Colum McCann

Artikel type
voksne
journalist Anders Olling, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Main image
McCann, Colum
Foto: ArtPeople

Indledning

Colum McCann har med romanen ”Lad kun verden tumle sig” cementeret sin position som en af sin generations allerbedste skildrere af New York. At det lige er blevet en forfatter fra Irland, der har vundet den hæder, har fået kritikere til at gruble over, at det netop er en udlænding, som bedst portrætterer metropolen, men på den anden side er det måske netop den fremmedes blik, der er det rette at kaste på byen, som siden sin fødsel har været adgangsportal til den nye verden.

Colum McCann skriver historisk fiktion, der skildrer menneskeskæbners søgen efter en plads i en barsk verden, hvor storheden trods realismen stadig er mulig.

 

52376734

Blå bog

Født: 28. februar i Dublin, Irland.

Uddannelse: Journalist fra Dublin Institute of Technology og University of Texas.

Debut: Fishing in the Sloe-Black River. 1994.

Litteraturpriser: Esquire Magazine: ”Best and Brightest” Young Novelist, 2003. International IMPAC Dublin Literary Award, 2011.

Seneste udgivelse: Tretten måder at se på : en roman og tre historier. People'sPress, 2016. (Thirteen ways of looking, 2015). Oversat af: Claus Bech.

Bonusinfo: Colum McCann har spottet sin bedstefar, Jack McCann, i James Joyce-romanen ”Ulysses”, et af det 20. århundredes allerstørste litterære værker.

 

Hør lydklip fra 'Over atlanten'

 

 

Baggrund

”Dette er Amerika. Man når ud i grænselandet. Man kan rejse, hvorhen man vil.”
”Lad kun verden tumle sig”, s. 233.

En episk cykeltur tværs over USA gjorde Colum McCann til kunstner. For én ting er at have baggrund og papirer i orden, noget andet er at have den livserfaring, som skal til for at have litterær ammunition til at blive en af vor tids mest anerkendte engelsksprogede forfattere. 

Colum McCann kom til verden i 1965 og voksede op blandt bøger i et forstadskvarter i Irlands hovedstad, Dublin. Faderen var journalist og litterær redaktør på en af byens aviser, og Colum McCann fulgte sit ophavs fodspor, uddannede sig til journalist og markerede sig hurtigt som et stort, prisvindende talent, der kunne lave historier, som selv det irske parlament var nødt til at forholde sig til.

Trods succesen på diverse irske aviser kunne Colum McCann dog ikke undertrykke sin drøm om at blive forfatter. I 1986 forlod han Irland og flyttede til Cape Cod i den amerikanske stat Massachusetts med ambitionen om at skrive den næste store irsk-amerikanske roman. Her måtte den unge forfatterspire alligevel sande, at det er svært at få noget substantielt ned på papiret, når man i bund og grund er en succesfuld lille snothvalp uden den store erfaring med livet. Derfor tog McCann ud på sin store tohjulede dannelsesrejse på kryds og tværs af USA. Her stødte han på et væld af oplevelser, der hjalp ham på vej mod målet om at blive forfatter. Han endte med at stille cyklen i Texas, hvor han engagerede sig i socialt arbejde, mens han studerede videre på University of Texas i Austin.

Erfaringerne fra den virkelige verden har siden næret Colum McCanns pen. Han debuterede i 1994 med den ikke-oversatte novellesamling ”Fishing in the Sloe-Black River” (som kan findes i ”Sultestrejken”, 2001) og har siden udgivet en håndfuld anerkendte romaner. Det er dog hans roman fra 2009, ”Lad kun verden tumle sig” (da. 2011), der indtil videre regnes for hovedværket.

McCann er på samme tid en meget traditionel og yderst moderne forfatter. Klassisk i den forstand, at han skriver ovenpå traditionen af de irske forfattere, men samtidig går han til værks som en global journalist, der rejser verden rundt for at indsamle sit stof.

 

Sultestrejken

”Den første nat svajede og stønnede campingvognen i den fuga af vind der kom susende op fra havet. Campingvognen var klodset op på blokke af slaggebeton, hundrede meter fra klippeskrænten, og tøjret med en kæde i begge ender. Da de tændte lyset, tænkte drengen at det hele må have lignet et trist og ubrugeligt fyrtårn.”
”Sultestrejken”, s. 243.

Novellesamlingen ”Sultestrejken”, som udkom på dansk i 2001, er sat sammen af to Colum McCann-udgivelser: Debuten ”Fishing in the Sloe-Black River” fra 1993 og ”Everything in This Country Must” fra 2000.

Bogen består af 14 kortere fortællinger og en længere novella (altså en lang novelle: 92 sider), som også er den historie, der lægger navn til samlingen. Novellerne foregår dels i Irland og i USA og koncentrerer sig om folk på bunden af samfundet. Der er faderen, der har mistet både søn og kone og nu sammen med sin datter kæmper for at redde deres druknende trækhest. En anden fortælling omhandler en japaner, der tilsyneladende er flygtet til en afsides krog af Irland, hvor han er et ensomt kuriosum for de lokale.

23778572

Et dominerende tema i novellesamlingen er den engelsk-irske konflikt. I bogens første fortælling, ”Alting her i landet må”, om den irske mand og hans datter, hvis hest er ved at drukne under en oversvømmelse, kommer netop dette problem på banen: En flok engelske soldater kommer forbi og redder hesten op af floden, men da datteren efterfølgende byder soldaterne på te, smider faderen dem ud og skyder hesten for ikke at komme til at stå i gæld til de skide englændere.

Også titelhistorien ”Sultestrejken” handler om en dreng, hvis onkel deltager i den anden irske sultestrejke, som fandt sted i irske fængsler i 1981. I alt 10 mennesker sultede sig selv i ihjel i protest over Englands premierminister Margaret Thatcher, et af dem parlamentsmedlem og medlem af IRA, Bobby Sands. Drengen er med sin mor flygtet til det forblæste Galway, hvor de bor i en utæt campingvogn. Historien begynder, da fire fanger har mistet livet, og drengen følger som besat med i sin onkels tilstand (selvom han aldrig har mødt onkelen). Han fordriver tiden med at strejfe rundt i byen, mens han indleder en karriere som ryger og lærer at spille skak.

Novellerne bærer alle på en tung tristesse. Det blæser, regner, øllet er kulsort, og hverken Johnny Logan, fodboldstjerner eller præstens velsignelser kan dæmme op for den nød og desperation, der hviler over hver enkelt fortælling i ”Sultestrejken”.