A. A. Milne
Foto: Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix

A.A. Milne

journalist og cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2009.
Top image group
A. A. Milne
Foto: Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix
Main image
Milne, A.A.
Foto: POLFOTO

Indledning

Grisling, Tigerdyr, Æsel, Ninka Ninus, Ugle, Kængu og Kængubarnet hedder de pudsige karakterer i eventyret om bjørnen Peter Plys og hans venner fra Hundrede Meter Skoven. Dyrene har hver deres særegne karakteristika, for eksempel elsker Peter Plys honning, han er en lille smule kluntet men har hovedet fuldt af livsvisdom.

De herlige historier er skabt af den engelske forfatter A.A. Milne og illustrationerne af E.H. Shepard. Et gennemgående tema i fortællingerne er venskab. Indimellem bliver venskabet udfordret af dyrenes forskellighed, men det viser sig altid, at diversiteten er en styrke. På den måde er Peter Plys-historierne fulde af opbyggelighed – som da Ninka Ninus lægger en strategi for, hvordan han skal få jaget de nyankomne dyr, Kængu og Kængubarnet, ud af skoven, men undervejs bliver så glad for Kængubarnet, at han glemmer alt om sine planer.

 

29856184

Blå bog

Født: 18. januar 1882 i Hampstead, London.

Død: 13. januar 1956.

Uddannelse: En universitetsgrad i matematik fra Trinity College, Cambridge, 1903.

Debut: Lovers in London, 1905.

Litteraturpriser: Ingen.

Sidste udgivelse: Year In, Year Out, 1952.

Dansk forlag: Gyldendal.

Artikel type
boern

Baggrund

““Åh Plysbjørn”, sagde Jakob, “hvor jeg dog elsker dig!”
“Det gør jeg også”, sagde Plys.”
“Den meget store bog om Peter Plys”, s. 112.

Alan Alexander Milne blev født den 18. januar 1882 i Hampstead, London, som den yngste af tre sønner. Moderen hed Sarah Maria Heginbotham, og faderen John Vine Milne var direktør på privatskolen Henley House, hvor A.A. Milne tilbragte sine første skoleår. Som elleveårig kom han på Westminster School og begyndte at skrive små vers til skolebladet. Herefter læste han matematik på Trinity College, Cambridge, og samtidig med studierne var han redaktør på studenterbladet. Da han afsluttede sin uddannelse i 1903, flyttede han til London og begyndte straks at bombardere forlag og magasiner med historier, essays og vers. Den første tekst, han fik offentliggjort, kom i Vanity Fair, men især fik han succes med at få bragt historier i det humoristiske magasin Punch, og fra 1906 arbejdede han som assisterende redaktør for netop dette blad.

1913 blev A.A. Milne gift med Dorothy de Selincourt. I 1914 udbrød 1. Verdenskrig, og selv om Milne opfattede sig selv som pacifist, indgik han som signalofficer i hæren. I foråret 1916 blev han sendt til Frankrig og senere blev han leder af signalkompagniet ved Fort Southwick, indtil han forlod hæren i februar 1919. Året efter krigens afslutning fik Milne sønnen Christopher Robin Milne.

Efter karrieren i hæren, stoppede Milne på magasinet Punch og koncentrerede sig om at skrive teaterstykker. I 1923 fik han udgivet sit første børnedigt i Vanity Fair, og året efter publicerede han en bog med børnedigte med titlen “When We Were Very Young” med tegninger af Ernest Shepard. Bogen indeholder et digt om en bamse-bjørn. I 1925 kom Peter Plys officielt til verden med en godnathistorie i Evening News om en drengs eventyr med sit tøjdyr Winnie the Pooh – eller på dansk Peter Plys. Winnie the Pooh var navnet på en bamse tilhørende Milnes søn Christopher Robin, som desuden er navnet på drengen i historierne om Winnie the Pooh – på dansk hedder drengen dog Jakob.

Godnathistorien kom til at udgøre første kapitel i Milnes næste bog med titlen “Winnie-the-Pooh” fra 1926. Den blev fulgt af digtbogen “Now We Are Six” i 1927 og “The House at Pooh Corner” fra 1928. Herefter stoppede Milne med at skrive Peter Plys-historier, men fortsatte som dramatiker og romanforfatter. Det er dog fortællingerne om Peter Plys, han er kendt for – formentlig fordi de er skrevet, så både børn og voksne kan blive beriget af dem.

