Cormac McCarthy

Cormac McCarthy var egentlig ikke meget for, at offentligheden fulgte med i, hvad han lavede. Han mente, at hans egne tolkninger blot forurenede folks læseoplevelse og forstyrrede hans eget skrivearbejde. Men i takt med at hans forfatterskab blev berømt over det meste af verden, blødte McCarthy langsomt op. Da han i 2007 vandt Pulitzerprisen for “Vejen”, blev romanen samtidig månedens bog i tv-værten Oprah Winfreys bogklub. Da stillede den ellers sky McCarthy op til et interview, hvor han redegjorde en smule for sit forfatterskab. Interviewet afslørede en stilfærdig og venlig midaldrende mand, som stod i kraftig kontrast til sit foruroligende forfatterskab. 

Cormac McCarthy blev født på Rhode Island i 1933, men familien rykkede da han var ganske lille til Knoxville i Tennessee. McCarthy begyndte at læse på universitetet, men afbrød studierne for at melde sig til det amerikanske flyvevåben. Her tjente han et par år i Alaska og var desuden vært på en lokal radiostation. Siden vendte han tilbage til universitetet, men fuldendte aldrig studierne. I stedet udgav han sin første roman i 1965. Siden udgav McCarthy en række romaner i samarbejde med den samme redaktør som sit litterære forbillede, William Faulkner. McCarthys kommercielle gennembrud kom efter mange trange år som fattig forfatter i 1992, da han udgav den roste bestseller “Alle de smukke heste”, der samme år blev oversat til dansk. Siden har “Intet land for gamle mænd” (2005) og “Vejen” (2006) yderligere cementeret hans plads som en af Amerikas største forfattere og efter at begge film, med stor succes, blev filmatiseret i Hollywood-regi, er hans forfatterskab også nået ud til en bredere læsergruppe.

På trods af sin store succes var Cormac McCarthy ikke en mand med store armbevægelser. Han holdt sig mest for sig selv, var ikke en del af noget litterært miljø, men omgav sig i stedet med videnskabsfolk på universitetet i Santa Fe Institute i Texas, hvor han havde en stilling som husforfatter.

Cormac McCarthy udgav allerede sin første roman i 1965, men hans gennembrud udeblev indtil 1992, hvor “All the Pretty Horses” (”Alle de smukke heste”) blev rost til skyerne. Succesen vakte også udenlandsk interesse, og i Danmark stod Gyldendal for en dansk udgave af romanen året efter.

“Alle de smukke heste” er første del i McCarthys Grænselands-trilogi. Romanen er knapt så brutal som hans tidligere romaner, måske af den grund kastede det amerikanske publikum sig over bogen, og den blev oven i købet filmatiseret i Hollywood-regi i år 2000.

Bogen er en dannelsesroman om de to 16-årige drenge John Gradys og Rawlins' vilde rejse fra Texas til Mexico i 1948 – en rejse, der modner dem til at blive mænd. Hovedpersonen Johns syn på verden er romantisk og også lidt naivt, og han føler en stærk kærlighed til sine omgivelser på trods af nogle temmelig triste omstændigheder, for eksempel bedstefaderens død, samt en fraværende mor og en krigstraumatiseret far, der er gået fra hinanden.

John og Rawlins begiver sig på hesteryg af sted sydpå, og det bliver hurtigt klart, at tingene derude ikke altid fungerer som de to drenge er vant til hjemmefra. På rejsen til Mexico roder de sig konstant ud i problemer. De bliver jaget af revolvermænd og ender i fængsel, hvor de tortureres, og en medrejsende bliver slået ihjel. Mest traumatiserende for John er dog tabet af pigen Alejandra, som han forelsker sig i. Men hun må i sidste ende fravælge John af hensyn til sin familie. Mødet med virkeligheden er ikke nemt for en naiv idealistisk ungersvend som John, og da han i modværge slår en medfange ihjel, opdager han også sine egne mørke sider.

John er nu på rekordtid blevet voksen, og han kan sætte kurs mod sit hjem. Men han må sande, at hjemmet ikke eksisterer længere, og at han for altid må klare sig på egen hånd. I den forstand er “Alle de smukke heste” en form for tvistet dannelsesroman. I dannelsesromanen drager hovedpersonen ud i den store verden for at opleve og lære, for siden at vende hjem som et voksent menneske, der nu ved hvordan livet skal leves. Men i McCarthys udgave af dannelsesromanen kommer man ikke hjem igen, og John Gradys dannelsesproces ligner mere en forråelse, hvor ulykkerne regner ned over den stakkels knægt.