john irving
Foto: Mathieu Bourgois

John Irving

Bo Green Jensen, 1991. Opdateret af cand.mag. Maria Roslev, 2013. Blå bog og bibliografi opdateret 2016.
Top image group
john irving
Foto: Mathieu Bourgois

Den amerikanske forfatter John Irving fik sit internationale gennembrud med sin fjerde roman ”Verden ifølge Garp”, der udkom i 1978. Han modtog USA’s store bogpris the National Book Award for bogen i 1980. Flere af hans romaner har siden manifesteret sig som internationale bestsellere bl.a. ”Æblemostreglementet” og ”En bøn for Owen Meany”, og hans romaner er nu oversat til 35 sprog. Flere af Irvings bøger er filmatiseret, og i 2000 fik han en Oscar for bedste filmatisering af ”Æblemostreglementet”. I 2012 udkom Irvings trettende roman – ”I én person”. Den lægger sig tæt op ad forfatterens andre romansucceser med sin alvidende fortæller og plotdrevne fortællerstil. Tematisk er romanen også klassisk Irving. Den handler om køn og seksualitet og skildrer et helt livsforløb.

 

52245990

Blå bog

Født: 2. marts 1942, Exeter, New Hampshire i USA.

Uddannelse: Creative Writing, universitetet i Iowa.

Debut: Setting Free the Bears. Random House, 1968.

Litteraturpriser: The National Book Award, 1980. O. Henry Award, 1981. Oscar for bedste filmatisering, 2000. Medlem af organisationen American Academy of Arts and Letters i 2001.

Seneste udgivelse: Mysteriernes Allé. Lindhardt og Ringhof, 2016. (Avenue of mysteries, 2015). Oversat af Rasmus Hastrup. Roman.

Inspiration: Charles Dickens og F. Scott Fitzgerald.

 

 

 

 

John Irvings råd til forfatterspirer

Artikel type
voksne

Baggrund

”Og så var der selvfølgelig hele bi-spørgsmålet. Hun havde læst alle mine romaner. Hun sagde, hun var vild med det, jeg skrev, men det gjorde hende også ængstelig, at jeg var en bi-fyr. ”Jeg kan bare ikke tro, at du er treoghalvtreds!” sagde Amanda altid, og det forvirrede mig. Jeg kunne ikke finde ud af, om det var, fordi hun mente, at jeg virkede meget yngre, end jeg var, eller om hun var forfærdet over sig selv, fordi hun kom sammen med en gammel bi-fyr i halvtredserne.”
”I én person”, s. 376-377.

John Irving er født i Exeter i New Hampshire i 1942. Han voksede op med sin mor og stedfar, der adopterede ham, da han var seks år. Først i en sen alder fik Irving nogle breve skrevet af sin biologiske far fra moren, og selvom Irving gerne ville have fundet frem til sin biologiske far tidligere, inspirerede morens tavshed om det biologiske ophav ham litterært, for som han siger: ”Det tvang mig til at forestille mig, hvordan han var bog efter bog.” (Dinitia Smith: While Excavating Past, John Irving Finds His Family. The New York Times, 2005-06-28).

Brydning har også inspireret Irving som forfatter. Som teenager begyndte han at gå til brydning, og sporten blev nærmest en åbenbaring for ham. Indtil da havde han mest følt sig som en fiasko i skolen. Som ordblind var lektier og eksaminer næsten uoverkommelige opgaver, men brydningen gav ham selvtillid og lærte ham, at hårdt arbejde var vejen frem, hvis man ville være god til noget. I et interview til Ekstra Bladet fremhæver han netop ligheden mellem brydning og skrivning. Han siger: ”Jeg tror, at mine erfaringer med brydning har været uvurderlige for min karriere som forfatter. I brydning skal du træne det samme igen og igen, indtil du kan det på rygraden. Sådan er det også at skrive romaner. Det er genskrivning på genskrivning. En mental brydekamp, kan du kalde det!” (Frank Sebastian Hansen: 10 millioner kan ikke tage fejl. Ekstra Bladet, 2010-06-05).

Irvings mentale brydekamp har i den grad givet ham litterær succes. Han har været nomineret til den amerikanske bogpris the National Book Award tre gange og modtog den i 1980 for ”Verden ifølge Garp”. Han har vundet en Oscar for bedste filmatisering i 2000, og så har han både et millionoplag bag sig og lige så mange læsere.

Irving har været gift to gange. Hans nuværende kone, canadieren Janet Turnbull, fungerer også som hans litterære agent. De har været gift siden 1987 og har sønnen Everett sammen. Irving har også to voksne sønner fra det tidligere ægteskab. I dag bor han skiftevis i Vermont og Toronto med sin kone og deres søn.

Fantasiens bjørne

John Irving debuterede i 1968 med ”Setting Free the Bears” (”Slip bjørnene fri”, 1999). Romanen blev først oversat til dansk i 1999, og det var på tide, for ”Slip bjørnene fri” er den mest interessante af hans tidlige romaner.
Den rummer stort set alle de temaer og stilelementer, man senere forbinder med forfatteren til romanerne ”The World According to Garp” (”Verden ifølge Garp”, 1980), The Cider House rules” (”Æblemostreglementet”, 1986) og ”A Prayer for Owen Meany” (”En bøn for Owen Meany”, 1989).
Her er næsten alt, hvad hjertet kan begære: lystne elskende, bjørne som emblemer for fantasi og seksualitet, samt den ramponerede motorcykel, der stadig kører i romanen ”The Hotel New Hampshire” (”Hotel New Hampshire”, 1984).

Bogen er skrevet under et ophold i Wien, hvilket den samme dannelsesrejse, der bliver så skelsættende og karakterbestemmende for hovedpersonen i Irvings senere selvportræt af kunstneren som ung mand i ”Verden ifølge Garp”.

Den første bog var blevet til som afgangsopgave i creative writing fra universitetet i Iowa, hvor han blev undervist og vejledt af blandt andre Kurt Vonnegut. Efter nogle år i Østrig vendte Irving tilbage til USA og følte sig lidt til en side og meget udenfor, mens sæder og skikke blev afprøvet og ombrudt ude i den politiske virkelighed.

Med sin tætte bryderfremtoning, sin kærlighed til gamle værdier som ægteskab og familie samt sin i begyndelsen lidt ulykkelige kærlighed til den store form fra det 19. århundrede, var han noget af en fremmed fugl i de skæve 1960’ere, hvor det gjaldt om at være radikal for enhver pris. Der er derfor en snert af bitter misantropi over de to sarkastiske sædeskildringer, som ligger mellem ”Slip bjørnene fri” og ”Verden ifølge Garp”. I romanerne ”The Water-Method Man” fra 1972 (”Vandmetoden”, 1991) og ”The 158-Pound Marriage” fra 1974 mangler Irving endnu at finde sin rigtige stemme og form.