lis vibeke
Foto: Thomas A.

Lis Vibeke Kristensen

mag.art. Abigail Josephsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
lis vibeke
Foto: Thomas A.

Indledning

Forfatteren og dramaturgen Lis Vibeke Kristensen (født 1943) debuterede som 40-årig med digtsamlingen ”Jeg har tænkt på dig” i 1983. Men der gik endnu tolv år, før hun for alvor helligede sig en skønlitterær karriere. Teaterverdenen, hvor Lis Vibeke Kristensen forinden havde tilbragt over 25 år af sit liv som dramaturg og teaterchef, har en fremtrædende rolle i forfatterskabet. Lis Vibeke Kristensen skriver om stærke og søgende kvinder og mænd, der nægter at leve på en livsløgn. De må derfor tage favntag med livet og se fortidens dæmoner i øjnene. Det ser vi blandt andet i hendes nyeste roman ”Kirsebærtiden”.

 

46936558

Blå bog

Født: 19. april 1943 i Svendborg.

Uddannelse: Dramaturgi, Aarhus Universitet, 1971.

Debut: Jeg har tænkt på dig: digte til mænd. Borgen, 1983.

Litteraturpriser: Litteraturrådet, arbejdslegat til skønlitterære forfattere, 1997. Statens Kunstfond, arbejdslegat, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2011. Harald Kiddes mindelegat, 2006.

Seneste udgivelse: Efter. Modtryk, 2019.

Inspiration: Forfatterne Margaret Atwood og Elsa Morante 

 

 

 

 

Videointerview med Lis Vibeke Kristensen om romanen Kastraterne.
Artikel type
voksne

Baggrund

“Barndommens smil. Noget der skuffende ligner den ægte vare. Det samme smil fra en ’Nina’, en ’Nora’, en ’Julie’, en ’Hedda’. Også på bryllupsbilledet er masken uforandret, end ikke med et barn på armen krakelerer den.”

Chokoladedøden”, s. 132.

Lis Vibeke Kristensen blev født i 1943 og voksede op i Svendborg. Som ung flyttede hun til Aarhus, hvor hun uddannede sig i dramaturgi på universitetet. Det førte til mange års karriere i teaterverdenen: Hun arbejdede blandt andet som dramaturg, oversætter og instruktør, og hun var teaterchef i over ti år, først på det svenske Länsteatern i Örebro og siden på Svalegangen i Aarhus. Sideløbende skrev Lis Vibeke Kristensen dramatik til TV og radio, hun freelancede som kulturjournalist og anmelder, og hun var gæstelærer ved flere amerikanske universiteter.

I 1993 satte hun teaterkarrieren på pause for at koncentrere sig om at skrive. Hun var debuteret ti år forinden, i 1983, med digtsamlingen ”Jeg har tænkt på dig: digte til mænd”. ”Som teaterchef har man ikke tid til at skrive. Et par noveller var alt, hvad der kom ud af den periode[…] ” fortæller Lis Vibeke Kristensen (Lis Vibeke Kristensen: Biografi. Litteratursiden, 2000-01-21). Hun udgav sit næste værk, som var ”Knælerens sommer” i 1995.  Erfaringerne fra teatret præger i høj grad Lis Vibeke Kristensens forfatterskab, både tematisk og sprogligt: ”Teatret har lært mig noget om fortællestruktur og om at tage det med, man har brug for, og derefter fjerne det, der ikke er nødvendigt. Teatrets billeder var mine billeder, indtil det, jeg havde at sige, ikke længere kunne rummes i teatrets univers.” (Lis Vibeke Kristensen: Biografi. Litteratursiden, 2000-01-21). 

Hun er en produktiv forfatter og har indtil videre udgivet over 25 titler inden for både skønlitteratur og faglitteratur, og flere af værkerne er oversat til blandt andet tysk, svensk, norsk og estisk. Ved siden af sit skønlitterære forfatterskab arbejder Lis Vibeke Kristensen som konsulent og underviser i lederskab og kommunikation. Privat bor hun sammen med sin mand af andet ægteskab i Malmø. ”Han er min bedste kritiker og den første læser af alt, hvad jeg skriver,” fortæller Lis Vibeke Kristensen (Lis Vibeke Kristensen: Biografi. Litteratursiden, 2000-01-21).

