Pia Thaulov

Carsten Berthelsen. Forfatter og formand for Kulturministeriets Illustratorprisudvalg. 2001.
Main image
Thaulov, Pia
Foto: Privatfoto

Indledning

Dansk illustrator. Har hovedsageligt illustreret bøger for børn.

Cirka midtvejs inde i billedbogen Lille Kong Magnus flyver en blågrøn baby tværs over opslaget på vej ud ad en pink dør, hvor der er malet to sammenfiltrede røde hjerter. Med dette morsomme, kloge og raffinerede værk røg Pia Thaulov ind på den danske børnebilledbogs stjernehimmel. Hun havde gjort sig bemærket før, men ikke som med Lille Kong Magnus. Den var en født klassiker, og samme år 1993 modtog hun Kulturministeriets Illustratorpris som hyldest.

51813006

 

Blå bog

Født: 1961.

Uddannelse: Illustrator.

Debut: En uheldig dag, 1993.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Illustratorpris, 1993.

Seneste illustrerede udgivelse: Bjerre, Gunvor: Viola og papkassen. Klematis, 2015. Kunstner: Pia Thaulov. Billedbog.

 

Artikel type
illustratorer

Introduktion

© Illustration Pia Thaulov
Copyright: Illustrator Pia Thaulov

Cirka midtvejs inde i billedbogen Lille Kong Magnus (1993) flyver en blågrøn baby tværs over opslaget på vej ud ad en pink dør, hvor der er malet to sammenfiltrede røde hjerter. Barnet skriger og er kun hæftet til denne verden med en navlestreng. Er dette en fødselsscene?! Jo, nej - eller måske snarere en mareridtsforestilling om en fødsel. Ikke drømt eller set af tegneren, men af hovedpersonen i billedbogen... 

Babyen bliver nemlig slynget lige i hovedet på ’helten’ - alias lille Kong Magnus - der med stift blik ser dette vanvid nærme sig. Og stablen af blåstribede dyner, zinkbaljer og bildæk begynder at vakle. Uha, en blåskimlet og ulækker baby er på vej ind i en verden, der før - for kongen - var velordnet, harmonisk og overskuelig. Læsset vælter, og Lille Kong Magnus bliver kastet af tronen.

’Kameraet’ zoomer ind på majestæten på den efterfølgende side. Nu er vi ’i close-up’ og ser Lille Kong Magnus i al hans elendighed, der spejles i et ansigt, som er grønt af forbitrelse.

Med dette morsomme, kloge og raffinerede værk røg Pia Thaulov (f. 1961) ind på den danske børnebilledbogs stjernehimmel. Hun havde gjort sig bemærket før, men ikke som med Lille Kong Magnus. Den var en født klassiker, og samme år - 1993 - modtog hun Kulturministeriets Illustratorpris som hyldestest.

 

Hist hvor vejen slår en bugt

Pia Thaulov bor uden for lands lov og ret. Sådan da. I hvert fald langt ude på landet på den grønne ø Møn. Der, hvor de asfalterede veje holder op, ligger der et lille hvidkalket hus, hvor tegneren bor med sin lystige familie. Er det mon den, der er portrætteret så morsomt og kærligt i billedbøgerne om Familien Bartoldy ? Måske...

"En uddannelse har jeg aldrig haft tid til at tage. Men jeg har tegnet og skrevet, selv om jeg havde forestillet mig at arbejde med alt muligt andet."
( Eksistensminimum med overflod interview med Dorte Roholte i ’Børn & Bøger’, nr. 3, 1997)

Pia Thaulov har rejst meget i den store verden - gerne med en tegneblok under armen. Et kursus i tegneseriens svære kunst inspirerede til nogle af de første udgivelser. Et album med titlen En uheldig dag i 1983 indledte karrieren, fulgt af to udgivelser - Pariseranekdoter (1985) og Øst for Hebriderne (1986).