I 1952 fik Milne foretaget en operation i hjernen og blev delvist invalid. I 1956 døde han efter lang tids sygdom. Men selv om A.A. Milne altså for længst er død, så lever Peter Plys videre. Flere forfattere har skrevet historier om Jakob, Peter Plys og alle de andre sjove og sære dyr i Hundrede Meter Skoven. I 1966 købte Disney-koncernen rettighederne til både Milnes fortællinger og til Shepards tegninger. Den første tegnefilm om Plys og hans venner, “The Many Adventures of Winnie the Pooh”, havde premiere i 1977.

“Peter Plys”

“Vi siger Tja-a, så Kængu forstår, at vi ved, hvor Kængubarnet er. Tja-a betyder: Vi ved, hvor Kængubarnet er, og vi vil fortælle dig det, hvis du vil love at gå bort fra skoven og aldrig mere vende tilbage. Lad nu være at tale, medens jeg tænker.”
Plys gik hen i en krog og prøvede at sige Tja-a! med det rigtige tonefald. Undertiden syntes han, det betød det, Ninus sagde, og undertiden syntes han, det ikke gjorde. “Det er nok bare øvelse, der skal til,” sagde han. “Gad vidst, om Kængu også må øve sig for at forstå det.”
A.A. Milne: “Den meget store bog om Peter Plys”, side 145-146.

Den første bog om den “dumme, gamle bjørn” Peter Plys er “Winnie-the-Pooh” fra 1926 (“Peter Plys”, 1930). Bogen består af ti kapitler, der fungerer som ti selvstændige historier. I historierne møder læserne – ud over Peter Plys, som er en glad bjørn, der elsker honning – Grislingen, der er en usikker og bange lille gris, Æsel, der lider af dårligt selvværd og altid er lidt trist til mode, Ninka Ninus, der er en bedrevidende kanin, som hader uorden, Ugle, som er meget selvhøjtidelig og selv mener, han er klog, Kængu og Kængubarnet, som flytter til Hundredmeterskoven i løbet af bogen og desuden drengen Jakob.

Det er Jakob, der kalder Peter Plys for en dum gammel bjørn, men det er bestemt ikke fordi, Jakob ikke kan lide Peter Plys. Tværtimod er tonen ladet med kærlighed som for eksempel i første kapitel “I hvilket vi bliver præsenteret for Peter Plysbjørn, og historien begynder”, hvor Peter Plys forsøger at svæve op til en bikube, der er placeret højt oppe i et træ. For at komme derop, lader han sig løfte af en ballon, og alt imens skal Jakob gå rundt nedenfor træet med en paraply over hovedet. Jakob skal nemlig sørge for, at bierne ikke bliver mistænksomme, når Peter Plys svæver imod dem, i stedet skal de tro, at han er en sky, som snart begynder at regne.

Det fine ved historien er, at det ikke kun er tøjdyret Peter Plys, som tillægges menneskelige egenskaber, men også bierne. Bier bliver selvfølgelig ikke mistænksomme, og de kan bestemt ikke afledes af en dreng med en paraply. På den måde er historien både et eksempel på børns fantastiske forestillingsevne, og hvordan vi mennesker tænker verden ud fra os selv– når man selv har intentioner, så må bierne da også have det!

