Juliane Preisler

Juliane Preisler er født og opvokset i København som datter af filosof Peter Zinkernagel og lektor Gerd Preisler. Lige fra barnsben har hun vidst, at hun skulle skrive: ”Jeg har altid skrevet. Der har ikke været nogen periode i mit liv, hvor jeg ikke har skrevet. Men i lang tid, faktisk op til ganske kort før jeg debuterede, havde jeg ingen særlig ambition om at få det ud, mærkeligt nok. Det var selve det at skrive, der var så vidunderligt for mig”. Juliane Preisler fortæller, at hun aldrig har kendt til skriveblokeringer og beskriver skriveprocessen som en nærmest trancelignende tilstand: ”Jeg sætter mig ned, og da jeg ikke er religiøs, kan jeg ikke sige, det kommer fra oven, men det kommer et eller andet sted fra – ligesom ned igennem mig og ud.” (Marie Tezlaff: Heksen. Politiken, 2005-01-22).

I 1978 blev Juliane Preisler student fra Sortedam Gymnasium. Herefter startede hun på litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. I 1984 blev hun magister i litteraturvidenskab blandt andet på arbejder om den franske forfatter Marguerite Duras, hvis eksperimenterende og pointerende stil har været en inspiration i Preislers eget forfatterskab. På trods af sin akademiske uddannelse har hun ofte forsvaret sit syn på litteratur som noget, man i bund og grund ikke kan nærme sig analytisk. Preisler fremhæver den umiddelbare læseoplevelse og den magi, litteratur kan frembringe, og har ikke meget til overs for litterær analyse. Hun beskriver da også sit studie som et fejlgreb, hun gennemførte af ren stædighed: ”Det tog mig seks år, og jeg var tre år inde i det, da det gik op for mig, at det var en total fejltagelse det her. Nogenlunde samtidig fik jeg så at vide, at det, jeg skrev, var for godt til bare at have liggende hjemme hos mig selv. Da havde jeg taget en hel del af min magisterkonferens. Det ville være noget sjusk at stå af”. (Marie Tetzlaff: Heksen. Politiken, 2005-01-22).

I begyndelsen af 1980´erne fik hun antaget et par digte i tidsskriftet Hvedekorn, og hun debuterede i bogform i 1983. Siden er det blevet til en lang række af lyrik- og prosaudgivelser. Preisler var en tid litteraturanmelder ved Dagbladet Information og har desuden arbejdet som oversætter ved siden af sit forfattervirke. Fra 1998 har hun også arbejdet som dramatiker og blandt andet skrevet stykker til Det Kongelige Teater.

Juliane Preisler har siden 1996 været gift med dramatiker og forfatter Peter Asmussen. Hun er bosat i København og har ingen børn.

Juliane Preisler debuterede i 1983 med digtsamlingen ”Uden”. Efter endnu en lyrikudgivelse udsendte hun i 1985 sin første prosabog med novellesamlingen ”Standset aften”. Forfatterens forankring i den lyriske genre er dog fortsat tydelig.  Novellerne er ikke umiddelbart kendetegnet ved sammenhængende forløb, som man ofte regner med, når man læser noveller. Der er heller ikke tale om en bestemt og konstituerende begivenhed i hver af de små fortællinger, som man tit ser det i kortprosatekster, og personerne tager heller ikke form som i traditionelle noveller. Tonen er lyrisk med metaforer, sprogspil, sproglige gentagelser og forskydninger.

Fortællersynsvinklen i de ti noveller er lagt hos navnløse figurer i forskellige eksistentielle situationer. Novellen ”Strejf” er for eksempel en undersøgelse af de erotiske møder, som en ung kvinde opsøger på sine byture. I novellen ”Slip” vendes blikket mod erindringen om barndommen og dens lege og fantasiforestillinger. I ”Frieren” og ”Danseren” prøver to elskende at komme ind i hinandens drømme og fortællinger om kærligheden.

Et fællestræk ved flere af novellerne er en skarp humor, som Preisler benytter i sin beskrivelse af stemninger og personer. Ofte bliver et portræt til en vittig karikatur. Ubestemtheden med hensyn til fortællerinstans, tid og rum er en måde, hvorpå Preisler skaber en gennemsigtighed i teksterne. Figurernes anonymitet og brugen af flertydige titler begrænser teksternes styrende funktion, og dermed holdes vejen åben for læserens oplevelse og forståelse.

Novellerne kredser tematisk om kærlighedens mulighed, rummet mellem to mennesker, måder at mødes med den anden på og forholdet mellem intimitet og distance. Fælles for flere af novellerne er en erkendelse af kærlighedens omkostninger, og det beskrives, hvordan hengivelse til den anden på samme tid kan skabe og opløse identiteten.