Jeg har tænkt på dig: digte til mænd

“Et styrtdyk mod verden/og verden/kaster sig farligt imod mig/men vingerne bærer/og jeg/forener mig med dig/og står/på den faste jord”
“Jeg har tænkt på dig: digte til mænd”, s. 111.

Digtsamlingen ”Jeg har tænkt på dig: digte til mænd” fra 1983 er Lis Vibeke Kristensens skønlitterære debut, som hun udgav som 40-årig. Samlingen er opdelt i syv dele, der bærer overskrifterne: ”Jeg har tænkt på dig”, ”Drenge”, ”Mænd”, ”Lille Suite”, ”Frie valg”, ”I dit hus”, ”Jeg har tænkt på dig II”. Overordnet handler digtene om drenge og mænd, som jeg-fortælleren, der er en pige/kvinde, har været følelsesmæssigt knyttet til, fra den første forelskelse i skolegården. Der er ikke nogen egentlig sammenhængende handling, men der er en tidsmæssigt fremadskridende bevægelse fra start til slut, hvor jeg-fortælleren gradvist bliver ældre og mere moden, og derfor ændrer kærlighedserfaringerne sig også. Hovedtemaerne i de første digte er smerte, svigt og at miste sig selv. Fælles for de digte er, at kærligheden har en pris: 

I digtet ”Nærkontakt” står, at ”Din elskov er som en hudafskrabning”, og i digtet ”Sheherazade” siger jeg-personen, at ”Du har valgt mig for de historier om dig jeg fortæller så godt”. Jeg-fortællerens personlighed er altså ikke så væsentlig som hendes evne til at lave et verbalt skønmaleri af manden. Jeg-personen siger videre: ”En løgn om dagen køber mig tryghed. Snart har jeg glemt mine egne sange”. Hendes gevinst i forholdet er tryghed, og prisen er at hun mister sig selv. I løbet af digtsamlingen bliver jeg-fortælleren ældre, og det allersidste digt ”Jeg længes efter dig” slutter med, at ”jeg forener mig med dig og står på den faste jord”. Følelsesmæssig og menneskelig modning er altså hovedtemaet i digtsamlingen. Kærligheden rummer smerte og længsel, uanset hvor moden og voksen, jeg-fortælleren bliver, men den forvandles fra negativ til positiv kraft. Sproget er sanseligt og fokuseret på følelser og krop; hud, lår, bryster, køn. Rummet er ofte soveværelset med sengen som verdens centrum. Der er en ensomhed og en længsel over digtene. Mennesker forbliver adskilte, og længslen forbliver også, selvom kærligheden gengældes.

I Europa – en fortælling

“Han er hårløs, spinklere end man skulle tro […] Hun snor benene om hans bagdel og stønner. Smerterne i skulderen, hvor knytnæven ramte, i lænden, der har lilla skygger efter hans fod, gør det lettere at lade som om.”
“I Europa – en fortælling”, s. 64.

Lis Vibeke Kristensens novellesamling ”I Europa – en fortælling” fra 2003 består af 11 historier, der foregår i Europa i kølvandet på terrorangrebet i USA den 11. september 2001. Det er dog kun et par af novellerne, der eksplicit nævner terrorangrebet. Temaet skal forstås mere billedligt, som en livsomvæltende hændelse, der fører til angst og afmagt. Hver novelle foregår et forskelligt sted i Europa – Frankrig, Danmark, Sverige, Grækenland og så videre, og vi følger hovedpersonerne gennem henholdsvis en første og tredjepersons fortæller.

24540790

Hver novelle har titel efter den hovedperson, de handler om: Bob, Sandra, Max, Dirk, Jeanne, Simon, Claudia, Mogens, Viveca, Ellen og Nille. Hovedpersonerne er både kvinder og mænd, unge og ældre. Historierne kan læses som enkeltstående, men de væves sammen af, at en biperson i én novelle er hovedperson i en anden. Universerne i novellerne er realistiske, men de udvikler sig alle i en skæv retning, hvor vanviddet tager over. Det ser vi for eksempel i ”Bob”, der er en af de noveller, som forholder sig konkret til terrorangrebet. 