28973063

En rigtig god og opbyggelig historie finder man i kapitel syv “I hvilket Kængu og Kængubarnet kommer til skoven, og Grislingen får et bad”. Her kommer Kængu og Kængubarnet til Hundrede Meter Skoven, og det er de andre dyr ikke helt tilfredse med. Især ikke Ninka Ninus. Derfor iværksætter Ninka Ninus en plan, der går ud på at kidnappe Kængubarnet og forlange, at Kængu skal rejse fra skoven for at få barnet tilbage. Problemet er, at Kængu altid bærer barnet tæt til kroppen, nemlig i sin pung, men det løser Ninka ved at få Grislingen til at hoppe op i pungen i stedet for Kængubarnet. Da Kængu opdager, hvad der er sket, beslutter hun at lave spas med dem ved at lade som om, hun tror Grislingen er Kængubarnet. Imens bliver Ninus gladere og gladere for Kængubarnet, og Peter Plys øver sig i at hoppe som Kængu, og selvfølgelig ender historien lykkeligt med, at de alle bliver glade for hinanden. Historien kan give mulighed for at tale om, hvad det vil sige at møde nye mennesker. Måske mennesker, der har en anden hudfarve og en anden kultur, eller måske bare nye børn i daginstitutionen. Den usikkerhed, mennesker møder hinanden med, kan godt føre til fordomme, men som i denne historie, så bliver de fleste fordomme gjort til skamme, når man lærer hinanden at kende, og måske endda opdager, at man kan lære noget af hinanden.

“Peter Plys og hans venner”

“Omsider var der en meget lille og meget bedrøvet Ninus, som hørte ham, og den meget lille og meget bedrøvede Ninus løb efter lyden gennem tågen, og lyden viste sig pludselig at være Tigerdyret.”
A.A. Milne: “Den meget store bog om Peter Plys”, s. 434.

I “The House at Pooh Corner” fra 1928 (“Peter Plys og hans venner”, 1931) kommer endnu en tilflytter til Hundrede Meter Skoven, nemlig Tigerdyret. Det dukker første gang op i andet kapitel “I hvilket Tigerdyret kommer til skoven og spiser frokost”, og det optræder i de resterende historier.

Tigerdyret har krudt i røven og er lidt af en spasmager og pralhals. I 4. kapitel “Hvori man ser, at tigerdyr ikke kan klatre i træer” er han ikke bleg for at sige til Kængubarnet, at han kan alt – klatre i træer, svømme og flyve, bare for at nævne nogle af sine evner. Når det kommer til stykket, viser det sig dog, at han ikke er helt så dygtig og modig, som han giver udtryk for, og de øvrige dyr i skoven må hjælpe ham.

26263743

En særlig herlig historie om Tigerdyret er 7. kapitels “I hvilket Tigerdyret skal gøres mindre omkringfarende”. I historien foreslår Ninka Ninus, at han, Grislingen og Peter Plys skal sætte Tigerdyret lidt på plads, så det bliver mindre omkringfarende. Planen er, at de skal tage Tigerdyret med på tur, og så skal de gemme sig for ham og lade ham blive væk i skoven. Men selvfølgelig går intet efter planen. Godt nok gemmer de sig for Tigerdyret, men det ender med, at det er ham, der må redde Ninka Ninus, som til gengæld finder ud af, at hun kan lide Tigerdyret lige præcis, som han er.

Genrer

A.A. Milne har skrevet værker inden for de fleste litterære genrer: Romaner, skuespil, børnebøger, eventyr, digte, essays, you name it! Blandt andre børnebøger end Peter Plys-værkerne, der er oversat til dansk, kan nævnes den dobbelte eventyrbog “Prins kanin og Prinsessen som ikke kunne le”. Begge historier gør med et glimt i øjet grin med de mere traditionelle prinse- og prinsesseeventyr og med regenter i det hele taget.

I eventyret om “Prins kanin” kan en konge og dronning ikke få børn, og derfor udskriver kongen en konkurrence, hvor den, der løber af med sejren, skal arve tronen. På dagen for konkurrencen står ni unge adelsmænd og en kanin klar til at deltage i konkurrencen, og selv om landets statsminister prøver at jage kaninen bort, så insisterer den på at deltage. Hvem der løber af med sejren skal ikke røbes her, men til gengæld kan følgende herlige citat, der gør dejligt grin med kongen, afsløres: “– På en måde, sagde kongen til dronningen samme aften, er en god forstand slet ikke uden værdi for en konge. – Er den ikke? spurgte dronningen. – Nej, svarede kongen overlegent. Det har jeg lagt mærke til.” Eller dette citat, hvor Kongen siger: “min idé er, at den unge Calomel i forvejen i al hemmelighed skal have svaret at vide, så han kan vinde konkurrencen. – Er det retfærdigt? spurgte dronningen tvivlende. – Ja selvfølgelig, svarede kongen. Ellers ville jeg ikke have foreslået det.”

