karoline stjernfelt
Foto: Anne-Marie Vang

Karoline Stjernfelt

Af cand.mag. Ida Dybdahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2016. Opdateret af cand.mag. Felix Rothstein, Bureauet, februar 2021.
Top image group
karoline stjernfelt
Foto: Anne-Marie Vang

Indledning

Den danske tegner Karoline Stjernfelt er blot i slutningen af sine 20’ere, men hun er allerede blevet udpeget som en af de helt store tegneserietegnere herhjemme. I hendes stort anlagte trilogi ”I morgen bliver bedre” forenes royalt 1700-talsdrama i ligne claire-inspireret stil med et friskt og eksperimenterende fortællegreb, der gør de historiske karakterer menneskelige og understreger deres sårbarhed. Det er et vellykket bevis på, at historisk research, stilsikker æstetik og medrivende underholdning kan gå hånd i hånd i tegneseriegenren.

 

38462148

Blå bog

Født: 6. april 1993 på Rigshospitalet i København.

Uddannelse: Serieskolan i Malmø.

Debut: I morgen bliver bedre – 1. Kongen. Cobolt, 2015.

Litteraturpriser: Statens Kunstfonds litteraturlegat, 2016. Claus Deleuran-prisen for Bedste danske debut, 2016. Kulturministeriets Illustratorpris, 2020.

Seneste udgivelse: I morgen bliver bedre – 2. Dronningen. Cobolt, 2020.

Inspiration: Tove Jansson, Jillian Tamaki, Jaime Hernandez, Sophie Campbell, Alice Munro og Chris Ware.

Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

”Der var ikke de gode ting, jeg ikke havde hørt om Christian, før jeg kom til Danmark. Jeg havde hørt om hans skarpe vid, at han havde doneret penge til Voltaire, om hvordan han som sekstenårig havde brilleret ved sin konfirmation. Man havde ikke fortalt mig om hans særheder. Man havde ikke fortalt mig, at han var … for at bruge et ord hverken jeg eller nogen ved hoffet ville have turdet bruge dengang … skør.”
”I morgen bliver bedre – 1. Kongen”, s. 35.

Karoline Stjernfelt er født i København d. 6. april 1993. Hendes far er den danske professor og forfatter Fredrik Stjernfelt, og hendes mor er litterat og oversætter Agnete Stjernfelt. Sammen har de også datteren Agnes. Karoline Stjernfelt er uddannet fra Serieskolan i Malmø, hvor hun i 2012 påbegyndte sin historiske tegneserietrilogi ”I morgen bliver bedre” om det danske kongehus i 1700-tallet. Siden har hun haft en fast plads på tegnestuen Kulkælderen på Vesterbro i København.

Frem mod Karoline Stjernfelts egentlige debutudgivelse i 2015 har hun bidraget til en række tegneserieantologier; ”Knivsæg” med historier fra den tyske besættelse, ”Kulkælderen 3” og svenske ”C’est Bon Kultur”. Sammen med den finske tegner Mari Ahokoivu og den norske tegner Frøydis Sollid Simonsen udgør hun desuden tegneseriekollektivet Random Walk Comics, der sammen har lavet rumudstillingen ”Space”, der er blevet vist i Sverige, Norge og Finland.

Interessen for det historiske stof har Karoline Stjernfelt dyrket, siden hun gik i grundskolen på N. Zahles Gymnasieskole. Det er dog særligt de enkelte karakterer, der interesserer hende, hvilket ifølge hende selv formentlig også har været grunden til at ”I morgen bliver bedre – 1. Kongen” er blevet sådan en stor succes: ”Det har nok givet pote, at jeg har skåret ind til benet, og fortæller den konkrete og personlige historie, så det ikke føles som tvungen historieundervisning.” (Dorthe Chakravarty: Hun laver historier over danmarkshistorien. DR Kultur, 2016-01-05).

I morgen bliver bedre – 1. Kongen

”Jeg vil gerne have lov til selv at fortælle om mine synder. Men prøv at forstå. Prøv at forstå, at jeg ikke mente ondt. Prøv at forstå, at jeg i min egoisme … blot prøvede at blive lykkelig.”
”I morgen bliver bedre – 1. Kongen”, s. 15.

”I morgen bliver bedre – 1. Kongen” (2015) er første bind i Karoline Stjernfelts historiske tegneserietrilogi om det heftige trekantsdrama, der udspillede sig ved det danske hof i slutningen af 1700-tallet. Hovedpersonerne er den mentalt ustabile Kong Christian d. 7, hans engelske hustru Caroline Mathilde og den tyske læge og politiker Johann Friedrich Struensee.

Begivenhederne starter med bryllupsforberedelserne til ægteskabet mellem den 17 år gamle konge og hans 15-årige engelske kusine i 1766. Caroline Mathilde sidder og græder foran sit sminkebord på ungpigeværelset i England ved udsigten til at skulle forlade sin familie for at gifte sig med en mand, hun ikke kender i et fremmed land. Da hun efter den lange sejltur ankommer til Danmark, er det en både arrogant og akavet ung mand, der møder hende. De har intet at tale om, hvilket understreges af det fuldstændige fravær af dialog, da de over seks tegneserieruder sidder og skuler genert til hinanden (s. 23).

52031702

Caroline Mathilde bliver hurtigt en både populær og folkekær dronning. Desto mere bemærkelsesværdigt er det, at hendes nye ægtemand Christian slet ikke vil have noget med hende at gøre. Han tilbringer dagene med sin drukven Conrad Holck, mens hans tidligere huslærer Reventlow og udenrigsminister Bernstorff sammen med resten af Gehejmekonseilets medlemmer er dem, der egentlig styrer riget. En enkelt gang ser vi Christian og Caroline Mathilde i samme seng. Der er hverken ømhed eller romantik at spore i deres kontakt, men en tronarving bliver det dog til. Til gengæld indleder kongen åbenlyst et intimt forhold til ”Støvlet-Katrine”, der er en kendt skikkelse i det Københavnske natteliv og bliver hans faste elskerinde med egen lejlighed lige ved siden af slottet.

Parallelt med det ulykkelige ægteskab på slottet i København lever den tyske stadsfysikus Struensee en stræbsom tilværelse som læge for byens fattige i Hamburg-bydelen Altona. Da han en dag render ind i gamle bekendte fra hoffet, Rigsgreve Rantzau og Hofmand Brandt, plantes ideen om at blive kongens livlæge ved det danske hof imidlertid.