Men så kom det første barn, rejselivet var slut for en tid, og man bosatte sig i det hvidkalkede hus på Møn. Den første billedbog for børn var Nede i Mosen (1986). Det er en herlig historie om Frøen Roberto, der elsker Rose. Men gennem et kys bliver Rose forvandlet til et menneske, så nu må de elskende finde ud af, hvordan hun bliver til frø igen...

Gennembruddet for Pia Thaulov var Malerens Hund (1990) - en dejlig eksplosiv og velfortalt billedbog om en grå hund, der synes, at verden er så farvestrålende. Bare ikke den. Øv, sagde malerens hund, hvor er jeg dog grå og grim .

Mens Maleren ustandseligt smører maling på lærredet, drømmer hunden om at blive sort som de herlige krager, blå som de pragtfulde hvalrosser, rød som ’de rødhårede unger’, hvid som de tykpelsede får, stribet som de vilde katte og regnbuefarvet som den galende hane. Og hver gang kan Maleren heldigvis forsyne hunden med nye farver, indtil tuberne slipper op. Så kan han desværre ikke supplere med flere drømmefarver, og hunden sukker, mukker og lurer.

Men samme dag finder Malerens hund en flok nussegrå og grumsebrune hunde, som den hilser på. Og de opfordrer den til at lege med. De har det faktisk rigtigt dejligt, når de ruller sig i de rådne fisk nede på havnen.

Konklusionen er klar: Det er bedre at være en dårlig kopi af sig selv end at være en strålende efterligning af andre. Man må lære at elske sig selv - lige så trist man end tror, at man er. Og bogen fortæller på sin egen stilfærdige måde, at ’lige børn leger bedst’, for hunden ka’ jo ikke flyve som kragerne eller svømme som hvalrosserne. Det er bedre for en hund at være en hund - så nyd det! Den langskæggede Maler, der fortærer et utal af spejlæg (?), kigger kærligt undrende på den famlende hund, der styrter rundt for tilfredsstille sit behov for at blive som alle andre. Pia Thaulov leverer her en temmelig præcis kritik af den hektiske jagt på nye smarte ’trends’. Her får ’moderæset’ én på (hunde-)snuden.

"Vi har valgt tv fra, siger Pia Thaulov. Jeg mener, at det ødelægger børns leg, og jeg har tit oplevet, at dagen bliver skåret over af Børnetimen. Og fjernsyn er trods alt en sørgelig erstatning for leg."
( Eksistensminimum med overflod interview med Dorte Roholte i ’Børn & Bøger’, nr. 3, 1997)

Stumme billeder

Men billeder ødelægger vel ikke leg og fantasi? Nej, det mener Pia Thaulov selvfølgelig ikke, for billeder befordrer netop fantasien, og billeder kan være så gode (og stærke), at de ikke nødvendigvis behøver ord. Forklaringer kan tit dræbe det gode billede.

Pia Thaulov har skabt nogle visuelle og skægge bøger om Familien Bartoldy , der er ’stumme’. De er uden ord eller forklarende tekst - fire bøger (1995-2000) med krible-krable-tegninger, hvor vi følger familien i tykt og tyndt. Bartoldy er en omfattende familie, der består af mor, far - to gange tvillinger af hvert køn og en drengebaby. Samt to sorte katte og en spidssnudet hund, der minder svært om Malerens ditto. De bor langt ude på landet i et lille bondehus med en frodig have og et drivhus, hvor man kan fremavle ananas og bananer(!). Familien boltrer sig i regnbuefarvede trøjer og er hele tiden i vild aktivitet. Der står et ældgammelt og afdankede tv-apparat i et hjørne af stuen, men det er omdannet til et akvarium med guldfisk. Her har man ikke tid til tv.

22045830

Hver bog ender med, at de to voksne slumrer hen, mens børnene fortsætter deres muntre leg og ivrige udforskning af den grønne jord.