Novellen handler om Bob og hans kone – et amerikansk sølvbrudepar – der er i Paris under en ferie i Europa. Terrorangrebet har lige fundet sted, og Paris er fyldt med turister fra den anden side af Atlanten, der ikke kan komme hjem. Bob og hans kone planlægger en tur i operaen. Men de bliver væk fra hinanden i metroen, og Bob kommer til at stå af på en nedlagt station. Det får fatale konsekvenser: Han føler sig afmægtig, og paranoiaen og angsten får ham til sidst til at dræbe en ung graffitimaler, der egentlig vil hjælpe ham nede i tunnelen.

Ligesom ”Bob” er alle novellerne særdeles dramatiske – med død, vold, paranoia og angst: Jeanne i novellen af samme navn har en voldspsykopatisk mand, der ydmyger og tæsker hende, indtil hun tager en stor sten med hjem, som hun holder over hans hoved, mens han sover. Og i novellen ”Sandra” får den kvindelige hovedperson et angstanfald inde i en opera, fordi der sidder en mørklødet mand med en rygsæk i salen. ”I Europa – en fortælling” handler frem for alt om angsten for sammenbruddet, som truer lige under overfladen. 

Chokoladedøden

“Min faster fodrede sin foxterrier, et lille arrigt dyr, med chokolade, til den opgav ånden. Death by Chocolate […] En skøn død hvis du spørger mig.”
“Chokoladedøden”, s. 64.

”Chokoladedøden” fra 2006 er ét af Lis Vibeke Kristensens mest humoristiske værker. Romanen handler om to vidt forskellige mennesker, en mand og en kvinde, fra henholdsvis Frankrig og Danmark, der har det ene tilfælles, at de vil begå selvmord.

Dina er en ældre kvinde, der tidligere har været feteret skuespiller og teaterchef. Nu er hun lammet i venstre side af kroppen af en blodprop og bor på et plejehjem i København. Romanens anden hovedperson er den midaldrende Philippe, der bor i Paris. Han er doktor i religion og forlagsredaktør, og han har mistet livsmodet, blandt andet på grund af en ubehagelig hændelse, der næsten gjorde ham til morder. 

26378117

Dina og Philippe mødes under pseudonymerne Nina og Bontemps på et internetchatforum for selvmordere. Philippe fortæller, at han vil have bygget en guillotine, så hans død kommer til at foregå både dramatisk og standsmæssigt. Dina beslutter sig for at spise sig ihjel i chokolade, fordi hun elsker chokolade og altid har været bekymret for at spise for meget af det. For begges vedkommende bliver planerne dog svære at realisere: Den snedker, som Philippe har hyret til at bygge en guillotine stikker af med hele forskuddet, og Dina er for syg og svag til at gå ud og købe chokolade. Oveni er det plejepersonalet, der bestemmer, hvad hun skal spise.  

Mailudvekslingen udvikler sig til et varmt og ægte venskab mellem Dina og Philippe, og det bliver endnu stærkere, da de mødes i virkeligheden, og Philippe ender med at tage sig af Dina hendes sidste tid. ”Chokoladedøden” er fortalt i et sanseligt og humoristisk sprog, uden at alvoren og det tragiske negligeres. Romanen er opdelt i korte kapitler, der skiftevis er fortalt i jeg-person af Dina og Philippe, og en del af disse kapitler er selve brevvekslingen mellem de to. Vi får som læsere altså et solidt indblik i hovedpersonernes tanker og følelser, som de er meget ærlige omkring. Romanen foregår i det nye årtusind, henover et lille års tid. ”Chokoladedøden” handler om, at det ikke er givet, at et menneske har fuld selvbestemmelse over eget liv og død. Jo mere svag, man bliver, desto mere mister man magten over sig selv. Et andet væsentligt tema er dybt venskab, der udvikler sig på tværs af geografiske og aldersmæssige skel.   

Kirsebærtiden

“At lade som om man er en anden, sagde han til Michel. I starten er det det letteste, det sparer en for meget. Men til sidst ved man ikke, hvem man er.”
“Kirsebærtiden”, s. 256.

Romanen ”Kirsebærtiden” fra 2014 handler om en midaldrende mand, der flygtede fra Østberlin til København i 1960’erne, efter at Berlinmuren blev bygget. Vi får aldrig hans navn at vide, og i historien bliver han omtalt i 3. person.

