Inger Ash Wolfe

Bag pseudonymet Inger Ash Wolfe gemmer sig en kendt og anerkendt forfatter. Hvem det drejer sig om, ved kun forfatteren selv, forlaget og forfatterens agent.

Første roman fra Wolfes side var krimien ”The Calling”, som udkom samtidig i Canada, USA og England i 2008. Lige siden har anmeldere og krimientusiaster ivrigt gættet på, hvilken forfatter – og hvilken type forfatter – der kunne gemme sig bag pseudonymet. De canadiske forfattere Margaret Atwood og Linda Spalding har været i spil, men også amerikanske John Updike er blevet nævnt. Endnu har ingen vedkendt sig at være Wolfe. 

Fast står det, at der er tale om en engelsktalende og -skrivende forfatter, der også har udgivet bøger i andre genrer end kriminalgenren. I et skriftligt interview med det amerikanske January Magazine udtalte Wolfe kort tid efter den amerikanske udgivelse af ”The Calling”, at han/hun havde valgt at skrive under pseudonym for at distancere sig fra sine tidligere udgivne bøger, og at han/hun fortsætter med også at udgive bøger i eget navn. (Ali Karim: January Interview Inger Ash Wolfe. Januarymagazine.com, 2008-12).

Navnet Inger Ash Wolfe er ifølge forfatteren selv en hyldest til et afdødt familiemedlem. Oprindeligt ønskede forfatteren blot at kalde sig Inger Wolfe, men da det viste sig, at den danske forfatter Inger Wolf også var begyndt at udgive kriminalromaner, valgte forfatteren i samråd med forlaget at tilføje mellemnavnet Ash – for at undgå forvekslinger.

”Kaldet”, den danske udgave af ”The Calling”, udkom i maj 2011. Roman nummer to, ”The Taken”, udkom på engelsk i 2010.

Kriminalromanen ”The Calling” fra 2008 (”Kaldet”, 2011) er første bind i en planlagt serie om kriminalkommissær Micallef.

I den lille canadiske by Port Dundas findes en gammel dame myrdet, tappet for blod. Mordsager er yderst sjældne på den lille politistation, og dette mord er tilmed så makabert og mærkværdigt, at ingen rigtigt tror det muligt. Få timer efter bliver mandskabet i Port Dundas tippet om et lige så brutalt mord i byen Chamberlain 315 km østpå. Ligene har ikke fået samme behandling, men ofrene har i begge tilfælde været uhelbredeligt syge. De har begge selv lukket morderen ind, ladet ham bedøve dem, hvorefter han har taget sig usædvanlig god tid til at foretage sin makabre, nærmest ceremonielle efterbehandling af dem.

28776640

Det er de makabre detaljer, det uforudsigelige forløb i mordsagen og de psykologiske skildringer af såvel kommissær Micallef som af morderen, der dominerer i første bind. Læseren tages med på rejse tværs over Canada med den mystiske morder. Han er dybt religiøs og på en vigtig mission. Hans ofre har selv sendt bud efter ham, og han lader dem forstå, at han ønsker at hjælpe dem væk på den bedst tænkelige måde. Hans respekt for ofrene er bemærkelsesværdig. Hans efterbehandling af dem er bemærkelsesværdig grum.

Det psykologiske portræt af ham er lige så mærkværdigt og uhyggeligt, som portrættet af Hazel Micallef er traditionelt og håbefuldt. Micallef ligner så mange andre kommissærer i kriminalromaner: En følelsesmæssigt afstumpet betjent i en lille by midt ude i ingenting, der pludselig står med en mordsag af den slags, der kan rydde forsider i de landsdækkende medier.

Der lægges op til en ny start for Micallef, som læseren kan følge i de kommende bind.