Den mest poetiske bog i serien er Familien Bartoldy - Frokost i det Grønne (1997). Her ser man på forsiden familien, der ligger henslængt på et skovturstæppe på en lysegrøn ø i fantasiens hav. En kæmpelagkage balancerer på en af tvillingernes fødder, mens hun slubrer sodavand med sin søster gennem to sugerør. Far byder mor et æble, som Adam i paradisets have (eller var det ikke omvendt?), og opstillingen minder om maleren Manets berømte maleri, der også har titlen (1863).

Og så ka’ man ellers gå i gang med at kigge billeder i denne bog, der er bedst at kigge i sammen med en meddigter, der måske er endnu bedre end én til at finde detaljer. For udflugten over sø og land rummer mange finesser.

Lille Kong Magnus

© Illustration Pia Thaulov

© Illustration Pia Thaulov

1993 var Lille Kong Magnus’ år. Denne herlige bog handler om det førstefødte barn, der tror, at hele verden er skabt til ære for ham. 1993 var Lille Kong Magnus’ år. Denne herlige bog handler om det førstefødte barn, der tror, at hele verden er skabt til ære for ham. 

Det var meget hyggeligt i gamle dage
Dengang var der kun mor og far og mig.
Der var altid tid til gode historier,
Mælk og honning og tid til det hele.

Mor og far ophøjer lille Magnus til konge i et rige, hvor han regerer over alt og alle. Han er suveræn på sin trone af blåstribede dyner og fægter med en hulske som scepter og et zittauerløg som ’æble’. Men i rusen over magten og vælden opdager han ikke, at mor og far ligger i skyggen af tronen og producerer flere børn på en sådan måde, som kun voksne kan gøre det. Og så vælter det tudegrimme barn, Sofus, ind fra venstre og ødelægger idyllen.

 

© Illustration Pia Thaulov
© Illustration Pia Thaulov

 

De havde aldrig tid mere.
Ingen gode historier, ingen mælk og honning.
Min trone var braset sammen.
Han fyldte det hele, ham Sofus.
Sådan en lille patteunge.
Sådan en lille tisseunge.
Sådan en lille irriterende møgunge,
Som ikke engang kunne lege ordentligt.

Til sidst beslutter Magnus sig til at smide ham i skraldespanden, men mor og far når lige at fiske ham op af kassen. Og denne handling afføder brølende vrede.

Så må Magnus kapitulere, og han begynder at leve med Sofus. Og begynder i det små at lege med den lille møgunge, når forældrene trækker sig ind bag den lyserøde dør med de sammenflettede hjerter og ’laver’ flere børn. Og det bliver de ved med i en tilsyneladende lind strøm. Og børnene etablerer deres eget fællesskab, hvor de lever et parallelt liv i en parallelverden.

Sofus var meget bedre til at lege end mine forældre.
De er bedst til at lave mad og få børn.

 

© Illustration Pia Thaulov
© Illustration Pia Thaulov

 

Lille Kong Magnus fortæller muntert og vemodigt om uddrivelsen af paradiset og det at opdage, at verden ikke er så enkel, som man først troede. fortæller muntert og vemodigt om uddrivelsen af paradiset og det at opdage, at verden ikke er så enkel, som man først troede.

Bogens geniale kunstgreb er, at den giver barnet ’ordet’. Det er Lille Magnus, der har fortællevinklen, men hele tiden rumsterer de voksnes verden ude i yderkanten af billedrammerne, og dér foretager de sig ting og sager, som kun kan forstås, når man har nået ’skelsår og alder’.

Tegningerne er prægtige akvareller, og der arbejdes både med intime vignetter (små billeder) og dobbeltopslag, hvor hele formatet inddrages til flotte tableauer. Og igen er tegningerne så detaljerede, at man med stort udbytte kan gå på billedhugst og høste oplevelser. Det er hyggeligt og nyttigt at være flere om en bog som Lille Kong Magnus..

William og Jonatan

I 2000 og 2001 har Pia Thaulov udsendt to udsøgte billedbøger.