I Tyskland i 1950’erne var han en lovende skuespiller i DDR’s førende teaterensemble. Men da han kom til Danmark, hindrede sprogbarrieren ham i at fortsætte den karriere, og han blev i stedet tekniker på et teater. Han har i alle årene forsøgt at tilpasse sig den håndværker-omgangstone, der er blandt teknikerne på teatret, men det er meget tydeligt, at han ikke passer ind blandt dem. I det hele taget har han levet som flygtning i Danmark i 30 år, uden hverken at etablere venskaber eller kærlighedsliv, endsige nogen form for erotisk liv.

50942937

Fortællingen er bygget op som en fremadskridende handling, der foregår fra 1989 til marts 1992 med en række tilbageblik til 1950’erne og 1960’erne. Sproget er sanseligt, og teaterverdenen, som Lis Vibeke Kristensen kender så godt, er omdrejningspunktet.  Handlingen i ”Kirsebærtiden” begynder, da Berlinmuren falder, og hovedpersonen beslutter sig for at rejse på ferie til det tidligere Østberlin. Her møder han sine tidligere kolleger fra DDR-teaterensemblet, og han finder ud af, at han har en søn med én af dem. Han skynder sig at tage kontakt til sønnen, der hedder Michel, og bekendtskabet med ham udvikler sig til et nært forhold. Det fører til, at hovedpersonen beslutter sig for at flytte tilbage til Berlin. 

Temaerne i ”Kirsebærtiden” er fysisk og følelsesmæssig flugt. Flere gange nævner hovedpersonen, hvor vigtigt det er at være sig selv, for ellers risikerer man at miste fornemmelsen for, hvem man er. Det er noget af en erkendelse, fordi hovedpersonen igennem 30 år i Danmark har forsøgt at være en anden. En problematik, som hans søn, der er bøsse, også lider under: Den mand, han elsker, begår selvmord, fordi han ikke har været i stand til at fortælle sin kone og børn, at han i virkeligheden er homoseksuel. Et andet tema i romanen er, at det kræver mod til at være åben og sårbar, hvis man skal begynde forfra på et nyt og mere autentisk liv. 

Genrer og tematikker

Lis Vibeke Kristensen debuterede i 1983, og hendes omfangsrige skønlitterære forfatterskab tæller især romaner, men hun har også udgivet en digtsamling og to novellesamlinger. Alle værker foregår i realistiske, nutidige universer – oftest i Danmark, men også i andre europæiske lande. Sproget er sanseligt, fysisk og billedrigt, og Lis Vibeke Kristensen har et udpræget talent for at opsamle filosofiske og eksistentielle pointer i ganske få ord, ofte med humor.

Hun finder inspiration til sine historier i hverdagen og på rejser, og det er store dramaer, der udspiller sig i hendes værker med psykologiske spil og følelsesmæssige kampe som drivkræfter. Identiteten, kampen for at blive sig selv og at leve et autentisk liv er gennemgående temaer. Det samme er sanselighed og seksualitet: ”Det seksuelle spiller også en stor rolle som f.eks. drivkraft, betalingsmiddel og magtmiddel, og jeg er jo vokset op i 60’erne og har oplevet den dobbelthed, der har været forbundet med seksualiteten. Den seksuelle frigørelse er også min historie”, siger Lis Vibeke Kristensen (Carsten Andersen: Sex og sanser som drivkraft. Politiken, 1995-09-21).

Hun er meget inspireret af teaterverdenen, som hun har været engageret i som dramaturg og teaterchef i mere end 25 år. Det kommer konkret til udtryk i flere værker ved, at en eller flere personer arbejder på et teater. Men det ses også i måden, som Lis Vibeke Kristensen fortæller historierne på: Fokus på handling og drama. Det er altså ikke hos hende, at vi finder lange naturbeskrivelser. De fleste af hovedpersonerne i værkerne er kvinder, men enkelte gange er det også mænd, som for eksempel i ”Kirsebærtiden”. Fælles for især de kvindelige hovedpersoner er, at de er stærke karakterer med gode karrierer. Flere af dem er blandt andet chefer. Hun anser sig dog ikke for kvindeforfatter eller feministisk forfatter: ”I mine historier har jeg aldrig idealiseret de kvinder, jeg har beskrevet, hvad jeg også har fået hug for, men hver eneste historie kan jo ikke handle om kvinder, der gør oprør mod mandssamfundet”, siger Lis Vibeke Kristensen, (Carsten Andersen: Sex og sanser som drivkraft. Politiken, 1995-09-21). 

