Robert Musil

cand.mag. Christian Jess Rasmussen, iBureauet/Dagbladet Information, 2014.
Main image
Musil, Robert
Foto: Forlaget Basilisk

Robert Musil var en af pionererne inden for det modernistiske gennembrud i litteraturen i starten af det 20. århundrede. Hans hovedværk ”Manden uden egenskaber” efterlod han ufærdigt ved sin død i 1942 efter at have arbejdet på værket i 21 år. Historien om Ulrich, manden uden egenskaber, og hans oplevelser i Wien i 1913 er ofte nævnt som en af de vigtigste tysksprogede bøger fra det 20. århundrede.

 

 

 

23329468

Blå bog

Født: 6. november, 1880.

Uddannelse: Maskiningeniør (1901), doktorgrad i filosofi og psykologi (1909).

Debut: Die Verwirrungen des Zöglings Törleß, 1906.

Priser: Nomineret til nobelprisen i litteratur.

Seneste udgivelse: Disciplen Törless’ forvirringer. Basilisk, 2009. Oversat af Karsten Sand Iversen.

Inspiration: Ernst Mach, Fjodor Dostojevskij, Franz Kafka, Rainer Marie Rilke.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“I dette øjeblik ønskede han at være en mand uden egenskaber. Men helt uligt er der vel ingen, der har det. I grunden er det få mennesker, der ved livets midte ved, hvordan de egentlig er kommet til sig selv (…) men de har følelsen af, at der ikke længere er meget, der kan ændre sig.”

“Manden uden egenskaber 1” s. 141.

Robert Musil blev født i Klagenfurt i Østrig i 1880. Hans far var ingeniør og hans mor hjemmegående. Musil blev sendt på militær kostskole i Eisenstadt og Hranice fra 1892 til 1897. Den strenge disciplin og elevernes grusomhed mod hinanden skulle senere inspirere ham til debutromanen ”Disciplen Törless’ forvirringer”. Musil startede på officersskole, hvor han opdagede sin interesse i teknik. I 1898 skiftede han til maskiningeniørstudiet i Brno, hvor hans far var professor, og i 1901 færdiggjorde han sin doktorafhandling. Ved siden af sine ingeniørstudier læste han flittigt litteratur og dyrkede kulturlivet.

Efter at have fået sin universitetsgrad, arbejdede han som assistent ved universitetet i Stuttgart og startede med at skrive ”Disciplen Törless’ forvirringer”. I 1903 brød han med ingeniørfaget og startede studier på ny i Berlin, hvor han læste filosofi og psykologi. I 1905 mødte han Martha Marcovaldi, som han giftede sig med i 1911. I 1906 blev debutromanen publiceret. I 1909 fik Musil sin nye dobbelte doktorgrad og blev tilbudt en stilling ved universitetet, som han afslog til fordel for forfattergerningen.

For at forsørge sin nye familie (Martha havde to børn fra et tidligere ægteskab) arbejdede Robert Musil som bibliotekar på det tekniske universitet i Wien og som redaktør på forskellige litterære tidsskrifter. Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 meldte Musil sig til hæren og tjente som officer i Italien, hvor han modtog flere udmærkelser. Efter krigen flyttede Musil tilbage til Wien og fortsatte med at skrive skønlitteratur og kritik. I 1921 udkom hans prisbelønnede drama ”Die Schwärmer”. Han udgav novellesamlingen ”Tre kvinder” i 1924, og i 1930 udkom første bind af hans ufuldendte hovedværk ”Manden uden egenskaber”.

Musil fortsatte med at arbejde med værket til sin død. Værket var ikke en kommerciel succes, men blev rost af Musils forfatterkolleger. Nazisterne bandlyste Musils bøger, og sammen med sin kone flygtede han til Schweiz, efter at Østrig blev indlemmet i det tyske rige. Her døde Musil i 1942 af et hjerteslag.

Musils kompakte stil og hans filosofiske udflugter gør ham svært tilgængelig, hvilket måske er en grund til, at han ikke er så udbredt i dag.

Disciplen Törless’ forvirringer

”Så længtes han efter omsider at føle noget bestemt i sig; faste behov som skelnede mellem godt og ondt, brugbart og ikke brugbart; vide at han valgte, om så forkert – trods alt bedre end overmodtageligt at optage alt i sig…”
”Disciplen Törless’ forvirringer”, s. 59.

Robert Musils debutroman ”Die Verwirrungen des Zöglings Törless” (”Disciplen Törless’ forvirringer”, 2009) udkom i 1906. Det er en dannelsesroman inspireret af Musils erfaringer ved militære kostskoler i Østrig. Romanen følger tre studerende ved en militær kostskole: Reiting, Beineberg og Törless, sidstnævnte er værkets hovedperson.

De tre fanger en anden studerende, Basini, i at stjæle, og de ydmyger og afstraffer ham psykologisk, fysisk og seksuelt. Törless er først frastødt og indigneret over den behandling, Basini udsættes for, men efterhånden går det op for ham, at Basini både er masochist og homoseksuel og måske nyder behandlingen. Da Basini selv stiller sig til rådighed for Törless, forkaster denne ham først for siden at tage imod ham, trods sin egen afsky over sig selv og Basini. Romanen slutter med, at Basini angiver sig selv for tyveriet og modtager skylden alene.

27988199

”Disciplen Törless’ forvirringer” er en dannelsesroman, der følger Törless’ psykologiske udvikling fra barn til voksen. Læseren er tæt forbundet med denne udvikling, da den fortælles fra Törless’ perspektiv. Törless’ middelklassemoralitet bliver konfronteret med Beinebergs og Reitingers protofascistiske moralitet. Han udvikler sig fra et følsomt individ over mod det mere intellektuelle, samtidig med at romanens verden skrider fra det realistiske mod det mystiske.

Samtidig er de fire personer repræsentanter for fire psykologiske typer. Beineberg er optaget af orientalsk religion og sjælens uafhængighed, hvilket han bruger som begrundelse for sine eksperimenter med Basini. Han er anti-kristen og nihilist og repræsenterer Nietzsches tanker om et supermenneske. Reiting er udelukkende fokuseret på militæret og en officersrang. Han ser Basini som en underordnet, han kan bruge til sine egne formål og repræsenterer den magtliderlige type, der bruger magt, trusler og ydmygelser til at fjerne sine fjender.

Romanen er beskrevet som ekspressionistisk pga. af sit fokus på emotionalitet og indre oplevelser og erfaringer.