Den dag William blev væk (2000) handler om en lille rundhovedet dreng, der forsvinder i et gigantisk hus lige før en større familiemiddag. Alle familiemedlemmerne søger ham højt og lavt, men de kan ikke finde ham. Og så sidder han faktisk allerede ved bordet og afventer de andres ankomst.

for er der noget William godt kan lide, så er det at spise .

Endnu en herlig historie - med en morsom tekst af Ole Thestrup - om de forestillinger, som børn og voksne gør sig om hinanden. De voksne kan ikke forestille sig, at barnet handler rationelt (fornuftigt) og ’går direkte til fadet’. De tror, at barnet gør sig tusinder af ufornuftige svinkeærinder. Men børn kan ha’ helt fundamentale behov, som må opfyldes på linje med de voksnes.

Bare vi store og små mennesker dog ku’ lære at forstå hinanden! Til det brug kan man ofte søge hjælp i mange gode (børne-)billedbøger - det kan anbefales...

Forsiden til Den dag William blev væk er en perle. Blafrende gardiner og nøgne kalkede vægge fører os dybt ind i billedets forsvindingspunkt, hvor det fint dækkede middagsbord står parat til at modtage de glade middagsgæster. Men der er noget skæbnetungt over vinduesfagenes lange skygger, og hele rummets hældning tyder på, at der er noget galt på færde. Og Williams lille forladte bamse ligger ensom og forladt i de dybe skygger - hvor er drengen?

Pia Thaulov har overgået sig selv igen. Her viser hun, at hun kan bruge vandfarver i alle både grove og fine nuancer.

23545829

Og så er der Jonatan (2001). Den må blive en ’ny’ klassiker i den danske billedbogs univers. Bogen handler om den femårige Rebecca, der går i børnehave med Jonatan. Og de er kærester. Han har strithår, isblå øjne og er kun:

tre år, men selv om jeg er fem, elsker jeg ham alligevel .

Kærlighed ka’ godt lade sig gøre, selv om man er et barn, og selv om der er en (ubetydelig) aldersforskel. Kærlighed kan altid lade sig gøre.

Men så er der tante Dorete, som er voksen og ikke fatter, at man kan elske i så ung en alder. Og hun fortæller opstyltet og teatralsk om kærligheden, og hvordan den føles i de voksnes verden. Dér bliver man omfavnet af arme af ild, der gør dig glødende varm fra top til tå , og for sin elskede vil man klatre op ad de højeste bjerge , og et kys kan give én vinger, så man lander på en fjern, fjern planet . Men Rebecca vil helst ikke op på en fremmed planet, for så kan hun ikke samtidig være sammen med far, mor, lillebror og Ylva, som er den bedste veninde.

Så derfor må Rebecca opgive sin kæreste, for hun elsker ham vist ikke, som man skal ifølge de voksnes definition.

Så går der et år, Rebecca kommer i skole, mens Jonatan må blive i børnehaven. For han er jo ikke gammel nok til at gå skole.

Men nu mærker Rebecca savnet, for hun ser ikke sin kæreste hver dag:

og når jeg går hjem igen, kommer der ingen Jonatan og kysser mig farvel. Så føles det, som om i morgen bliver en tom dag .

Det forklarer Rebecca den besværlige tante, som pludselig forstår, hvad kærlighed også er. Selv om man kun er seks år, kan kærligheden godt betyde meget i éns liv.

Jonatan er er charmerende og poetisk billedbog med en fin tekst af Linda Klein, der dybest set handler om at man må (og skal!) hinanden på tværs af alder. Den voksne tror at have patent på sandheden, men selv den (over-)kloge tante Dorete kan endnu lære lidt om livet.

Og igen i denne bog bliver de besværlige voksne belært af den fremragende Pia Thaulov, der ikke har glemt ’at blive som barn igen’.

Bibliografi

Illustrerede værker for børn og unge.