Tematikker

Det, der først og fremmest kendetegner historierne om Peter Plys og alle hans venner i Hundrede Meter Skoven, er opbyggelighed. Hovedpersonen Peter Plys er ganske vist meget optaget af at fylde sin mave med honning, men når bare den er fuld, så kan han tænke på sine venner, og på om de nu også har det godt. Da dyrene har glemt Æslets fødselsdag i historien “I hvilket Æselet holder fødselsdag og får to gaver”, sætter Peter Plys og Grislingen ind med en redningsplan – men først skal Peter Plys’ mave dog fyldes. I en anden historie “I hvilket et hus bliver bygget på Plys’ Plads for Æselet”, hvor det regner og er koldt i Hundrede Meter Skoven, snakker Peter Plys og Grislingen om, hvor synd det er for Æslet, at han ikke har et hus, når nu alle de andre har et. Derfor bygger de et hus til ham af en bunke brædder, de finder. Også historien om, da Kængu kommer til skoven med sit barn i kapitlet “I hvilket Kængu og Kængubarnet kommer til skoven, og Grislingen får et bad”, er opbyggelig. Ganske vist er Ninka Ninus yderst skeptisk, da de to ankommer, og Ninus er mere end opsat på at skræmme de to væk. Men da Ninus, Plys og alle de andre i skoven lærer de to nyankomne at kende, bliver de glade for dem. Historien handler om fordomme, og at de bliver nedbrudt, når man lærer hinanden at kende

En sidste opbyggelig historie, der skal fremhæves her, er kapitlet “I hvilket Tigerdyret skal gøres mindre omkringfarende”. Her vil Ninka Ninus skræmme Tigerdyret for at gøre ham lidt mindre flyvsk og voldsom, men historien ender med, at Ninus får brug for Tigerdyret, som det er, og på den måde fremhæver historien, at alle har hver deres kvaliteter, og at vi er gode nok, som vi er.

Et væsentligt karaktertræk ved Peter Plys er, at han altid er i godt humør – bortset fra i fortællingen “Peter Plys går på besøg og kommer i knibe”, hvor han har spist for meget honning og sidder fast i en dør. Peter Plys må derfor på slankekur, og det er han ikke meget for. Dyrene er desuden – måske med undtagelse af Æselet, der er noget tungsindig og aldrig tror på, at noget kan lykkes – rigtig gode til at finde løsninger, når de er i vanskelige situationer. Ja, de er nærmest, hvad man med et moderne ord kan betegne som innovative. Som da Grislingen er ved at drukne, fordi hans hjem er oversvømmet, og han får sendt en flaskepost ud af vinduet med et råb om hjælp. Eller da han faktisk, selv om han er en ængstelig lille gris, får reddet både uglen og Peter Plys i historien “I hvilket Grislingen udfører en stor og tapper handling”.

Fra midten af 1980’erne og frem til slutningen af forrige århundrede var det populært at anskue Peter Plys ud fra en filosofisk og psykologisk vinkel. Det var den amerikanske forfatter Benjamin Hoff, der startede trenden med bogen “Peter Plys og hans Tao” fra 1982, som lå på New York Times bestsellerliste i intet mindre end 49 uger. Bogen introducerer den kinesiske naturfilosofi Taoismen igennem nogle af A.A. Milnes historier.

I John Tyerman Williams værk “Peter Plys og filosofferne” fra 1996 argumenteres der for, at hele den vestlige verdens filosofi fra de antikke græske filosoffer til de moderne eksistentialister blot er en optakt til filosofien i Peter Plys. På den måde har der i en lang periode været en tendens til at læse snart sagt hvad som helst ud af de finurlige fortællinger om Peter Plys og alle hans venner.

Beslægtede forfatterskaber

“Hvorhen de end går, og hvad der end hænder dem undervejs, så vil den lille dreng og hans bjørn altid lege på det fortryllede sted, der ligger langt inde bag skoven.” Sådan ender bogen “Peter Plys og hans venner”. Det er selvfølgelig Jakob og Peter Plys, der er tale om, og med dette fantastiske udsagn forsøger forfatteren A.A. Milne at fastholde og forlænge barndommens glæder ind i voksenlivet.

