. (2).
Horst, Jørn Lier:
Undervandsmysteriet. Carlsen, 2014. (Undervannsgåten). Oversat af Karen Vad Bruun. (3).

Andre udgivelser

Horst, Jørn Lier:
Kodenavn Hunter. NRK, 2008.

Fagbog

Horst, Jørn Lier:
Kriminalteknikk. Gyldendal, 2008.

Om forfatteren

Jørn Lier Horsts hjemmeside med bl.a. beskrivelse af bøgerne og interviews med forfatteren.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jørn Lier Horst