Beslægtede forfatterskaber

Ifølge Lis Vibeke Kristensen selv er hendes forfatterskab særdeles påvirket af canadiske Margaret Atwood og italienske Elsa Morante. Fælles for dem alle tre er, at de skriver om stærke, succesfulde kvinder, uden at de vil sættes i bås som kvindeforfattere eller feministiske forfattere, såsom Hanne Vibeke Holst. Fokus er nemlig ikke på kvindeliv og kønsmæssige udfordringer men derimod på kvinder som mennesker. Man kan så diskutere, om dette ikke er feministisk. Derudover har både Lis Vibeke Kristensen og hendes inspiratorer Atwood og Morante fokus på at fortælle historier; altså på den episke handling. Om dette siger Lis Vibeke Kristensen klart: ”Jeg har stor respekt for teksteksperimenter, men som læser og forfatter er jeg ikke meget for det. Jeg bliver irriteret på bøger uden en historie” (Carsten Andersen: Sex og sanser som drivkraft. Politiken, 1995-09-21). 

Så selvom Lis Vibeke Kristensens litterære gennembrud skete i 1990’erne, så var hun langt mere inspireret af teatrets handlingsfokuserede dramaturgi end af de formeksperimenter, der prægede dansk litteratur på det tidspunkt, med forfattere som Helle Helle. Hendes værker minder langt mere om strømningerne efter årtusindskiftet, hvor romaner blev længere, og hvor det blev populært at tage afsæt i virkelige, historiske begivenheder, såsom Østblokkens sammenbrud, som vi ser det i Lis Vibeke Kristensens ”Kirsebærtiden”. Den sanselighed og humor, der er meget karakteristisk for hendes forfatterskab, kan være inspireret af fransk litteratur og kultur, med forfattere som blandt andre Marie Darrieussecq.

Bibliografi

Romaner

Kristensen, Lis Vibeke:
Millionærerne. Modtryk, 1995.
Kristensen, Lis Vibeke:
Ligesom en kvinde. Lindhardt og Ringhof, 1995.
Kristensen, Lis Vibeke:
Den kloge jomfru. Lindhardt og Ringhof, 1998.
Kristensen, Lis Vibeke:
Glasmuren. Modtryk, 1999.
Kristensen, Lis Vibeke:
Nanna. Lindhardt og Ringhof, 2000.
Kristensen, Lis Vibeke:
Slør. Lindhardt og Ringhof, 2002.
Kristensen, Lis Vibeke:
At finde vild. Modtryk, 2005
Kristensen, Lis Vibeke:
Chokoladedøden. Modtryk, 2006.
Kristensen, Lis Vibeke:
En fest for Beate. Modtryk, 2009.
Kristensen, Lis Vibeke:
Lyden af mørke. Modtryk, 2010.
Kristensen, Lis Vibeke:
Kastraterne. Modtryk, 2012.
Kristensen, Lis Vibeke:
Kirsebærtiden. Modtryk, 2014.
Kristensen, Lis Vibeke: Efter. Modtryk, 2019.

Noveller

Kristensen, Lis Vibeke:
Knælerens sommer. Lindhardt og Ringhof, 1995.
Kristensen, Lis Vibeke:
I Europa – en fortælling. Lindhardt og Ringhof, 2003.

Om forfatterskabet

Links

Her finder man beskrivelser af romanerne, dramatik og biografi.
Her finder man en kort biografi og beskrivelse af de bøger fra forfatterskabet, som Modtryk har udgivet.
Videointerview med Lis Vibeke Kristensen om romanen Kastraterne.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lis Vibeke Kristensen

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Andersen, Carsten:
Sex og sanser som drivkraft. Politiken, 1995-09-21.
Kristensen, Lis Vibeke:
Biografi. Litteratursiden, 2000-01-21.