En anden samtidig forfatter, som inkorporerede denne værgen mod at blive voksen i sine værker, er forfatteren J.M. Barrie. I 1902 skabte han figuren Peter Pan, der bor på Ønskeøen sammen med Klokkeblomst og De glemte Drenge, og som har et motto om aldrig at blive voksen.

“Vinden i Piletræerne”, der er skrevet af den engelske forfatter Kenneth Grahane i 1908, er ligesom bøgerne om Peter Plys illustreret af Ernest H. Shepard. Begge bøger er befolkede af dyrekarakterer, som lever i fantasifulde universer. Og for at det ikke skal være løgn, så dramatiserede A.A. Milne “Vinden i Piletræerne” i 1929.

Bøgerne om Peter Plys kan desuden sammenlignes med Lewis Carrolls værk “Alice i eventyrland”, der udkom i 1865. I begge bøger er det et barn – henholdsvis Jakob og Alice – som befinder sig i et eventyrligt land befolket af snakkende dyr. Begge fortællinger er desuden skrevet, så de henvender sig til både børn og voksne – sidstnævnte ved at den inddrager en masse satire om samtidens politikere og andre fremtrædende mænd i samfundet.

Blandt nordiske forfattere er det mest oplagt at sammenligne Milne med Astrid Lindgren. Også Lindgren har skrevet børnebøger om børns flugt fra virkeligheden, men her har flugten ofte en barsk årsag. Eksempelvis i “Mio, min Mio” og “Brødrene Løvehjerte”, hvor flugten er til fjerne, nærmest fortidige fantasiuniverser.

Bibliografi

Værker af A.A. Milne

Milne, Alan Alexander:
Lovers in London. 1905. Roman.
Milne, Alan Alexander:
Once on a Time. 1917. Roman.
Milne, Alan Alexander:
The Boy Comes Home. 1918. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
Make-Believe. 1918. Skuespil for børn.
Milne, Alan Alexander:
The Camberley Triangle. 1919. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
The Red Feathers. 1920. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
The Romantic Age. 1920. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
The Stepmother. 1920. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
The Truth About Bayds. 1920. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
Mr. Pim. 1921. Roman.
Milne, Alan Alexander:
The Dover Road. 1922. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
The Lucky One. 1922.
Milne, Alan Alexander:
Det røde hus’ hemmelighed. 1923. (The Red House Mystery. 1922). Krimi.
Milne, Alan Alexander:
The Artist: A Duologue. 1923. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
Give Me Yesterday. 1923. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
The Great Broxopp. 1923.
Milne, Alan Alexander:
Ariadne. 1924. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
The Man in the Bowler Hat: A Terribly Exciting Affair. 1924. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
To Have the Honour. 1924. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
When We Were Very Young. 1924. Digte.
Milne, Alan Alexander:
Gallery of Children. 1925. Børnebog.
Milne, Alan Alexander:
Portrait Of a Gentleman in Slippers. 1926. Skuespil
Milne, Alan Alexander:
Succces. 1926. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
Now We Are Six. 1927. Digte.
Milne, Alan Alexander:
Moss Marlow at Play. 1927. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
The Fourth Wall or The Perfect Alibi. 1928. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
The Ivory Door. 1929. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
Michael and Mary. 1930. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
Peter Plys. 1930. (Winnie-the-Pooh. 1926). Børnebog.
Milne, Alan Alexander:
Peter Plys og hans venner. 1931. (The House at Pooh Corner. 1928). Børnebog.
Milne, Alan Alexander:
Two People. 1931. Roman.
Milne, Alan Alexander:
Other People’s Lives. 1933. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
Four Days’ Wonder. 1933. Roman.
Milne, Alan Alexander:
Peace With Honour. 1934. Ikke-fiktion.
Milne, Alan Alexander:
Sarah Simple. 1937. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
Gentleman Unknown. 1938. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
It’s Too Late Now: The Autobiography of a Writer. 1939. Selvbiografi.
Milne, Alan Alexander:
The General Takes Off His Helmet. 1939. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
Behind the Lines. 1940. Digte.
Milne, Alan Alexander:
War With Honour. 1940. Ikke-fiktion.
Milne, Alan Alexander:
The Ugly Duckling. 1946. Skuespil
Milne, Alan Alexander:
Henrivende Cloe. 1948. (Chloe Marr. 1946). Roman.
Milne, Alan Alexander:
The Norman Church. 1948.
Milne, Alan Alexander:
Before the Flood. 1951. Skuespil.
Milne, Alan Alexander:
Year In, Year Out. 1952. Ikke-fiktion.
Milne, Alan Alexander:
Hemmeligheden. 1953. (The Secret and Other Stories. 1929). Noveller.
Milne, Alan Alexander:
Peter Plys bogen. 1967. Samlet udgave af Peter Plys og Peter Plys og hans venner.
Milne, Alan Alexander:
Prins Kanin og Prinsessen som ikke kunne le. 1967. (Prince Rabbit and The Princes Who Could Not Laugh. 1966). Børnebog.
Milne, Alan Alexander:
Der var en tid. 1970. (Now We Are Six and When We Were Very Young. 1924). Digte.
Milne, Alan Alexander:
Min første bog om Peter Plys. 1971. Udvalg af Peter Plys og Peter Plys og hans venner.
Milne, Alan Alexander:
Peter Plys citater. 1988. (The Pooh Book of Quotations. 1986).
Milne, Alan Alexander:
Peter Plys: komplet samling fortællinger og digte. 1995.
Milne, Alan Alexander:
Den meget store bog om Peter Plys: komplet samling fortællinger. 2003.
Milne, Alan Alexander:
Peter Plys’ lille bog om venskab. 2003