Thaulov, Pia:
Nede i mosen. 1986 (bi)
Thaulov, Pia:
Malerens hund. 1990 (bi)
Herløv Petersen, Arne: Dyr og andre mennesker. 1991 (bi)
Thaulov, Pia:
Lille Kong Magnus. 1993 (bi)
Haller, Bent:
Pyramidens hemmelighed. 1994 (bi)
Thaulov, Pia:
Familien Bartoldy. 1995 (bi)
Thaulov, Pia:
Familien Bartoldy - frokost i det grønne. 1996 (bi)
Thaulov, Pia:
Under paraplyen. Høst, 1996 (bi)
Thaulov, Pia:
Bartoldy - familien flytter. 1998 (bi)
Grimm, J.L.K.:
Askepot. 2000 (bi 39.12)
Thestrup, Ole:
Den dag William blev væk. 2000 (bi)
Klein, Linda:
Jonatan. 2001 (bi)
Thaulov, Pia:
Bartoldy - fars dag. 2001 (bi)
Grimm, J. L. K.:
Tornerose. 2002 (bi 39.12)
Grimm, J. L. K.:
Snehvide. 2003 (bi 39.12)
Serup, Martin Glaz:
Skræp! 2003 (bi)
Holst, Kamilla Hega:
Den sovende sangerinde. 2003
Rasmussen, Gorm H.:
Peter Pegefinger og den skønne Abelone. 2004
Andersen, H. C., f. 1805: Den lille havfrue : uddrag. Alinea, 2004. Illustreret af Pia Thaulov.
Thaulov, Pia:
Tænk, hvis vi vandt. 2005.
Grimm, J. L. K:
Rødhætte. 2005. (bi 39.12)
Lund, Niels:
Måske-Herluf. 2006.
Larsen, Poul:
Ti små hviskehistorier. 2006.
Helle, Merete Pryds:
Tissemagneten. 2006. Billedbog.
Thaulov, Pia:
Bartoldy - helt hen i vejret. 2006. Billedbog.
Grimm, J. L. K:
Hans og Grete. 2007. (bi 39.12).
Munck Rasmussen, Jørgen:
Heksen fra De Sorte Bjerge. 2007.
Larsen, Poul:
Karruselkys. 2008.
Panduro, Aske:
Da Sara fik kræft og alt blev anderledes. 2008.
Koester, Marianne:
Simon på flugt. 2008.
De tre Bukke Bruse. Klematis, 2013. Bearbejder: Mette Jørgensen. (bi).
Rørbæk, Maria:
Dumme lillebror sagde krokodillebarnet. Gyldendal, 2013. (bi).
Bjerre, Gunvor:
Viola og hagesmækken. Klematis, 2014. Illustrator: Pia Thaulov. Billedbog.
Rørbæk, Maria: Nej jeg vil ej, sagde krokodillebarnet. Gyldendal, 2014. Kunstner: Pia Thaulov. Billedbog.
Munksgård Nielsen Lone: Drengen der blev væk fra sig selv. Gyldendal, 2015. Kunstner: Pia Thaulov. Billedbog.
Bjerre, Gunvor: Viola og grydeskeerne. Klematis, 2015. Kunstner: Pia Thaulov. Billedbog.
Bjerre, Gunvor: Viola og papkassen. Klematis, 2015. Kunstner: Pia Thaulov. Billedbog.

Serien om Maja

Højberg, Jim: Maja og den nye bil. Forum, 2001. Illustreret af Pia Thaulov. (1).
Højberg, Jim: Godt nytår, Maja! Forum, 2001. Illustreret af Pia Thaulov. (2).
Højberg, Jim: Maja kører traktor. Forum, 2004. Illustreret af Pia Thaulov. (3).
Højberg, Jim: Maja får en ny cykel. Forum, 2004. Illustreret af Pia Thaulov. (4).

Læs mere om Pia Thaulov

Roholte, Dorte:
Eksistensminimum med overflod. 1997 Interview. I: Børn & Bøger, nr. 3, 1997. (37.13605)
Pia Thaulov har også lavet pegebøger og illustrationer til bl.a. sangbøger og letlæsningbøger.

Links

Her får man de vigtigste pejlemærker i Pia Thaulows forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Anmeldelse fra Weekendavisen.