Øvrige bøger med Peter Plys – i udvalg

Disney:
Lær om tøj med Peter Plys og hans venner. 2000.
Disney:
Lær om venskab med Peter Plys og hans venner. 2000.
Disney:
Min første Peter Plys: historier for de mindste. 2000.
Disney:
Pas på dig selv, Plys!. 2000.
Disney:
Tigerdyrets familiefest: mal og læs historien. 2000.
Disney:
Glade dage i hundredemeterskoven. 2001.
Disney:
Lær om humør med Peter Plys og hans venner. 2001.
Disney:
Lær om lyde med Peter Plys og hans venner. 2001.
Disney:
Sjovt at lære om bogstaver og ord med Peter Plys. 2001.
Disney:
Sjovt at lære om natur og årstider med Peter Plys. 2001.
Disney:
Sjovt at lære om spor med Peter Plys. 2001.
Disney:
Sjovt at lære om tal og matematik med Peter Plys. 2001.
Disney:
Sjovt at lære om tid med Peter Plys. 2001.
Disney:
Lær om smag med Peter Plys og hans venner. 2002.
Disney:
Lær om vejret med Peter Plys og hans venner. 2003.
Disney:
Mit første leksikon med Peter Plys og hans venner. 2008.

Disney-film om Peter Plys

Lounsbery, John og Wolfgang Reitherman:
The Many Adventures Of Winnie The Pooh. 1977.
Geurs, Karl:
Pooh’s Grand Adventure; The Search For Christopher Robin Special Edition. 1997.
Falkenstein, Jun:
The Tigger Movie. 2000.
Kriegman, Mitchell:
The Book Of Pooh: Stories From the Heart. 2001.
Glebas, Francis:
Piglet’s Big Movie. 2003.
Blinkoff, Saul og Elliot M. Bour:
Winnie The Pooh: Springtime With Roo. 2004.
Nissen, Frank:
Pooh’s Heffalump. 2005.

Om forfatterskabet

Bøger

Wullschläger, Jackie:
Inventing Wonderland. 1995.
Her er adskillige Peter Plys-spil, videoer, billeder og et stort Plys-community.
Her kan man læse om Peter Plys, finde billeder af alle karaktererne og læse nyheder om Plys og hans venner.

Om Peter Plys-universet

Bøger

Williams, John Tyerman:
Peter Plys og Psykologerne. 2002.
Williams, John Tyerman:
Peter Plys og De antikke mysterier. 2002.
Williams, John Tyerman:
Peter Plys og filosofferne. 1996.
Allen, Roger E.:
Peter Plys om ledelse. 1995.
Hoff, Benjamin:
Den tapre grisling. 1993.
Hoff, Benjamin:
Peter Plys og hans Tao. 1982.